Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

PUV på kryds og på tværs - kortlægningsundersøgelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "PUV på kryds og på tværs - kortlægningsundersøgelse"— Præsentationens transcript:

1 PUV på kryds og på tværs - kortlægningsundersøgelse
Hovedresultater af tværgående kortlægningsundersøgelse Rene B Christiansen Karsten Gynther Forskning og Udvikling University College Sjælland

2 Hovedkonklusion 1: Ligheder og forskelligheder
De fire deltagende skoler har langt mere til fælles end ting, der skiller. Skolernes (ledelse, lærere og elever) opfattelse af opgaven - ”at udbyde og drive en ernæringsassistentuddannelse ” - er i store træk fælles for alle skoler.

3 Hovedkonklusion 2: Lærerforudsætninger
Alle uddannelser drives af kompetente lære med flere års erfaring og med stort fagligt engagement. Dette er et et særdeles stort projektpotentiale – idet fokus ikke behøver at være på faglige forskelligheder men på den fælles udfordring det er at udvikle og implementere et parallelundervisningskoncept (PUV). Flere af lærerne kender allerede hinanden og hinandens uddannelser – og interessen for hvordan ”man gør det andre steder” er stor. Alle lærere vil samtidig gerne have faglig inspiration og ser et projektpotentiale i at blive en del af et større fagligt fællesskab.

4 Hovedkonklusion 3: Projektforventninger
Der er blandt ledelserne meget stor enighed om de udfordringer, der er for de fire erhvervsskoler i fremtiden og derfor en fælles motivation og drivkraft for at gå ind i projektet. Der er blandt lærerne en forståelse for projektets nødvendighed – men motivationen er mere ambivalent (nysgerrighed/bekymring) Alle interviewede elever ser meget positivt på mulighederne i konceptet.

5 Hovedkonklusion 4: Projektet er handler om organisationsudvikling.
At udvikle og implementere et institutionsoverskridende PUV koncept er som at bygge en ny skole på en tom mark. Forundersøgelsen peger på, at følgende er forudsætninger for et succesfuldt PUV koncept på tværs af flere institutioner: Tværgående organisation/ledelse Koordinerede og fælles teknologier Tværinstitutionelt lærersamarbejde Tværinstitutionelt elevsamarbejde PUV (Udvikling af og erfaring med parallelundervisningsforløb)

6 Hovedkonklusion 2: Et institutionsoverskridende PUV koncept forudsætter tværgående:
Teknologi Lærer samarbejde Elev samarbejde PUV Organisation Teknik-supportere Ledelse 1 2 3 5 Lærerne 4 Lærere og elever Projekthjulet Eleverne

7 Samlet konklusion på kortlægningen
Set udefra er der særdeles gode muligheder for at udvikle og implementere et fælles institutionsoverskridende undervisningskoncept for PUV (Parallelundervisning)

8 Projektforventninger - Ledelse
Projektet er en nødvendighed. Højt ambitionsniveau på udbredelse af PUV i ernæringsassistentuddannelse - og i andre uddannelser. Parathed til at indgå kompromisser og tage de problemer, der måtte komme. Meget god ledelsesforankring på alle niveauer i skolen.

9 Projektforventninger - undervisere
Ingen nervøsitet for det faglige samarbejde – kender egne faglige styrkesider og alle har stor erfaring inden for uddannelsen (et meget stort projektpotentiale) Nysgerrighed vedr. at lære nyt (it – nye fagkollager) Usikkerhed vedr. om teknologien er driftsikker og om der er planlagt tilstrækkeligt oplæring og support. Usikkerhed vedr. hvilke dele af uddannelsen der kan omlægges til PUV Projektet er uundgåeligt

10 Projektforventninger - elever
Alle elever vi har interviewet ser projektet som noget spændende de meget gerne vil deltage i. Der er overhovedet ingen forbehold vedr. at lære andre elever at kende fra andre yderkanter i DK. Der er ingen forbehold vedr. at modtage undervisning fra lærere, de ikke kender i dag. Alle elever vil meget hellere være sammen med et ligestillet PUV hold fra en anden skole end at modtage samlæsning fra forskellige hovedforløb.

11 Elevforventninger og eksisterende løsninger på rentabilitetsproblemet
Integration af AMU kursister på holdet. Samlæsning mellem to hovedforløb (en lærer to hold) Samlæsning mellem tre hovedforløb (to lærer, tre hold) Potentialer ved PUV løsningen: Alle elever vi interviewede ville hellere have PUV undervisning med samme hold fra anden skole end samlæsning.

12 Undervisningen på de fire skoler
Hovedkonklusion: Den grundlæggende måde at undervise på er stort set ens på de fire skoler. Alle fire skoler har tilrettelagt uddannelsen på skolen i tre forskellige ”didaktiske rum”.

13 Ernæringsassistentuddannelsens tre undervisningsrum
På skolen Teori (holdundervisning) Opgaver (Virkelighedsnære / planlægningsorienterede opgaver/cases – selvstændigt arbejde med vejledning) Køkken (Køkkenpraktik, køkkenteori)

14 Som face to face undervisning Transformation til PUV-undervisning
Ernæringsassistentuddannelsens tre undervisningsrum – nu og transformation til en PUV undervisning Som face to face undervisning Transformation til PUV-undervisning Teori (holdundervisning)

15 Som face to face undervisning Transformation til PUV-undervisning
Ernæringsassistentuddannelsens tre undervisningsrum – nu og transformation til en PUV undervisning Som face to face undervisning Transformation til PUV-undervisning Opgaver (Virkelighedsnære / planlægningsorienterede opgaver/cases – selvstændigt arbejde med vejledning)

16 (Køkkenpraktik, køkkenteori)
Projektprogression 1: Flere ledere og lærere anbefaler en projektprogression hvor man eksperimenterer med udvikling af PUV undervisning i nedenstående rækkefølge: Teori (holdundervisning) Opgaver (Virkelighedsnære / planlægningsorienterede opgaver/cases – selvstændigt arbejde med vejledning) Køkken (Køkkenpraktik, køkkenteori) 1 2 3 Der var udbredt enighed blandt ledere, lærere og elever om at friholde ”køkkenundervisning” fra PUV grundet sikkerhedsproblematikker, men en enkelt leder mente, at det måske også var muligt at eksperimentere med PUV i køkkenet (ved samlæsninger med andre hold på skolen).

17 Ernæringsassistentuddannelsens tre undervisningsrum – andel af undervisningstiden er forskellig men ikke kortlagt i lektionstimetal Teori Opgaver Køkken

18 Ernæringsassistentuddannelsens to uddannelsesrum
På skolen I virksomheden Teori Opgaver Køkken Praktik

19 Ernæringsassistentuddannelsens to uddannelsesrum
På skolen I virksomheden Teori Opgaver Køkken Praktik Undervisningens indhold tager udgangspunkt i (fiktive) virkelighedsnære problemstillinger. Vi oplever, at eleverfaringer fra praktikken kun inddrages i mindre omfang – hvilket i PUV projektsammenhæng er er en fordel.

20 Ernæringsassistentuddannelsens to uddannelsesrum
På skolen I virksomheden Teori Opgaver Køkken Praktik Socialisere til arbejdet i en virksomhed Kvalificere til ernæringsassistentopgaver

21 Undervisningens indhold
Tre ud af fire skoler organiserer undervisningen i brede temaer/emner. En skole (Hillerød) har tidligere organiseret undervisningen på denne måde, men har i dag en mere disciplin/fag organiseret undervisning begrundet i optag af AMU kursister på holdet. I den tematiske tilgang arbejdes der med brede temaer, som kan indløse flere forskellige målpinde fra diverse fagområder. (Dette sker også i den disciplinorienterede undervisning i Hillerød). Stor erfaring hos lærerne – gode kompetencer til at inddrage mange målpinde i et tema.

22 Undervisningens indhold
Temaerne er valgt af lærerne, og de valgte temaer samt rækkefølgen har skolerne ofte flere års erfaring med. Temaerne er eksemplariske, idet de rækker ud mod både et fagligt indhold i uddannelsen (målpindene), men lærerne (på de tre skoler hvor vi observerede undervisning på uddannelsen) demonstrerer også særdeles gode kompetencer i at inddrage elevernes hverdagserfaringer i emnerne og derigennem motivere eleverne til deltagelse i undervisningen. Rækkefølgen af temavalgene sker med udgangspunkt i refleksion over uddannelsens progression. Samtidig giver valg af temaer gode muligheder for at trække fagområder fra tidligere temaer med ind i undervisningen (repetition).

23 Undervisningens indhold
Den overvejende fælles tænkning i temaer/emner er et potentiale for PUV projektet – og det anbefales at bygge pilotprojektet op omkring et tema/emne forløb. Vi kan ikke vurdere, om der bag valg af temaer og progressionen i rækkefølgen ligger nogle ”kæpheste” hos lærerne, som skal overvindes – men det grundlæggende syn på valg af indhold er meget fælles. Vi kan kun iagttage en faglig stolthed blandt lærerne over valg/udvikling af deres temaer samt valg af rækkefølge.

24 Lærer – elev relation Eleverne virker generelt motiverede for at deltage i undervisningen. Der blev ikke på nogen skoler observeret urolige, forstyrrende elever. Alle lærere havde solid autoritet, som efter vores iagttagelser var knyttet til en solid faglig kompetence, som eleverne værdsatte. En enkelt skole (Hillerød) fortalte om store forskelle på grundforløbs elever og hovedforløbs elever og havde dårlige erfaringer med PUV forløb på grundforløbet grundet disciplinproblemer hos de elever, som ikke havde en kontrollerende lærer i samme lokale. Deltagerforudsætninger hos de elever vi observerede og interviewede var meget forskellige. I enkelte interviews fortalte lærerne at det var nødvendigt at lave relationsarbejde i forhold til enkelte elever i forhold til at fastholde eleverne i uddannelsen. Dette relationsarbejde kan efter vores opfattelse kun vanskeligt transformeres til et PUV koncept og bør (ved projektstart) løses uden for projektets rammer.

25 Teknologi (læremidler, materialer, it mv.)
Alle skoler anvender ressourcer fra internettet i deres undervisning – idet disse enten inddrages i læreroplæg eller der ”peges” på gode hjemmesider på nettet til brug for elevernes opgaver. Alle skoler stiller elevcomputere til rådighed, og disse anvendes meget i elevernes opgaveløsninger. Alle skoler har også adgang til et ”fælles drev” til deling af ressourcer, men ifølge eleverne anvendes det ikke konsekvent (sjældent). Undervisningsmaterialer (læremidler) på ernæringsassistentuddannelsen er pt. domineret af papirmaterialer på alle fire skoler. Opgaver udleveres på papir, læreroplæg (slides) printes ud og gives til eleverne, lærebøger, faghæfter mv. er i papirformat, opgaver afleveres stort set kun i papirform. Alle elever har en ”mappe” med alle papirmaterialer.

26 Samarbejdsplatform/læringsplatform
Kun en ud af fire skoler har (under besøget) en egentlig læringsplatform/samarbejdsplatform tilknyttet uddannelsen (Fronter) – men denne anvendes ikke systematisk af alle lærerne til fildeling og samarbejde med eleverne. (En skole har efter vores besøg inddraget en platform i undervisningen Its Learning / Aars) Alle skoler har den lovpligtige ”elevplan”, men ikke alle bruger den, og vi ved ikke om denne platform kan anvendes som egentlig samarbejdsplatform mellem lærere og elever på tværs af flere institutioner. Dette bør undersøges - hvis den kan er det en fordel, idet alle har den. ”Elevplan” kan evt suppleres med gratisværktøjer som Dropbox, Google Docs, Wikispaces mv.)

27 Teknologi potentialer
Lærerne er motiverede og nysgerrige vedr. en højere grad af inddragelse af digitale teknologier. Lærerne anvender i forvejen en række digitale teknologier der, hvor det pt. giver mening (eks digital optagelse af køkkenarbejdet) – inddragelse af internettet, brugen af projektor, pc mv. PUV teknologien er nem at lære. Enkelte lærere er helt i front med brugen af nye teknologier (Fronter, Ipad) Der er blandt enkelte lærere og ledere meget visionære ideer for inddragelse af digitale teknologier (lærebøger som e-bøger, Ipad til alle elever, brugen af i-paden som digital portfolio)

28 Teknologi udfordringer
Et institutionsoverskridende PUV koncept forudsætter adgang til og tekniske og didaktiske kompetencer i at anvende: PUV teknologier (videokonferenceudstyr) b) en samarbejdsplatform til: - tværgående lærersamarbejde tværgående elevsamarbejde samt tværgående lærer/elevsamarbejde. Udfordring: Digitalisering af papirmaterialer – anvendelse af fælles digital samarbejdsplatform / læringsplatform

29 PUV – rummet / lokalet Rum opstillingen skal optimalt indfri følgende:
Lærer skal kunne se egne elever, når hun underviser. Lærer skal kunne se PUV eleverne på en skærm, når hun underviser. Eleverne sammen med lærer skal kunne se PUV eleverne på en skærm. PUV eleverne skal kunne se såvel lærer som det andet holds elever på en skærm. Lærer skal kunne vise ressourcer (oplæg, internetsider mv.) på et IWB i såvel nærklassen som fjernklassen, og både nær- og fjernholdet skal kunne se og interagere med IWB-et. Lyden skal være god i såvel nær som fjernlokale. Opstillingen skal endvidere i videst muligt omfang simulere den almindelige undervisning (holdundervisningen) – hvilket gøres med en opstilling, hvor fjernholdet ses som en forlængelse af nærholdet (extended classroom)

30 Følgeprocesser som projektet også sætter i gang
Øget fokus på digitalisering Øget fokus på lærernes it-kompetencer Teambaseret lærersamarbejde Deling af materialer - copyright problematikker Optagelse af undervisning. Elevdeltagelse i undervisningen hjemmefra

31 Projektstatus med udgangspunkt i projekthjulet
Teknologi Lærer samarbejde Elev samarbejde PUV Organisation Teknik-supportere Ledelse 1 2 3 5 Lærerne 4 Lærere og elever Eleverne


Download ppt "PUV på kryds og på tværs - kortlægningsundersøgelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google