Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Diakonhøjskolen 2.September 2010

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Diakonhøjskolen 2.September 2010"— Præsentationens transcript:

1 Diakonhøjskolen 2.September 2010
Empowerment i KFUM’s Sociale Arbejde Udviklingskonsulent Malene Steen Simonsen Diakonhøjskolen 2.September 2010

2 Indhold Kort præsentation af KFUM’s Sociale Arbejde.
Definition af empowerment Projektarbejde i KFUM’s Sociale Arbejde Beskrivelse af to projekter: På fode igen og Bindeks – brugerindflydelsesindeks. Hvordan er empowerment tankegangen tænkt ind i projekterne og hvor er begrænsningerne for empowerment/brugerindflydelsen?

3 KFUM’s Sociale Arbejde i DK
Formålet er på den danske folkekirkes grund at yde en diakonal og social indsats og bidrage til at skabe værdige kår for mennesker Hovedkontoret har 25 ansat 64 institutioner; 29 sociale caféer, 10 bosteder, 5 behandlingssteder, 8 daginstituioner og sfo’er, 12 genbrugsbutikker og en række projekter

4 Definition af empowerment
”Empowerment kan defineres ved at opnå kontrol over eget liv. Det vil sige at opnå kontrol over de kritiske og afgørende faktorer, der holder mennesker fast i undertrykkelse eller afmagt, hvis de ikke har kontrollen. Empowerment sigter mod en tilstand, hvor mennesker opnår en fornemmelse af kontrol og meningsfuldhed. Empowerment er både følelse og handling, og derfor er det afgørende, at mennesker bruger fornemmelsen til at handle for at opnå sociale eller sundhedsmæssige forandringer. Magtbegrebet er essentielt i empowerment. Det handler både om at afgive magt og tage magt. De professionelle skal opgive deres ekspertrolle og udfordres på deres magtpositioner. Brugerne skal udvikle deres egen magt”. (Fra bogen ”Empowerment på dansk” af Andersen, Brok og Mathiasen, 2007)

5 Empowerment og brugerindflydelse
Brugerindflydelse og empowerment er tæt forbundet Tilgangen er ressourceorienteret Empowerment forudsætter brugerindflydelse, fordi det bygger på en form for samarbejde og partnerskaber, hvor de professionelle arbejder sammen med brugerne og ikke for brugerne

6 Empowerment i projekter
Som strategi Som metode Empowerment udøves på 3 niveauer: individ, gruppe og samfundsniveau samtidigt. Empowerment kræver loyalitet og mod fra medarbejderne

7 På fode igen - økonomisk livsmestring

8 Ønske om økonomisk rådgivning
Flere af vores sociale caféer melder om behov for hjælp til brugere med økonomiske problemer. Personalet har ikke den nødvendige viden Personalet har ikke den nødvendige tid Det er et stigende problem Vi skrev en ansøgning - og var heldige at få kr. til perioden

9 På fode igen –økonomisk livsmestring
Rådgivning i Århus (Viby og Gellerup), København, Odense og Esbjerg 5 hold med frivillige rådgivere. Samarbejde med Finansrådet og Advodan omkring ”virksomhedsfrivillige” Mål: 390 borgere skal have hjælp inden I 2009 hjalp vi 45 personer. Fra et til flere rådgivningsmøder over længere tid.

10 Kursus for virksomhedsfrivillige

11 Hvad tilbyder projektet
Uvildig og fortrolig økonomisk rådgivning i kendte og trygge rammer Overblik over den økonomiske situation og motivationsarbejde ift at afdrage gæld Undervisning i at lægge budget, råd om at omlægge gæld, prioritere kreditorer og hjælp til at kontakte dem Spare råd

12 Målgruppe Gæster og brugere på vores sociale caféer, institutioner, genbrugsbutikker. Andre, der har en uoverskuelig økonomisk situation eller et akut økonomisk problem. Ikke nødvendigt at have gæld for at få hjælp, men mange har!

13 Empowerment i På fode igen Fra ansøgningen:
”I projekt ”På fode igen – økonomisk livsmestring” ønsker vi at udvide og styrke indsatsen overfor de socialt mest udsatte borgere. Projektets særlige fokus er at udvikle individuelt baserede økonomiske livsmestringsstrategier for udsatte borgere i et tæt samarbejde med ressourcestærke og kompetente frivillige…” Nu vil jeg så prøve at kigge i ansøgningen og forsøge at analysere, hvordan vi har tænkt empowerment ind i projektet. Altså hvordan har vi brugt empowerment som strategi. Her er først uddrag fra ansøgningen, hvor vi skriver om projektets formål.

14 Empowerment i På fode igen
Vi ønsker altså at styrke den enkelte borgers økonomiske kompetencer. Evnen til at varetage sin egen økonomi. På sigt…” at opnår en højere livskvalitet, så borgeren undgår at stifte uoverskuelig gæld.” Projektet…” vil endvidere understøtte et fokus på at etablere en socialt normaliseret livssituation med for nogles vedkommende tilknytning til arbejdsmarkedet og et øget personligt rådighedsbeløb”.

15 Empowerment i På fode igen
I projektets strategi er der taget højde for forbedringer på kort sigt: overblik, budget, kontakt til kreditorer, hvordan får jeg råd til min medicin. - altså synlig og konkret hjælp. Læring på længere sigt: opnået en kompetence, der gør personen i stand til at varetage sin økonomi, opnå højere livskvalitet og socialt normaliseret livssituation med eventuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Strategien i projektet er to-strenget; akuthjælp samtidig med indlæring af kompetencer

16 Empowerment i På fode igen
Tror på menneskets evne til at handle Enhver er herre i eget hus – myndighed over eget liv Opnå kontrol over sin egen livssituation Ambitioner om at brugeren skal opnå sociale forandringer ”Livsmestring” – en formodning om at brugeren får magten over sin økonomi tilbage Jeg tror ikke at vi bevidst har tænkt empowerment ind i projektet, da vi udviklede projektet, men det sidder ligesom på rygraden af os, og jeg mener at der er tydelige elementer af empowerment i projektet. Men hvordan er det så gået her knap 1 år efter at vi er startet?

17 Er der reel empowerment i projektet?
For tidligt at sige noget systematisk om de langsigtede effekter, men Brugerne føler sig lettede, godt hjulpet og går glade hjem fra rådgivningen. Men også flovhed – mange booker en tid, men de møder ikke op. Vi forudsætter at brugeren har ressourcer til at booke en tid og huske at møde op til 1. møde og de efterfølgende møder- men sådan er virkeligheden ikke Mange af vores brugere har mere akutte behov end det og udebliver – til stor frustration for de frivillige bankrådgivere. Føler sig godt hjulpet – både akutte problemer, men også det at få taget hul på en problem man har gemt væk. En lille historie fra café Parasollen i Viby, hvor en bruger havde booket en tid, men ikke dukkede op. Dagen efter spurgte lederen så, hvorfor han ikke var kommet. Han sagde at han synes det var flovt at komme hen til de søde bankrådgivere med sådan en stak breve og papirer i uorden. Han ville hellere selv lægge dem i orden, og så komme til en tid om nogle måneder.

18 Projekt Brugerindflydelsesindeks
…I daglig tale Bindeks,

19 Projekt ´Bindeks Mål: - at udvikle et brugerindflydelsesindeks, der kan fungere som et vidensbaseret dokumentations-, målings- og udviklingsredskab, der kan styrke arbejdet med brugerindflydelse i det enkelte botilbud.

20 Projekt Bindeks Målgruppe for projektet:
Brugere, som bor eller opholder sig i midlertidige og længerevarende botilbud samt sekundært personale og ledelse.

21 Projekt Bindeks Projektaktiviteter:
Workshops med brugere, personale og ledelse. Hvad betragter de som de vigtigste områder for brugerne at have og få indflydelse på. Dannelse af arbejdsgrupper (brugere, personale og ledelse), der bliver involveret i udformningen af spørgeskemaerne Spørgeskemaet gøres færdigt af SUS og lægges ud på nettet

22 Projekt Bindeks Projektaktiviteter: Kursus for alle i arbejdsgrupperne
Kurset afvikles sideløbende med at spørgeskemaundersøgelsen gennemføres hjemme på bostederne. Konklusionerne analyseres og der planlægges tiltag og aktiviteter lokalt Forskellige emner de 3 steder Efter ca. ½ år interviewes deltagerne i projektet om hvad de har fået ud af at være med

23 Empowerment i Projekt ´Bindeks
Fra projektbeskrivelsen: ”…En styrket brugerindflydelse kan betyde, at den enkelte bruger får en større grad af selvbestemmelse og dermed en højere grad af individuel velfærd. Øget brugerindflydelse kan også betyde en positiv udvikling for brugerne som kollektiv på de enkelte botilbud. Ved at arbejde med øget indflydelse kan der iværksættes en empowermentproces, hvor fokus på brugergruppens samfundsmæssige position kan bidrage til at gruppen arbejder aktivt med denne position. Dette kan igen fører til en mere aktiv politisk og kulturel deltagelse i samfundet.”

24 Hvordan er det så gået? Det havde været lærerigt at have brugere med på kursus og i arbejdsgruppen – skabt ejerskab Der har også været noget empowerment i betydningen af at afgive magt, for ledelsen og personalet skulle afgive noget indflydelse Beboerne kan mærke at der er sket et løft med hensyn til at de bliver taget alvorligt. De er mere medansvarlige f.eks. er aktivitetsrådet brugerstyret nu. Brugerindflydelsen spreder sig som ringe i vandet Samlet set har brugen af redskabet betydet en øget grad af brugerindflydelse på bostederne og bedre kommunikation imellem brugere og personale/ledelse

25 Barrierer for empowerment
Svært at fastholde og hverve nye beboere til arbejdsgruppen Svært at indtaste sine svar på en computer Analysearbejdet har været svært Hvis der går for lang tid mellem undersøgelsen og til at beboerne oplever konkrete forbedringer, kan det være svært at fastholde beboernes engagement. Kræver opbakning fra personalet og at de er indstillede på at der skal ske forandringer

26 Rådgivning På fode igen hvor og hvornår
København; Cafe Paraplyen, Nyelandsvej 66, Frederiksberg, tlf Rådgivning lige uger tirsdage kl , ulige uger onsdage kl Odense: Café Paraplyen, Nørregade 77-79, Odense, tlf Rådgivning tirsdage kl Århus Viby: Café Parasollen, Skanderborgvej 205, Viby J, tlf Rådgivning mandage i lige uger kl. 16:30-19 Århus Gellerup, City Vest Livsværkstederne Café Vita City Vest, Gudrunsvej 7,1, tlf Rådgivning mandage kl Esbjerg; Strandbygade, 6700 Esbjerg, Rådgivning onsdage kl I må gerne henvise til stederne, men ring lige til lederne og aftal tid først, så brugerne ikke går forgæves.

27 Vi mangler frivillige! Social rådgiver studerende


Download ppt "Diakonhøjskolen 2.September 2010"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google