Kendetegn for IDAs/DdLs nye statslige OK

Præsentationer af emnet: "Kendetegn for IDAs/DdLs nye statslige OK"— Præsentationens transcript:

1 Kendetegn for IDAs/DdLs nye statslige OK
IDA/DdL-overenskomsten lægger sig i sit indhold tæt op ad AC-fællesoverenskomsten, men har enkelte resultater, der er specifikke for IDA/DdL Forliget er 2-årigt. Det vil sige, at der skal forhandles ny overenskomst med virkning fra den 1. april 2015 IDA: Ingeniørforeningen, IDA DdL: Den danske Landinspektørforening

2 Hvem forhandler IDA for?
Cand. Polyt. (Civilingeniør) Akademiingeniør Diplomingeniør Cand.scient. i datateknik Cand.scient. i human ernæring Cand. Techn. Al (Levnedsmiddelkandidat fra levnedsmiddel-, kødindustri og mejerilinjen) Cand. Scient. Med. Cand. Brom. (Bromatolog) Teknikumingeniør Eksportingeniør Levnedsmiddelingeniør Cand. geom. - Landinspektør Cand.scient.techn.

3 Hvem forhandler IDA for?
IDAs uddannelsesbilag IDA forhandler overenskomst for uddannelser nævnt i overenskomstens uddannselsesbilag, fx ingeniører. Anden uddannelse, fx cand.scient. Kan være medlem af IDA pga. aftaler om frit organisationsvalg indgået med DM, GL, DJØF m.fl. AC-fællesoverenskomsten for akademikere på det statslige område gælder - ikke IDA/DdL-overenskomsten. Men i øvrigt indgår fritvalgsmedlemmet i klubben på lige fod med øvrige medlemmer. Man kan derfor være med til valg af tillidsrepræsentant og få sine interesser ved fx tillægsforhandlinger og andre faglige spørgsmål varetaget af tillidsrepræsentanten. Endelig kan man gøre brug af IDAs forskellige medlemstilbud.

4 Forhandlingsresultat på det statslige område
. Forhandlingsresultat på det statslige område Hvor mange er omfattet af resultatet? IDA forhandler for årsværk i staten. Ét årsværk svarer til en fuldtidsansat med 37 timer om ugen. IDA har de største medlemsgrupper på Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og forsvarets områder. IDA og DdL har indgået en forhandlingsaftale vedrørende overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. DdL har bemyndiget IDA til at føre forhandlingerne for landinspektørerne i staten, kommunerne og regionerne. Alle de indgåede aftaler omfatter dermed også landinspektørerne. Landinspektørerne har i alt 161 årsværk i staten DdL har de største medlemsgrupper på Miljøministeriets og Trafikministeriets områder. På det statslige område er i alt ansat årsværk.

5 Overenskomstens dækningsområde
Overenskomstens dækningsområde er udvidet. Kandidatuddannelser, der gennemføres med udgangspunkt i en professionsbacheloruddannelse omfattes af overenskomsten, når kandidatuddannelsen fremgår af IDA/DdLs overenskomst, og der er tale om akademisk arbejde. Forhandlingsretten for cand.scient.techn. tilfalder IDA Nye teknisk videnskabelige kandidatuddannelser optages i overenskomsten Man kan være medlem af IDA/DdL med anden uddannelse, fx cand.scient. Det skyldes aftaler om frit organisationsvalg indgået med DM, GL, DJØF m.fl. Hvis man som medlem af IDA/DdL har en anden uddannelse, gælder AC-fællesoverenskomsten for akademikere på det statslige område og ikke IDA/DdL-overenskomsten. Men i øvrigt indgår fritvalgsmedlemmer i klubben på lige fod med øvrige medlemmer. Man kan derfor være med til valg af tillidsrepræsentant og få sine interesser ved fx tillægsforhandlinger og andre faglige spørgsmål varetaget af tillidsrepræsentanten. Endelig kan man gøre brug af IDAs forskellige medlemstilbud.

6 Generelle lønstigninger 0,82 0,80 % 1,62 %
Staten 2013 2014 I alt Rammen 1. april Generelle lønstigninger 0,82 0,80 % 1,62 % Reguleringsordning (2014=skøn) -0,82 % 0,30 % -0,52 % Samlet resultat 0,00 % 1,10 % Generelle lønstigninger 2013: 0,00 pct. 2014 (skøn): 1,10 pct. (0,80 + 0,30)pct. Hvad er reststigningen? Reststigningen er en beregningsteknisk forudsætning. I praksis betyder den, at der er regnet med en målt statslig lønudvikling, der er 0,9 % højere end de aftalte generelle lønstigninger i såvel 2011 som i 2012. Dvs. der forventes en opgjort statslig lønudvikling på 0,50 % i 2013 og på 0,50 % i 2014. De 1 % er en forventning til den gennemsnitlige lokale udmøntning af varige lokale tillæg og ændringer i personalesammensætningen.

7 Reguleringsordningen
Reguleringsordningen er bevaret uændret Reguleringsordningen sikrer parallelitet Reguleringsordningen Det lykkedes at fastholde reguleringsordningen, selvom Finansministeriet havde fremsat krav om afskaffelse af ordningen. Stiger de privat ansattes lønudvikling, så følger de offentligt ansattes lønudvikling med. Tilsvarende betyder reguleringsordningen, at falder der privat ansattes lønudvikling så følger de offentligt ansattes lønudvikling også med. Dette er netop situationen ved indgangen til OK13 – alle offentligt ansatte ”skylder” pga. for høje generelle lønstigninger i OK11-perioden i forhold til stigningerne på det private arbejdsmarked. Ingen offentligt ansatte bliver sat ned i løn, men der er ikke plads til generelle lønstigninger i 2013. Tilpasningen sker med forsinkelse, fordi lønudviklingen på det privat arbejdsmarked skal måles, før reguleringsordningen kan træde i kraft.

8 Individuelle lønforhandlinger
Forsøgsordningen med mulighed for lokalt at aftale individuelle lønforhandlinger bliver nu permanent. Reglerne om individuel forhandlingsret Ordningen giver mulighed for: At der indgås aftale mellem den lokale ledelse og de(n) stedlige tillidsrepræsentant(er) om en ordning vedrørende individuel forhandlingsret At ordningen indebærer, at personlige tillæg – i form af varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag – kan indgås på grundlag af konkret lønforhandling direkte mellem leder og medarbejder. En lokal aftale om individuel forhandlingsret sendes til de(n) forhandlingsberettigede organisation(er), der inden 10 hverdage kan gøre indsigelse mod aftalen. De nærmere rammer og procedurer mv. for forsøg med lokale forhandlingsregler fastlægges i den lokale aftale, herunder bestemmelser om hvilke ansat- te/medarbejdergrupper, der omfattes af ordningen, og om hvilke tillæg/tillægstyper – f.eks. kun engangsvederlag – der forhandles direkte mellem ledelse og den ansatte. Endvidere kan aftalen f.eks. indeholde procedurer for information af tillidsrepræsentanten. Inden for rammerne af en lokal forsøgsaftale bygger forhandlingssystemet på en dialog på to niveauer: 1) De overordnede principper og procedurer for løndannelsen i de nye lønsystemer samt de overordnede økonomiske rammer herfor drøftes mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten(erne). 2) Aftaler om personlige, varige og midlertidige funktions- og kvalifikationstillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte. Den ansatte kan ved forhandlingerne med ledelsen vælge at lade sig bistå af tillidsrepræsentanten. Resultatet af konkrete forhandlinger mellem den enkelte ansatte og ledelsen sendes til tillidsrepræsentanten, som inden for en frist på syv hverdage fra modtagelsen af resultatet kan kræve optaget forhandling med ledelsen. I modsat fald anses forhandlingsresultatet for tiltrådt. Ledelsen og tillidsrepræsentanterne evaluerer én gang årligt de lokale forhandlinger.

9 Delpension Mulighed for delpension ved nedgang i arbejdstid
Ansatte på delpension er omfattet af overenskomstens regler

10 TR-bemærkning Bedre mulighed for at vælge mere end 1 tillidsrepræsentant, når en institution har flere geografisk adskilte arbejdspladser. CFU-forliget: Et velfungerende lokalt samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter er centralt for at skabe effektive og attraktive statslige arbejdspladser. De statslige arbejdspladser er under stadig forandring. Der oprettes bl.a. institutioner på forskellige geografiske lokaliteter. Det har betydning for tillidsrepræsentanternes opgaver. De fælles cirkulærebemærkninger til § 2, stk. 2, i aftalen om tillidsrepræsentanter i staten mv. vil der blive udbygget. Ændringen bliver udsendt ved et særskilt cirkulære. Ændringens indhold Mulighed for at vælge mere end én tillidsrepræsentant pr. medarbejdergrupper, når institutioner er placeret på geografisk spredte lokaliteter. Særlig fokus på tillidsrepræsentantens vilkår: Løbende drøftelse af sammenhængen mellem tidsforbruget til tillidsrepræsentantopgaver, herunder transporttid mellem lokaliteterne Tid til at varetage opgaverne i den stilling som vedkommende er ansat i

11 Trivsel og samarbejde I overenskomstperioden sættes der fokus på trivsel (projekt). Samarbejdsaftalen er blevet fornyet, så den er blevet mere operationel og brugervenlig for at fremme et konstruktivt lokalt samarbejde baseret på tillid og dialog.

12 Introduktionsstillinger
For dimittender, der har været ledige, er der mulighed for at indgå aftale om en introduktionsstillinger: 80 % af begyndelseslønnen Arbejdsgiveren har pligt til at yde efteruddannelse Aftale om introduktionsstillinger Finansministeriet og AC har aftalt at revitalisere ”aftale om ansættelsesvilkår for praktikanter i staten” Der er aftalt følgende ændringer af aftalen Aftalen ændrer navn til ’Aftale om introduktionsstillinger’ Det indskrives i aftalen, at ansatte i introduktionsstillinger kan ansættes med 3 måneders prøvetid. Bestemmelsen om, at ansatte ikke kan pålægges merarbejde udgår af aftalen. Merarbejde godtgøres efter bestemmelserne i § i AC-overenskomsten. Såfremt afspadsering ikke kan finde sted, godtgøres merarbejde med betaling på baggrund af 1/1924 af indgangslønnen i introduktionsstillingen uden lønreduktion med tillæg af 50 pct. Der kan ikke aftales plustid. Aftalen medfører ikke krav om merbeskæftigelse. Finansministeriet har tilkendegivet at ville ophæve cirkulærebemærkningen til § 2 om, at praktikanter ikke må anvendes som erstatning for arbejdskraft ansat på almindelige løn- og ansættelsesvilkår. Aftalen gennemskrives og opdateres. Formulering af aftalens krav om 20 pct. uddannelse og oplæring ændres til: ”Den ansatte skal udføre arbejde på lige fod med andre akademikere. Samtidig forudsætter ansættelsen, at der afsættes tilstrækkelig tid til uddannelse og oplæring, som står i rimeligt forhold til lønreduktionen. Det er endvidere aftalt, at der er mulighed for at søge indtil kr. til uddannelse og oplæring for den enkelte ansatte i en introduktionsstilling inden for det beløb, der er af- sat i FUSA til AC-områdets særlige gruppevise fokus- og indsatsområder.

13 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling – SCK bliver til Kompetencesekretariat, udvalgsstruktur forenkles Den statslige kompetencepakke er videreført ved OK13. Dvs. at der fortsat kan ske kompetenceudvikling for: den enkelte en personalegruppe, fx akademikergruppen hele arbejdspladsen Den statslige kompetencepakke er videreført ved OK13. Ansøgnings- og udmøntningsprocedure vil blive forenklet i forhold til nuværende procedure. Der kan søges oplysninger om procedurerne på Kompetencepakken indeholder følgende 2 elementer: 1. Kompetencefonden I såvel 2013 som 2014 sendes midler direkte ud til de statslige institutioner. Det er samarbejdsudvalgene, som fastlægger en kompetencestrategi, herunder hvordan midlerne kan anvendes. Kompetenceudviklingsforløb, som helt eller delvist finansieres af fonden, skal indgå som en del af en individuel udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklingsforløbene kan være kortere end en uge. Midler kan f. eks. anvendes til betaling af kursus- og uddannelsesafgifter, vikarlønninger, undervisningsmaterialer og honorarer for eksterne undervisere Der kan hentes rådgivning og viden hos SCK – Statens Center for Kompetenceudvikling, 2. Fonden til udvikling af Statens Arbejdspladser (FUSA) Arbejdspladser, der står i en situation med særlige behov - herunder omstillingsbehov - kan ansøge om midler. Det kan f. eks. være, at væsentlige ansvarsområder eller opgaver skal udliciteres, at institutionen er tvunget til at gennemføre afskedigelser eller fusionerer, eller at institutionen på anden måde er i en særlig situation. Og at der er behov for, at medarbejderne og arbejdspladsen klædes på til at håndtere udfordringerne, som de står overfor. Udvalget kan desuden sætte fokus på særlige indsatsområder. I praksis vil institutionerne kunne indsende projektforslag indenfor indsatsområdet og ansøge om støtte hertil. Projekterne skal have en bred forankring i institutionen med opbakning fra ledelse og medarbejdere. Projektet skal være behandlet og godkendt i samarbejdsudvalget. Desuden skal projektet være drøftet med de berørte ledere og medarbejdere, så der er ejerskab i forhold til projektet og de aktiviteter og tiltag, der planlægges igangsat. Der kan også her hentes rådgivning og viden hos SCK – Statens Center for Kompetenceudvikling, Aftaler om kompetence a) Aftalen om kompetenceudvikling fortsætter med visse ændringer b) Aftalen om Kompetencefonden fortsætter med visse ændringer c) Aftale om FUSA fortsætter med visse ændringer d) Aftalen om Statens Center for Kompetenceudvikling erstattes af aftale om organise- ring af parternes fælles arbejde med kompetenceudvikling

14 Projekter af særlig relevans for IDA og DdL
IDA og DdL vil i overenskomstperioden etablere et eller flere projekter efter nærmere aftale med moderniseringsstyrelsen, som tager udgangspunkt i forhold, der er særligt relevante for IDA/DdL. Det er dog allerede nu aftalt, at projekterne blandt andet skal tage afsæt i følgende to emner: Trivsel på arbejdspladsen Design og ledelse af projekter i netværk IDA/DdL-specifikke projekter Moderniseringsstyrelsen og IDA skal i perioden gennemføre indsatser, som dels understøtter udviklingen og dels fremmer kompetenceudviklingsindsatser på tværs af arbejdspladser. Indsatsen skal målrettes IDAs og DdLs personalegrupper.

15 Universitets- og forskningsområdet
Forhøjelse af tillægget til lektorer og seniorforskere fra til kr./år (grundbeløb 31. marts 2012). I samarbejde med AC afholdes en konference om psykisk arbejdsmiljø og dialog mhp. at øge fokus på det psykiske arbejdsmiljø på universiteterne.

16 Erhvervsakademier og professionshøjskoler
Nye regler om arbejdstid og nye tillæg (stillingsstruktur) For ansættelser efter den 1. august 2013 Nye regler om arbejdstid og løn/karrieretrin fra skoleåret 1. august 2013 Løn og karrieretrin Ændringerne er følgende (grundbeløb 31. marts 2012): Ekstra karrieretrin i form af en docentstilling med en basisløn på kr. årligt. Opnås der ikke enighed om andet lokalt, ydes et tillæg på kr. årligt. Tillæg til adjunkt på kr. årligt og til lektorer på kr. årligt. Arbejdstid Årsnorm (som erstatter den nuværende kvartalsnorm for opgørelse af arbejdstiden). Skolerne forpligtes til at etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden Der kan fortsat indgås lokale aftaler. For de nuværende lærere ved erhvervsakademier er der aftalt en overgangsordning vedrørende arbejdstid. For lærere, der er fyldt 60 år før den 1. august 2013 fortsætter aldersreduktionen uændret. Den verserende voldgiftssag vedrørende ansættelsesvilkårene for undervisere på erhvervsakademierne hæves.

17 Erhvervsgymnasier Nye regler om arbejdstid og ny tillægsstruktur med forhøjede tillæg (stillingsstruktur). Resultatet indebærer ensartede arbejdstidsvilkår for alle gymnasiale lærere. Reglerne gælder for alle lærere med virkning fra den 1. august 2013 Gymnasierne får nu arbejdstidsforhold efter samme hovedprincipper som for erhvervsakademierne og professionshøjskolerne gældende fra skoleåret 1. august Det betyder nye regler om arbejdstid og løn/karrieretrin: Arbejdstid Årsnorm på 1924 timer inkl. ferie og helligdage, hvilket svarer til en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen Den daglige arbejdstid på arbejdspladsen skal foregå i sammenhæng Skolerne er forpligtede til at etablere et system til løbende registrering af arbejdstiden Der kan indgås lokale arbejdstidsaftaler Merarbejde aflønnes på samme måde som for andre akademikere i staten Løn/karrieretrin Ny stillingskategori, som er en faglig karrierestilling til forskel for de ledende/administrative karrierestillinger: Stillingen aflønnes som pædagogiske ledere på trin 2. En helt ny tillægsstruktur, som erstatter de tidligere undervisningstillæg. Den nye struktur erstatter undervisningstillæg og 17-årstillægget på erhvervsgymnasierne. Den nye model lyder (grundbeløb 31. marts 2012).: År 1-2: kr. plus pension År 3-6: kr. plus pension Derefter kr. plus pension For lærere, fyldt 58 år den 31. marts 2013 fortsætter 60-årsreglen uændret

18 Diplomingeniøruddannelsen
Ingen ændringer Fortsat en selvstændig aftale om stillingsstruktur for uddannelsen: Stillingsstruktur ved diplomingeniøruddannelsen og eksportingeniøruddannelsen. Arbejdstid reguleres efter AC-overenskomstens § 13 (gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer) og § 14 (kvartalsvis opgørelse af arbejdstiden i forhold til merarbejde) Der er mulighed for at indgå lokale arbejdstidsaftaler