Pædagogiske vinkler på information og informationssøgning

Præsentationer af emnet: "Pædagogiske vinkler på information og informationssøgning"— Præsentationens transcript:

1 Pædagogiske vinkler på information og informationssøgning
Koldingfjord den ved cand. scient. pol. konsulent Peter Gorm Larsen Indehaver af firmaet

2 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

3 Historier – er der forskel?
”Jeg vil gerne have noget information om hvordan man cykler?” ”Jeg er ved at uddanne mig til salgsassistent. Jeg vil gerne have noget information om, hvordan jeg bør betjene handicappede kunder” ”Jeg vil gerne have noget information om Anden Verdenskrig” ”Jeg vil gerne have noget information omkring teorier om lysets brydning”

4 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

5 Læring – simpel definition
”Læring forstås i denne sammenhæng: Processer i hvilke man på grundlag af forudgående erfaring forandrer, modificerer eller udvider sine kundskaber, færdigheder og værdier.” Kilde: Andresen, B. Bent (1999): Fleksibel læring for voksne. Systime, p. 9

6 Læring – kompleks definition
…enhver proces der medfører psykiske ændringer af forholdsvis varig karakter som ikke skyldes biologiske-genetiske forhold som modning eller aldring. Læring er en helhedsproces…social samspilsproces og en indre psykisk tilegnelsesproces… Al læring har tre samtidigt tilstedeværende og integrerende dimensioner: en kognitiv indholdsmæssig dimension, en psykodynamisk følelses-, holdnings- og motivationsmæssig dimension, og en social og samfundsmæssig dimension. Kilde: Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitets Forlag, p24,

7 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

8 Læring og information Læring som didaktisk planlægning
Videnskabscentreret – faget, stoffet, vægt på undervisning Deduktivt – den klassiske forelæser Induktivt – informationssøgning Elevcentreret – motivation og forståelse Emne, tværfagligt – informationssøgning Problembaseret – informationssøgning Problemorienteret projektarbejde – meget informationssøgning Læring som deltagelse i praksisfællesskab Læring som refleksion (selvdannelse)

9 Didaktisk model - bibliotekar, information og informationssøgning?
Kilde: Laursen, Per Fibæk (2003): Didaktik og kognition - En grundbog, Gyldendals Lærerbibliotek, p.24

10 Didaktisk model - bibliotekar, information og informationssøgning?
Kilde: Larsen, Carl Aage; Larsen, C.A.Høeg (1997): Didaktiske emner, Danmarks Pædagogiske Bibliotek, p. 72

11 Didaktisk model - bibliotekar, information og informationssøgning?
Kilde: Hiim, Hilde; Hippe, Else (1997): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – en studiebog i didaktik, Gyldendal Uddannelse, p.93

12 Læring som resultat af didaktisk planlægning - Bruner
Fokus på undervisning. Læreren central. Læreren strukturerer. Struktur vigtig for læring, eleven kan huske. Principper, begreber og formler gør emnet forståeligt. Opstilling af mål. Valg af det rigtige stof vigtigt. Der kan ske overføring (transfer) til nye situationer. Ikke selvstændig informationssøgning. Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard.

13 Bruner – The act of learning
”Learning a subject seems to involve three almost simultaneous proceses: 1) First there is acquisition of new information – often information that runs counter to or is a replacement for what the person has previously known implicitly or explicitly.” Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard, 48.

14 Bruner – The act of learning
2) ”A second aspect of learning may be called transformation – the process of manipulation knowledge to make it fit new tasks. We learn to Unmask or analyze information, to order it in a way that permits extrapolation or interpolation or conversion into another form. Transformation comprises the ways we deal with information in order to go beyond it.” Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard, 48.

15 Bruner – The act of learning
3) ”A third aspect of learning is evaluation: checking whether the way we have manipulated information is adequate to the task. Is the generalization fitting, have we extrapolated appropriately, are we operating properly?” Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard, 48.

16 Bruner – The act of learning
Getting facts (acquisition) Manipulating them (transformation) Checking (evaluation) Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard, 48.

17 Bruner – The act of learning
”…the amount of new information in any learning episode is really the amount that we cannot quite fit into place at once.And there is at severe limit…on how much of such unassimilated information we can keep in mind. The estimate is that adults can handle about seven independent items of information at a time.” Kilde: Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard, 48.

18 Blooms taksonomi

19 Piaget Kilde: Labinowicz, Ed (1980): The Piaget Primer, Thinking, Learning, Teaching, Addison-Wesley Publishing Company, p.36

20 Piaget Kilde: Labinowicz, Ed (1980): The Piaget Primer, Thinking, Learning, Teaching, Addison-Wesley Publishing Company, p.37

21 Information og læring Kilde: Kristensen, Hans Jørgen (1997): Pædagogik – teori i praksis. Skolen i 90`erne, Gyldendal, p.54.

22 Projektarbejde og information
”Kravet om virkelighedsrelevans Ofte stilles der krav om, at de problemer man arbejder med, skal være virkelige problemer, eller problemer der eksisterer i virkeligheden. …Det skal være et problem for nogle mennesker….” Kilde: Holten-Andersen, Carl; Schnack, Karsten; Wahlgren, Bjarne (1987): Invitation til projektarbejde, Gyldendals pædagogiske bibliotek, p.36.

23 Projektarbejde og information
”I erkendelsesprocessens første fase må man sikre sig, at det problem, man starter med, er et reelt problem. Man må, f.eks. Ved empiriske undersøgelser finde ud af om de konstateringer, problemer udspringer af, også har hold i virkeligheden.” ”Forholder det sig i virkeligheden sådan, som man mener at kunne konstatere det?” Kilde: Adolphsen, Jes: Qvist, Palle (1994): ABC i problemformulering, problemløsning og projektskrivning, Édition Edupax, p. 26.

24 Problemformuleringsfasen

25 Læring og information Læring som didaktisk planlægning
Videnskabscentreret – faget, stoffet, vægt på undervisning Deduktivt – den klassiske forelæser Induktivt – informationssøgning Elevcentreret – motivation og forståelse Emne, tværfagligt – informationssøgning Problembaseret – informationssøgning Problemorienteret projektarbejde – meget informationssøgning Læring som deltagelse i praksisfællesskab Læring som refleksion (selvdannelse)

26 Læring som deltagelse ”Læring anvendes i denne bog i en bred betydning om det at forandre deltagelse i de sammenhænge, som den enkelte deltager i…Læring drejer sig om den proces, hvorigennem den lærende forandrer sin deltagelse fra blot at tage del i et praksisfællesskab til at blive en ansvarlig deltager.” ”Vi ønsker at fremdrage ansvarsaspektet for at understrege læreprocessens sociale og relationelle dimension.” Kilde: Nielsen, Klaus; Kvale, Steinar (2003): Praktikkens Læringslandskab – at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag, p.23.

27 Læring som deltagelse ”Ved at forbinde læring med ansvar forstår vi læreprocessen som et gensidigt samspil eller en aktiv dialog mellem den enkelte og miljø…..læreprocessen kommer til udtryk som en konkret social forbundethed. At have lært noget vil sige at kunne gøre noget forsvarligt.” ”Læring kan forstås som en bevægelse fra et ”Jeg-perspektiv” henimod en ”vi” fornemmelse.” Kilde: Nielsen, Klaus; Kvale, Steinar (2003): Praktikkens Læringslandskab – at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag, p.23, 24.

28 Læring som deltagelse ”Ved at betone deltagelse og ansvar lægger vi afstand til en dominerende opfattelse: at læring primært er en tilegnelses- eller indtagelsesproces.” ”Vi ønsker at fremhæve, at læringen først og fremmest består i at tage del i et givet miljø og en given kultur.” ”Aflæsningen af, hvorvidt eleven har lært noget, sker ved at se på forandringer i elevens sociale adfærd.” Kilde: Nielsen, Klaus; Kvale, Steinar (2003): Praktikkens Læringslandskab – at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag, p. 24.

29 Læring som deltagelse (vi)…”lægger afstand til den opfattelse, at læring kun kan aflæses ved, at eleven formår at gentage eller genkalde et bestemt forud tilrettelagt stof.” ”Der lægges vægt på fællesskabsetablerende processer snarer end på individuelle processer.” Den individcentrerede måde at tænke læring på er ofte knyttet til en individorienteret psykologi.” Kilde: Nielsen, Klaus; Kvale, Steinar (2003): Praktikkens Læringslandskab – at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag, p.18-25

30 Læring og information Læring som didaktisk planlægning
Videnskabscentreret – faget, stoffet, vægt på undervisning Deduktivt – den klassiske forelæser Induktivt – informationssøgning Elevcentreret – motivation og forståelse Emne, tværfagligt – informationssøgning Problembaseret – informationssøgning Problemorienteret projektarbejde – meget informationssøgning Læring som deltagelse i praksisfællesskab Læring som refleksion (selvdannelse)

31 Læring som resultat af refleksion/intuition
”Der er intet i den almindelige fornuft, der byder os sige, at know-how har noget at gøre med planer og procedure, som vi tænker igennem, inden vi skrider til handling. Selvom vi nogle gange tænker, før vi handler, så gælder det også, at vi i meget færdighedsbetonet praksisadfærd afslører en form for viden, som ikke stammer fra forudgående intellektuel overvejelse.” Kilde: Schön, Donald A. (2004): Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim, p.52

32 Læring som resultat af refleksion/intuition
Refleksion-i-handling. Viden-i-handling. Tager afstand fra positivistisk og teknisk rationel opfattelse af, at vi handler på baggrund af teorier,regler og procedurer. Den professionelle praktiker er kunstner Praktikeren har en ”reflekterende samtale med situationens materiale”. Kilde: Schön, Donald A. (2004): Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim, p.52

33 Læring som resultat af refleksion/intuition
”Det er hele denne proces af refleksion-i-handling, der er så vigtig for den kunstfærdighed, hvormed det indimellem lykkes praktiserende at håndtere usikre eller ustabile situationer.” ”…den færdighedsbaserede handling afslører en viden der ligger ud over den, vi kan artikulere” Kilde: Schön, Donald A. (2004): Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim, p.52, 53

34 Læring som resultat af refleksion/intuition
”…intuition…udgør kernen i den menneskelige intelligens og de menneskelige færdigheder.” (p.14) ”Fornemmelser og intuition og endog systematiske vrangforestillinger udgør kernen i ekspertens beslutningsproces” (p.29) ”…Den forestilling… (er forkert)…, der ligger til grund for Informationsbearbejdningsteorien at Intelligens består i at drage konklusioner på baggrund af træk og regler.” (p.52). Kilde: Dreyfus, Hubert; Dreyfus, Stuart; (1991): Intuitiv ekspertise. Den bristende drøm om tænkende maskiner. Nysyn, Munksgaard.

35 Læring som resultat af refleksion/intuition
Nybegynder – informationsbehandling, regler Avanceret begynder Kompetence Kyndighed Ekspertise – intuition, ingen regler Kilde: Dreyfus, Hubert; Dreyfus, Stuart; (1991): Intuitiv ekspertise. Den bristende drøm om tænkende maskiner. Nysyn, Munksgaard.

36 Læring som resultat af refleksion/intuition
”Intuition eller know-how, som vi forstår det, er hverken vildt gætteri eller overnaturlig inspiration, men en evne, som vi alle bruger hele tiden, når vi passer vore daglige gøre mål..” (p.55) ”Kompetent adfærd er rationel; kyndig adfærd er et mellemstadium; eksperter handler arationelt” (p.65) ”Det ser ud, som om den menneskelige forstand ikke fungerer som en logisk maskine, men som en holistisk billedmekanisme (p.105). Kilde: Dreyfus, Hubert; Dreyfus, Stuart; (1991): Intuitiv ekspertise. Den bristende drøm om tænkende maskiner. Nysyn, Munksgaard.

37 Læring som resultat af refleksion/intuition
Forkaster informationsbearbejdningsmodellen for eksperten. Eksperten anvender intuition, tavs viden, er holistisk. Følger ikke regler. Bearbejder ikke informationer rationelt og logisk. Hjernen arbejder ikke som en computer. ”Samfundet må opmuntre sine borgere til at opdyrke deres intuitive evner, for at de kan nå ekspertniveau” (p.199) Kilde: Dreyfus, Hubert; Dreyfus, Stuart; (1991): Intuitiv ekspertise. Den bristende drøm om tænkende maskiner. Nysyn, Munksgaard.

38 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

39 Hvad er information? Information når man er usikker. (Piaget: konflikt/uligevægt). Information er en forskel der gør en forskel. Læring: Ændring af færdigheder, kundskaber og værdier. Ændring af adfærd. Information er et knapt gode. Kan man lære uden information?

40 Opfattelser af information
Information som fortolkning 1) Personlig fortolkning 2) Kollektiv fortolkning Information som indhold Information som formidlingsproces Information som medie

41 Information som fortolkning

42 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

43 Historier – er der forskel?
”Jeg vil gerne have noget information om hvordan man cykler?” ”Jeg er ved at uddanne mig til salgsassistent. Jeg vil gerne have noget information om, hvordan jeg bør betjene handicappede kunder” ”Jeg vil gerne have noget information om Anden Verdenskrig” ”Jeg vil gerne have noget information omkring teorier om lysets brydning”

44 Aristoteles typer af viden
Epistme: Teoretisk-videnskabelig viden Techne: Praktisk-produktiv kyndighed Fronesis: Politisk-etisk klogskab Kilde: Gustavsson, Bernt (2001): Videns-filosofi, Klim, p.31-34

45 Disposition Historier – er der forskel? Definitioner af læring
Læring og information Opfattelser af information Opfattelser af viden Konklusion

46 Konklusion Information, viden og læring hænger sammen. Læring er mere komplekst end blot adgang til informationer. Vi kan gå udover den givne information – 3,6,9,12,? Vi kan slutte. Læring er ikke kun lig information og søgning.Der skal struktur, dvs. teorier, begreber og formler. Læring er ikke kun lig struktur, dvs. teorier, begreber og formler. Hvilken, hvor lidt eller meget information skal den studerende have for at få en god læreproces, lære og få viden? Er det nok med kvalitetssikring og databaser? Information er ”måske” brændstof for læring, men hvem, og hvordan skal brændstoffet doseres? Hvem fylder på? Skal de studerende have det samme?

47 Anvendt litteratur Adolphsen, Jes: Qvist, Palle (1994): ABC i problemformulering, problemløsning og projektskrivning, Édition Edupax. Andresen, B. Bent (1999): Fleksibel læring for voksne. Systime. Bruner, Jerome (1960): The Proces of Education – A Landmark in Educational Theory, Harvard. Bruner, Jerome (1973): ”Going Beyond the Information Given”, pp i Bruner, Jerome (1973): Beyond the information given, studies in the psychology of knowing, George Allen & Unwin. Dreyfus, Hubert; Dreyfus, Stuart; (1991): Intuitiv ekspertise. Den bristende drøm om tænkende maskiner. Nysyn, Munksgaard. Gustavsson, Bernt (2001): Videns-filosofi, Klim. Hiim, Hilde; Hippe, Else (1997): Læring gennem oplevelse, forståelse og handling – en studiebog i didaktik, Gyldendal Uddannelse. Holten-Andersen, Carl; Schnack, Karsten; Wahlgren, Bjarne (1987): Invitation til projektarbejde, Gyldendals pædagogiske bibliotek. Illeris, Knud (2000): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx, Roskilde Universitets Forlag. Kristensen, Hans Jørgen (1997): Pædagogik – teori i praksis. Skolen i 90`erne, Gyldendal. Labinowicz, Ed (1980): The Piaget Primer, Thinking, Learning, Teaching, Addison-Wesley Publishing Company. Laursen, Per Fibæk (2003): Didaktik og kognition - En grundbog, Gyldendals Lærerbibliotek. Larsen, Carl Aage; Larsen, C.A.Høeg (1997): Didaktiske emner, Danmarks Pædagogiske Bibliotek. Larsen, Peter Gorm (2002): ”Information og læring”, findes på nettet: Nielsen, Klaus; Kvale, Steinar (2003): Praktikkens Læringslandskab – at lære gennem arbejde, Akademisk Forlag. Schön, Donald A. (2004): Hvordan professionelle tænker, når de arbejder, Klim.