Antal, typer, indlæggelser, behandlinger Finn Kamper-Jørgensen Den kronisk syge patient.

Præsentationer af emnet: "Antal, typer, indlæggelser, behandlinger Finn Kamper-Jørgensen Den kronisk syge patient."— Præsentationens transcript:

1 Antal, typer, indlæggelser, behandlinger Finn Kamper-Jørgensen Den kronisk syge patient

2 Hvad sker der i en måned for 1.000 danskere

3

4 Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne 1987 – 2000 (2005 data repræsentative for regioner på vej) Langvarig sygdom i voksenbefolkningen 1987: 32 % 1994: 38 % 2000: 41 % (børn: 16 %)

5 Langvarig sygdom % – køn og alder MændKvinder Børn1815 16 – 24 år2931 25 – 44 år3433 45 – 66 år4445 67 – 79 år59 80 +6064

6 Langvarig sygdom % - socioøkonomisk gruppe Selvstændig uden ansatte 38 Funktionær, høj29 Funktionær, lav33 Faglært arbejder30 Arbejdsløs45 Ufaglært arbejder33 Efterlønsmodtager48 Alderspensionist60 Førtidspensionist88

7 Antal i befolkningen med langvarig sygdom og diagnosegrupper DiagnosegruppeAntal Muskel- skeletsygdomme696.000 Hjerte-kar sygdomme277.000 Sygdom i nervesystem og sanseorganer222.000 Sygdom i åndedrætsorganer217.000 Skader197.000 Stofskiftesygdomme159.000 Sygdomme i fordøjelsesorganer96.000 Hudsygdomme75.000 Psykiske lidelser74.000 Svulster58.000 Sygdomme i urinveje- og kønsorganer44.000 Infektionssygdomme34.000 Blodsygdomme9.000 Andre sygdomme212.000 I alt1.766.000

8 Befolkningsprognose Danmark År 2000 = indeks 100

9 Epidemiologisk fremskrivning af langvarige sygdomme i voksenbefolkningen: 2000-2012, baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +18.000: Infektionssgd +61.000: Hjertekarsgd. +73.000: Stofskiftesgd +23.000: Hudsygdom +380.000 i alt med langvarige sygdomme

10 Epidemiologisk fremskrivning af specifikke sygdomme i voksenbefolkningen 2000-2012 baseret på udviklingen 1987-2000. Indeks: 2000=100 +109.000: Astma +40.000: Diabetes +82.000: Eksem

11 Befolkningens reaktion på géner og symptomer Procent Gjorde ikke noget selv27 Gjorde noget selv30 Tog håndkøbsmedicin27 Tog receptmedicin22 Talte med læge8 Talte med familie og venner7 Fulgte lægeordineret behandling4 Tog naturlægemidler4 Talte med alternativ behandler3 Gjorde andet10 Havde géner og symptomer (2 uger)72

12

13 Antal konsultationer Årligt i DKugl./læge De otte folkesygdomme7.751.07542 Hjerte- karsygdomme2.670.13714 Muskel-skeletsygdomme2.017.43711 Psykiske problemer/sygdomme1.246.0647 Type-2 diabetes667.5344 Kræft548.8623 Rygerlunger341.1842 Astma og allergi281.8482 Knogleskørhed74.170<1

14 Patienten interesseret i forebyggelse (blå) Rådgivning i dag (grå)

15 Sundhedscenter kategori Karakteristika Koordineringscentre Virtuelle / Murstensløse, Få eller ingen sundhedstilbud, ”Hovedindgang” Centre i nedlagte sygehuse Bofællesskab for sundhedsprofessionelle, Mulighed for ambulante aktiviteter, Fastholdelse af arbejdspladser. Helhedscentre Fokus på både Borgerrettet forebyggelse og Patientrettet forebyggelse Rehabiliteringscentre Grå-zone patienter, Udvidede plejecentre for ældre Walk-in centre Sygepleje ledet, Ingen visitation eller tidsbestilling, Rådgivning og lettere behandling Udvidede lægehuse Læge bofællesskab, Stordriftsfordele, Mulighed for særlig service (ex. laboratorium) De Unge og De tunge Forebyggelse i skoler, Fokus på syge tilbage til arbejdsmarkedet.

16 Aktiviteten på sygehuse 2004 Udskrivninger1.171.866 Sengedage5.403.804 Ambulante besøg2.641.279 Skadestuebesøg 944.477

17 Indlæggelser 2004 fordelt på alder

18 Sengedage 2004 fordelt på alder

19 Ambulante besøg 2004 fordelt på alder

20 Skadestuebesøg 2004 fordelt på alder

21 Indlæggelser 2002 fordelt på alder og køn

22 Indlæggelser 2002 eksklusive kønsspecifikke sygdomme og fødsler

23 Indlæggelser 2002 fordelt på hovedgrupper

24 Psykiatrisk behandling 2003 Indlæggelser på psykiatrisk hospital / afdeling 40.668 Heraf førstegangsindlæggelser9.238 Ambulante forløb påbegyndt56.810

25 Diabetes indlæggelser

26 Diabetes ambulante besøg

27 Indlæggelser med AMI

28 Læsioner/skader, indlæggelser

29

30 199820082012 Medicinske specialer. Hele Danmark 485 508 523 Kirurgiske specialer. Hele Danmark 595 598 604 Fremskrivning. Udskrivninger i 1.000

31

32 Konklusioner om den fremtidige sygelighedsudvikling  langvarig sygdom, som i dag ses hos mere end hver 3. voksne dansker, forventes at øges med en årlig vækstrate på mellem 0,7 % og 1,8 %  nogle specifikke sygdomme vokser meget, andre falder i samlet forekomst i samfundet  der må påregnes årlige vækstrater for nye kræfttilfælde mellem 1,0 % og 1,3 %  Nye tilfælde af blodprop i hjertet og blodprop i hjernen udviser faldende tendens med en årlig faldprocent på 2,5 % – 4 %, afhængigt af sygdommen. Nye undersøgelser af sygehusforbrug tyder på, at den ressoucemæssige gevinst ved faldende sygelighed stor set neutraliseres af den demografiske udvikling, der tenderer mod øget sygdomsforekomst.  Der forventes op mod en fordobling af antallet af personer med sukkersyge, først og fremmest på grund af en voldsom stigning blandt ældre. Med en relevant forebyggende indsats kan omkostningsudviklingen reduceres en del  Antallet af demente vil forøges betydeligt og de direkte omkostninger forventes at blive øget med ca. 0,5 % om året

33 Sygelighed og sundhedsvæsen Sygeligheden i befolkningen er den drivende kraft bag befolkningens brug af sundhedsvæsenets ydelser såsom alment praktiserende læge og sygehusvæsenet samt lægemidler. Den demografiske udvikling fører til øget sygelighed

34