Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen

Præsentationer af emnet: "Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen"— Præsentationens transcript:

1 Øget fokus på lærlingens sikkerhed i uddannelsen
Jacob Munk, sekretariatsleder BAR Bygge & Anlæg 12. Marts 2014

2 Flere og flere erhvervsskole-elever kommer til skade
Flere og flere erhvervsskole-elever kommer til skade. Siden 2006 er antallet af ulykker fordoblet, og formand for Erhvervsskolelederne Peter Amstrup fortæller, at man oplever stigende lemfældighed omkring sikkerheden. Man er indgået i samarbejde med 3F og Dansk Byggeri for at nedbringe antallet af ulykker. – DR1 TV-avisen 9. marts 2014.

3

4 Ulykker og alder Incidens* 2007-2011 (bygge og anlæg) 2012
(alle brancher) 18-34 år 345 361 ca.165 35-54 år 280 307 ca.160 55-64 år 219 260 ca. 170 65+ år 102 79 ca. 50 * Ulykker pr beskæftigede

5 Ulykker og ansættelsestid blandt bygge- og anlægsarbejdere
Pct-fordeling 2012 Alder 18-24 år 25+ år Ansættelse 1. år 47% 34% 50% 35% Senere år 53% 66% 65% I alt 100%

6 Anmeldte arbejdsulykker 2007-2011 i bygge og anlæg

7 Arbejdsmiljø i tal

8 Arbejdsmiljø i tal 5 bygge- og anlægsarbejdere bliver
hver arbejdsdag alvorligt skadet pga. en arbejdsulykke. Dårligt arbejdsmiljø er også dyrt for virksomhederne (ikke værdiskabende aktiviteter): Stop i arbejdet - påbud fra Arbejdstilsynet - dårlig logistik – ekstra administration - ekstra møder med entreprenør - justering af planlægningen - nye afmærkningsplaner - evt. inddragelse af projekterende.

9 Indsats ”Lærlinges øget sikkerhed”
at sikkerhed fremover integreres bedre i branchens erhvervs-uddannelser og –praktik at sikkerhed bliver mere udtalt i den almindelige faglige undervisning, og at faglærerne er sig det ansvar bevidst at der etableres en bedre kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktik-stederne

10 Indsats ”Lærlinges øget sikkerhed”
at mestre og svende bliver motiveret til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge at lærlinge får en dybere indsigt i en sikker adfærd på lige fod med en god håndværksmæssig kunnen og en forståelse af sammen- hængen mellem disse to elementer at lærlinge i højere grad lærer at se farlige eller usikre arbejds-situationer, og at de kan sige fra

11 Målgrupper Erhvervsskolernes bestyrelse, ledere og faglærere
Praktikcentrene De lokale uddannelsesudvalg Praktikvirksomhederne

12 Skolernes indsats Efter besøgsrunde hos 30 erhvervsskoler
gennemføres i samarbejde med skolens ledelse netværksmøde i tilknytning til hver erhvervsskole Netværksmøder De lokale uddannelsesudvalg Skolens ledelse, kommunikationsafdeling og faglærere, herunder undervisere i arbejdsmiljø Praktikcentret Godkendte praktikvirksomheder Lærlingenes lokale organisation på skolen Arbejdstilsynets Tilsynscenter

13 Netværksmøder Hvor og hvordan sker ulykkerne for lærlinge, unge og nyansatte i lokalområdet Sikkerhed i den daglige undervisning, herunder behov for ændrede uddannelsesplaner og undervisningsmaterialer, samt læring i brug af relevante tekniske hjælpemidler Praktikstedernes sikkerhedstræning af lærlinge, herunder koblingen mellem planlægning, logistik, kundeservice, kvalitet, sikkerhed, trivsel, engagement og økonomi

14 Netværksmøder Kommunikation og samarbejde om arbejdsmiljø mellem skole og praktiksteder Vurdering af sikkerhedsadfærd undervejs i uddannelsesforløbet Hvordan skoler/praktiksteder kan engagere lærlingene i det daglige sikkerhedsarbejde Opbygning af en sikkerhedskultur både på skolen og praktik-stederne.

15 Lokale handlingsplaner
Netværksmøderne danner grundlaget for handlingsplan, der skal styrke lærlingenes sikkerhed i undervisningen og i praktikforløbet. Den lokale handleplan skal indeholde: Konkrete initiativer der sikrer at sikkerhed bliver prioriteret i den almindelige værkstedsundervisning Konkrete initiativer der forbedrer kommunikation om sikkerhed mellem skolen og praktikstederne Konkrete initiativer der motiverer mestre og svende til at lægge større vægt på god sikkerhedskultur i oplæringen af lærlinge

16 Gode eksempler Eksempler på godt sikkerhedsarbejde inden for forskellige fag i praktik- virksomheder og praktikcentre. Fx: samarbejde mellem skolen og praktikvirksomheden om ulykkesforebyggende undervisning og træning hvordan lærlinges oplæring og arbejde indeholder en positiv sammenhæng mellem planlægning, sikkerhed, trivsel, engagement og kvalitet. De gode eksempler formidling på tværs af skoler, fag og lokalområder

17 Lokal informationsindsats
Erhvervsskoler og organisationerne informerer om indsatsens formål, indhold og forløb til godkendte praktikvirksomheder. Fx: lokale pressekampagner formidling via organisationernes lokale afdelinger, byggemarkeder, kommunens byggesagsafdeling m.fl. lokale arrangementer, der sætter fokus på lærlinge/unges sikkerhed konkurrencer mellem praktikvirksomheder eller præmier til lærlinges videofilm om sikkert arbejde på smartphones

18 Hjemmeside Materiale til erhvervsskolernes undervisning
Gode eksempler på undervisningsforløb Eksempler på praktikstedernes oplæring i sikkert arbejde. Fælles videns- og erfaringsudveksling mellem erhvervsskolerne, praktikcentre og praktikvirksomheder

19 Konsulenter Der ansættes 2 konsulenter, der skal hjælpe skoler og praktiksteder Viden og erfaringer med erhvervsskolernes opgaver Generelt kendskab til bygge- og anlægsvirksomheders arbejdsmiljø Konkrete undervisnings- og konsulenterfaringer Konsulenterne er til rådighed i 2014 og 2015. Styregruppe Alle organisationer i branchen samt Arbejdstilsynet og repræsentanter fra Danske Erhvervsskoler og Elevorganisationen

20 Evaluering og vurdering
Evalueringen skal samle erfaringerne fra skolernes og praktikstedernes indsatser frem til udgangen af 2015. Evalueringsrapportens konklusionerne skal – så vidt det er muligt - omsættes til praktiske værktøjer og metoder, der kan anvendes i erhvervsskolernes, lokale uddannelsesudvalgs og virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde.