Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:

Præsentationer af emnet: "Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde:"— Præsentationens transcript:

1 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Vigtig diagnoseforståelse i pædagogisk arbejde: Når der er en diagnose er den der ! Når der ikke er en diagnose er den der ikke! Altså skal unge uden diagnose ikke omtales ellers beskrives med diagnostiske termer – eks. ”han er sådan lidt autismeagtig – ”han er psykopat”. I det felt hvor diagnoser ikke er stillet af en læge, skal øvrige omkring de unge holde sig til det beskrivende niveau. Altså er det vigtigt at det, i det daglige arbejde, dokumenteres: hvad den unge kan, hvad han siger, hvordan han er sammen med andre, hvordan han passer på sig selv, hvad han gør når han har vanskeligheder mm. Ved bekymring kan beskrivelserne gives videre som grundlag for et ønske om en udredning. Spørgsmål vedr. Diagnoser og diagnoseforståelse psykolog Lars Hugo Sørensen

2 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Hvilke krav stiller arbejdet med diagnosticerede unge? Skolen skal sikre sig den nødvendige viden om diagnosens betydning for den unge. De der i det daglige arbejder med den unge skal bibringes elementær indsigt i ”behandlings - eller special pædagogik”. Fagpersoner omkring den unge skal være indstillet på at støtte den unge og give den unge opgaver på særlige måder. Eks. Dennis Aspberger – går på værkstedet – får en besked på, sammen med Michael, at skifte lysstofrør i forstanderkontoret. På vej ud fra værkstedet siger holdleder ” hov tag lige de her kander med i køkkenet” – Dennis bliver vred og kaster tingene fra sig og går. Struktur – forudsigelighed – plan – plan brydes – hele Dennis´ konkrete orientering bryder ned. Hans handicap gør at han ikke selv kan genetablere plan og overblik, han bliver vred fordi han ikke mere kan gøre noget – ved ikke hvordan han skal gøre for at gøre det godt --- og det vil han gerne. Rollebevidsthed i special pædaogik Afgrænsning Person/rolle Opgave fokus psykolog Lars Hugo Sørensen

3 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Afgrænsning Det er vigtigt at se skolen som en DEL af den unges samlede livsarena. Skolen skal være skole/specialskole og samarbejde med andre professionelle Det er vigtigt at der i feltet omkring den unge hersker tydelighed omkring opgaven og de faglige forventninger Når et område påtager sig et ansvar er det vigtigt at det sikres at den faglige kompetence er til stede. Eks. Markusholm aktuel pressesag med dødsfald blandt beboere – bl.a. mistanke om fejlmedicinering Skolen kan lave pædagogiske rammer og opgaver – ansvaret for den egentlige behandling skal ligge i et psykiatrisk behandlingsregi. psykolog Lars Hugo Sørensen

4 DEN PROFESSIONELLE RELATION
Person Opgave binding person person psykolog Lars Hugo Sørensen Bruger/elev/deltager Opgave ansat

5 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
At arbejde i relation med forstyrrelser Når flere unge har lidelser med sig vil medarbejdere opleve flere påvirkninger. Hvad er dit og hvad er mit? Større krav til kvalifikationer i relationsarbejdet Den ”voksne” som medicin At skabe ramme og holde sig selv neutral. Den unge mand der hele livet har lært at han ikke kan noget og er blevet skældt ud hånet og evt. slået. Han vil søge at arbejde med svagheden og fejlene uden for sig selv – hvis han skærer forkert i en jernbjælke – så er det en møgsav – en fucking skæv skydelærer. Hvis han skal lære noget nyt må man relatere sig til ham og ikke til det udtryk han bruger. psykolog Lars Hugo Sørensen

6 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Hvad er opgaven og hvad er rollen? Vær realistisk i forhold til tidsramme og muligheder Tog metafor – I stiger på et livsforløb en periode – i kan gøre afgørende forskel i den periode – det afhænger af relationen og de pædagogiske rammer. Opgaven Tilbyde en hverdag, der er tilrettelagt med hensyn til den enkeltes ressourcer og muligheder for succes. Hvad glæde har en uden ben af at blive sat til at træne højdespring – hvad glæde har en med ”autismespektrumforstyrrelse” af at blive presset til at deltage i fællesskabet. Tilbyde udvikling af færdigheder der kan kompensere for ”handicappet” eller sygdommen. Eks: Vejlede den unge i netværksbevidsthed I skal ikke redde den unge -- men lære den unge at leve som den unge er, i det samfund han skal leve i. Brug af selvhjælpsgrupper Hvilke hjælpemuligheder er der i mit lokalområde? psykolog Lars Hugo Sørensen

7 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Social kognitiv træning Planer for hvad man gør – når man ikke ved hvad man skal gøre. Når man bliver forvirret Når man laver fejl Når andre griner Når man spilder kaffe Når…….. Når værkstedslæreren råber Når nogen vil snakke psykolog Lars Hugo Sørensen

8 Hvad er den positive retning på handlingen?
Hvad oplever brugeren? ”Hypotese” Oplevelse Psykolog Lars Hugo Sørensen Hvad er det pædagogiske behov så? ”Indsatshypotese” Pæd. behov Prof. Handling Hvordan handler Du/I/vi ?

9 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Modstandskraft og færdigheder Resilliense tænkning i arbejdet med de unge De unges liv ER svært for dem, det kan være at deres netværk ER ressourcesvagt – det kan også være, at den unge fremover VIL være i belastende sammenhænge. Derfor er det vigtigt at den unge lærer noget konstruktiv og ”sundt” han/hun kan gøre når det bliver for svært. psykolog Lars Hugo Sørensen

10 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Ud af håbløsheden – tænk i ressourcer og modstandskraft. Observer´ den unge og se hvordan de forsøger at klare sig Hjælp dem med at styrke det de kan som kan være godt for dem Hjælp dem med at lære nye ting de kan gøre – når det er svært eller de oplever at sygdommen tager over Lav netværkskort Lav fælles arbejde med at finde måder at ”snyde” sygdom og angst på. Husk tid er ikke afgørende – det er de små ting der starter en udvikling. Hjælp den unge med struktur – mange med psykiske vanskeligheder har brug for at de rammer de indgår i er forudsigelige og ressourcefyldte – struktur hjælper måske ikke direkte på den psykiske lidelse – men så støtter den relationen mellem fagperson og bruger. Det er ”rollen” i strukturen der stiller kravet ikke en person der forfølger en. psykolog Lars Hugo Sørensen

11 RESSOURCE OG FÆRDIGHEDSFOKUS I ARBEJDE MED UNGE MED PSYKIATRISKE LIDELSER
Generelt Se skolen som en del af den unges udviklingsrum Sørg for tværfaglig/tværsektoriel forankring Vigtigt at alle kende koordinerende professionel Vær åbne over for hinanden som kolleger i forhold til at arbejdet med psykisk syge kan belaste. Kendt Jeres faglige begrænsninger – søg rådgivning, supervision, uddannelse mm. Observer´ og dokumenter´ den unges væremåde på skolen. psykolog Lars Hugo Sørensen