Udsendelse til international tjeneste

Præsentationer af emnet: "Udsendelse til international tjeneste"— Præsentationens transcript:

1 Udsendelse til international tjeneste
Præsentation Belastninger Reaktioner Gode råd til forberedelsen Praktiske forhold Støttemuligheder Forsvarets forsikringer Forberede soldaterne på udsendelsen, både mentalt og praktisk (herunder forsikringer). Orientere om støttemuligheder. Vær opmærksom på holdet sammensætning og udsendelsesområdet (let eller hård mission) – er der mange garvede, mange debutanter, eller er det blandet. Evt. opfordre de mere garvede til at bidrage med eksempler og erfaringer.

2 Præsentation Leif Mortensen Skive Kaserne 18 socialrådgivere
Forsvarsakademiet Præsentation af Forsvarets socialrådgiverordning, og hvilke forudsætninger jeg selv har for at holde orienteringen (evt. egne ”udsendelser”). Socialrådgivernes arbejdsområde: Hvilke opgaver har vi i forbindelse med udsendelserne udover afholdelse af orienteringer.

3 ”En lille indsats nu kan forhindre mange vanskeligheder siden hen”
Socialrådgiveren Til rådighed for soldater og pårørende Tavshedspligt ”En lille indsats nu kan forhindre mange vanskeligheder siden hen”

4 Belastninger for soldaten
Kulturforskelle Skudepisoder Minefare / vejsidebomber Følelsen af håbløshed Følelsen af afmagt Uanset hvor man bliver udsendt til, vil der være nogle generelle belastninger under en udsendelse. F.eks. afsavn og hjemve gælder nok for alle. Giv selv eksempler herpå ud fra de ovennævnte… Belastningernes tyngde kan dog variere meget afhængigt af mission, men også forandre sig over tid, både i forhold til udviklingen, men også i forhold til tilvænning. Trusselsbilledet i flere missioner medfører livstruende situationer for nogle, vejsidebomber, minefare m. m.

5 Belastninger for soldaten
Afsavn Hjemve Forholdene hjemme Lejrlivet Klimamæssige forhold Intet privatliv Faglig usikkerhed, samarbejdsproblemer. Forholdene hjemme: dækker både svigtende opbakning hjemmefra og problemer hjemme

6 Pårørendes vilkår under udsendelsen
Fysisk: 1 person om 2 personers arbejde Socialt: alene / alene forælder Psykisk: savn, bekymringer, medierne Vilkårene for Jer under udsendelsen KAN være: Fysisk skal I klare en stor del af arbejdet selv – fysisk er I 1 person om 2 personers arbejde – giv eventuelt eksempler. Socialt – I står alene med ansvaret for børnene – skal i en periode træffe flere beslutninger uden at de hver gang kan afklares med den udsendte. Psykisk – savn og bekymringer er kendte belastninger under udsendelsen. Vi kan ikke fjerne Jeres bekymring, men vi kan lytte og støtte Jer når og hvis behovet opstår. Vær påpasselig med hvor I søger Jeres viden om missionsområdet. Pressen vil ofte have en bestemt vinkel og farver deres indslag derefter. Søg derfor information fra de rette kanaler – HOK telefonavis – Den udsendte – Kontaktofficeren på tjenestestedet og eventuelt de nyhedsbreve Familienetværket udsender med jævne mellemrum – nogle steder. ( punktet er beskrevet i tidligere noter/slides – bestem selv hvor det passer bedst at uddybe).

7 Hvad er stress Stress opstår, når kravene overstiger ens umiddelbare ressourcer Pludselig opstået kritisk hændelse Langvarig udsættelse for belastninger Mennesker reagerer ikke kun på voldsomme hændelser, men også på perioder med ophobning af flere mindre belastninger (mange bække små…). Dette gælder ikke kun udsendelsen, men også i vores ”almindelige” hverdag. I soldaterne bliver orienteret om stressreaktioner for at derved kan være opmærksomme herpå, og derved forebygge at I selv eller kammerater får problemer. Vær dog opmærksom på, at stress faktisk også godt kan være noget positivt, hvis det er i en kort periode, da det hjælper os til at yde det optimale (f.eks. sommerfugle i maven forud for en eksamen).

8 Tegn på stress Fysisk Følelsesmæssigt Tænkning
Firkantet kan vi opdele reaktionerne i 3 hovedområder, selvom vi godt ved, at de hænger sammen og overlapper hinanden.

9 Vær opmærksom på reaktioner – og tag dem alvorligt
Håndtering af stress Vær opmærksom på reaktioner – og tag dem alvorligt Sæt ord på dine oplevelser Kammerathjælp/netværk Undgå isolation Fortsæt med daglige rutiner Registrér adfærdsændring hos hinanden og husk også at holde øje med sig. Vi har et ansvar både overfor sig selv og hinanden. Sæt ord på dine oplevelser – tal om hændelser Brænd ikke inde med tingene – tal f.eks. med kammeraterne herom (både store og små ting, som du tænker på). ”Egne øvelser”: hvad plejer du at gøre, når du skal slappe af? – brug disse erfaringer under udsendelsen. Bevar gejsten hos dig selv og andre (”lyst syn på tingene”), fokusér på de positive forhold.

10 Tal med hinanden Forældre Ægtefælle – samlever Børn (små og store)
Kæresten Problemer bør løses før udsendelsen Obs: der kommer en børneslide efterfølgende

11 Børns reaktioner Vær opmærksom på evt. reaktioner
Forskellige aldre - forskellige reaktioner Vender følelser ”indad” eller ”udad” Tal med barnet om situationen Børn er også påvirket før, under og efter udsendelsen. Små børn kan reagere med gråd og blive urolige, de lidt større børn kan være mere kontaktsøgende og vil fortælle og ikke mindst være sikre på, at I at I stadig holder af dem og de store kan være splittede mellem forældre og især den der skal udsendes og deres kammerater. De kan også være uklare på deres nye ansvar og rolle. Uanset aldersgruppe er det vigtigt at lytte til børnene, fortælle hvad der sker så fantasien ikke får frit løb. Det kan være en fordel at kontakte dagsinstitution eller skole, så de kan støtte børnene. Husk at børnene har brug for at de bliver kontaktet af den udsendte. Eksempel et brev til dem og ikke en hilsen gennem den anden forælder. Tag eventuelt udgangspunkt i bogen Min Far er Soldat. 11 11

12 Forberedelse og gode råd
Før afrejsen: Forbered familie og venner Lav aftaler om praktiske forhold Tal om den ændrede dagligdag Sørg for mulighed for støtte og aflastning i netværket For at mindske den belastning det kan være at undvære et familiemedlem i en længere periode, er det vigtigt at forberede sig grundigt. Det er vigtigt at I sammen med den der skal udsendes, forbereder familie og venner bedst muligt på det forestående. Giv dem alle de oplysninger I selv finder vigtige og vær imødekommende hvis de har yderligere spørgsmål – hvis der er noget I ikke kan svare på så undersøg det og svar derefter for at mindske fejlinformationer og misforståelser. Indgå aftaler om forskellige praktiske forhold. Tal om arbejdsfordelingen nu og hvordan det bliver under udsendelsen. Hvilke ekstraopgaver er der på hjemmefronten, hvordan løses disse under udsendelsen. Som pårørende kan I minde den der skal udsendes om at overveje testamente eller begunstigelse, udfylde erklæringer om fuldmagter til bank osv. Det er vigtigt at tale om den ændrede hverdag og de bekymringer man kan have i den forbindelse. Giv den der skal udsendes plads til at fortælle om de tanker han gør sig omkring udsendelsen og fortæl også om jeres. Også familie og venner kan med fordel inddrages i nogle af samtalerne. Hvis man har børn kan det med fordel aftales hvem der har mulighed for at aflaste i udsendelsesperioden. Det kan være nødvendigt med barnepige af og til, og det giver tryghed at have aftalerne på plads inden udsendelsen både for den udsendte, men også for den der bliver herhjemme og pludselig har et større ansvar.

13 Under udsendelsen Bevar kontakten Hold rutiner i gang
Hold dig informeret Tal med andre - Familienetværket Under udsendelsen er det vigtig at bevare kontakten. Afstem forventninger og få talt om hvordan det praktisk kan lade sig gøre at bevare kontakten. Telefon, mail, sms, messenger og breve. Kan I tale om alt undervejs eller skal noget ikke fortælles. Eksempel belastende situationer osv. Ring sammen så vidt det kan lade sig gøre, send mails men skriv også breve, gerne med billeder så den udsendte har noget han kan kigge på når han savner jer allermest. Pakker med små gaver eventuelt med breve fra forskellige familiemedlemmer er en god ide – især hvis den udsendte ikke ved at pakken indeholder hilsner fra både familie og venner – altså overraskelser. Derfor er det vigtigt at holde gang i de hjemlige rutiner. Det er vigtigt at have nogle faste holdepunkter. Livet handler om andet end udsendelsen, og der er behov for at få overskud til at klare den ændrede hverdag. Som før omtalt kan børn reagerer på forandringer i hverdagen. Hvis det har været tradition at besøge bedsteforældrene om søndagen, så er det vigtigt at blive ved med dette i udsendelsesperioden. Sørg for at holde dig informeret – og søg viden af de rette kanaler. Tænk på hvad pressen skriver – tag højde for at de skal sælge aviser. Eksempel Afghanistan er et meget stort land. Fordi der er uroligheder i den sydlige del kan der godt være roligt i den nordlige del. Kontakt HOK telefonavis, HOK hjemmeside, regimentets hjemmeside eller ring til kontaktofficeren på kasernen. Bed eventuelt den udsendte om at pege området ud på et kort. Nogle oplever at familie og venner har vanskeligt ved at forstå hvad det vil sige at have en soldat udsendt. Der kan det være en god ide at knytte kontakt med andre pårørende på holdet. Familienetværket kan være med til at formidle kontaktoplysninger mellem Jer pårørende i udsendelsesperioden.

14 Tilskadekomst under udsendelse
Sikkerhedsnet Alle Udsendte til fredsstøttende operationer Alle, som udfører et stykke arbejde, er omfattet af arbejdsskadelovgivningen. Man er sikret under arbejdet, og under de forhold det foregår. Deltager du i internationale fredsskabende/støttende missioner, kan det være svært eller dyrt at tegne en ulykkesforsikring, der gælder det pågældende sted. Derfor har forsvaret dannet et ekstra sikkerhedsnet i form af en særlig erstatningsordning for alle udsendte i missioner. Medlemmer af faglige organisationer er ligeledes dækket af disses respektive ordninger – både gruppeliv og forsikringer – jeg vil dog ikke gennemgå disse. Angående private forsikringer vil jeg råde Jer til at kontakte de respektive selskaber for svar om, hvorvidt de dækker i krigsområder/fredsstøttende operationer.

15 Almindelige betingelser i forhold til Arbejdsskadelovgivningen
Der skal være sket en ulykke/tilskadekomst Der skal være årsagssammenhæng mellem helbredsgener og hændelse/påvirkning Anmeldelse inden et år fra skaden er sket Der skal være årsagssammenhæng mellem den gene man har, og den påvirkning man har været udsat for. Der skal ske anmeldelse inden et år fra ulykken er sket eller fra du var klar over, at din lidelse kunne være forårsaget af arbejdet. Selv om arbejdsgiveren skal anmelde ulykker og læger/tandlæger erhvervssygdom, ham man selv et ansvar for, at skaden bliver anmeldt. Pr er der ved lovændring sket en lempelse af dispensation ved for sen anmeldelse – der skal ikke længere være ”undskyldelige omstændigheder for, at skadelidte ikke selv har anmeldt. Men trods denne lettelse, er det fortsat svært at få dispensation for 1 års reglen. Det er fortsat vigtigt for din egen skyld, at der sker rettidig anmeldelse og at du selv følger op på, en anmeldelse på en ulykke er fremsendt til FAEK eller en E-sygdom til ASK. Der kan være tale om en erhvervssygdom, hvis man har været udsat for en særlig påvirkning på sin arbejdsplads. Kontakt FAEK på tlf / Arbejdsskadestyrelsen på tlf Når man taler om arbejdsskadelovgivningen, skal der være nogen at give erstatningen til (ægtefælle/samlever – 2 år + børn – under 18 år, evt. 21 år, hvis den unge er under uddannelse). Naturlig død giver aldrig adgang til erstatning via arbejdsskadelovgivningen.

16 Tilskadekomst under arbejde Ydelsesoversigt
Mén 100 %: Fra Arbejdsskadestyrelsen kr. Fra Forsvarets særlige erstatning kr. Tab af erhvervsevne: Fra Arbejdsskadestyrelsen, beregnes efter årsløn Tab af forsørger: Fra Arbejdsskadestyrelsen efter beregning Fra Forsvarets særlige erstatning kr. Tab af ikke-forsørger: Fra Arbejdsskadestyrelsen intet Fra Forsvarets særlige erstatning kr. Behandlingsudgifter Svie og smerte kr. pr dag Ménerstatning (min 5%) afgøres efter arbejdsskadestyrelsens men-tabel. Nævn tre eksempler, f.eks. mistet hånd 50-55%, ondt i ryg 5-8%, mistet hørelse på et øre 10%, på begge øre 70%. Erhvervsevnetabserstatning opgøres på baggrund af årsløn. Max årsløn kr For unge som har været i uddannelse fastsættes indtægt efter skøn. Udgangspunkt kr. Via ASKL Tab af forsørger: Til ægtefælle eller samlever (2 år) 30% af årsløn i op til 10 år, NB. Kan dog forlængers. Konkret vurdering. Til børn 10% af årsløn indtil det 18. år. Hvis barnet/børenene er under uddannelse kan der ske forlængelse til det 21. år. Der udbetales et overgangsbeløb på kr. ved dødsfald. Overgangsbeløb kan KUN gives til efterladte (samlever, ægtefælle). Kan kun i ganske særlige tilfælde gives til børn. Læg mærke til at Den Særlige erstatningsordning har ”erstatning til ikke-forsørger”. Dette beløb går ind i boet. Der kan skrives testamente for at sikre, hvem der evt. skal have beløbet. Bemærk, der kan ikke testamentes direkte over beløbet, men ved fx ”det jeg måtte efterlade mig, skal ubeskåret gå til ….”, eller ”af det jeg efterlader mig skal x-kr. gå til … Derimod kan der IKKE laves begunstigelse. Behandlingsudgifter: medicin, fysioterapitræning, rimelige transportudgifter. Hjælpemidler: Briller, proteser mv. HUSK, at der kan søges svie og smerte, hvis skaden er sket i international tjeneste. Taksten er 165 pr. dag, man er syg. Max kr. For Tjenestemænd Kun ægtefæller er berettiget til enkepension. Enker og enkemænd kan søge om efterindtægt. Kan gives i max. 12 mdr. Børnepension kan tilkomme biologiske børn samt stedbørn tilmeldt folkeregisteradressen. For ”bonusberettigede” Såfremt man afskediges som følge af tilskadekomst i missionsområdet, er man berettiget til max kr. afhængig af méngraden. Sager herom behandles i LA2. GRUPPELIV pr 1/1-09: ved dødsfald kr.

17 Tilskadekomst i fritid Naturlig død
Ved tilskadekomst og dødsfald under ophold i opgaveområdet: Ingen Ændringer Ved tilskadekomst og dødsfald under ophold udenfor opgaveområdet: Forsikringsordningen Gælder ikke Personel, der tager på leave og R&R (rest and recreation) udenfor missionsområdet, opfordres derfor til selv at tegne forsikring Fritidsulykkesaftale og Livsforsikringsaftale Som det også fremgår af sliden, er det vigtigt at fremhæve, at der fremover ikke er nogen dækning fra forsvarets ordninger VED OPHOLD UDENFOR MISSIONSOMRÅDET UNDER UDSENDELSESPERIODEN I INTOPS. UNDTAGELSE: Der er dog fortsat dækning, hvis R&R er et socialt arrangement, der er planlagt og betalt af forsvaret, og man er beordret til at deltage. I så fald er man dækket, som om dødsfaldet var sket i missionsområdet. Derfor må man opfordre PSN til selv at tegne forsikring. Ved ophold i missionsområdet er der ingen ændringer. Således udbetales der erstatning fra Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning ved tilskadekomst og dødsfald uanset hændelsen finder sted under arbejdet eller de forhold det foregår under, i fritiden eller at dødsfaldet skyldes naturlig død. (fx blodprop).

18 Hvem får erstatningerne - FORSØRGER- gift eller samboende i min. 2 år
Arbejds- skade- Forsikring Forsvarets særlige Erstatnings-ordning Gruppeliv Overgangs-beløb og forsørgertabs-erstatning til hustru/samle-ver/børn Forsørgertab til hustru/sam-lever/børn Hustru/sam-lever/børn HUSK: Det gælder for både Arbejdsskadeforsikringen Og for forsvarets særlige erstatningsordning, at man regnes for at være forsørger, hvis man er gift eller har boet sammen i to år. I denne sammenhæng hjælper det ikke at have lavet samlevertestamente. Samlevertestamente kan kun laves, hvis man har boet sammen i to å. Denne gruppe er selvfølgelig forsørgere- Der kan også lave samlevertestamente, hvis man har børn eller venter sammen selvom man ikke har boet sammen i to år. Denne gruppe er ikke at betragte som forsørgere i forhold til forsikringerne.

19 Hvem får erstatningerne - ikke forsørger -
Arbejds- skade- Forsikring Forsvarets særlige Erstatnings-ordning Gruppeliv Ingen erstatning Boet. Nærmeste pårørende Nærmeste pårørende er :1. Ægtefælle,2. samlever, hvis man har børn eller har boet sammen i to år, 3.livsarvinger,4. arvinger i henhold til testamente, 5. arvinger ifølge loven. Her kan der være stor forskel på hvor meget samlever får. Hvis man vælger at lave begunstigelse kan man sikre at samlever får det fulde beløb. Hvis man vælger at lave testamente skal samlever dele med livsarvinger og evt. andre nævnt i testamente.

20 Hvad skal I forholde Jer til ?
Testamente Ægteskab / Samliv Begunstigelse benyttes i forhold til: Gruppeliv Private forsikringer Forsikring via fagforening ATP (ikke gifte/notere samlever) NB. Der kan ikke gyldigt udarbejdes testamente over såkaldte lovbestemte ydelser – det er sådanne, hvor det af loven fremgår, hvem ydelsen er tiltænkt. Det er efter ASL ægtefælle/samlever og børn under 18/21 år. Samme gælder for Forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning og den særlige livsforsikring for personel i INTOPS. Der i mod kan der indsættes begunstige/testamenteres direkte over ordning hvor du selv har betalt – enten direkte eller som følge af dit ansættelsesforhold eller tilknytning til en personaleorganisation. Hvis der er oprettet testamente, kan man sikre, hvem der skal have midler i boet eller nærmere specificerede effekter, men man kan IKKE sikre sin samlever tjenestemandspension og efterindtægt. 2 års samliv giver adgang til forsørgertabserstatning og til overgangsbeløb, men altså IKKE til tjenestemandspension og efterindtægt. Begunstigelse kan benyttes i forhold til private forsikringer, gruppeliv, forsikringer og i fagforening. Man skal selv rette henvendelse de respektive steder. Ægteskab medfører, at man er arveberettiget. Ægteskab betyder også, at man har forsørgerpligt Hvis dødsfald sker som følge af arbejdet eller de forhold det foregår under, er der ikke noget krav om ægteskabets varighed i forhold til tjenestemandspension (samme gælder for tjenestemandslignende), ellers tre måneder. Hvis man er gift med en tjenestemand, får man ret til enkepension efter tjenestemandsreglerne. Enker efter andre ansatte får ydelser svarende hertil. Ret til ægtefællepension består under separation, men ophører ved skilsmisse, hvis ikke der er bidragspligt. Evt. ret til ægtefællepension efter skilsmisse skal anmeldes til ”pensionsberegnende myndighed”. Hvis man er gift igen, deles pensionen mellem de berettigede i forhold til det antal år man har været gift.(separationsperiode tæller som værende gift) Uanset ægteskab er der børnepension til biologiske børn, samt børn i husstanden. Der lægges en liste med de selskaber som har tilkendegivet, at de vil tegne forsikring for udsendte. Der er stor forskel på de svar man får, når man kontakter dem, så folk må selv henvende sig. Man må selv undersøge hos sin fagforening, hvordan man er dækket der. HUSK: Man kan registrere sin samlever hos ATP, hvilket betyder, at der ved dødsfald udbetales kr (efter skat ca kr). Der er IKKE tale om begunstigelse. Der er krav om 2 års samliv. Blanket bestilles på www. Atp.dk

21 Inden afrejsen Midlertidig adresseændring Ændring af indkomst
Betalingsservice Private forsikringsforhold Fuldmagt Begunstigelse/testamente/ægtepagt Alt afhængig af din aktuelle situation kan der være forskellige praktiske forhold, du skal overveje at gøre noget ved. Dette er blot eksempler herpå. Hvem sørger f.eks. for din post, betaler dine regninger, er opmærksomme på dine skatteforhold, have fuldmagt til at handle på dine vegne, ser efter din bolig……? Behov for testamente – her tale om hvordan boet bliver fordelt. Til forskel fra sidste vilje, som handler om hvordan man ønsker at de praktiske forhold skal være efter et dødsfald. Eksempel: Ønsker man en civil eller militær begravelse – er der særlige ønsker til salmer der skal synges – begravelse eller bisættelse – kirke eller kapel ect.

22 Pårørendetelefonen

23 Pårørendeportalen www.forsvaret.dk/paarorendeportalen
Én indgang til alle oplysninger

24

25 Før, under og efter udsendelse
Opsummering Før, under og efter udsendelse - Har både soldater og pårørende mulighed for råd og vejledning hos socialrådgiveren

26 Spørgsmål Meget gerne kommentarer til forhold, som jeg har nævnt – eller ikke nævnt. Vigtige erfaringer som har alles interesse?