småbørns sproglige udvikling

Præsentationer af emnet: "småbørns sproglige udvikling"— Præsentationens transcript:

1 småbørns sproglige udvikling
Peter Åge Gården 23.sept 2013

2 Susi Vedsted Pædagogisk udviklingskonsulent
Pædagogisk Udviklingscenter 0-18 år Fredericia kommune Marte meo supervisor Relationens betydning for barnets/menneskets udvikling Relationskompetence som pædagogisk værktøj

3 Hvad skal vi nå…. Forskning Hvad ved vi virker Hvad kan I gøre Link
Afdelingen om gode råd Modtager meget gerne spørgsmål…..

4 Hvad siger forskning om børns sproglige udvikling
KL - rapport vedr. kvalitetssikring foretaget af Danish Clearing House, Aarhus universitet , forskningsrapport Hovedessens: Børn udvikles bedst når: Pædagogen/voksne er opmærksom på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn

5 Gælder pædagoger og forældre…
Pædagogen/voksen er lydhør overfor børnenes verbale og non-verbale ytringer og imødekommer børnenes behov En indfølende og opmærksom pædagog/voksen kender børnene godt nok til at fortolke deres adfærd og kompetencer og bygge videre på disse Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagoger/voksen er præget af, at pædagog/voksen er respektfulde over for børnene lytter til dem svarer venligt og imødekommende samt snakker dem gennem konflikter

6 Så effekten er, at… …det har positive socioemotionelle virkninger på børnene, dvs. selvtillid og at motivation til at lære påvirkes positivt ….lydhørhed og indføling i relationen har positive virkninger på børnenes faglige kompetencer særligt i form af sprog og kognitive kompetencer. ….børnenes sociale adfærd påvirkes positivt, fx . selvstændighed, koncentration, samarbejdsevner, sociabilitet, dvs. evnen til at danne venskaber

7 Barn – barn imellem Børnerelationer omhandler børnenes indbyrdes relationer Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer, herunder udvikling af empati Vigtigt med et miljø i dagtilbuddet, der støtter børnenes samarbejde At der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i hele børnegruppen I lyset af inklusions drøftelser…. Sprog og sprogudvikling er ikke en forudsætning for inklusion, men inklusion er en forudsætning for god sprogudvikling

8 Dagtilbud - forældre samarbejdet
Børn udvikles bedst når deres forældre føler sig velkomne og inddraget i dagtilbud Virkninger af brugen af hjemmeaktiviteter med forældrene = virkning= ? Èn undtagelse: Project EASE (USA)= positive virkninger (svare til dialogisk læsning i DK) EASE´s formål var udvikle børns sproglige kompetencer i hjemmet GENNEM: Aktiviteter centreret om bøger+ inddragelse af forældre Læsning med et specifikt tema (fx læsning af eventyr, bogstavgenkendelse, tale om verden)

9 Vi ved det virker: Dialogisk læsning - sprogstimulering
Udarbejdet af Falco Whitehurst, 1998 Hoved idé: at børnene skal være aktive medfortællere af bogen at de voksne gennem åbne spørgsmål og feedback skal opmuntre børnene til at bruge sproget og støtte dem i at sige lidt mere, end de umiddelbart gør af sig selv. Fortrolighed med skriftsprog og større fonetisk opmærksomhed

10 Metoden omkring dialogisk oplæsning
1. Stil altid åbne spørgsmål: Åbne spørgsmål opmuntrer børn til at respondere på historierne med deres egne ord. Denne type spørgsmål er for at børn skal respondere med mere end et til to ord. Formålet er at høre børn tale i sætninger. Eksempler på åbne spørgsmål: ”Hvad ser du på siden?” ”Hvad synes du om at spise et blad i stedet for en banan?” ”Hvad kunne du tænke dig at lave på en legeplads?”

11 2: Udvid hvad barnet siger
Når barnet siger noget om bogen, gentag så hvad barnet har sagt og tilføj enkelte nye ord til udtalelsen. Denne strategi er meget vigtig for et barn, der har: Begrænset ordforråd Et almindeligt ordforråd, men støtter barnet i at hører ordene på en anden eller ny måde. Eksempel: Hvis barnet siger, ” hund stor,” siger den voksne for eksempel, ” Ja hunden er stor og sort.”

12 3: Relater tekst til hverdagen/ oplevelser
Disse spørgsmål kræver at barnet relaterer indholdet i teksten med aspekter fra livet udenfor bogen, hjemme eller i dagtilbud Bringer virkeligheden ind i emnerne. Får barnet til at se at hjem og børnehave relaterer til det der sker i bogen. I tilgift får disse spørgsmål barnet til at udforske sproget forskelligt. For eksempel: ”Har du nogensinde været i cirkus som børnene i bogen?” ”Kan du huske da vi var i Tivoli? Kan du huske hvad vi lavede?”

13 4: Styrk ordforråd Definere ord der findes i teksten.
Vælg kun 8–10 ord der skal defineres Børnene bliver for overvældet, hvis der vælges flere ord. Slå evt. ordet op i en ordbog eller lad et barn fortælle hvad ordet betyder….. For eksempel: I bogen findes ordet ”kamin”. En kamin betyder et ildsted eller en åben pejs inde i huset. Vend tilbage til teksten og læs sætningen igen. Dette giver børn nye ord og er specielt godt for børn i risikogruppe.

14 5. Bogens koncept En historie har en begyndelse en handlingsdel og en afslutning.  For eksempel: ”Dette er begyndelsen på historien.” ” Nu er vi inde midt i historien. Gad vide hvad der sker i slutningen.” Få barnet til at genfortælle i hver af de forskellige dele af historien.

15 6: Kontekst uafhængigt sprog
Mange bøger har karakterer der kommer ud for forskellige vanskeligheder og oplevelser. Det giver mulighed for at diskutere problemet hovedpersonen kommer ud for. Dette får børn til at eksperimentere med sprog som kontekstuafhængigt, hvad mon sker? , eller sprog der ikke er bundet af hvad der vises på nuværende tidspunkt. For eksempel. ”Hvad tror du Peter vil gøre for at hjælpe de andre?” ”Hvad tror du vil ske hvis han får den nye cykel?”

16 7: Små delkonklusioner Børn kan lave konklusioner af dele af historien. Opfordre børnene ved hjælp af et par oplysninger at drage konklusioner. For eksempel. ”På tegningen her kan man se en måne, tror du så det er nat eller dag?”

17 8: Spørgsmål til skriften
Vend børnenes opmærksomhed til bogens skrift ved at stille spørgsmål. Peg på skriften når du stiller spørgsmål. Ved at vende deres opmærksomhed mod skriften lærer man dem, at skrevet tekst er sprog. Vi ved at historien læses ved hjælp af skrift ikke billederne. For eksempel: ”Kan du se et ord der begynder med det samme bogstav som det her - K? ” ”Kan du se det samme ord andre steder på siden?” ”Kan du se mor begynder med m..?”

18 9: Leg med sproget Rim: Ikke alle børn er lige langt i sprogudviklingen. Vælg hvad der passer til børnene. Opdage: Hjælp barnet med at være opmærksom på rim For eksempel: ”Jeg kan høre to ord der rimer, kat og hat” Leg videre med rimet. For eksempel: ”Jeg skal finde et ord der rimer på hat. Jeg har kat og mor. Hvilket et af dem rimer på hat?”

19 www.sprogpakken.dk Se under forældredelen Dialogisk læsning Sproglege
Understøttende sprogstrategier Se under forældredelen Dialogisk læsning Sproglege Understøttende sprogstrategier Følg barnets interesse Brug åbnende spørgsmål Vent på barnets svar Fortolk og udvid, hvad barnet siger Hjælp barnet med at sætte ord på Forklar ord, barnet ikke kender i forvejen Relater til noget, barnet kender Udnyt de sproglige kompetencer, barnet har i forvejen Ret ikke barnets fejl direkte Leg med sproget, når det er muligt

20 Hvornår begynder barnets sproglige udvikling?
Taleopfattelse begynder i det sidste trimester af graviditet (måske end tidligere) Fostervandet slører den fonetiske information – men bevarer sprogets rytme Genkendelse af sprogets melodi og rytme – dvs. intonation og trykmønstre Fosteret kan skelne mellem lydlige stimuli. Eks. sprog – musik - grin Foster genkender og foretrækker mors stemme efter fødsel på trods af sløring via fostervand – tyder på stor sensitivitet i auditive system

21 Foretrækker primært mors slørede stemmen (også frem for fars), herefter mors frem for andre kvinders stemme Foretrækker 4 dage gammel at lytte til modersmål frem for andre sprog Hvor man før troede at småbørn tog små dele af sproget ind og forstod dem mere og mere i helheder – så viser forskning nu at de snarere tager store dele ind og nedbryder i små dele

22 ”Nuskalduindatsove” ”Nu skal du ind at sove” til forståelse
Kræver at vi taler tydeligt – men ikke overtydeligt At vi betoner de ord som er vigtige for barnet at lære Som ikke nødvendigvis er navneordene men udsagnsordene…. Husk ”handleordene” (udsagnsordene – så kommer navneordene automatisk….)

23 Den gamle klassiker Der kører en bil

24 Dansk = en svær kode at knække
Tryk og stød Snapper endelser af Vokal lyde: Dansk : 20 vokallyde (kan dog diskuteres) Engelsk/Tysk: 14 Arabisk 3 Bøjninger – tæller som et ord i optælling af børns ordforråd nationalt – men burde måske på dansk tælle for tre grundet kompleksiteten bære/bar/båret Konsonantsammensætning.: Angstskrig…

25 Børns sproglige udvikling – understøtning kommunalt
Sprogvurdering indføres obligatorisk for alle børn med to sprog i 2002 Sprogvurdering tilbydes til alle børn fra 2008 85% følger den generelle sproglige udvikling 10 % har brug for en fokuseret sproglig indsats 5 % har brug for en særlig indsats

26 Sproglyd Sætningsopbygning Ordets struktur Betydningsdelen, ”Hest hedder hest” Mening/ytring/kontekst

27 Form Sprog er ikke noget man har – det er noget man opbygger!
Formsiden udvikles især på baggrund af barnets møde med indholds og funktions siden Form Indhold Funktion Sprog er ikke noget man har – det er noget man opbygger! Sprog er ikke noget man er født med – men børn er født med en fantastisk evne til at lære sprog Tilegnelse af sprog er afhængig af barnets mulighed for at være aktiv sprogligt kommunikerende/samtalende

28 Ordforråds udvikling

29 Ordforråd Store variationer Eks. 20 måneder 10 procent siger 15 ord
85 procent – (median barn) 75 ord 5 procent siger 214 ord Andre forhold: produktive receptive – ord normalordforråd voksen efter sigende….

30 Hvad betyder alt dette så i praksis ?
For at børn lærer sprog skal de: Have nogen at tale med og noget at tale om Sprog som forbereder (for -forståelse) Sprog i øjeblikket Sprog koblet på det som er sket - det man har oplevet (sprog ude af kontekst) Børn skal høre et ord i MENINGSFULDE sammenhænge 60 – 80 gange Børn skal sprogligt inddrages Børn skal læses for….og med…

31 Vejen til kommunikation - men hvilken vej….

32 Spørgsmål lukker for dialog – udsagn åbner for dialog

33 Andre gode råd til sprogstimulering i hverdagen
Dialog kræver et treskifte i samtalen Sæt ord på det dit barn gør – hvis det ikke selv gør det… Bekræft dit barns udsagn Ved øvelse i udtale/bøjning – gentag med korrekt eftersigning ” Mig gåede hele vejen ” ”Ja – du gik hele vejen” Sluk unødig støj, jf. kode svær at knække Nærvær og øjenkontakt – træk stikket eller sæt i stikket

34 Koderne i den og det…. Vi taler ofte i koder - Sig det konkret Den, det, derhen…. ”Tag den og stil den der” – eller ”Tag kanden og stil den på bordet” Husk udsagnsordene – de trækker ofte et navneord med sig Barn peger på hest – svaret er ”Du peger på en hesten” Barn siger: ”Hæst”: ”Ja, der står/er/rider/løber en hest”

35 Vis dit barn skriftsproget
Ang. tidlig skriftsprogstilegnelse Anerkend legeskrift Vis skriftlige miljøer (skilte, indkøbssedler, beskeder, smsér) Forskning viser at børn der kommer fra hjem, hvor der læses og er tilgængelig litteratur, samt aviser synlig i hverdagen, læser selv bedre og mere. Leg med skriften: Skriv indkøbsseddel – brev – hilsner – kørekort – lister – husketing – billetter til cirkus osv.

36 Små fortællinger i runer 

37 Huske seddel have på 1. Tal med dit barn - om det der er her og nu, ord på handlinger og oplevelser 2. Hjælp barnet med at holde samtalen i gang, giv ord hvor de mangles 3. Tal i roligt tempo – og tydeligt 4. Tal i korte(ikke for korte), hele sætninger 5. Lyt – og lad barnet tale færdigt – hav øjenkontakt hele tiden - også i slutningen af sætningen…. 6. Underbyg med et godt kropssprog 7. Beton vigtige ord – de ord du gerne vil lære barnet - nye ord eks. 8. Repeter vigtige ord – 60/80 faktoren 9. Brug barnets navn - så føler barnet sig set og du kan bruge det til at holde opmærk- somheden hos dig  10. Opmunter barnet til at turde sige noget i et trygt sprogmiljø 11. Leg med sproget – fjol med sproget 12. Giv barnet ord for at gå ind og ud af lege, skaber gode relationer

38 ”Hvor er dine øjne i slutningen af sætningen”
Udgangsbøn ”Hvor er dine øjne i slutningen af sætningen”

39 Tak for i aften