Helhedssyn i socialt arbejde

Præsentationer af emnet: "Helhedssyn i socialt arbejde"— Præsentationens transcript:

1 Helhedssyn i socialt arbejde
TEMADAG Helhedssyn i socialt arbejde

2 Helhedssyn - et begrebs udvikling
Inger Petersen Davis ”Socialrådgivning – teori og metodik” 1964 Direkte arbejdsmetoder: Casework, socialt gruppearbejde, social velfærdsplanlægning Indirekte arbejdsmetoder: Social administration, forskning.

3 Helhedssyn – et begrebs udvikling
Socialreformkommissionens 1. betænkning: Det sociale tryghedssystem – struktur og dagpenge Totalitetssynspunktet: Mennesket i sin totale samfundsmæssige helhed Familiesynspunktet: Mennesket i sit familiære netværk.

4 Helhedssyn – et begrebs udvikling
Ole F. Hermansen: Socialt arbejde i de lokale fællesskaber, 1975 Definition af samfundsarbejde: ”en metode til problemløsning og forandring, hvor problemet for det enkelte individ eller for grupper sættes i relation til lokalsamfundet eller samfundet i stort og til de problemskabende faktorer i samfundet. Dette sker ved inddragelse af eller på initiativ af borgerne og/eller organisationer og/eller den lokale, regionale eller nationale planlægning”

5 Konsensus og konfliktteori
I consensusteorier om samfundet har man følgende mønster: Consensus fører til ensartethed, som fører til ligevægt, som forstyrres af afvigende adfærd og konflikter, som kontrolleres gennem socialisation og social kontrol, som fører til consensus. I konfliktteorier om samfundet har man følgende mønster: Knaphed fører til tvang, som fører til konflikter, som fører til forskellige værdisystemer, som sammen med konflikterne udgør drivkræfter til social forandring, som fører til andre eller nye former for knaphed. (Joachim Israel: Sociologisk Grundbog I, 1973)

6 Minimumshelhedssynet
Socialarbejderen må kunne se klienten og klientens problemer i en samfundsmæssig sammenhæng, førtidig, nutidig og fremtidig. kunne beskrive baggrunden og hermed årsagssammenhænge til sociale problemers forekomst. kunne se klienten som et specielt individ med sit særlige præg. se sig selv som direkte påvirker af klienten ud fra personlig og faglig baggrund (Hillgaard & Keiser: Social (be)handling, 1979)

7 Velfærdsdimensioner At have: de fysiologiske grundbehov
At elske: Behovet for kærlighedsfulde relationer At være: Behovet for udvikling af iboende muligheder (Erik Allardt: Att Ha Att Älska Att Vara – Om välfärd i Norden, 1975)

8 Guldagers advarsler Socialrådgiveren falder i en af de tre hovedgrøfter, hvis hun ikke fokuserer på helheden: Den psykologiserende grøft – hvis hun kun ser individet Samspilsgrøften – hvis hun kun ser på samspillet med familie eller privat netværk Sociologismegrøften – individ og samspil kan forsvinde, hvis alene institutionelle og samfundsmæssige påvirkningsprocesser fokuseres

9 Anerkendelse Anerkendelse er at erkende sig selv i den anden.
I den private sfære skabes den basale selvtillid gennem kærlighedsforholdet. I den retlige sfære skabes selvagtelsen via gensidig anerkendelse af legitime krav om ret og rettigheder. I den solidariske sfære skabes selvværdsættelsen, når mennesket anerkendes både som en del af et fællesskab og som et særligt og unikt individ. (Axel Honneth i Harder 2006)

10 Et mønster i kapitlerne
Ikke ét enkelt helhedssyn Helhedssynet konstrueres som et socialfagligt blik En indbygget og uomgængelig spænding mellem Et handlingsorienteret helhedssyn Et analytisk kritisk refleksivt helhedssyn Den professionelle praksis særlige kendetegn?

11 Model for konstruktion af helhedssyn i socialt arbejde
Harder og Nissen 2011 Perspektiver Teori, viden, erfaringer Samfundsniveau Globalt, nationalt, lokalt Niveauet for organisationer, institutioner og grupper Refleksion Konstruktion af helhedssyn gennem socialfaglig begrundet helheds-orienteret analyse der både rummer kritisk refleksion og er rettet mod handling Integration Magt Den konkrete kontekst for og udførelse af indsatser og handlinger Sociale problemers fremtrædelses-former Individniveau og interpersonelle interaktioner og relationer

12 Et eksempel Refleksion over og praktisk reduktion af kontekst
”Vi snakker nogle gange om, at der jo er to ting, dels forholdet mellem forældre og barn, og så det med at være forældre i verden. Det sidste handler jo om at være et politisk menneske. Men vi bliver nødt til at fokusere på mor-barn-relationen. Det er det, vi kan nå […] Formålet med det, vi gør, det må vi hjælp med at holde fast i og få det konstrueret. Det handler meget om barnet og om at tro på, at det har hjulpet. At barnet ikke bliver skadet, så det ikke har kunnet knytte sig. Der er virkelig klasseforskelle og uretfærdigheder. Og det offentlige kan ikke kompensere for det” (Leder af institution)(Nissen 2011)

13 Modellens forståelse af kompetence
Analyse, kritisk refleksion og handling Teori / praksis Generel viden / specifikke situationer og problemer Evnen til selvstændigt ud fra situationen og det konkrete problem at kunne vælge helhedhedssynets form/udstrækning den konkrete viden og teori Og at kunne omsætte det til hensigtsmæssige handlinger

14 Udfordringer i praksis
Styring, organisering og viden Specialisering Detaljerede forventninger til faglighed, metoder, arbejdets organisering og processer, indsatsmuligheder og –betingelser Mangeartede forventninger til professionelle Forventninger om evidensbaseret praksis og effektivt socialt arbejde Individualisering