Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hvad er problemet? Hvad gør vi?

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hvad er problemet? Hvad gør vi?"— Præsentationens transcript:

1 Hvad er problemet? Hvad gør vi?
Unge der har svært ved at finde en plads i ungdomsuddannelserne og på arbejdsmarkedet Hvad er problemet? Hvad gør vi? Jill Mehlbye,AKF

2 Unge, der har modtaget intensiv specialundervisning
Unge med faglige problemer Ofte unge med svag social baggrund – uden megen forældrestøtte Måske i en familie udsat for en række sociale problemer Har selv været udsat for en række sociale nederlag Jill Mehlbye, AKF

3 Undersøgelsen 3-4 år følges 128 elever
Spørgeskemaer og interview med elever og lærere på samlet 25 skoler Skolebesøg (14 skoler) Spørgeskema og interview med forældre Løbende spørgeskema og interview med de unge og deres forældre Jill Mehlbye, AKF

4 Diffuse ”diagnoser” Eleverne udgør en bred gruppe af diagnoser
(13% kontakt – og opmærksomhedsforstyrrelser) Et fælles træk – de kan ikke rummes i den normale klasse Jill Mehlbye, AKF

5 Beskrivelse af eleverne
En tredjedel er piger To tredjedel af de unge fik støtte over Folkeskolelovens § 20 stk. 1 Alle går i specialklasse i folkeskolen (81%) eller på specialskole (19%) Jill Mehlbye, AKF

6 De unges oplevelser af normalklassen - før de kom i specialklasse
Flere skole – og klasseskift Mobning fra normalskoleelevernes side Lærere der blev irriteret, når tingene skulle forklares flere gange Jill Mehlbye, AKF

7 Specialundervisningens styrkeside - set fra de unges side
Rart at komme i en lille klasse Mere støtte fra lærerside Ikke mobberi fra normalklasse elevernes side Jill Mehlbye, AKF

8 Den sociale situation - set fra elevernes side
Eleverne er glade for at gå i skole (83%) De oplever gode relationer til lærere og de andre elever (89%) Kun få føler sig ensomme i skolen (7%) Her antyder interviewene at der, i forhold til de sociale relationer, var tendens blandt de unge der kom fra ordinære folkeskole til at være gladere for deres specialklasse. Fagligt synes der imidlertid ikke at være den store tilfredshed. (diskussioner om socialt miljøs betydning for indlæring eller ej) De elever der udtrykker at føle sig ensomme i interviewmaterialet er i hovedsagen de elever, der også føler sig fejlplaceret. Jill Mehlbye, AKF

9 Den faglige situation - set fra elevernes side
Flertallet synes, at de har let ved at lære nye ting (66%) De kan bedst lide at arbejde alene (68%) Lærer bedst ved at arbejde alene (68%) Jill Mehlbye, AKF

10 Undervisningen - set fra de unges side
Individuelt tilrettelagt undervisning - ”Det var der jeg lærte noget” Godt med PC i undervisningen Andre: ”jeg lærte bare ingen ting, det var spild af tid” Tolkninger – forståelse af, hvorfor Jill Mehlbye, AKF

11 Specialundervisningens svage sider - stigmatisering
En meget bred elevsammensætning - ”ham ved siden af mig sad og legede med legoklodser” Meget uro både grundet de andre børns funktionsniveau og konflikter mellem elever og mellem elever og lærere Lærere, der havde for lave forventninger til den unge Jill Mehlbye, AKF

12 Stigmatisering Skamfuldt at sidde med 4 klasses materialer, når man går i 8 klasse Flere følte at de var blevet fejlplaceret Jill Mehlbye, AKF

13 Fritidssituationen - set fra elevernes side
Meget tid går ved computeren (80%) En del føler sig meget alene i fritiden (34%) En del er dog ofte sammen med vennerne (74%) En del dyrker sport i deres fritid Jill Mehlbye, AKF

14 Specialundervisningen - set fra skolernes side
Skolebesøg på 14 skoler 2 specialskoler 12 almindelige skoler med specialklasserækker Jill Mehlbye, AKF

15 Lærerne efterlyser mere faglig kompetence
Lærerne synes ikke de er tilstrækkelig kvalificerede Efterlyser faglig sparring fra PPR Efterlyser faglig supervision Har ofte ingen speciallærer/ specialpædagogisk uddannelse og heller ingen relevant efteruddannelse Resultat: Erfaringsbaseret undervisning frem for teoretisk funderet undervisning Nogle lærere efterlyser mere tid til at sparre fagligt med PPR omkring den enkelte elev og at PPR psykologerne i det hele taget var lettere tilgængelige. Umiddelbart er lærernes praksis ikke hæftet op på nogen formuleret, eksplicit indlæringsteoretiske ramme og diskussioner af hvorfor praksis ser ud som den gør. Dette skaber usikkerhed fortrinsvis de lærere som ikke kan trække på den helt lange erfaring. En afdelingsleder for en specialklasserække sagde: Vi har ikke en bevidst strategi, som f.eks. Gardner, men vi medtænker den nok ureflekteret – der er ingen bestemt politik. Hvert barn er så forskelligt at man på bygge på erfaringer af hvad der virker og ikke virker ”så det er det der multikulturelle møde mellem mange teorier”. Men et dynamisk udgangspunkt, muligheder frem for begrænsninger Jill Mehlbye, AKF

16 Skolerne er ikke altid lige godt forberedte på de elever, de skal modtage
Manglende viden om eleverne, skolen skal modtage Manglende mål for elevens undervisning Manglende inddragelse i visitationen Tung revisitation – elever hænger fast Et presset PPR Vi har set eksempler på, at nogle af skolerne ikke får tilstrækkelig eller nogen information om og skitsering af mål for eleven, med mindre de selv indhenter den, fortrinsvis fra den afgivende skole, idet PPR ikke altid er til rådighed. Hvor der på visse skoler tidligere har været kutyme for at inddrage en repræsentant fra hver skole i visitationsprocessen, er dette efterhånden blevet afløst af (efter lærernes mening) mere overordnede udvalg med repræsentanter for de kommunale ledelsesgrupper, der bl.a. ikke har det fornødne kendskab til hvor de enkelte børn passer ind. Det frygtes, at dette vil lede til en større andel af fejlvisiteringer. Især udtrykker nogle lærere bekymring for det stigende antal tosprogede elever som ikke passer ind i undervisningssammenhænge med elever som er svagt begavede, selvom de henvises hertil. Jill Mehlbye, AKF

17 Er det de rigtige elever, der sidder i specialklasserne?
Stigning i antallet af elever med socio - emotionelle problemer Tosprogede elever, hvis største problem er det sproglige?? Stigning i antallet af elever med svære faglige vanskeligheder Elever, der tidligere kom i amts specialklasser kommer i specialklasser – elever i specialklasser kommer i normalklasse med støtte Jill Mehlbye, AKF

18 Lærerne: Styrkelse af selvfølelse og selvhjulpenhed
Eleverne har stort behov for relations- og socialpædagogisk indsats Styrkelse af deres selvfølelse og selvhjulpenhed Satser især på at gøre de unge selvhjulpne, Især hvis den unge ikke har lært at læse i 6-7 klasse Der er en tendens til at indsatsen overfor elever i afgangsklasserne ikke er fokuseret på f.eks. At lære at læse/skrive, idet det opfattes som vigtigere på afgangsklasse niveau at træne praktiske færdigheder eller at komplettere viden med andre metoder. Evt. citat? Jill Mehlbye, AKF

19 Kan man opgive en elev? Lærerne: ”hvis en elev kommer op i 5-6 klasse og ikke kan læse, så må det være noget andet man må satse på. Eleven – hun sagde til mig ”du lærer aldrig at læse- og så opgav jeg helt – fordi hun havde opgivet mig” Er problemet, at er mangler undervisningsmidler og alternative undervisningsformer ?? Mangler der undervisningsmidler og alternative undervisningsformer Jill Mehlbye, AKF

20 Fejlvisiteringer ? Nogle elever føler sig fejlvisiterede – og nogle skoler mener, at deres elever er fejlvisiterede En skole ”Vi er den kommunale skraldespand” Jill Mehlbye, AKF

21 Konklusioner Skolerne – der er stor (for stor) spredning i elevsammensætningen – er det de rigtige elever vi har? Skolerne vil gerne være forberedte på de elever, de modtager og inddrages i visitationen. Lærerne vil gerne have bedre faglige udviklingsmuligheder Unge der føler sig fejlplaceret Jill Mehlbye, AKF

22 Samarbejde med UU UU vejledere skal dække store områder (arbejdspres)
Har ofte ikke de tætte relationer til og viden om børnene som den tidligere kurator Nogle lærere giver udtryk for, bekymring over om de unge bliver fulgt på den måde der er brug for af UU systemet. I nogle kommuner har man da også valgt at beholde den traditionelle kurator funktion sideløbende med UU vejledningen og dermed forsøge, at sikre at de unge følges tæt af en person, der kender dem personligt og som de kender og har tillid til. En person som kender deres kompetencer, ønsker og muligheder, samt en person med lokale arbejdsmarkeds- og uddannelsesrelaterede netværker. Det forudsættes mao. at en af midlerne til en succesfuld overgang for de unge er en tæt opbakning fra en der kan ”holde dem i hånden”, bane vejen og huske dem på de krav der bliver stillet. Derudover er der iflg. lærerne eksempler på, at UU vejlederne ukritisk lader eleverne udfylde uddannelsesplaner med deres største (og måske urealistiske) ønsker, fordi de ikke kender de unge nok og ikke har ressourcer nok til at følge dem tæt. Som en speciallærer, hvis kurator funktion netop var overgået til UU-vejledningen udtrykte det: måske kunne man spare den store udgift til UU når man nu har sådan nogle som os, for vi er faktisk bedre til at følge de her børn da vi sidder med dem hver dag i mange timer.. Hendes kollega fortsætter: Vi skal selvfølgelig i forvejen lave noget heroppe fordi vi er klasselærere, men det der med at følge dem ud på arbejdspladserne… Vi har en stor procentdel der kommer igennem en uddannelse..håndværkere og den slags..Det er fordi vi har tid til at hjælpe dem igennem, jeg var hjemme hos en dreng fire aftener og udfylde papirer så han kunne blive hussnedker..og han er ude på andet år og klarer det.. Sådan noget gør UU-systemet altså ikke…de sender papirer hjem og så har de en gang om året en snak med forældrene.. Jill Mehlbye, AKF

23 Efter skolen –hvad så? Stort set alle elever ved i marts-april hvad de skal efter skolen (90%) De fleste skal på efterskole eller produktionsskole (2/3) En del skal i gang med praktisk arbejde (1/3) Kun få ved det ikke (10%) Der lader på nogle skoler til at være en næsten fast praksis for at opmuntre de unge til at komme på efterskole, en praksis som måske kunne betyde, at det bliver sværere at vælge anderledes og i øvrigt se andre muligheder? Jill Mehlbye, AKF

24 Fremtidsperspektiver - set fra de unges side
Pigerne har de traditionelle pigeønsker (kontor, frisør, butik, arbejde med mennesker) Drengene har de traditionelle drengeønsker(håndværker noget med pc) Men hvor meget har traditionelle køns valg mon at gøre med hvilke tilbud de får og hvordan spørgeskemaet er skruet sammen? Jill Mehlbye, AKF

25 Forberedelse til det videre forløb - efter grundskolen
Der har været mange omkring de unge i deres valg Især forældre, dernæst egne lærere og sidst en vejleder (67%) De føler alligevel, at beslutningen er deres egen (85%) Interviewene antyder, at der altid er voksne med indover beslutnings processen og at lærerne allerede tidligt arbejder på at få eleverne til at blive ”realistiske” omkring deres muligheder og at de dermed også former mulighedsfeltet. Jill Mehlbye, AKF

26 Velplanlagt overgang Der har været flere voksne at snakke med
Og der har i folkeskolen været praktikordninger – besøg på stedet – evt. flere dage Undervisning i læsestof relateret til den kommende uddannelse (hvis erhvervsskole) Interviewene viser det samme billede som elev-spørgeskemaundersøgelsen Det samme billede som i sp.sk. undersøgelsen Jill Mehlbye, AKF

27 Forberedelse til ”efter grundskolen”
82% af de unge har besøgt stedet 95% af de unge glæder sig Stor optimisme med hensyn til fremtiden Glæder sig til at være ”normale unge” Generelt er der stor fremtids optimisme om end også frygt og nervøsitet blandt de deltagende unge, også i interviewene.. Muligheden for at skabe et anderledes og nyt liv udenfor specialsystemet Jill Mehlbye, AKF

28 Den unges beskæftigelse det første år efter grundskolen
Efterskole o.l. (oftest specialefterskole) 44% Specialskole o.l. 20% Handelsskole o.l. 15% Arbejdspraktik o.l. 16% Ingenting/uoplyst 5% Jill Mehlbye, AKF

29 På vej til et nyt liv – den første tid
De unge befinder sig godt på den nye uddannelse/arbejdssted De har fuld forhåbning til fremtiden De unge vil gerne vise, at de magter mere, end omgivelserne troede, da de gik i folkeskole Vigtigst af alt at få et normalt liv og at føle sig lige så normal som andre mennesker De unge viser, at de har nogle ressourcer og en tro på sig selv - så på den måde har specialklassen været vellykket Jill Mehlbye, AKF

30 Men--- der sker mange skift det første år efter folkeskolen
Alle fulde af tro på, at de ”godt kan” – nu skal jeg vise at jeg kan lære at skrive og læse Men de mange skuffes – det lykkes ikke Nogle unge har allerede i november skiftet flere gange (”det var kedeligt”) Kun en tredjedel af de unge fortsætter endnu et år på efterskolen, selvom de skulle have været der 2 år Jill Mehlbye, AKF

31 Ihærdighed – forsøger igen og igen
Fuld af tro på, at de det næste sted vil lykkes Men alt for mange mislykkes Mange ”pauser” Jill Mehlbye, AKF

32 Årene efter… En række unge mangler tilstrækkelige..
Faglige kompetencer Sociale kompetencer Personlige kompetencer Mest af alt giver de let op i en situation…. Og mister tilliden til sig selv Jill Mehlbye, AKF

33 Flere og flere kommer helt ud af uddannelsessystemet i de tre år
Efter tre år 17% laver ikke noget 20% er arbejdsdrenge 8% i egu/STU forløb Omkring halvdelen er på efterskole/- erhvervsskole 1/3 VED VI IKKE NOGET OM… Jill Mehlbye, AKF

34 De unges selvbillede Deres selvbillede af at være de ”dumme” sætter sig fast-…. Måske derfor giver de let op op….. Hele tiden bange for ikke at slå til Jill Mehlbye, AKF

35 De unge støttes Mange omkring de unge UU vejledere, Studievejledere
Støtte – kontaktpersoner Men ofte manglende kontinuitet – ofte pauser ”huller” i vejledningen Jill Mehlbye, AKF

36 Hvad skal der at de lykkes
Individuel støtte De unges læseevne er på et elementært praktisk niveau De unge har selvtillid De unge for tæt støtte af deres forældre De unge modtager kontinuerlig støtte og vejledning fra den samme person De unge kommer i praktik et sted, hvor ”mester” giver den unge fuld opbakning Jill Mehlbye, AKF


Download ppt "Hvad er problemet? Hvad gør vi?"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google