Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring
Efterspørgselssiden Sygdom i befolkningen Befolkningens ”indikationsgrænse” Udbudssiden Ressourcer (bl.a. personale og penge) Produktivitet Prioritering

2 ”Rigtig” økonomi/efterspørgselsstyring - Hvorfor politisk kontrol?
Markedsstyring Skaber ligevægt mellem udbud og efterspørgsel Ved markedsligevægt er fordelingen og produktionen Pareto-optimal Markedsforudsætninger?

3 Udfordringen i et offentligt finansieret system
At tilbyde valgmuligheder og serviceniveau som i de andre vestlige sundhedsvæsener Bevare den kollektive dækning Holde udgifterne i ro

4 Begrænsninger/problem

5 Er brugerbetaling en god ide?
Sammenligning af antal behandlingsepisoder i 'gratis-gruppen’ og 'brugerbetalingsgruppen' i RAND- eksperimentet

6 Konkurrence Løsningsstrøm på produktivitetsproblemer Det udvidede konkurrencebegreb
En virksomhed er konkurrenceudsat, hvis den konkurrerer med nogen om noget For at virksomheden skal ønske at konkurrere om kunderne må der være knyttet en belønning til det at konkurrere Belønningen vil helt eller delvist ske på bekostning af en anden virksomhed

7 Typer af konkurrence Målestokskonkurrence
Implicit priskonkurrence mellem virksomheder pba. af gennemsnitsomkostninger for sektoren – DRG finansiering/takststyring Leverandør konkurrence/ udbudskonkurrence Konkurrence om kontrakter Privat produktion versus offentlig produktion

8 Takststyring/Målestokskonkurrence Shleifer (1985)
Hvis udgangspunktet er monopol Pris ned, aktivitet op Kræver at man lukker sygehuse der er ”uproduktive” Shleifer (1985) Var udgangspunktet et monopol?

9 Produktivitet og omkostningsproduktivitet Norske sygehuse, 1992 to 1999
Index 1992 = 100 DRG fin. Produktion pr. personaleenhed stiger Produktion pr. lønkrone falder

10 Omkostningsproduktivitet på Sygehuse i Stockholm 1990 til 1999
Index 1992 = 100 DRG og køber/sælger

11 Omkostningseffektivitet i to lande og Stockholm med varierende grad af DRG takstfinansiering/konkurrence. Index 1992 = 100

12 Hvad ved vi egentlig om produktivitet og DRG
Fra 2006 til 2007 steg produktiviteten med 1.4% Fra 2005 til 2006 steg produktiviteten med 1,9% Fra 2004 til 2005 steg produktiviteten med 1,8% Fra 2003 til 2004 steg produktiviteten med 2,4% Kilde: Løbende offentliggørelse af produktiviteten. H:S, ARF, SST, FM, ISM Produktivitetsstigning 1,2 0,8 Kilde: Evaluering af takststyring på sygehusområdet, H:S, ARF, SST, FM, ISM Kilde: Sundhedspolitisk redegørelse ISM

13 På den enkelte afdeling
Typisk 30-50% af DRG værdien til afdelingen Baseline øges ca. 3,5% om året – 2% forventes via øget produktivitet Bør overvejes om det er realistisk i forhold til de afdelingen producerer Om det fungere godt eller skidt, afhænger helt af: om budgetter mv. i udgangspunktet er udarbejdet mhp. at være retvisende om marginal omkostningerne kan dækkes af DRG betalingen til afdelingen om afdelingen reelt kan handle i forhold til budgettet om afdelingsledelsen har en meningsfuld dialog men afsnittene om mål og midler om afdelingen har en meningsfuld dialog med direktionen om afdelingen kommunikerer fornuftigt med økonomiafdelingen om afdelingen reelt bliver holdt op på resultatet. Osv. Osv.

14 Styringen kræver et redskab
Hverken teoretisk eller empirisk dokumentation for at generel takststyring i sig selv medfører øget produktivitet Takststyringens problemer til trods, så på mange områder rammestyringen overlegen DRG styringen er ikke perfekt, men ok hvis man husker på at det ikke er ledelse.

15 Privat sundhedproduktion versus offentlig
Privat sundhedproduktion versus offentlig! Leverandør konkurrence/ udbudskonkurrence Sloan finder p.b.a. af data indtil ca ikke de store forskelle relateret til ejerskab Fra stagnerende vækst i udgifterne i USA målt som % af BNP Motivation til at lave en ny undersøgelse

16 Debat ofte noget ensidig

17 Primære resultater I Omkostninger og produktivitet
Genoptræningsforløb er gennemsnitligt 20% dyrere på et FP hospital relativt til et NFP (Chan et al. 1997) Up-codning udgør et større problem hos FP sygehuse (Silverman 1999, ) FP sygehuse har et meget større forbrug ”outpatient services” og ”ancillary services” hvor Medicare har relativt lempelige refusionsregler (Gottlieb 1997) Relativt større administrations omkostninger - 34% for FP versus ca. 24% for NFP (Woolhandler et al 1997) Størst stigning i forbrug af ydelser inden for de områder hvor andelen af FP aktører er højest (Silverman, NEJM 1999)

18 Primære konklusioner II Kvalitet
Metaanalyse finder at mortaliteten er 2% højere på FP sygehuse vs NFP sygehuse (Devereaux et al JAMC 2002) Måling på 14 standardiserede kvalitetsindikatorer finder at FP HMO er ringere på samtlige indikatorer end NFP HMO (Himmelstein et al, JAMA 1999) Der er mindre personale per FP seng (Sloan 2000) Der bruges i videre udstrækning mindre kvalificeret personale på FP sygehusene (Devereaux et al JAMC 2002) Dialysepatienter har 20% større dødelighed og 26% lavere frekvens for transplantation i regioner domineret af FP hospitaler vs. NFP hospitaler (Center for Medicare, 2003)

19 Skimming og Dumping! Kilde: P.E Hansen/Sundhedsstyrelsen

20 Når de ikke skimmer, hvad er problemet så?
Skævvridningen i prioriteringen og ændring i indikationer (allokativ eff.) Betaling for ydelser de ikke laver (teknisk eff) Akutberedskab og udannelse Som Sæby per Høng, Brovst, Give Produktivitetsindels ca. 0,6-0,65. Købemoms og lønsum har en værdi på ca. 8% Får i snit ca % DRG taksten Netto ca. 20% for meget

21 Aflønning af praktiserende læger
Københavnerundersøgelsen

22 Incitamenter gør det ikke alene. Kirurgiprojektet som et eksempel
Få centrale nøgleparametre, hvoraf nogen som kobler viden om kvalitet med produktivitet F.eks: Hvis der er enighed om, at en THA kan klares på 3 dage, og at kort liggetid giver den bedste kvalitet Hvorfor spænder den gennemsnitlige liggetid så mellem 4 og 12 dage? Hvorfor ændrer det sig så uendeligt langsomt? Er det økonomiske incitamenter eller ledelse der kræves? Overordnet er det økonomiske incitament der, så hvor skal det økonomiske incitament målrettes?

23 Får man hvad man registrer
eller sker der reelle forandringer?

24 Erfaringer England Star rating
Aggressive incitamenter - effekt på de udvalgte hovedmål (service) Dokumentation for alle tænkelige eksempler på omgåelse af regler, svindel og uhensigtsmæssig adfærd

25 Erfaringer fra England
Tunnelsyn, Målfiksering og sub-optimering Hello sygeplejersker Afmontering af hjul på lejer Nedprioritering af diabetes Udsættelse af semi-akutte operationer (hofter) Organisatorisk nærsynethed Overførsler fra anlæg til driftsbudgetter Laden-stå-til kultur (demoralisering) Gaming (overarbejde og aflysninger på måltidspunkt) Fejlrepræsentationer (NAO ventetid)

26 Er ledelse gennem økonomistyring en god ide?
Man skal vide hvad man vil, og hvordan man opnår det Økonomiske incitamenter er ikke universal-løsningen! Økonomiske incitamenter er et blandt mange redskaber – som kan have en gunstig effekt - hvis de bruges med varsomhed på simple, afgrænsede og veldefinerede adfærdsmål, og designes så at de understøtter og ikke modarbejder målene Økonomiske incitamenter kan være en dagsordensætter Men man får hvad man måler. . . Ændringer er gennem betaling per ydelse er ofte meget dyrt. Man kan forholde sig systematisk til de økonomiske incitamenter Modsatrettede incitamenter kan umuliggøre forandring Rigtige incitamenter kan skabe forandring Overvej dog, om der ikke i et dansk system er andre lettere/billigere måder Budgettet er forudsætningen for driften


Download ppt "Sundhedsøkonomi -og om trenden mod mere efterspørgselsstyring"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google