Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Farten og Maskinen I slutningen af 1800-tallet revolutionerede de motoriserede transportmidler verden. Sammen med telegrafen og telefonen gjorde de verden.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Farten og Maskinen I slutningen af 1800-tallet revolutionerede de motoriserede transportmidler verden. Sammen med telegrafen og telefonen gjorde de verden."— Præsentationens transcript:

1 Farten og Maskinen I slutningen af 1800-tallet revolutionerede de motoriserede transportmidler verden. Sammen med telegrafen og telefonen gjorde de verden mindre. Selve farten var afgørende. Toget, bilen, motorcyklen og senere flyvemaskinen var symboler på, at rejsen ind i fremtiden var begyndt. At benytte motoriseret transport signalerede, at man var ’moderne’. Johannes v. Jensen lod sig fotografere på motorcykel, Poul Henningsen i bil, og digteren Emil Bönnelycke tilsluttede sig futurismen, en kunstretning, der hyldede fartens maskiner. Olieindustrien og bilfabrikkerne blev tidens nye gazellevirksomheder. Men også rejsebranchen, nyhedsmedierne, diplomatiet og krigen antog helt nye former som følge af de muligheder den motoriserede transport havde givet. Jernbanen Bilen og motorcyklen Flyvemaskinen Futurismen

2 Jernbanen Jernbanen var synonym med fremgang og vækst. Den sikrede råmaterialer og afsætningskanaler til de nye industrier, og den leverede post, passagertransport og varer mellem byer og lande. I Danmark gik det stærkt med udbygningen af jernbanen. Den første strækning indviedes i 1847, og i 1920 havde Danmark Europas tætteste jernbanenet. Langs jernbanen anlagde man telegraflinjer, og stationsbyerne voksede frem som nye knudepunkter. Jernbanerne var med til at omforme det danske samfund til et moderne industri- og handelssamfund. Men ikke alle så denne udvikling som et gode. Hvor banen blev anlagt, måtte mange bønder afstå deres jorde og lade sig ekspropriere. Ikke alle kunne tilpasse sig de nye livsvilkår, som jernbanen medførte. L. A. Ring, Banevogteren, 1884. Banevogterens træsko afslører, at han tilhører bondeklassen fra en tid før jernbanen kom.

3 Tog til tiden. Jernbanen tilhørte den nye tid. Men også på andre måder blev jernbanen forbundet med begrebet tid. På stationerne hang ure, og togene fulgte stramme køreplaner. Hvis man ville med på vognen, måtte man indrette sig efter disse og vide, hvad klokken var slået. Driften af det komplicerede trafiksystem og de internationale forbindelser gjorde det vigtigere end nogensinde at synkronisere urene på tværs af byer og lande. 1. december 1847 vedtog British Railways, som de første i verden, at indføre standardtid på alle strækninger. Efterhånden indstillede flere og flere lande deres ure efter en international konvention om tidszonerne. Danmark tiltrådte konventionen i 1894. Jais Nielsen, Afgang, 1918 Nogen fik paradoksalt nok mere travlt af at kunne rejse hurtigere end tidligere.

4 Bilen og motorcyklen Med opfindelsen af benzinmotoren blev maskinerne lettere og uafhængige af skinner. Det banede vejen for udviklingen af bilen og motorcyklen, og senere også flyvemaskinen. Verdens første benzinmotor blev udviklet af Gottlieb Daimler i Han satte den på et løbehjul, som dermed blev verdens første motorcykel. Første egentlige automobilpatent udtages af Carl Benz 1886, og motorcykler til praktisk anvendelse bliver sat i produktion i 1897. I Danmark var man hurtigt fremme med at lave både biler og motorcykler. Så tidligt som i 1887 konstruerede Albert F. Hammel Danmarks første bil, der dermed også er blandt verdens ældste. Siden 1904 kunne man i Danmark købe opfinderen Ellehammers motorcykel ’Elleham’. En anden dansk motorcykel, der blev meget populær, var ’Nimbus’, som blev produceret fra 1918. Gottlieb Daimlers motorcykel fra Verdens første benzindrevne køretøj. Hammelbilen. En af verdens ældste biler, som her er ude at køre til veteranbilløb i 1954.

5 Racerbilerne kom først
Omkring år 1900 var bilen meget dyr, og blev af mange ikke anset som noget praktisk og pålideligt køretøj. Men den var et prestigefyldt legetøj for rigmænd og playboys, der snart fandt på at afholde bilvæddeløb. Mange af de tidligste forbedringer til bilerne, blev udviklet med henblik på racerbiler – et godt eksempel er gummidækket, der blev udviklet af Michelin, til verdens første bilvæddeløb. Verdens første bilvæddeløb blev afholdt i 1894 på den 123 km. lange strækning mellem Paris og Rouen. Gennemsnitshastigheden var 22 km. i timen. 102 deltagere stillede til start, men kun 22 biler gennemførte løbet. Løbet blev vundet af cykelfabrikanten Armand Peugeot, der havde lavet sin første bil året før. Albert Dions bil. En af deltagerne ved verdens første bilvæddeløb. Bilvæddeløb i USA, 1900

6 Ford og samlebåndet Henry Fords (1863 – 1947) historie lever fuldt ud op til den amerikanske drøm: Han voksede op i en fattig emigrantfamilie, men endte som skaberen af én af USA’s største og mest innovative virksomheder. Han drømte om at lave biler, der kunne komme ’almindelige’ mennesker til gavn. I 1903 etablerede han sin egen bilfabrik og fik hurtig succes med at producere simple, billige men pålidelige biler. I 1913 forbløffede Ford hele verden ved at sætte produktionen i system efter samlebåndsprincippet. Samtidig fordoblede han alle lønninger på sine fabrikker og nedsatte arbejdstiden. Det betød, at Ford tiltrak branchens bedste arbejds-kraft. Samtidig minimerede det omkostninger i produktionen og tredoble fremstillingshastigheden. Fords produktionsmetode indvarslede anvendelsen af moderne organisationsteori og ændrede industriel tankegang for altid. Henry Ford og en model T, ca Ford T var den første bil, der gik på samlebånd. Ford T på samlebåndet. Her sættes en del af karosseriet på plads.

7 Flyvemaskinen I 1900 var forestillingen om at flyve ikke længere en utopi. Tyskeren Otto Lilienthal havde allerede i 1891 formået at lette med et svævefly, og i 1900 havde en anden tysker, Grev Zeppelin, konstrueret verdens første luftskib. Men ingen havde endnu fløjet i en konstruktion, der var tungere end luft, og som kunne bevæge sig af egen kraft. Det skete i 1903, da brødrene Orville og Wilbur Wright fløj 36,5. meter på en strand i North Carolina, USA. Flyvemaskinens fascinationskraft var voldsom. Den blev af mange opfattet som et bevis på, at mennesket med teknologiens hjælp ville kunne overkomme selv det umulige. Otto Lilienthal i sit svævefly, ca Lilienthal døde under et flyveforsøg i 1896. Billeder fra verdens første motoriserede flyvning foretaget af brødrene Wright i 1903

8 Luftens helte Flyvning blev hurtigt sensationsstof. Det kom på alverdens forsider, når nogen satte flyverekorder. Man arrangerede store flyvekonkurrencer overalt i verden. På markedspladserne optrådte kunstflyvere, og vovehalse lavede luftakrobatik. Den danske stumfilmsstjerne Emilie Sannom begyndte i 1920’erne at optræde som luftakrobat. Hun blev den første kvindelige faldskærmsudspringer i verden, og blev kendt for et vovestykke, hvor hun balancerede på vingerne af et fly i luften. Emilie Sannom døde ved et mislykket faldskærmsudspring i 1931 for øjnene af tilskuere. Plakat i anledning af den franske kunstflyver Chanteloups besøg i København, Aksel Nygaard, 1913.

9 FUTURISTERENE Futurismen var en kunstnerisk bevægelse i 1900-tallets begyndelse. Den hyldede farten, byen, støjen, teknologien og industrialiseringen. Futurismen tog afsæt i et manifest, som den Italienske digter F.T. Marinetti (1876 – 1944) fik trykt i den franske avis La Figaro i Manifestet krævede alle traditioner, dannelse og gammel museumskunst afskaffet, fordi det stod i vejen for fremtidens udvikling. I stedet krævedes en kunst, der tog udgangspunkt i teknologiske fremskridt og i den moderne tids verdensopfattelse. Marinettis ideer spredte sig hurtigt både indenfor og udenfor Europas grænser. Der blev snart skrevet futuristiske manifester inden for næsten enhver kunstart. Fælles for alle futuristiske kunstarter var, at de kredsede om den industrielle verden, storbylivet, fart og samtidighed. Det kom til udtryk i afbildninger af industribygninger, højhuse, biler, flyvemaskiner og andre teknologiske nyskabelser. Filippo Thomasso Marinetti. Til højre forsiden til en af hans digtsamlinger. Natalia Goncharova, Fly og tog, 1913 Russiske Goncharova var foregangsfigur inden for stilarten ’cobo-futurisme’, som forenede det kubistiske maleri med futurismens motiver.


Download ppt "Farten og Maskinen I slutningen af 1800-tallet revolutionerede de motoriserede transportmidler verden. Sammen med telegrafen og telefonen gjorde de verden."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google