Pårørendesamtaler med Børn

Præsentationer af emnet: "Pårørendesamtaler med Børn"— Præsentationens transcript:

1 Pårørendesamtaler med Børn
v/ socialrådgiver og familieterapeut Ingelise Nordenhof Praksisfelter: Somatisk sygehus: Når forældre får kræft Børnepsykiatrien: Når søskende får autisme eller andre psykiske forstyrrelser Voksenpsykiatrien: Når forældre (eller søskende) har psykisk sygdom Privat praksis: Når forældre bliver alvorligt syge eller har alkoholproblemer Region Sjælland Psykiatrien Roskilde og Køge Ingelise Nordenhof 2007

2 Workshop på Stoks årsmøde 2007
Et børneperspektiv i voksenpsykiatrien: Præsentation af projektet Psykiatriens diagnosekultur – hvor går den hen? Hvad betyder forældres psykiske sygdom for børnene ? Hvad sker der på området og Hvad er vores udfordring? - diskussion Familiesamtaler i med børn som pårørende og fortællinger fra praksis: En eksternaliserende mor – barn samtale Et børnegruppemøde med brug af linguagram Efter mors selvmordsforsøg: en parallel heltehistorie Bevidning af workshoppen Ingelise Nordenhof 2007

3 1. Projekt: Børnekonsulenten i Distrikt Midt
Sept – okt. 2005 Et 2-årigt udviklingsprojekt for familier, hvor en forælder er i behandling i Distrikt Midt, Psykiatrien i Roskilde En børnekonsulent i voksenpsykiatrien: En direkte og konkret indsats overfor børn og forældre. Udvikle det tværsektorielle samarbejde Oplysning og information til samarbejdsparterne. Ingelise Nordenhof 2007

4 2. Projekt: Kompetenceudvikling i voksenpsykiatrien vedr
2.Projekt: Kompetenceudvikling i voksenpsykiatrien vedr. børn som pårørende Okt.2005-sept.2008 Uddannelse og supervision af nøglepersoner for børn i psykiatrien Roskilde og Køge Gruppetilbud til børn og unge, når mor eller far (eller søskende) er indlagt eller i ambulant psykiatrisk behandling i Psykiatrien i Roskilde og Køge Ingelise Nordenhof 2007

5 Psykiatrien - en diagnostisk kultur
Diagnosen som social konstruktion: Produktionens domæne, med enighed og objektivitet om diagnosen? eller Refleksionens domæne? hvor der er åbent for forskellige syn på diagnosen? Vi har fået ny læge! Åh nej, så skal vi til at have nye diagnoser! Ingelise Nordenhof 2007

6 Diagnosens betydning for personen
Diagnosens magt: Definerer diagnosen patienten eller definerer patienten diagnosen? Diagnoser kan være mere eller mindre invaderende: Fra reaktive tilstande til gennemgribende udviklings- og personlighedsforstyrrelser Når patienter hilser diagnosen velkommen: ”Så er det ikke mig, der er noget i vejen med!” Når patienter modsætter sig diagnosen: Et oprør mod stempling eller den psykiske sygdoms symptomer og plager? Ingelise Nordenhof 2007

7 Kan diagnosen være til diskussion?
Patienten kan stille spørgsmålstegn ved diagnosen! Center for Second opinion: Region Sjælland åbner 1. oktober et ambulatorium i Roskilde, hvor patienter i behandlingsforløb kan blive vurderet af en anden psykiater end deres faste. Det vækker begejstring i landsforeningen Sind. (Ritzaus Bureau den 19/9 2007) Et udtryk for øget medbestemmelse ? eller øget forståelse af diagnosens relative objektivitet? Ingelise Nordenhof 2007

8 Psykiatriens værdigrundlag
Forslag til Psykiatriplan for Region Sjælland - sept.2007 ”Brugeren af psykiatrien skal sikres afgørende bestemmelse over sit behandlingsforløb, og pårørende skal inddrages i det omfang, den sindslidende ønsker det – brugerstyret psykiatri. Psykiatrien skal fokusere på de mellemmenneskelige relationer.” ”Behandlingen skal tage afsæt i samarbejds- og netværksfilosofien bag Åben Dialog samt Recovery - tankegangen” Ingelise Nordenhof 2007

9 ”Børn med psykisk syge forældre”
Psykiatriplanen For at støtte denne gruppe og forebyggesygdomsudvikling giver Psykiatrien tilbud i form af fx samtale grupper og information. Udkast til psykiatriplan – sept. 2007 Sundhedsaftaler Psykiatrien har ansvaret for at behandle den syge forælder, tilbyde barnet pårørendesamtaler sammen med forældrene og underrette kommunen om børn med særlig behov for støtte. Kommunens børne- familieafsnit har ansvaret for at sikre, at der foretages en vurdering af barnets behov og tilbyde hjælp og støtte til forældre og børn med særlige behov. Aftale mellem Region Sjælland og 17 kommuner – april 2007 Ingelise Nordenhof 2007

10 Børnene inddrages som pårørende
er afhængige af forælderen i forhold i egen udviklingsproces med risiko for selv at udvikle psykiske vanskeligheder senere i livet. lever med sygdommen, problemet eller misbruget som et grundlæggende vilkår. får ikke hjælp til at få sat ord på deres behov og forsøg på mestring. Ingelise Nordenhof 2007

11 Barnets identitetsudvikling er på spil
Børn søger også sammenhæng og mening i tilværelsen ved hjælp af: historier, de får fortalt af andre, historier, de selv skaber ud fra fantasien historier, de udvikler ud fra deres få levede erfaringer. Uden historier om forælderens sygdom og hvad den betyder i familien, er deres identitet på spil: Er det mig eller min mor / far, der er problemet ? Ingelise Nordenhof 2007

12 Familiemønstre, når forældre har sygdom eller misbrug
Kommunikationen i familien går i stå. Forældre og børn er hver for sig alene med deres tanker og bekymringer Børnene kæmper imod at blive defineret som problemet Tabu og myter om psykisk sygdom skaber social isolation for både børn og voksne Ingelise Nordenhof 2007

13 Hvorfor taler forældrene ikke med børnene?
Bekymret for barnets påvirkning af sygdommen Hvordan kan de inddrage barnet? Det er svært at bryde en gammel tavshed eller tabu Skamfulde over at være ”en fiasko” Bekymrede for, om barnet mister respekt for dem Mangler overskud til at lytte til barnets tanker og følelser? Bange for at skade barnet. Ingelise Nordenhof 2007

14 Barnets / den unges temaer:
Bange for at såre den ramte forælder Bange for selv at blive syg Bange for den psykisk syge eller misbrugende forælder Tristhed / sorg / forladthed Isolation /ansvar Loyalitet overfor forælderen Skam/skyld /føle sig lille Problemer med nærhed og distance Ambivalent vrede mod forælderen Udækket behov for omsorg Negligerer egne behov Psykosomatiske symptomer Forholdet til den raske forælder skævt Svært at flytte hjemmefra Ingelise Nordenhof 2007

15 Børn, der klarer sig godt
Positivt forhold til den ”ramte” forælder Har en vis distance til sygdommen eller problemet Nysgerrighed ift. viden om sygdommen eller problemet Får støtte fra andre i dagligdagen Er i stand til at sætte ord på deres oplevelser, tanker og følelser Har fritidsinteresser og/eller venskaber med jævnaldrende Ingelise Nordenhof 2007

16 Nationale forskrifter for børn?
Netværk af forebyggende sygehuses anbefalinger til god praksis Socialministeriets seneste pulje: Bedre tværfaglig indsats – en model for samarbejdet på tværs: Sundhedsstyrelsens 4 årige tiltag overfor børn i alkoholfamilier Ingelise Nordenhof 2007

17 Hvordan kan vi støtte børn som er pårørende?
Ingelise Nordenhof 2007