Mental helse Hvorfor nu det? Finn Blickfeldt Juliussen

Præsentationer af emnet: "Mental helse Hvorfor nu det? Finn Blickfeldt Juliussen"— Præsentationens transcript:

1 Mental helse Hvorfor nu det? Finn Blickfeldt Juliussen
Videnscenter for handicap og socialpsykiatri.

2 Det kommer fra WHO Rehabilitering er:
En proces, der fremmer muligheden for at mennesker der har en funktionsnedsættelse kan opnå størst mulig grad af selvstændig funktion og aktiv deltagelse i samfundet. Denne proces indebærer at der både arbejdes med at forbedre personens kompetencer og Forandringer af samfundet, omgivelser og rammer. Målet er at understøtte udviklingen af det mest optimale funktionsniveau for det enkelte menneske samt at reducere funktionsnedsættelse og handikap – med udgangspunkt i det enkelte menneskes valg, muligheder og ønsker til et godt liv.

3 Det kommer fra WHO 2005 (International konference)
Facing the challenges, building solutions. EU’s ministerråd og WHO afholder konference om recovery og rehabilitering. 53 lande underskriver aftale om et 12 punkts program som blandt andet omhandler Fokus på mental well-being og mental health. Fokus på stigma og diskrimination. Fokus på partnerskaber på tværs.

4 Hvorfor kommer det nu? Af de 870 millioner mennesker som lever i den europæiske region vil der til enhver tid, være: 100 millioner, der lider af angst og depression. 4 millioner der lider af skizofreni. 4 millioner der lider af bipolare affektive forstyrrelser. 4 millioner der lider af panikforstyrrelser. Psykiatriske lidelser er den næststørste udgift efter hjerte-kar sygdomme. I mange lande er mentale problemer skyld af 35-45% af al sygefravær. mennesker begår hvert år selvmord, heraf er 80% mænd. I aldersgruppen år er selvmord næststørst dræber, kun overgået af trafikken.

5 Hvorfor kommer det nu? Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø. Omkostningen til psykisk sygdom i Danmark er 55 milliarder kroner hvert år. Kun 10% af dette beløb går til behandling. Forskningscenteret anbefaler: 1. Social re-integrering på arbejdspladsen (mentor, medejerskab blandt kolleger). 2. Skabelse af god kultur på arbejdspladsen.

6 Hvorfor kommer det nu? Danske regioner:
Økonomi: Hvis 1/6 af de som i dag ender på varig forsørgelse og langtidsparkering i stedet, gennem generel forbyggende arbejde og tidlig intervention, fik muligheden for at leve det liv de ønsker, så ville samfundet få frigjort 12 milliarder kroner årligt til endnu bedre forebyggelse og til at tage os endnu bedre at de som ikke kommer sig med det første.

7 Kommunerne opruster. Når man mister en borger på arbejdsmarkedet,
skal man betale ydelser, og det er dyrt. Et andet argument er børnene. Hvis man tidligt får fat i dem, mindsker man risikoen for, at et barn senere får problemer. Læs rapporten: ”Fremme af mental sundhed i kommunerne – eksempler, muligheder og barrierer”:

8 Netværk og samtale.

9 Udviklingen omkring rehabiliteringsbegrebet.
I og med recovery-begrebet slår igennem og flere fortæller om deres recovery-proces, drives PSR i retning af ny måder for hvordan fagfolk kan understøtte borgerens recovery. PSR skifter i dag fodfæste og baserer sig nu mere på en social samfundsforståelse og mindre på en klinisk tolkning af mennesket. PSR transformerer psykiatri/socialpsykiatri ind i en samfundsbaseret fortolkning af mental sundhed og det gode liv. Jvnf. Facing Challenges, building solutions.

10 Udviklingen omkring rehabiliteringsbegrebet
Mål: At etablere individet i hans netværk, et netværk hvor der opleves gensidig afhængighed. Kun her opnås reel uafhængighed. Fokus: Først og fremmest kigges efter De ting den ramte selv kan klare, eller kan klare med hjælp af netværk. Hvilke ressourcer kan der trækkes på i lokalmiljøet? Først herefter vil specialiserede rehabiliterende tjenesteydelser blive afklaret

11 Fra fokus på problemer til fokus på drømme, ønsker og håb.
Positiv psykologi Målsætte efter drømme, ønsker og håb. Medborgerskab Netværksperspektiv Community based Akutboliger Psykolog på telefonen døgnet rundt Refocus on recovery Rehabiliteringsteknologi IPS og place then train Brugerdreven innovation Kønsmainstreaming Personalization – personligt budget Mental sundhed og sundhedsfremme

12 Sundhedsstyrelsen lægger sig i forlængelse af WHO’s definition af mental sundhed som:
WHO’s definition fra 2001: Mental sundhed er en tilstand af trivsel hvor individet udfolder sine evner kan håndtere dagligdags udfordringer og stress på frugtbar vis kan arbejde produktivt samt er i stand til at yde et bidrag til sit fællesskab WHO’s rapport fra 2004: Mental sundhed er en positiv følelse og en evne til at mestre udfordringer og modgang

13 Sundhedsstyrelsen lægger sig også i forlængelse af WHO’s deklaration fra 2005 om mental health and mental well-being: Der er ingen sundhed uden mental sundhed. For borgere er mental sundhed en ressource, som gør dem i stand til at realisere deres intellektuelle og følelsesmæssige potentialer og til at finde og udfylde deres roller i social-, skole- og arbejdsliv. For samfund bidrager borgernes mentale sundhed til velstand, solidaritet og social retfærdighed. Omvendt pålægger nedsat mental sundhed borgere og samfund betydelige omkostninger, tab og byrder.

14 Hvad er mental sundhed? Et bredere fokus for sundhedsfremme
og forebyggelse end de mere fysiske aspekter af Sundhed En tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet.

15 Hele mennesker. Der er ingen tvivl om, at positive følelser påvirker vores immunforsvar og hjerte-kar system, men viskal ikke glemme, at der også er en adfærdsmæssig sammenhæng. Er man stresset, spiser man ikke så sundt, man sover dårligere, og man er ikke fysisk aktiv. Bobby Zachariae fra Psykoonkologisk Forskningsenhed, Århus UniversitetH

16 Stressfremmende faktorer:
• Hjælpeløshed/manglende indflydelse • Lav tro på egne evner • Pessimisme • Isolation/udelukkelse/ensomhed, • Utilstrækkelig følelsesmæssig kompetence • Meningsløshed • Negative værdier (egoisme, hævngerrighed).

17 Selvvurderet helbred. Meget tyder på, at mental sundhed har betydning for udvikling og forløb af en række udbredte fysiske og psykiske sygdomme Nedsat mental sundhed på grund af social isolation og manglende støtte er lig med risikofaktor. Der er sammenhæng mellem nedsat mental sundhed og risikoadfærd

18 Kommunerne opruster. Psykiske symptomer/lidelser: Idræt for sindslidende. Selvhjælpsgrupper. Mindfullness. Sansehaver. Stress: Stressskole, coaching. Sygefravær: Fysisk træning til sygedagpengemodtagere. Sorggrupper: Kriserådgivning og sorggrupper. Coping/handlekompetence: Selvhjælp og mestring af angst. Socialt samvær: Latterklub, naturvejledning. Trivsel: Trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Udsatte børn og unge: Gruppe af unge med ondt i livet Graviditet/fødsel: Mødregrupper. Mobbe politik. Bedre psykisk arbejdsmiljø. Omsorgssamtaler

19 Nærmeste fremtid. I første generation af sundhedspolitikker havde KRAM faktorer stor betydning. I anden generation af sundhedspolitikker vil mental sundhed få større vægt. Nationalt iværksættes nu en flere årig inklusions kampagne.

20 Recovery - fra begreb til virkelighed
 Recovery handler om at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, defineret af den pågældende person selv. Recovery repræsenterer en bevægelse bort fra patologi, sygdom og symptomer, i retning af sundhed, styrker og velbefindende. Mennesker gennemlever ikke en recovery-proces alene. Recovery hænger tæt sammen med social inklusion og muligheden for at påtage sig meningsfulde og tilfredsstillende sociale roller i lokalsamfundet. Familiemedlemmer og andre støttepersoner spiller ofte en afgørende rolle for recovery, og de bør inddrages som partnere, hvor det er muligt. Men støtte fra andre mennesker med levede erfaringer er også af central betydning for mange mennesker under deres recovery

21 Rehabilitering – en indsats på tre niveauer.
Samfundsniveau: Lovgivning Kommune – Region – Stat. Organisationsniveau: Ressourcefokus Socialpsykiatri Borger/bruger niveau: Empowerment Lokalområdet

22 Hvor ser du fordele og dilemmaer?
Gå sammen to og to. Vælg den du kender dårligst. 1. Brug 10 minutter til at brainstorme på fordele ved fokus på mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap. Lapperne hænges på væggen. 2. Brug 10 minutter på at brainstorme på dilemmaer ved fokus på mental helse, skriv hvert forslag ned på klisterlap.