Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

På vej fra bindestregshistorie til fagligt nybrud Bernard Eric Jensen

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "På vej fra bindestregshistorie til fagligt nybrud Bernard Eric Jensen"— Præsentationens transcript:

1 På vej fra bindestregshistorie til fagligt nybrud Bernard Eric Jensen
Nordisk seminar Historiebrugere og erindringsarbejde, januar Forskning i fortidsbrug På vej fra bindestregshistorie til fagligt nybrud Bernard Eric Jensen

2 Indledning (1) Et oplæg i to dele – to meget forskellige dele:
Første del er om den foreliggende fagverden Anden del om en mulig fremtidig fagverden Første del er mest til benefice for vore nordisk kolleger et ultrakort overblik over foreliggende dansk forskning i historiebrug Tesen: forskning i historiebrug har indtil videre haft karakter af endnu en ny bindestregshistorie

3 Indledning (2) Anden del er fremlæggelsen af en hypotese/et arbejdsprogram til fælles drøftelse Et forsøg på at besvare følgende spørgsmål: hvad skal der til for, at forskning i fortidsbrug kan gå hen og blive mere end en bindestregshistorie? – altså lægge op til et fagligt nybrud Tesen: det vil fordre såvel et nyt afsæt som en ny teoriramme Anden del vedrører sagligt set fagfolks/vor vanetænkning Der argumenteres for, at der i vor vanetænkning (=> sprogbrug og tankefigurer) er er indlejret en problematisk arv (=> den bærer fortsat præg af en faglig fejludvikling). Hvis er der hold i den tese, er der behov for at få udskiftet dele af vor vanetænkning med en nytænkning.

4 Bindestregshistorie (1)
Forskning i historiebrug er forholdsvis ny – i en dansk sammenhæng går den kun tilbage til 1980erne. Selve ordet ’historiebrug’ er endnu nyere – det dukker formentlig først op efter år 2000. Ordet ’historiebrug’ optræder fx endnu ikke i webudgaven af Den store danske ordbog Forskningsfeltet kan beskrives som endnu en bindestregshistorie – altså en af de måder, hvorpå historiefaget blev udvidet og omformet fra 1970erne til 1990erne => en fragmentering af historiefaget – jf. Babelstårnet: Mangfoldighedens pris. Dansk faghistorie – en status, Den jyske historiker, 1997

5 Bindestregshistorie

6 Bindestregshistorie (2)
Der foreligger flere forsøg på at give en leksikalsk beskrivelse af ’historiebrug’: Lene Otto, ’Erindringskultur’, Den store danske encyklopædi, supplement bd., 2002 Bernard Eric Jensen, ’Historiebrug’, Gads Historieleksikon, 3. udg., 2006 Niels Kayser Nielsen, ’Historiebrug’, 2010

7 Bindestregshistorie (3)
Den tidligere historiefaglige forskning i historiebrug fremstod især som jubilæums- og mindedagshistorie. Eksempler: Bernard Eric Jensen, ”Stavnsbåndsjubilæer som politisk teater”, 1788 i Traditionen utro, Den jyske historiker, 1988 => inspirationskilde = E.P. Thompson. Anette Warring, ” En fest for demokrati og folkefællesskab. Om 40-års jubilæet for Danmarks befrielse”, Når medierne spinder historiens tråd, 1993 => inspiration = D. Lowenthal. Anette Warring, Historie, magt og identitet – Grundlovsfejringer gennem 150 år, 2004

8 Bindestregshistorie (4)
En del af forskningen i historiebrug har været museumshistorie. Eksempler: Flemming Steen Nielsen, ”Bonden som museumsgenstand”, 1788 i Traditionen utro, Den jyske historiker, 1988. Lene Floris & Annette Vasström, På museum – mellem oplevelse og oplysning, 1999

9 Bindestregshistorie (5)
Andre dele af forskningen i historiebrug har mest været skolebogshistorie. Eksempler: Vagn Oluf Nielsen, ”Landboreformerne som politisk dannelse”, 1788 i Traditionen utro, Den jyske historiker, 1988. Marianne Poulsen, ”Marked og meninger – om historiebøgernes gennemslagskraft”, Historien fortalt, 1998 Karl-Johann Hemmersam, ”Fortid i forandring – vikingetiden i gymnasiets historiebøger”, Historien fortalt, 1998

10 Bindestregshistorie (6)
En betydelig del af den etnologiske forskning i historiebrug har fremstået som symbol- og mindesmærkehistorie. Eksempler: Inge Adriansen, Nationale symboler i Det Danske Rige bd. I & II, 2003 Inge Adriansen, Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder, 2010 => behandler mere end 3500 mindesmærker

11 Bindestregshistorie (7)
To forskningsmiljøer vedr. historiebrug i dagens DK. Det ene er ved Aarhus Universitet. Her har Niels Kayser Nielsen bl.a. lanceret begrebet ’banal historiebrug’: ”Én ting er den bevidste og agtpågivende brug af historien: Noget andet er den upåagtede. Vi gør nemlig også brug af historien uden at tænke nærmere over det; det vil sige til daglig og i hverdagene. Såvel vore vaner, traditioner og skikke som vores sprog og gestik er gennemsyret af en historie, som vi bruger uden at ænse det. Det kunne man kalde banal historiebrug”. Niels Kayser Nielsen, Historiens forvandlinger, 2010 Rosanna Farbøl om en decideret politisk historiebrug.

12 Bindestregshistorie (8)
Det andet forskningsmiljø er ved Roskilde Universitet. Claus Ladegaard, Når medierne spinder historiens tråd, 1993 Carsten Tage Nielsen, ”Vietnamkrigen på plakaten – film, historie og erindringsarbejde”, Kulørt historie, 1998 Claus Bryld & Anette Warring, Besættelsen som kollektiv erindring, 1998 Erindring og historiebrug, (tema nr.), temp nr. 2, 2010 Nyt skitseret forskningsprojekt: Danskere og deres fortider – nutidig historiebrug og sammenhængskraft, 2012 Projekt i støbeskeen: historie som re-enactment, 2013

13 Bindestregshistorie (9)
Danskere og deres fortider, 2012 => et fokusskifte fra afsender/formidling til bruger/brug fra (offentlig) repræsentation til (uformel) hverdagspraksis Projektet skal omfatte både en kvantitativ og flere kvalitative undersøgelser af eksisterende erindringsfællesskaber i Danmark og af, hvordan danskere sammenfletter deres personlige livshistorier med eksisterende erindringsfællesskaber i forskellige sociale og institutionelle sammenhænge.

14 Bindestregshistorie (10)
Status: Vor viden om dansk historiebrug er – i løbet af de sidste 25 år – ikke kun blevet mere omfattende, den er også blevet mere differentieret og nuanceret + en begyndende teoriudvikling. Men blandt faghistorikere anses forskning i historiebrug mestendels som et kuriøst supplement, et interessant tillæg => udgør ikke nogen afgørende nydannelse . Forskning i historiebrug har følgelig ikke kunnet imødegået den fragmentering af historiefaget, som mangfoldigheden af nye bindestregshistorier førte med sig. Næste spørgsmål er derfor: kan et fokus på historiebrug afføde et fagligt nybrud og modvirke fragmenteringen?

15 Fagligt nybrud ? (1) Det følgende får karakter af et tankeeksperiment.
Men det udgør et relevant eksperiment, da historiebrug også har at gøre med brugen af fortidige erfaringer fremadrettet. Det centrale spørgsmål er derfor: hvad skal der til for, at teori om og forskning i historiebrug kunne komme til at indgå i selve grundlaget for et nydefineret historiefag? Det er meget usandsynligt, at noget sådant vil kunne ske i den nærmeste fremtid – hertil er den faglige inerti alt for massiv. Men det giver stadigvæk mening at overveje, om det kunne udgøre en farbar vej frem, og hvad det i givet fald ville kræve.

16 Fagligt nybrud ? (2) En præcisering af, hvad der kan forstås ved et ’fagligt nybrud’? En brugbar analogi: kulturbegrebets transformation: Oplysningstidens kulturbegreb => kultur = civilisation => en skelnen mellem naturfolk (uden kultur) og kulturfolk (med kultur) Et herdersk/antropologisk kulturbegreb => kultur = en livsform/levemåde => både naturfolk og kulturfolk har kultur, men en delvis forskellig kultur Kulturbegrebet bag den ’kulturelle vending’ => kultur = menneskers betydningsdannende praksisser (signifying practices) => kultur gennemstrømmer al menneske- og samfundsliv, men alt er ikke kultur – på ingen måde. Nybrud => ikke nogen radikal udskiftning/afvikling, men en indplacering af det hidtidige i en ny og anderledes ramme.

17 Fagligt nybrud ? (3) Skal vi komme videre i retning af et nybrud, er der brug for et nyt og anderledes afsæt end det traditionelle – altså brug for ’a new and different default position’ (=standardindstilling) end den, der er vanlig i historiefaget. Det fordrer et brud med den hidtidige faglige vanetænkning - altså velkendte styrende antagelser : Historie(n) = fortid(en) => En klar adskillelse af ’det fortidige’ og ’det nutidige’. Eksempler: David Lowenthal, The Past is a Foreign Country, 1985 Zachary Sayre Schiffman, The Birth of the Past, 2011

18 Fagligt nybrud ?

19 Fagligt nybrud ?

20 Fagligt nybrud ? (4) Historiefaget har – i betydelig grad – været præget af, hvad der kan benævnes ’et fortidsfikseret historiebegreb’. Det er på sin plads at pege på, at det historiebegreb fortsat er normsat inden for historiefaget – et par aktuelle eksempler: Mogens Herman Hansen: ”vor erindring og hukommelse vedrører kun fortiden, hvorimod tiden er tredelt i fortid, nutid og fremtid. Hvad med nutid og fremtid? De kan dog ikke være knyttet til hukommelsen – sande spåmænd og profeter naturligvis undtaget. Vi bør derfor udelade nutid og fremtid.” Tidens triumf. En historikers tanker om tid, 2010. Ulrik Langen: ”Jamen, kæreste venner. Vi er historikere. Vi ser ikke frem. Vi ser tilbage. Sådan er det.”, ”Historien er gammel og gerrig”, temp, nr. 5, 2012.

21 Fagligt nybrud ? (5) Hvad kunne danne et nyt afsæt for et historiefag?
I indledningen ”Entre mémoire et histoire. La problematique des lieux” til Les lieux de mémoire, 1984 definerer Pierre Nora begrebet ’heritage’ på følgende måde: Alt hvad der har at gøre med kulten for de døde, alt hvad der hører til kulturarven, alt hvad der forvalter fortidens nærvær i nutiden (la présence du passé dans le présent). Raphael Samuels motto i Theatres of Memory, 1994: ”The past is not dead, it’s not even past [yet]” (William Faulkner) Roy Rosenzweig & David Thelen, The Presence of the Past, 1998 ”our interviewees implicitly join Becker in insisting on something that professional historians too easily forget – ’our proper function is not to repeat the past but to make use of it’”. For our respondents, the past is not only present – it is part of the present.”

22 Fagligt nybrud ? (5) Mit forslag (= arbejdshypotese): det er umagen værd at overveje, hvordan et historiefag ville tage sig ud, såfremt afsættet (=the default position) er ’fortiders nærvær’: Altså ikke er antagelsen om, at begreberne ’historie’ og ’fortid’ udgør et sæt synonymer (=> afvikling af det fortidsfikserede historiebegreb), men derimod en antagelse om, at historie sagligt set vedrører, hvordan noget fortidigt er nærværende og bliver brugt i en nutidig sammenhæng. Konsekvenser: hvis der først skelnes mellem ’historie’ og ’fortid’, vil følgende spørgsmål melde sig: hvornår bliver noget fortidigt til historie? historie = når nogen bruger noget fortidigt til noget. historie = fortidsbrug (=> termen ’historiebrug’ skal derfor droppes!!)

23 Fagligt nybrud ? (6) Jeg taler her for et nybrud, men det er værd at bemærke, at den foreslåede historieforståelse ligner en, der tidligere har været normsat. Et oplagt eksempel: Ludvig Holberg: ”Historie er en fortælling om fortidige forhold med det sigte at besvare i erindringen om de forhold, som kan lære os at leve godt og lykkeligt.” Synopsis historiae universalis, 1733. Men samtidigt må der ske såvel en videreudvikling som en ny faglig fundering bag en sådan alternativ historieforståelse.

24 Fagligt nybrud ? (7) Nu vil to spørgsmål melde sig:
Hvad skal der mere præcist forstås ved udtrykket ’fortiders nærvær’? Hvad udgør de bagvedliggende antropologiske antagelser bag begrebet ’fortiders nærvær’? Bemærk: Fremover tales der om ’fortiders nærvær’ => konsekvent brug af flertalsformen : fortider Inden for en sådan ramme er kollektivsingularissen ’fortiden’ helt skrottet => det er et teoretisk illegitimt begreb Men det antages ikke, at alle fortider er nærværende – i praksis vil kun udvalgte fortider være i brug.

25 Fagligt nybrud ? (8) Ad. 1 Hvad skal der forstås ved ’fortiders nærvær’? Begrebet er allerede til stede i dele af det professionelle historiefag – måske især i en tysk sammenhæng. Forestillingen om ’fortiders nærvær’ ligger bag det tyske begreb ’Vergangenheitsbewältigung’ – på dansk vil man tale om en kritisk fortidsbearbejdning. Der kan være brug for en ’Vergangenheitsbewältigung’, netop fordi en bestemt (negativ) fortidig arv fortsat og virksom og normsættende i det levede liv. Men begrebet ’fortiders nærvær’ vedrører ikke alene den negative, men også den positive variant – det kunne fx benævnes: Vergangenheitsgestaltung.

26 Fagligt nybrud ? (9) Ad. 2 Hvad er de bagvedliggende antropologiske antagelser? ’Fortiders nærvær’ bruges her som en formelagtig udmøntning af et socialkonstruktivistisk historiebegreb. Det skal opfattes som forsøg på at sætte forestillingen om, at mennesker har en historisk natur (=> they are historical beings), på begreb – dvs. at mennesker på en grundlæggende måde formes og præges af de socio-kulturelle sammenhænge, hvori de lever og virker. Tre eksempler på en udmøntning de bagvedliggende antropologiske antagelser:

27 Fagligt nybrud ? (10) R. Kosellecks begrebspar: ’Erfahrungsraum’ og ’Erwartungshorizont’: ”es gibt keine Geschichte, ohne dass sie durch Erfahrungen und Erwartungen der handlende oder leidende Menschen konstituiert worden wäre.”, Vergangene Zukunft, 1979 D. Carr i Time, Narrative, and History, 1986: ”We are in history as we are in the world: it serves as the horizon and background for our everyday experiences.” S. Gallagher & D. Zahavi, The Phenomenological Mind, 2008: ”I carry my history around with me.”

28 Fagligt nybrud ? (10) Udgør det et sæt plausible antagelser? Lader de sig empirisk godtgøre? Kun en enkelt reference. Jan Tønnes Hansen i Selvet som rettethed, 2001: ”Mennesket er som en ’tilværen’ aldrig blot til stede i et givet nu, men altid tilstede som en væren-i-et-nu-der-rummer-både-for-og-fremtid. Mennesket er grundlæggende en fremadrettet-fortidsbestemt-nutidighed, der både ’kymrer’ sig om sin fremtid og bærer på en livshistorie.” (=> en teori om menneskers historiebevidsthed). Her er der tale om et markant nybrud i forhold til, hvad fx Ulrik Langen antager udgør det faglige afsæt: ”Jamen, kæreste venner. Vi er historikere. Vi ser ikke frem. Vi ser tilbage. Sådan er det.” Bedste grafiske fremstilling af historiebevidsthed følger her:

29

30 Fagligt nybrud ? (11) Hvad følger af en sådan antropologisk grundantagelse? Historiebevidsthed vedrører: en-væren-i-et-nu-der-rummer-både-for-og-fremtid (Tønnes Hansen) [history] is not to repeat the past but to make use of it (Carl L. Becker) For så vidt som at mennesker er fremadrettede-fortidsbestemte-nutidigheder (=> de lever og virker vha historiebevidsthed), bør deres fortidsbrug indgå som en hel central dimension i ethvert seriøst historiestudium. Det implicerer, at historikere også seriøst må beskæftige sig med de fortidige aktørers ’forgangne fremtid(er) ’ (Koselleck) og med deres læseres nuværende fremtidsforventninger.

31 Fagligt nybrud ? (12) En udbygget forståelse af begrebet ‘fortiders nærvær’ må medtænke et vigtigt dobbelt forhold: Mennesker er både fortidsbærere og fortidsbrugere. Men det er ikke et paritetisk forhold, idet mennesker må blive fortidsbærere for at kunne fungere som aktive fortidsbrugere. Det er ved at overtage en kulturarv, at mennesker bliver fortidsbærere og dermed fortidsbrugere – altså ikke noget medfødt. Det er ved at internalisere kulturarv gennem social interaktion og læreprocesser, at mennesker opbygger deres narrative identiteter og kompetencer. Fortidsbærere er et skalabegreb: - Det omfatter i praksis hele skalaen fra det udprægede reproduktive til det deciderede innovative og grænseoverskridende.

32 Fagligt nybrud ? (13) Også fortidsbrugere må betragtes som et skalabegreb, idet der findes mange former for fortidsbrug – herunder er der også sammenvævede former for fortidsbrug. Alle socialt fungerende mennesker er aktive fortidsbrugere. Eksempler på fortidsbrug/brugere: En identitetsdannende fortidsbrug En indgribende fortidsbrug En oplysende fortidsbrug En fornøjende fortidsbrug En terpende fortidsbrug (=> at lære noget fortidigt udenad) + mange, mange flere former.

33 Fagligt nybrud ? (14) Forskning i fortidsbrug vil altså komme til at stå centralt: For så vidt som historikere gør brug af et handlingsteoretisk og socialkonstruktivistisk afsæt = > historie = noget, mennesker gør, noget , de frembringer (making history) Forskning i fortidsbrug vil lægge op til: Et øget fokus på menneskers ’subjektiviteter’, da det altid er menneskelige subjekter – enkeltvis eller i grupper - der gør brug af deres fortider i deres mere eller mindre individualiserede og sammenflettede/konfliktuelle livshistorier. Et øget fokus på menneskers erindringsarbejde og dets socio-kulturelle brugsfunktioner Et øget fokus på den erfarede og oplevede tid, de indre tider i et menneske- og samfundsliv (=> socialkonstruktivistisk historiebegreb).

34 Dagens didaktiske udfordring
Her er en didaktisk udfordring, fordi begrebet ’historiebrug’ også er kommet til at stå helt centralt i uddannelsessystemet. I den danske folkeskole 2009: ” Historisk bevidsthed og historiebrug er at anvende vores erfaringer og viden om fortiden til at orientere os i og forstå nutiden og tage bestik af fremtiden. Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed. Det sker ved, at emner og temaer skal lægge op til, at eleverne kan erhverve sig indsigt i, hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er formet af historiske udviklingsprocesser. I undervisningen bruges denne viden som baggrund for, at eleverne reflekterer over deres samtid og handlemuligheder.” I det almene danske gymnasium 2010: ”Centralt i faget er tolkningen af de spor, den historiske proces har efterladt sig, og hvorledes tolkninger af historien bliver brugt. (…) Faget giver eleverne redskaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter dem i stand til at bearbejde og strukturere de mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen.”


Download ppt "På vej fra bindestregshistorie til fagligt nybrud Bernard Eric Jensen"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google