Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen."— Præsentationens transcript:

1 Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen Underviser Dag 2008: Professionsidentitet og professionsetik, 5. november 2008 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2 Oplæggets punkter: Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse
Fuldførelse, afbrud og start på ny uddannelse Motiver for valg af uddannelse Årsager til frafald Hvad skal der til?

3 Fuldførelsesprocent på professionsbacheloruddannelser fordelt på hovedgrupper
3.7

4 Fuldførelsesprocent for personer der starter på uddannelsen som lærer

5 Fuldførelsesprocent for personer der starter på uddannelsen som bioanalytiker

6 Andele af studerende der efter studie afbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

7 Andel kvinder, der efter studieafbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

8 Andel mænd, der efter studieafbrud er i gang med en anden uddannelse efter 15 måneder, fordelt på de fire fokusuddannelser

9 Andele af studerende der vurderet følgende udsagn som havende stor eller særdeles stor betydning for deres valg af uddannelse

10 Andele af studerende, der vurderer følgende udsagn som havende stor eller særdeles stor betydning for deres valg af uddannelse, fordelt på de fire fokusuddannelser

11 Andel studerende, der har angivet manglende tilbagemelding som værende af stor eller særdeles stor betydning for deres overvejelser om afbrud af deres studie

12 Andele af studerende, der tillægger forhold omkring vægtning af praktik - teori som værende af stor eller særdeles stor betydning for deres overvejelser om afbrud af deres studie

13 Andel af studerende, der er enige eller meget enige i, at der er dårlig sammenhæng mellem teorien, de lærer på uddannelsesstedet, og den praksis, de møder uden for uddannelsesstedet, fordelt på de, der har overvejet, og de, der ikke har overvejet at afbryde

14 Andel af studerende der er enige, eller meget enige i, at der er dårlig sammenhæng mellem teorien, de lærer på skolen og den praksis de møder uden for skolen, fordelt på de fire fokusuddannelser og øvrige uddannelser

15 Andel af studerende, der er enige i, at det er vigtigt, at underviserne på skolen har erfaring fra praksis og trækker på den i deres undervisning

16 Andel af studerende, der er enige eller meget enige i, at det er vigtigt, at de fleste af underviserne på uddannelsesstedet selv er uddannet inden for uddannelsens fagområde. Fordelt på uddannelser

17 Andel af studerende, der mener, at der er behov for, at undervisere og studerende bliver bedre til at afstemme deres forventninger til hinanden

18 Andel af studerende, der er enige i, at teoriundervisningen fylder indholdsmæssigt for meget i forhold til det praktiske arbejde, fordelt på de fire fokusuddannelser og øvrige uddannelser

19 Andel af studerende, der er enige i, at der i uddannelsen burde lægges mere vægt på udviklingen af sociale kompetencer

20 Andel af studerende, der har svært (hverken let eller svært, svært, meget svært) ved at få faglig hjælp – blandt dem der ønsker det – fra underviserne (i og uden for den formelle undervisningstid), fordelt på de, der har overvejet at afbryde, og de, der ikke har

21 1.Hvad skal der til? Tiltag med udgangspunkt i, at gruppen af studerende er differentieret: stor aldersspredning, mange forskellige livserfaringer og meget forskellige forudsætninger for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. Elev-lærer-relationer er væsentlige lærings- og inklusionsmekanismer. Lærernes evne til at skabe dialog i timerne og til at give personlig tilbagemelding, sikre de studerendes deltagelse i undervisningen og give de studerende støtte m.v. er vigtig Elev-elev-relationer i form af de faglige og kammeratlige fællesskaber, har stor betydning for, om studiemiljøet er inkluderende. Vigtigt at de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejder på og har strategier for gruppeprocesser, der inkluderer alle og fastholder de studerende. Fx at vægte ”studieprodukter”, der er blevet til gennem samarbejde, højere

22 2.Hvad skal der til? Bedre elev-elev-relationer og elev-lærer-relationer: stabil klassetilknytning frem for mange skift, mindre individualisering, modulisering og ansvar for egen læring. Behov for veldefinerede undervisningsrum, såvel deltagermæssigt som indholdsmæssigt. Valgt uddannelse af stor betydning for den studerendes identitetsdannelse. Et personligt udviklingsprojekt – ikke kun investering. Bør uddannelsesinstitutionerne i højere grad profilere sig på deres fag og på professionen?

23 3. Hvad skal der til? Personlige problemer og almen trivsel spiller en forholdsvis stor rolle for overvejelser om at afbryde uddannelsen. Behov for indsatser, der kan virke fremmende på den generelle trivsel, og for tilbud om personlig hjælp til dem, der har behov, fx i form af psykologhjælp. Mange studerende tilfredse med praktiksted med mål for praktikken, vejledningen under praktikken, vejlederens kendskab til den teori, der undervises i på uddannelsesstedet mv. Men behov for indsatser, der kan fremme sammenhængen mellem praktikopholdet og den skolebaserede undervisning.

24 4. Hvad skal der til? For at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis kan følgende overvejes: udveksling af lærerkræfter mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, praksisindhold i den teoretiske undervisning, det såkaldte ”realistic approach”, som inddrager professionens virkelige/praktiske udfordringer i de almene fag, således at teorien tager afsæt i fagets praksis, tættere samarbejde og koordinering mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, udvikling af nye former til bearbejdning af praksiserfaringer på uddannelsesinstitutionen, anerkendelse af læring gennem praksis og mindre vægt på akademisk læring.

25 Undersøgelsen omfatter alle professionsbacheloruddannelser, med fokus på uddannelserne som lærer, pædagog, socialrådgiver, og bioanalytiker. Således indgår også resultater fra tidligere AKF- undersøgelser (2008) »It-uddannelser – de studerendes vurdering og frafald« og (2006) »Sygeplejerskeuddannelsen – de studerendes vurdering og frafald«, som kan downloades på  


Download ppt "Professionsuddannelserne - De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre oplæg med fokus på bioanalytikeruddannelsen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google