Vandværkernes udfordringer frem mod år 2100

Præsentationer af emnet: "Vandværkernes udfordringer frem mod år 2100"— Præsentationens transcript:

1 Vandværkernes udfordringer frem mod år 2100
af Carsten Vejergang, Horsens Vand A/S på vegne af DANVA

2 Disposition Decentral vandforsyningsstruktur Natur – og vandplaner
Klimaforandringer ”Nye” aktører i grundvandsmagasinet Hvor står vandværkerne i dag? Den nationale grundvandskortlægning Perspektivering

3 1. Decentral vandforsyningsstruktur vs vandsektorloven
Krav om effektivisering. Tager udgangspunkt i benchmarking udført blandt forsyninger med en årlig produktion af drikkevand på over m3 pr år. Aarhus Vand A/S – Strukturanalyse: Vandværker skal nedlægges. Råvand pumpes fra kildepladser til 4 vandværker (mod i dag 10 vandværker). Økonomi, den drivende parameter – dertil kommer at ressourcen er opbrugt. Små private vandværker får svære tider. Øget krav til dokumentation for at vandkvaliteten er i orden, større fokus på at anlægsmassen er i orden. Kan der skaffes folk til bestyrelserne? (Omfattet af Vandsektorloven forventes at stige til m3 pr år.)

4 1. Decentral vandforsyningsstruktur vs vandbalance
Vandsamarbejde Sjælland A/S: Otte kommuner: Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, København, Rødovre, Hvidovre og Vallensbæk. Ideen om vandsamarbejdet udsprang oprindeligt i erkendelsen af, at udfordringerne om at skaffe nok rent grundvand til drikkevandsformål i Storkøbenhavn er for store til, at de kan løses af små og mellemstore forsyninger på tværs af kommunegrænser. Særligt den årelange vandprissag mellem aftagerkommuner og KE viste sig at forværre samarbejdsmulighederne omkring grundvandsressourcerne på trods af et stigende behov herfor i lyset af statslige vandplaner, manglende indvindingstilladelser, grundvandsforureninger m.m.

5 1. Decentral vandforsyningsstruktur vs vandbalance
Region Midtjylland: Grundvandsressourcen er opbrugt i Aarhus Kommune ! Hvad kommer der til at ske, når Aarhus Vand A/S skal bruge mere vand eller eks. Hørning skal have udbygget sin kildeplads? Tværkommunalt forsyningsselskab? Trekantområdet Danmark: Middelfart, Fredericia, Vejen, Kolding, Billund og Vejle. Foreningen har til formål at styrke samarbejdet omkring erhverv og uddannelse, kultur, klima og planlægning, turisme og transport i Trekantområdet. Arbejder på sigt mod en fælles kommuneplan. TREFOR er aktør i 4 af kommunerne.

6 2. Natur- og vandplaner Hovedelementerne i vandplanerne:
Kvaliteten af vandløb sker ved forbedring af de fysiske forhold i vandløbene. Kvælstofudledningen fra landbruget skal reduceres. Udledningen af fosfor reduceres ligeledes. Forurening fra punktkilder (renseanlæg, overløb, dambrug, osv.) reduceres. En indsats ifbm. vandindvindinger skal sikre tilstrækkelig vandføring i vandløb. Kommunerne tænker klimatilpasning ind i indsatserne.

7 3. Klimaforandringer Vandets tekniske kredsløb Inddrag dit lokale forsynings-selskab

8 4. ”Nye” aktører i grundvandsmagasinet
LAR/LUR Andre?

9 5. Hvor står vandværkerne i dag?
Vandsektorloven: Krav om effektivisering => så få kildepladser og vandværker så muligt => optimal udnyttelse af anlægsmasse. Decentral vandforsyning? Kravene øges, fornyelse af bestyrelser Byudvikling: Velfungerende kildepladser trues, pesticidforurening flytter kildepladser flyttes ud af byen - arealanvendelsen var driveren. Erstatningsnatur? Vandforsyningsplanlægning: Forbrugsprognose. På trods af en årlig befolkningstilvækst på mellem og personer har forbruget hos Aarhus Vand været faldende. Vandbesparende foranstaltninger har sikret faldende forbrug, men er effekten af disse ved at være opbrugt? Vandforsyningsplaner (decentral vandforsyning? Opererer med A- og B-klasse vandværker).

10 5. Hvor står vandværkerne i dag?
Natur- og Vandplaner: Skal sikre tilstrækkelig med vand til vådenge, vådområder, vandløb, søer mv. Har vi tilstrækkelig styr på vandbalancen i de mindre oplande? Hvad gør vi, når ressourcen er opbrugt? (Øget overvågning, tværgående kommunale samarbejder, skarpere prioritering af hvad vi vil med vandressourcen og hvor vil vi det) Klimatilpasning: Opmagasinering af regnvand/tagvand/vejvand, hvad er vandkvaliteten af dette og hvor vil vi have det ned? Termisk udnyttelse af grundvandsressourcen, grundvandskøling/ varmelagring (vandkvalitet?)

11 6. Den nationale grundvandskortlægning
Udpegning af drikkevandsområder til regionplan 1997 Nye områder til drikkevandsressourcer Vandbalanceopgørelser Udpegning af pesticidsårbare områder Dynamik i grundvandsressourcen Vandudveksling med overfladevand

12 7. Perspektivering Har vi plads og råd til alle vores ønsker?
Decentral vandforsyning baseret på simpel vandbehandling. Byudviklingen. Landbruget. Biodiversitet. Klimatilpasninger. Naturen koster kassen, TV-program på DR2: New York er blandt de billigste til at producere 1 m3. Vandforsyningen/ myndighederne er gået ind i en vidtgående grundbeskyttelse samt en vandøkonomisk drift. Quito, Ecuador, har et lækagetab på ca. 60%. Efterspørgslen på drikkevand imødegås ved anlægning af dæmning med henblik på frembringelse af vandreservoir. Det koster kassen. Indsatsområdet ved Beder syd for Aarhus.

13 Tak til bidragsyderne Mogens Brems Knudsen, Energi Viborg Vand A/S
Steen Asferg, Herning Vand A/S Niels Møller Jensen, Herning Vand A/S Bo Vægter, Aarhus Vand A/S Michael Rosenberg Pedersen, Aarhus Vand A/S