Houlkærskolen 23. november 2010

Præsentationer af emnet: "Houlkærskolen 23. november 2010"— Præsentationens transcript:

1 Houlkærskolen 23. november 2010
Møde med forældreråd Houlkærskolen 23. november 2010

2 Kort om skolebestyrelsen

3 Skolebestyrelsens funktioner
Fører tilsyn med skolens virksomhed Kvalitetsrapport Økonomiopfølgning Fastsætter principper for skolens virksomhed Prioritering af strategiske indsatsområder Målsætninger for elevernes skolegang og udvikling Retningslinjerne for kontakten mellem hjem og skole Diverse udvalg: økonomi, bodudvalg, trivselssæt, ansættelse

4 Skolebestyrelsens funktioner
Skolebestyrelsen godkender Skolens budget Fagfordeling og undervisningsmidler Hvilke fag ønsker vi at lægge vægt på? Deltager i diverse udvalg på skolen Medvirker ved ansættelse af nye medarbejdere Formand/næstformand har jævnlig kontakt med skolens ledelse

5 Skolebestyrelsen ift. byrådet
Skolebestyrelsen er forældrenes talerør og garanti for medbestemmelse Skolebestyrelsen varetager forældrenes interesser i forhold til det politiske system Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til byrådet om alle spørgsmål, der vedrører skolen Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som byrådet forelægger den Formand og næstformand deltager i møder med medlemmer af byrådet

6 Fastlæggelse af indsatsområder

7 Hvilke rammer har vi? UNESCOs Salamanca erklæring 1994 Folkeskoleloven
Undervisningsministeriet Rejseholdets anbefalinger Viborg Kommunes ”Lys i øjnene”

8 Folkeskoleloven – centrale bestemmelser
Rummelighed Elever skal opnå sit højeste læringspotentiale Fælles nationale mål Anvendelse af nationale tests Grundlag for livslang læring, sikre kundskaber og færdigheder Højt fagligt niveau Målrettet anvendelse af undervisningsdifferentiering Mål: 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse

9 Undervisningsministeriet – fokusområder
Forsøg og udvikling i folkeskolen – f.eks. heldagsskolen Mobning – f.eks. trivselsdag Talentpleje – f.eks. Viborg Kommune for 8. og 9. trin Negativ social arv – lige muligheder for alle børn Skoleudviklingsprojekt – færre børn henv. specialundervisning Naturfagene – fagligheden skal styrkes Praktisk/musiske fag – fagligheden skal styrkes Læsning IT i folkeskolen

10 Rejseholdet 2010 (uddrag) Tydelige mål for, hvad elever skal lære
Stærkere fokus på skolens resultater Langt færre elever i specielle tilbud Elever i vanskeligheder skal have støtte Flere valg og mere it

11 Målsætninger i Viborg Kommune
Mestre eget liv ud fra individuelle forudsætninger Eleverne opnår højeste mulige faglige niveau Alle får udfordringer iht. deres potentiale Varierende læringsrum for at fastholde lyst til læring SFO bidrager til børnenes udvikling Skolen er inkluderende, flest mulig børn i almenuv. Styrke kreative, sociale og innovative kompetencer Fortrolige med andre kulturer, kunne begå sig i en global verden

12 Indsatsområder i Viborg Kommune
Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for VK Forsøgsprojekter med eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen i almenundervisningen Udvikling af plan for den internationale dimension Afprøvning af teknologiens muligheder i undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse

13 Bestyrelsens indsatsområder
Besluttet ultimo oktober 2010

14 Valg af indsatsområder
Skolebestyrelsen vil sætte fokus på Inklusion Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever IT, øget anvendelse i undervisning mv. Internationalisering

15 Grundlaget for inklusion Salamanca-erklæringens fem punkter
Alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau. Ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov. Uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov. De, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn. Almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.

16 Inklusionens effekt Dybest set handler inklusion således om hvordan vi mestrer den mangfoldighed af mennesker, som lever i vores samfund; om hvordan vi forholder os til forskelligheder i normer og kulturopfattelser, ja til det anderledes. Danmark tilsluttede sig i 1994 Salamanca-erklæringen

17 Den inkluderende skole
”Det indebærer, at den inkluderede person behandles som subjekt og tillades at deltage i fællesskabet på egne præmisser, idet forskellighed ses som et potentiale, der kan tilføre fællesskabet nye muligheder. Dette stiller på sin side krav til fællesskabet om at kunne ”håndtere og benytte sig af individers forskellighed” dvs. i første række at kunne erkende forskelligheder og deres betydning, og i anden række at kunne vurdere, hvorvidt disse forskelligheder er mulighedsgivende eller mulighedsbegræn-sende for det samlede fællesskab. Inklusion betragtes således som en samspilsproces, hvor deltagerne må være indstillet på, at forandringer ikke kun finder sted i den person, der søges inkluderet, men i lige så høj grad i selve den inkluderende sociale enhed”. (Tetler m.fl. 2004)

18 Hvor bevæger vi os hen? Integration – Inklusion
Tilpasning – Deltagelse

19 Inklusion - hvorfor er det vigtigt?
Andelen af børn i specialtilbud vokser kraftigt Knap 5% af børnene optager 20% af midlerne 500 børn i specialtilbud til 150 mio. kr. børn i almentilbud til 650 mio. kr. 66% i specialtilbud er drenge i VK (DK: 75%) Normalbegavede børn i specialtilbud Undgå bi-/følgevirkninger ved eksklusion Afgørelse om visitation i et øjebliksbillede – ikke i et livsperspektiv

20 Inklusion - målet med indsatsen
Bedre trivsel, færre konflikter Bedre integration - vi/dem Rummelighed, mangfoldighed Styrket almenområde Houlkærskolen er anerkendt for arbejdet med inklusion UDKAST

21 Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever
De fagligt særligt motiverede og dygtige elever skal udfordres bedre De udgør ca % af en årgang Alle børn skal udfordres ift. deres potentiale Alle børn skal opnå det højest mulige faglige niveau Undervisning baseret på fælles mål 2009 (opdateret pædagogisk materiale)

22 Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - grundlag
Hvorfor så sætte fokus på de særligt talentfulde? Ikke blot fordi det er politisk korrekt og in, men fordi det er samfundsøkonomisk nødvendigt, og tilmed en etisk forpligtelse i henhold til FN's børne- og menneskerettighedskonventioner med demokratisk respekt for det enkelte individs udfoldelsesmuligheder Skolepsykolog/Formand for UNICEF Danmark Ole Kyed

23 Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - historik
40% af højtbegavede børn (øverste 5% af en årgang) mistrives i skolen (DPU, Skolens møde med elever med særlige forudsætninger ) Mange dygtige børn gennemfører aldrig en højere uddannelse “Et talent er en person, som er god til noget og har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres” Undervisningsministeriet 2005

24 Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever - effekt
“Vi ved fra flere undersøgelser, at netop læreren er den enkeltfaktor, som har størst betydning for elevernes læring” Undervisningsministeren Alle børn har behov for anerkendelse af sine styrkeområder ”De bedste elever bliver bedre og trækker resten op” K. Birkving, Egedalskolen

25 Indsats for de særligt motiverede og dygtige elever
Hvad vil vi gerne opnå? Styrket fagligt niveau i hele klassen Tilbud og plan for eleverne på alle trin Bedre trivsel og motivation for alle elever Alle lærere har fokus på området Det er ”in” at være fagligt dygtig Houlkærskolen er bedst i Viborg mht. effektiv differentieret undervisning UDKAST

26 IT i undervisningen Øget anvendelse af IT
Hjemmearbejde Erstatte bøger med online materialer Variere indlæringsmetoder Differentiere undervisning Løfte skolens IT niveau Forberedelse til virkeligheden efter skolen

27 Internationalisering
Skolen repræsenterer stor mangfoldighed Kulturel og sprogmæssig forståelse er vigtig - også udenfor og efter skolen Kendskab til andre lande og kulturer mindsker frygten og fordommene Sprogkundskaber trænes bedst i praksis Fremtidens jobs er mere internationalt orienteret

28 Arbejdsfordeling Hvordan vil vi arbejde? Skolebestyrelsen
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed Skoleledelsen Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed overfor skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen Fagligt personale Undervisning, pædagogik og værdier Forældreråd Holdninger – kontakt til alle forældre i klasserne

29 Kaffepause

30 Cases / gruppediskussion

31 Afrunding

32 Kontakt til bestyrelsen
I er velkommen til at henvende jer til bestyrelsen Via skolens hjemmeside Adresse og telefonnumre på medlemmerne Mail ”Forslag til skolebestyrelsen” Via ForældreIntra (sende mail) Direkte henvendelse til en forældrerepræsentant (spontant på skolen) Tag kontakt ved stort og småt! (ris/ros, idé, undren, tanke osv.) Vi er almindelige forældre ligesom jer!

33 Tak for i aften!