Sol - uv-stråling - hud 02-04-2017 Denne præsentation giver et godt overblik over emnerne solbeskyttelse, uv-stråling og kræft i huden og indeholder de.

Præsentationer af emnet: "Sol - uv-stråling - hud 02-04-2017 Denne præsentation giver et godt overblik over emnerne solbeskyttelse, uv-stråling og kræft i huden og indeholder de."— Præsentationens transcript:

1 Sol - uv-stråling - hud 02-04-2017
Denne præsentation giver et godt overblik over emnerne solbeskyttelse, uv-stråling og kræft i huden og indeholder de nyeste tal på området, så du kan holde dig opdateret og give dine kunder den bedste vejledning. Den kan både benyttes som supplement til undervisning på skolerne, som udgangspunkt for et oplæg til kunder eller kolleger eller blot til at suge information fra. Du kan håndplukke fra præsentationen eller benytte den i sin fulde længde, alt efter hvad der passer bedst ind i din situation. Præsentationen er udarbejdet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne. senest opdateret 25. september 2012

2 Indhold Introduktion Forebyggelse
Indhold Introduktion Forebyggelse Det naturlige look og ældning af huden Kræft i huden i Danmark Hvad er kræft i huden? Solariebrug Uv-stråling Præsentationen er opbygget i overskuelige afsnit med fokus på forskellige områder: Introduktion: Sådan kan kosmetologer og kosmetikere bidrage til at forebygge kræft i huden (slide 3-5). Kræft i huden kan forebygges: En gennemgang af de fire S’er, som sikkert og enkelt kan hjælpe danskerne til bedre solvaner (slide 6-10). Vi kan nedbringe antallet af tilfælde af kræft i huden ved at fremme den naturlige skønhed som ideal (slide 11-14). Faktuelle tal om kræft i huden i Danmark og et overblik over problemets omfang (slide 15-17). Specifikation af de forskellige typer af kræft i huden, og hvad man skal være opmærksom på (slide 18-28). Solarier er kræftfremkaldende. På trods af det er der stadig mange solariebrugere i Danmark (slide 29-32). Hvad er uv-stråling for en størrelse, og hvordan påvirker den huden? (slide 33-40). senest opdateret 25. september 2012

3 Sådan forebygger kosmetologer og kosmetikere kræft i huden
Sådan forebygger kosmetologer og kosmetikere kræft i huden Rådgive om de kosmetiske og kræftrelaterede konsekvenser ved solariebrug og uhensigtsmæssig soladfærd Indgå i en dialog med kunderne om effektiv solbeskyttelse med de fire S’er Promovere det naturlige look Opfordre kunder til at søge læge, hvis man opdager mistænkelige modermærker Præsentationen er lavet, fordi kosmetologer og kosmetikere som faggruppe kan bidrage til at forebygge kræft i huden – Danmarks mest udbredte kræftsygdom. Kosmetologer og kosmetikere kan: Rådgive om konsekvenserne ved solariebrug og uhensigtsmæssige solvaner Gå i dialog med kunden om solbeskyttelse Promovere det naturlige look Opfordre kunder med mistænkelige modermærker eller andre hudforandringer til at søge læge Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne håber, at kosmetologer og kosmetikere landet over vil indtage en aktiv rolle for at fremme det naturlige look og øge bevidstheden om solbeskyttelse hos kunderne. senest opdateret 25. september 2012

4 Hvorfor får man kræft i huden?
Hvorfor får man kræft i huden? Solskoldninger Høje livstidsdoser af uv-stråling fra solen og/eller solarium Hudtype Risikoen for at udvikle kræft i huden er afgjort af antallet af forbrændinger/solskoldninger, man får gennem livet og den samlede livstidsdosis af uv-stråling fra sol og solarier. Ens hudtype har også betydning. Jo lysere ens hud er, des mere udsat er man ved overdreven uv-stråling. Foto: Colourbox senest opdateret 25. september 2012

5 Klik på billedet for at afspille video
Mascha Vang i solariet [Klik på billedet i fuldskærmsmode/diasshow-mode for at afspille videoen fra internettet. Se også filmen på Det går grueligt galt for sexede Mascha Vang, da hun efter en omhyggelig afklædning er klar til at lægge sig ind i solariet. Videoen kommunikerer faren ved solarier på en meget direkte og overraskende facon. Videoen fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne fik på rekordtid flere millioner hits på YouTube. Klik på billedet for at afspille video senest opdateret 25. september 2012

6 Forebyggelse af kræft i huden
Forebyggelse af kræft i huden senest opdateret 25. september 2012

7 Kræft i huden kan forebygges
Kræft i huden kan forebygges Langt størstedelen af de nye tilfælde af kræft i huden kan forebygges: Ved at undgå solskoldninger Ved at nedsætte den samlede mængde uv-stråling, som huden udsættes for, fra sol og solarier gennem livet Den gode nyhed: Mindst 85 % af tilfældene af kræft i huden kan forebygges ved fornuftig soladfærd uden solskoldninger og ved at undgå solarier. senest opdateret 25. september 2012

8 Klik på billedet for at afspille video
Rød hud er skadet hud [Klik på billedet i fuldskærmsmode/diasshow-mode for at afspille videoen fra internettet. Se også videoen på Videoen ’Rød hud er skadet hud’ er fra Solkampagnens sommerkampagne Man kan næsten føle de ømme solskoldninger på sin egen krop. Her fortælles, at når man først er blevet solskoldet, er skaden sket. Derfor er det vigtigt at solbeskytte sig med de fire solråd: Siesta, solhat, solcreme og sluk solariet. Jo flere solskoldninger man får, jo større er ens risiko for at udvikle kræft i huden senere i livet. Klik på billedet for at afspille video senest opdateret 25. september 2012

9 Skru ned for solen mellem 12 &15
Skru ned for solen mellem 12 &15 SIESTA Giv solen en frokostpause mellem 12 og 15, når uv- indekset er 3 eller mer’ SOLHAT Undgå at blive skoldet. Dæk bar hud med tøj, briller og hat, når solen står højest på himlen. SOLCREME Brug altid rigeligt med mindst faktor 15 og husk, at lige meget hvor meget du smører på, må du aldrig ligge og stege SLUK SOLARIET De kunstige stråler øger markant risikoen for hudkræft. Og jo yngre du er – desto mere udsat er du De fire solråd i prioriteret rækkefølge: Siesta: Mere end halvdelen af dagens uv-stråling falder mellem kl. 12 og 15. Det bedste solråd er derfor at søge skygge midt på dagen, når uv-indekset er 3 eller mere. I skyggen halveres intensiteten af uv-stråling i forhold til i solen. Vær opmærksom på, at sand, beton, græs og sne reflekterer solens stråler og dermed også uv-strålingen. Solhat: Løstsiddende tøj af tætvævet stof giver bedst beskyttelse. Brug solhat med bred skygge og beskyt øjnene med solbriller. Du kan få særligt uv-tøj, som giver god beskyttelse – også når du bader. Solcreme: Solcreme skal bruges, hvor skygge og tøj ikke dækker. En god huskeregel er én håndfuld til én krop. En voksen skal bruge ca. 40 ml til en hel krop og et barn 20 ml. Smører man mindre på, falder faktortallet og dermed beskyttelsen. Husk at gensmør, hvis du har svedt eller badet i længere tid. Når man vælger solcreme skal den beskytte mod både UVA- og UVB-stråler og være minimum faktor 15 (til den danske sommer). Sluk Solariet: Den ultraviolette stråling i solariet kan give skoldninger, rynker og for tidlig ældet hud. Men vigtigst af alt øger det markant din risiko for modermærkekræft. Enkel, venlig og handlingsanvisende kommunikation senest opdateret 25. september 2012

10 Hvad så med D-vitamin? UVB-stråling får huden til at
Hvad så med D-vitamin? UVB-stråling får huden til at danne det vigtige D-vitamin Der skal kun lidt uv-stråling til at fylde D-vitamin-depoterne D-vitamin fås også gennem kosten, fx fede fisk, æg og mælkeprodukter Tilskud af D-vitamin anbefales kun for særligt udsatte grupper Foto: Colourbox Der har været meget debat om, hvorvidt danskerne er i mangel af D-vitamin. Derfor bruger nogen D-vitamin mangel som argument for at gå i solarium. Men uv-strålingens sammensætning i solarierne er så forskellig, at man ikke kan være sikker på, i hvilket omfang et givent solarium igangsætter produktionen af D-vitamin. Til gengæld er man sikker på at øge sin risiko for at udvikle kræft i huden i den stærke stråling i solariet. Der er ingen studier, der dokumenterer, at danskerne er i mangel af D-vitamin. Det kræver blot kortvarige ophold i den naturlige sol midt på dagen i sommerhalvåret, anslået ca. tre gange om ugen på arme og ansigt, at få tilstrækkeligt D-vitamin. Eller lidt længere tid, hvis man opholder sig uden for middagstimerne. Man opbygger også D-vitamin, når man er i skyggen eller har solcreme på. Der skal altså ikke meget til at fylde D-vitamin-depoterne – og i generationer har mennesket levet med denne årstidsvariation og naturlige opbygning af D-vitamin. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man får D-vitamin gennem en velafbalanceret adfærd i den naturlige sol i sommerhalvåret og gennem en sund og nærende kost. Det er nok til at holde et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin hele året. Det er kun udsatte grupper fx spædbørn, ældre og personer, der går meget tildækket, som bør overveje tilskud af D-vitamin. Både Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne fraråder på det kraftigste solarium som kilde til D-vitamin. senest opdateret 25. september 2012

11 Ældning af huden UVA-stråling forårsager tidlig ældning af huden i form af: rynker fortykkelse tørhed slaphed Hvad er sund soladfærd? Desværre er det ikke et ualmindeligt syn med solskoldede og overbrune mennesker på feriedestinationer og danske strande og haver. Billedet af kvinden på stranden er et ekstremt eksempel på, hvor galt det kan se ud, og huden er tydelig ældet og rynket. Derfor er det en god ide, at rådgive kunden til en sund soladfærd inden de skal på ferie i udlandet eller i Danmark, så farven opbygges langsomt på feriemålet. Undersøgelsen ”Danskernes solvaner 2010” viser, at hver fjerde af alle rejsende i 2010 kom hjem fra ferie med skoldninger eller rødme. Herhjemme er det ikke meget bedre. Ud af dem der bliver solskoldet i Danmark er hver tredje blevet forbrændt på stranden og hver femte i haven. Der bør heller ikke anbefales forbruning i solariet. Den stærke stråling og kræftrisiko i solariet opvejer ikke den lille beskyttelse på faktor 2-4, man opnår ved solariebrug. senest opdateret 25. september 2012

12 Det naturlige look Det er længe siden, at moden dikterede, at man skulle være brun. Tværtimod er det i dag in at være bleg. Alligevel føler mange danskere sig pænere med brun hud. Derfor er det vigtigt at fremme det naturlige look. Her ses en række kendte personligheder, som er gode rollemodeller. Desuden er Kronprinsesse Mary med sin lyse hud protektor for Solkampagnen. På billederne ses: Scarlett Johansson, Gwen Stefani, Kronprinsesse Mary, Christina Aguilera, Anne Hathaway, Robert Pattinson. senest opdateret 25. september 2012

13 Seks hudtyper Jo lysere hud man har, desto større risiko er der for, at man pådrager sig skader i solen, der senere kan udvikle sig til kræft i huden. Hudtyper deles op i seks undergrupper. Ens hudtype er afhængig af flere faktorer, som ses i skemaet: - Ens grund-hudfarve: Kaldes ”ueksponeret hudfarve” da den helst skal måles på ballen, som for det meste ikke har fået så meget sol - Hvor hyppigt man bliver solskoldet - Hvor hurtigt man bliver brun - Hårfarve - Om man har fregner og hvor mange Hudtype 1 og 2 er typiske skandinaviske og keltiske hudtyper. Type 3 er typisk for østasiatiske folk (Korea, Japan).Type 4 er typisk for folk omkring Middelhavet og Sydamerika. Type 5 og 6 er typisk for folk i Afrika og Caribien. Jo mørkere hudtype, desto større indhold af pigment (melanin) i huden, som beskytter mod stråling. senest opdateret 25. september 2012

14 Kræft i huden i Danmark

15 Hvorfor rådgive om kræft i huden?
Hvorfor rådgive om kræft i huden? 1 ud af 7 danskere får kræft i huden Den hyppigste kræftform i Danmark > nye tilfælde hvert år 299 personer dør årligt af modermærkekræft Danske unge kvinder har i dag verdensrekorden i modermærkekræft 1 ud af 7 danskere får konstateret kræft i huden inden 75-års alderen. (a) danskere lever lige nu med en forudgående diagnose af kræft i huden, og kræft i huden er dermed den mest udbredte kræftform i Danmark. (b) Årligt registreres over tilfælde af kræft i huden blandt danske mænd og kvinder. Fordelt på tilfælde for mænd og for kvinder. Det svarer til, at der hver dag registreres ca. 37 nye tilfælde af kræft i huden. (a) Næsten dagligt dør en dansker af kræft i huden personer årligt. (a) Intet andet sted i verden er andelen af kvinder mellem 15 og 34 år, der bliver ramt af modermærkekræft, større end i Danmark. Selv solbeskinnede lande som Australien og New Zealand er nu overhalet af de danske kvinder. Det skyldes danske kvinders høje forbrug af solarium og solbadning i den naturlige sol. Blandt både mænd og kvinder ligger Danmark nu på en 4. plads i verden, når det gælder antal nye tilfælde af modermærkekræft pr personer/år, på trods af de relativt få solskinstimer, vi har i Danmark. ’Foran’ Danmark på listen ligger Australien, New Zealand og Schweiz. (c) (a): Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister. (b): Tallet er opgjort ved udgangen af 2010. (c): Opgørelse fra 2008 over de nyeste tal fra WHOs kræftdatabase, GLOBOCAN. senest opdateret 25. september 2012

16 Forekomst af kræft i huden
Forekomst af kræft i huden De sidste 30 år er der blevet flere og flere tilfælde af kræft i huden Tredobling blandt kvinder Mere end en fordobling blandt mænd Kurven stiger fortsat stejlt Grafen viser, hvor mange danskere, der får kræft i huden per indbyggere. (d) Grafen er aldersstandardiseret (ASR) ud fra resten af verden (W), så den tager højde for aldersfordelingen i befolkningen. (d): Specialeberegning af kræft i huden fra NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister senest opdateret 25. september 2012

17 Hvad er kræft i huden?

18 Udvikling af kræft Kræft er en sygdom i cellerne
Udvikling af kræft Kræft er en sygdom i cellerne Godartede knuder spreder sig ikke Ondartede knuder spreder sig og bliver til kræft Kræft er en sygdom i cellerne, som opstår, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse uden kontrol. Kroppen består af milliarder af celler, og der bliver hele tiden dannet nye, som erstatter dem, der bliver ødelagt eller slides op. På den måde kan sår heles og blod, hud og slimhinder gendannes, så hele organismen kan vedligeholdes og vokse. Hele processen bliver nøje styret af cellernes arveanlæg: Generne. Godartede knuder Normale celler deler sig som regel uden problemer. Men der kan ske fejl, som gør, at de deler sig for meget. Det er relativt almindeligt og viser sig som en lille godartet knude et sted på kroppen. Tager man en vævsprøve af knuden og kigger på cellerne i et mikroskop, vil de stadig se normale ud – der er bare for mange af dem. Godartede knuder spreder sig ikke og må ikke forveksles med kræft. De kan forsvinde af sig selv eller blive siddende der, hvor de er opstået. Men de kan også blive så store, at de giver irritationer i hverdagen. I tarmen kan de f.eks. give forstoppelse eller diarré. Og på huden er de synlige og kan derfor virke skæmmende. I de tilfælde kan man vælge at få dem fjernet. Ondartede knuder I en ondartet knude er cellerne ikke normale. Cellerne har delt sig for meget og dannet en knude. Derudover er der sket en mere alvorlig fejl i cellens gener, som ændrer dens form og udseende. Det kalder man forstadier til kræft. Hvor normale celler begår selvmord, hvis de er syge, fortsætter kræftcellerne med at leve og skabe nye kræftceller. Bliver de ikke behandlet, vil de med tiden vokse ind i de organer, der befinder sig i nærheden. Når cellerne bryder igennem det omkringliggende væv, er der tale om invasiv cancer (se billede). senest opdateret 25. september 2012

19 To typer kræft i huden Almindelig hudkræft Modermærkekræft
To typer kræft i huden Almindelig hudkræft Basalcellekræft Pladecellekræft Modermærkekræft Basalcellekræft og pladecellekræft kaldes for almindelig hudkræft og er ikke en livstruende sygdom, men kan efterlade grimme ar efter hudtransplantationer (ofte i ansigtet). Ofte kan patienten blive ramt af kræft i huden igen. Modermærkekræft er en aggressiv og livstruende sygdom, som helst skal opdages tidligt. Almindelig hudkræft rammer hyppigere, jo ældre man er. For modermærkekræft ser vi en stigning i antallet af tilfælde allerede i aldersgruppen år. Note: Billede 1, 3: Modermærkekræft. Kreditering: Hudlæge Ove Kristensen. Billede 2: Almindelig hudkræft. Kreditering: Hudlæge Ove Kristensen. senest opdateret 25. september 2012

20 Basalcellekræft Opstår i hudens basalceller, som er de underste celler i overhuden Kan bryde ud alle steder på kroppen Ofte opstår kræften på områder af huden, der får meget sol Basalcellekræft Basalcellekræft er den mest almindelige form for hudkræft. Hudkræft kan bryde ud alle steder på kroppen, men oftest dér, hvor huden har været udsat for meget sol. Det kan være i ansigtet eller på halsen, hvor man som regel ikke er beskyttet af tøj.  Basalcellekræft ses for det meste hos personer med lys hud. Alle aldersgrupper kan få basalcellekræft, men langt de fleste tilfælde ses dog blandt ældre mennesker. Der er lige mange mænd og kvinder, der får basalcellekræft. Symptomerne på basalcellekræft kan være: En lille glat knude der vokser meget langsomt. Senere kan knuden blive til et sår, der ikke kan hele. Knuden kan have en kant, der er formet som en vold. Hvis sygdommen sidder på kroppen, ses den ofte som en rød skællende plet. senest opdateret 25. september 2012

21 Pladecellekræft Pladecellekræft bryder næsten altid ud i ansigtet, men kan også begynde på hænderne Kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne Pladecellekræft Forstadie Pladecellekræft er den anden mest almindelige form for hudkræft i Danmark. Kræften udvikles ofte i hud, hvor der allerede er forstadier til kræft. Pladecellekræft kan i sjældne tilfælde sprede sig til lymfeknuderne. Hvis det sker, kan man dø af sygdommen. Symptomerne på pladecellekræft ligner som regel et sår, der ikke vil hele. Forstadiet til pladecellekræft tager form som små, skællende og rødlige elementer. senest opdateret 25. september 2012

22 Modermærkekræft Aggressiv kræftform, der helst skal opdages tidligt
Modermærkekræft Aggressiv kræftform, der helst skal opdages tidligt Modermærkekræft udvikler sig typisk på 5-7 år Som regel opstår modermærkekræft i et modermærke, men ikke altid Årligt dør 244 danskere af modermærkekræft Årligt dør 244 danskere af modermærkekræft. (a) Modermærkekræft er den sjette hyppigste kræftform i Danmark – men det er den hyppigste blandt unge kvinder i alderen år og den næst hyppigste blandt unge mænd. (a) Årligt registreres nye tilfælde af modermærkekræft danskere lever lige nu med diagnosen modermærkekræft. (b) I gennemsnit dør 240 danskere om året af modermærkekræft. (a) Omkring 18 procent af mændene og 9 procent af kvinderne, der får konstateret modermærkekræft, dør af sygdommen inden for de første fem år. (e) (a): Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister. (b): Tallet er opgjort ved udgangen af 2010. (e): Storm HH, Gislum M, Kejs AMT, Engholm G. Overlevelse af danske kræftpatienter Ugeskrift for læger 2010 april. Note: Billede: Modermærke. Kreditering: Hudlæge Ove Kristensen. senest opdateret 25. september 2012

23 Fordelingen af antal kræfttilfælde
blandt kvinder i alderen år Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge kvinder og næst hyppigste blandt unge mænd. (a) I aldersgruppen 15 til 34 år får i gennemsnit 134 kvinder om året modermærkekræft. (a) Diagrammet medregner ikke almindelig hudkræft, som 655 kvinder i aldersgruppen 15 til 34 år har fået konstateret i perioden 2006 til Det svarer til 131 kvinder om året. (a) (a): Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister. senest opdateret 25. september 2012

24 Fordelingen af antal kræfttilfælde
blandt mænd i alderen år Modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge kvinder og næst hyppigste blandt unge mænd. (a) I aldersgruppen 15 til 34 år får i gennemsnit 60 mænd om året modermærkekræft. (a) Diagrammet medregner ikke almindelig hudkræft, som 370 mænd i aldersgruppen 15 til 34 år har fået konstateret i perioden 2006 til Det svarer til 74 mænd om året. (a) (a): Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister. senest opdateret 25. september 2012

25 Forekomst af modermærkekræft
Forekomst af modermærkekræft Over de sidste 30 år er antal tilfælde af modermærkekræft mere end fordoblet, og kurven stiger fortsat. Over de sidste 30 år er antallet af tilfælde af modermærkekræft mere end fordoblet, og kurven stiger fortsat. (d) Grafen viser, hvor mange mænd og kvinder, der får modermærkekræft per indbyggere. Grafen er aldersstandardiseret (ASR) ud fra resten af verden (W), så den tager højde for aldersfordelingen i befolkningen. (d): Specialberegning af kræft i huden på NORDCAN-data for baseret på Det Danske Cancerregister senest opdateret 25. september 2012

26 Hold øje med modermærker som…
Hold øje med modermærker som… ændrer størrelse, form eller farve danner skorpe eller bløder bliver ved med at klø eller føles anderledes bliver til et sår, der ikke vil hele senest opdateret 25. september 2012

27 Tjek modermærker… Normalt Unormalt Symmetrisk Asymmetrisk Jævn kant
Tjek modermærker… Normalt Unormalt Symmetrisk Asymmetrisk Jævn kant Ujævn kant Ensartet farve Flere farvenuancer Hvis man opdager mistænkelige modermærker eller andre hudforandringer, er det en rigtig god idé at opfordre kunderne til at søge læge. Kun læger kan og må diagnosticere! Når man taler med kunder om modermærker, skal man være meget varsom og undgå at skræmme kunden. Giv evt. kunden folderen ”Har du tjek på mærkerne?” med i hånden, så de selv ved, hvad de skal holde øje med. Denne og andre foldere kan bestilles gratis på kosmetologernes og kosmetikernes egen bestillingsside: ABCD-REGLEN: A: Asymmetry (asymmetri) B: Border irregularity (Ujævn kant) C: Color variation (Flere farvenuancer. 2 eller flere farver: Sort, brun, rød, hvid) D: Diameter (Større end 6 mm) Note: Billeder: Modermærker. Kreditering: Hudlæge Ove Kristensen. Mindre end 6 mm Større end 6 mm senest opdateret 25. september 2012

28 Solarier og modermærkekræft

29 Solarieforbrug i Danmark
WHO/IARC: Direkte sammenhæng mellem solarium og modermærkekræft Forbrænding er en vigtig risikofaktor Halvdelen af alle unge bliver forbrændt i solariet Et månedligt besøg i solariet eller mere giver 2-3 gange øget risiko. Andelen af solariebrugere er faldet fra 28% i 2006 til 15 % i 2010 efter massive oplysningskampagner I 2009 slog WHO og IARC fast, at der er en direkte sammenhæng mellem solariebrug og udvikling af modermærkekræft. WHO står for World Health Organization. Og IARC står for International Agency for Research on Cancer. Danskernes solariebrug har en stor del af ansvaret for, at modermærkekræft er den hyppigste kræftform blandt unge mellem 15 og 34 år. Debutalderen for solariebrug i Danmark er helt ned til otte år. Andelen af solariebrugere stiger op gennem teenageårene og topper, når de unge er år. (f) Halvdelen af alle unge bliver forbrændt i solariet. (f) Et månedligt besøg i solariet eller mere giver 2-3 gange øget risiko. Jo yngre, jo større risiko. Solarieforbruget er faldet markant i perioden I 2006 havde 28% af de årige respondenter været i solarium inden for de seneste 12 måneder sammenlignet med en fjerdedel i 2007 og I 2010 var andelen af solariebrugere faldet til 15%. (g) (f): Rapport om børn og unges solarievaner 2010 – – forskning og evaluering - rapporter (g): Rapport om danskernes solarievaner 2010 – – forskning og evaluering - rapporter 15-64 år senest opdateret 25. september 2012

30 Solarier og modermærkekræft
Solarier og modermærkekræft [Klik på billedet i fuldskærmsmode/diasshow-mode for at afspille videoen fra internettet. Find også videoen på Baggrund om solarier Et solarium bruner huden ved at udsende kunstig uv-stråling. I Danmark er der ingen formelle krav til uddannelse af personale i solariecentrene. Derfor kan man ikke vide, hvilken intensitet og hvilke bølgelænger det enkelte solarium udsender eller være sikker på, at man får den korrekte vejledning af eventuelt personale. Desuden er ubemandede møntsolarier meget udbredte i Danmark. En rapport fra 2009 fandt at 83 % af solarierne overskred den tilladte dosis. (h) Solarier kan give kræft! Der er intens uv-stråling i solarier, men mængden og sammensætningen af uv-stråling varierer for de enkelte solarier. Uv-strålingen i solarier består af UVA- og UVB-stråling. I mange solarier er strålingen sammensat, så andelen af UVA-stråling er højere end i den almindelige sol. Nogle rør udsender 10 gange mere UVA-stråling, end der er i almindeligt sollys. Tidligere mente man, at kun UVB-strålingen var kræftfremkaldende. Men nu er det bevist, at både UVA- og UVB-stråling er kræftfremkaldende. Flere lande indfører forbud  På baggrund af disse undersøgelser anbefaler en ekspertgruppe under WHO et forbud mod brug af solarier for alle under 18 år. En stor nordisk undersøgelse er i tråd med WHO’s konklusioner og viser, at unge kvinder har en 2-3 gange højere risiko for modermærkekræft ved bare ét månedligt besøg i solariet eller oftere set i forhold til kvinder, der aldrig bruger solarium. Jo yngre man er, jo større risiko. Flere af vores europæiske nabolande har allerede fulgt WHO’s anbefaling og forbyder nu unges brug af solarium. Norge, Finland, Island, Frankrig, Tyskland, England, Spanien, Belgien, Skotland, Nordirland, Wales og Østrig forbyder solariebrug for unge under 18 år. Dertil har en lang række europæiske lande indført nationale regler på området med skærpede krav. I Danmark har vi ingen krav, dvs. hvis en solarieudbyder overtræder lovgivningen i Danmark, bliver de ikke retsforfulgt. (h): EU-rapport, Colijin M et al: ”Joint action on sunbeds ” Klik på billedet for at afspille video senest opdateret 25. september 2012

31 Modermærkekræft rammer også unge
Modermærkekræft rammer også unge [Klik på billedet i fuldskærmsmode/diasshow-mode for at afspille videoen fra internettet. Find også videoen på Maja Wadum fik konstateret modermærkekræft i en alder af 23 år. Her fortæller hun om sine tidligere solarievaner, og hvordan hun kom igennem sygdommen. Klik på billedet for at afspille video senest opdateret 25. september 2012

32 Uv-stråling

33 Uv-stråling UVC stoppes af ozonlag UVA, UVB når jorden 02-04-2017
Stråling fra solen består af Uv-lys (8%), synligt lys (40%) og infrarødt lys (varme) (52%). Infrarød stråling kan man mærke, den synlige stråling kan man se, men uv-stråling kan man hverken mærke eller se. Alligevel kan uv-stråling være skadelig for kroppen. Uv-stråling er årsag til ældning af huden og udvikling af kræft i huden. Uv-stråling kan også komme fra kunstige kilder som fx solarier. Uv-stråling inddeles i tre bånd med forskellige bølgelængder: UVC nm, UVB nm og UVA nm. Det er kun UVA- og UVB-stråling, der trænger gennem atmosfæren og når jorden. UVC-stråling stoppes af ozonlaget og atmosfærens ilt - det er heldigt, for det er dødeligt. UVB-stråling stoppes delvist af ozonlaget, mens UVA-stråling trænger næsten uhindret gennem atmosfæren. UVB giver fra 200 til 1000 gange mere rødme end UVA. Jo flere rødmedoser, jo større risiko for modermærkekræft. Til gengæld trænger UVA dybere ind i huden og forårsager skader. Al uv-stråling påvirker cellerne i arvematerialet. Der er ingen fysisk forskel på Uv-stråling fra solen og fra solarium – Uv-stråling kan være farlig uanset, hvilken kilde den kommer fra og begge øger risikoen for kræft i huden. senest opdateret 25. september 2012

34 Uv-stråling og hud Overhud (epidermis) Læderhud (dermis) Underhud
Uv-stråling og hud Overhud (epidermis) Læderhud (dermis) Figur hentet fra: Underhud (subcutis) senest opdateret 25. september 2012

35 UVA-stråling Trænger dybt ned i underhuden
UVA-stråling Trænger dybt ned i underhuden Giver hurtig farve som forsvinder hurtigt Bliver ikke blokeret af vinduesglas Forårsager især almindelig hudkræft og medvirker til udvikling af modermærkekræft UVA senest opdateret 25. september 2012

36 UVB-stråling Når ned i overhuden Giver typisk rødme i huden
UVB-stråling Når ned i overhuden Giver typisk rødme i huden Den brune farve kommer først efter ét eller flere døgn, og den holder længere Forårsager især modermærkekræft UVB senest opdateret 25. september 2012

37 UV-index Afhænger af: Tidspunkt på dagen Tidspunkt på året
UV-index Afhænger af: Tidspunkt på dagen Tidspunkt på året Geografisk placering Højde over havet (intensitet siger med 10-12% pr 1000 m) Ozonlagets tykkelse UV-indexet er et mål for intensiteten af solens UV-stråling på jorden. I Danmark er UV-indexet højest midt på dagen typisk mellem kl. 12 og 15 og i månederne april til september. Når UV-indexet er 3 eller mere, skal man solbeskytte sig. Øverste billede viser, hvordan UV-indexet ændrer sig i løbet af dagen. Det er værd at tjekke dagens UV-index – jo højere det når op, des større del af dagen er et nødvendigt at solbeskytte sig. Nederste billede viser UV-indexet i verden fra 16. april I Danmark når UV-indexet typisk op på 3 i april og kan nå op på 7 om sommeren. Ved ækvator kan UV-indexet blive 15 eller højere. senest opdateret 25. september 2012

38 Hudens reaktion på sol Behandling af sygdomme, Vitamin D- fx psoriasis
Hudens reaktion på sol Vitamin D- produktion Behandling af sygdomme, fx psoriasis Solskoldet Solbrændt Ældning af huden Nedsat immunforsvar DNA -skade Solen har en række virkninger i huden – både gode og dårlige. Solen er vigtig for D-vitamin-dannelse, og solen kan have en positiv virkning på visse hudsygdomme som fx psoriasis og eksem. Den akutte effekt af solen ses ved rødme, og derudover gør solen huden brun, hvilket er kroppens egen måde at beskytte sig mod yderligere DNA-skade. På sigt giver solen huden et ændret udseende i form af rynker, fortykkelse, tørhed mm. På celleniveau forårsager al uv-stråling skader i cellernes arvemateriale (deres DNA). Desuden nedsætter uv-stråling immunforsvaret i huden, hvilket bidrager til, at der i sidste ende kan udvikles kræft i huden. Børn og unge er ekstra udsatte for solens skadelige uv-stråling. De er nemlig stadig i udvikling og vækst, og derfor deler deres celler sig i et højere tempo end hos voksne. Uv-strålingen har derfor lettere ved at påvirke cellernes arvemateriale. Jo tidligere børn udsættes for skadelige uv-doser fra solen, jo længere tid har skaderne også til at udvikle sig til kræft i huden senere i livet. Abnorm cellevækst Genetiske fejl Kræftudvikling senest opdateret 25. september 2012

39 De usynlige uv-skader 02-04-2017
Her ses de pigmentskader, som hovedsagligt er forårsaget af uv-stråling fra sol og solarier som små fregnelignende pletter. Skaderne gemmer sig under hudens overflade og vil forårsage tidlig ældning af huden og muligvis kræft i huden. Billedet oven for viser en ung kvinde på 22 år, som allerede har fået alt for mange pigmentskader. Kræft i huden er ikke kun en sygdom, man kan få som gammel. Nogle får kræft i huden allerede inden de fylder 20 år. Især unge piger får modermærkekræft, fordi de er eller har været de hyppigste brugere af solarium. senest opdateret 25. september 2012

40 Mere information www.facebook.com/sluksolariet www.skrunedforsolen.dk
Mere information bestillingkosmetologer.htm Sjove og spændende artikler, links og videoer på facebook Dybdegående viden på Alle Solkampagnens videoer på YouTube Bestilling af materialer på kosmetologernes og kosmetikernes egen bestillingsside Tilmeld dig uv-indekset på sms eller på Få dagens uv-indeks på mobilen ved at sende SMS med teksten ”UV” til 1277 senest opdateret 25. september 2012