Blended learning – hvordan?

Præsentationer af emnet: "Blended learning – hvordan?"— Præsentationens transcript:

1 Blended learning – hvordan?
– Erfaringer fra UCC, Pædagoguddannelsen Nordsjælland Uddannelsesleder Anne Kirstine Nielsen, Lektor Therese Søgaard Mortensen, UCC, Pædagoguddannelsen Nordsjælland

2 Netuddannelser Baggrund for etableringen af netuddannelsen
på Pædagoguddannelsen Nordsjælland, UCC (tidligere Dannerseminariet, Jægerspris) Fakta om netuddannelsen, UCC Campus Nord Pædagoguddannelsens struktur og indhold

3 Netuddannelsen i tal 10 års erfaring med netuddannelse
Startet i 2003 – på grund af fald i ansøgertal I en efterspurgt uddannelse, stor viden og erfaring på feltet både organisatorisk, didaktisk, og pædagogisk Flere større projekter gennemført ika. Udviklings- midler udefra.

4 Netuddannelsen i tal Ca. 1000 studerende har dimitteret
Ca. 300 studerende aktuelt på ca. 12 hold Karaktergennemsnit ligger højere end for ordinære studerende Gennemførselsprocenten betydeligt højere – de bliver Søgningen stiger aktuelt

5 Pædagoguddannelsen – struktur og udbud
Udbyder forskellige typer af uddannelse på Pædagoguddannelsen Campus Nord Ordinære – i dagtimer ved fremmøde Ordinære – som blended learning Merit- net – som blended learning Pædagoguddannelsens struktur 3,5 års studier på Ordinær 3 års studier på merit-net (Praktikreduktion) 2 uddannelsesrum – praktik og uddannelsesstedet Obligatoriske fag og valgfrie fag. Mild specialisering - målgrupper

6 Hvem er de studerende? Optagelsen sker fra hele Nordsjælland - et uddannelsestyndt område Alder højere end ordinære uddannelse Studerende tiltrukket af fleksibiliteten –mulighed for uddannelse samtidig med andre aktiviteter Mange forpligtelser – arbejde, familie, fritidsaktiviteter Mange studerende er fastansatte i professionsfeltet

7 Pædagoguddannelsen på nettet
Uddannelse til pædagogisk arbejde med børn, unge, mennesker med sociale og psykiske problemer, mennesker med handicap Hvordan netbaserer man en uddannelse til en relationsprofession?

8 Pædagogisk afsæt? Er netuddannelse et individuelt brevkursus med prædefinerede opgaver? - eller – en uddannelseform, der bygger på dialogbaseret læring, som fordrer forpligtende deltagelse? Al uddannelsesplanlægning – også netuddannelse – baserer sig på pædagogiske afsæt.. Indlærings, erfarings eller noget helt tredje.. Har sammen betydning for udformningen af uddannelsen

9 Læring – hvordan? Viden skabes i en sociale processer – ikke (kun) som overførsler Videnskabelsesprocesser etableres gennem deltagelse – sammen med medstuderende og underviseren. Læreprocesser med kollaborativt sigte

10 Uddannelsens opbygning
Blended learning – Face-to-face undervisning og undervisning i virtuelle undervisningskonferencer Meritstuderende: Weekend seminarer ca. hver 5. uge Ordinære studerende: FTF-undervisning hver mandag Hold på 15 – 40 studerende Praksisdimensionen i uddannelsen har betydning for mængden og hyppigheden af FTF-undervisning Netdimensionen kan sætte begrænsning på holdstørrelsen

11 Uddannelsens læringsrum - FTF
Face-to-face på weekendseminarerne/mandagene: Teoretiske oplæg fra underviserne Praktiske aktiviteter i kreative/kropslige fag Diskussion

12 Uddannelsens læringsrum - nettet
Klasserummet på nettet - Hele holdet deltager Virtuelle asynkrone netdiskussioner Mange diskussioner på en gang Mange-til-mange kommunikation Maillignende skriftlige indlæg

13 Uddannelsens læringsrum - nettet
Underviseren stiller opgave eller initierer en diskussion Refleksioner over teoretiske begreber og handlen i praksis Det uendelige virtuelle rum Studerende har ‘pligt til at tale’ Underviseren samler op på diskussionerne

14 Uddannelsens læringsrum - øvrige
Desuden: Forløbsopgaver i mindre grupper 2-5 studerende – FTF-møde og/eller online samarbejde Aktiviteter i professionen – de studerendes ansættelser som et erfarings/øverum

15 Understøttelse af relationer
Tilstræbt kontinuitet i holdets undervisere igennem uddannelsen – ‘Passende mængde brudte relationer’ En studielærer gennem hele uddannelsen – fokus på holdets ønsker, behov og trivsel – samt på den enkelte studerendes studieforløb – ‘en livline’

16 Fordringer til den studerende
Selvstændig disponering af studietid – mellem familie og arbejde Være bevidst om sin betydning for medstuderendes læreproces Skal gribe klasseværelset som aldrig lukker – tydelig aktiv deltagelse Indgå i skriftlige faglige dialoger (længere faglige indlæg og chat)

17 Fordringer til underviseren
Struktureret i sin undervisningsplanlægning – og i god tid Skal etablere struktur for de studerende Skal være tydeligt og kontinuerligt tilstede på nettet – disciplineret i sin tilstedeværelse Har både en faglig og en procesvejledende funktion – opmærksomhed på relationerne

18 ´det løse’ Alle undervisere – eller en særlig gruppe
Netmøder – kun om de netbaserede uddannelser En netkoordinator – fokus på særlig uddannelsesplanlægning og tilrettelæggelse Fællesmøder og fester for alle netstuderende – fokus på det sociale aspekt