Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt."— Præsentationens transcript:

1 Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt.
Sune Johansson, Adjunkt, cand.scient.soc Institut for Samfundsvidenskab og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter

2 Forløb Demokrati IT og demokrati Demokratiske udfordringer lokalt
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forløb Demokrati Livstil eller styreform? IT og demokrati Er der en sammenhæng? Demokratiske udfordringer lokalt e-Demokrati eller Digital Forvaltning Diskussion Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

3 Demokrati – Livstil eller styreform
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Demokrati – Livstil eller styreform KOCH ROSS Demokrati er en livstil Demokrati er en styreform Direkte indflydelse Indirekte indflydelse (repræsentation) Konsensus Konflikt Fokus på borgernes deltagelse Fokus på politiske partier Fokus på processerne Fokus på resultaterne Fokus på samtale og dialog Fokus på afstemning Fokus på integrative aspekter (opdragelse, lyst til at gavne almenvældet Fokus på agregative aspekter (interessevaretagelse) Fokus på netværk Fokus på hierarki Fokus på uformelle strukturer Fokus på formelle strukturer Fokus på Governance Fokus på konkrete styringsredskaber (Government)

4 Fra Government til Governance
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fra Government til Governance Fra de formelle politiske kanaler (valg, partier foreninger) til de uformelle og situationsbestemte (enkeltsager) Fra inputsiden til outputsiden – Fra politiske beslutninger til praktiske handlinger Fra kollektive handlinger tilindividualiseret politisk deltagelse Fra sager med kollektivt sigte til sager der angår den enkelte Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

5 Fragmenteret forvaltning
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Fragmenteret forvaltning Grænserne imellem den offentlige og den private sektor er blevet mere flydende Der delegeres beslutningskompetence og decentraliseres helt ud i den offentlige sektors yderste led De offentligeforvaltninger organiserer sig i højere grad ud fra netværksprincipper end ud fra hierarkiske principper Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

6 IT og Demokrati IT-anvendelse er strukturerende for interaktion
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) IT og Demokrati IT-anvendelse er strukturerende for interaktion Demokrati er struktureret interaktion Man gennemfører kollektive beslutninger Den latente spænding der er imellem individ og kollektiv mindskes (Eva Sørensen) TMIPPs (teknologisk medierede innovationer i politisk praksis) Forskellige demokratimodeller Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

7 TMIPPs Forsøger at undgå teknologideterminisme
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) TMIPPs Forsøger at undgå teknologideterminisme Beskriver de komplekse relationer imellem computerteknologi og politiske processer. Politiske anvendelser af IT bliver en del af restruktureringen og redefineringen af relationerne internt i det politiske system. Man kan bruge en ”teoretisk trekant” til at anskueliggøre sammenhængene imellem teknologi og demokrati.. Eksempler på TMIPPS: Online-debatter Informationssøgning Politisk organisering via nettet (elektroniske samarbejdsværktøjer) Mass -udsendelser og politiske hjemmesider.

8 Forskellige demokratimodeller
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Forskellige demokratimodeller Klassiske forståelser Liberal Konservativ Socialdemokratisk IT-relaterede forståelser Teledemokrati Direkte demokrati med elektroniske afstemninger Cyberdemokrati Direkte demokrati med deliberation Elektronisk demokratisering Revitalisering af eksisterende repræsentative politiske system, gennem øget brug af IT

9 Andre e-Demokratimodeller
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Andre e-Demokratimodeller Servicedemokrati (consumer democracy) Kunderne ekspliciterer deres præferencer og vælger rationelt og frit Demo-elite eller den neokorporativistiske model, Eksperter og udefrakommende interessenter spiller en vigtig rolle for samfundets effektivitet Den Neorepublikanske model Fælles sociale værdier og dyder former de aktive samfundsborgeres udvikling af det demokratiske samfund Den Cyberdemokratiske model Autonome selvrefererende elektroniske netværk spiller en central rolle i pluraliseringen af det postmoderne samfund Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004

10 Elektronisk demokratisering
Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT) Elektronisk demokratisering Koncept Myndighedsorienteret Borgerorienteret Nationalt orienteret Hovedsynspunkter FForrang til styringshensyn. PPrimært ønske i forbindelse med IKT-anvendelse er at opnå effektiviserings-/ressourcege­vinster. SStærk interesse for borgernes autonomi i info-samfundet. ÅÅbenhed, retssikkerhed og frivillighed. DDen danske offentlige sektors serviceniveau og konkurrenceevne er det vigtigste. LLegitimitet og social ansvarlighed. Syn på borgernes rolle P-data (klient/bruger). Engagerede og aktive borgere. (bruger/borger). Eksempler på institutioner KMD. Teknologirådet. Videnskabs-ministeriet, KL. Forvaltningstradition Klassisk (Weberiansk). Responsiv/pluralistisk ekspertkonsensus

11 Nordisk Ministerråd for Informationsteknologi (MR-IT)
Udfordringer lokalt E-demokrati, digital forvaltning eller det vi plejer Regler og rutiner Økonomi Politisk vilje/viden Demokratiets fremtid i informationssamfundet Nordica Hotel Reykjavík 26.–27. august 2004


Download ppt "Demokratimodeller og demokratiske udfordringer lokalt."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google