Et København i social og etnisk balance Oplæg til Børne- og Ungdomsudvalget fra arbejdsgruppen vedr. ny fordelingspolitik April 2009.

Præsentationer af emnet: "Et København i social og etnisk balance Oplæg til Børne- og Ungdomsudvalget fra arbejdsgruppen vedr. ny fordelingspolitik April 2009."— Præsentationens transcript:

1 Et København i social og etnisk balance Oplæg til Børne- og Ungdomsudvalget fra arbejdsgruppen vedr. ny fordelingspolitik April 2009

2 Byens udgangspunkt Arbejdsgruppen konstaterer:  At fordelingen af danskere og indvandrere/efterkommere i daginstitutioner og især skoler er uhensigtsmæssigt skæv  At fattigdoms- og sociale problemer udgør en yderligere skævvridning  At det kun er på Nørrebro og i Nordvest, hvor andelen af elever med indvandrer-/efterkommerbaggrund umuliggør en hensigtsmæssig fordeling  At byens administrative opdeling (skoledistrikter) sammen med en ureguleret frit-valgsordning medvirker til skævvridningen

3 Skævvridningen rammer både etnisk danske og tosprogede familier Arbejdsgruppen vurderer at kommunal passivitet overfor konsekvenserne af boligsituationen og frit- valgsordninger har medført:  At især ressourcestærke etnisk danske forældre har fravalgt den lokale folkeskole  At tosprogede medborgere må opleve sig selv som ”dem de andre ikke vil lege med”

4 Fordelingspolitisk udgangspunkt  Alle skoler må bidrage til arbejdet med at modvirke social og etnisk segregering  Ingen skoler med over 40% tosprogede, ingen skoler med under 20% tosprogede  I områder med kraftigt fattigdomspræg og dårlig social sammenhængskraft må andelen af tosprogede på de lokale skoler kun udgøre 1/3  Fordelingspolitikken omfatter alle grupper: Etnisk danske, tosprogede, ressourcestærke og ressourcesvage  Fordelingspolitikken bør implementeres i faser, men med fastholdelse af målet

5 Heldagsskolernes rolle i fordelingspolitikken Arbejdsgruppen bakker op omkring heldagsskoleforsøget og er herudover splittet mellem to synspunkter:  Hvis blandede skoler er vejen frem, gælder det også for heldagsskolernes børn  Lad forsøget køre i hele forsøgsperioden Der knytter sig forskellige problematikker (geografi, distriktsopbygning, fravalg) til de tre heldagsskoler, hvilket kalder på forskellige løsninger

6 Fordelingsmodeller 1 Arbejdsgruppen mener  At der skal arbejdes med et bredt spektrum af fordelingsmodeller, som supplerer og understøtter hinanden  At flest mulige børn bør gå i skole i lokalområdet  Et flertal i arbejdsgruppen mener, at henvisningsmuligheden for børn med sproglige problemer må anvendes nogle steder i byen

7 Fordelingsmodeller 2 Et flertal i arbejdsgruppen finder det ønskværdigt og fagligt begrundet, at henvisningsmuligheden anvendes for alle børn med sproglige problemer – uanset etnicitet og modersmål

8 Fordelingsmodeller 3 Daginstitutionernes rolle:  Fordelingspolitikken bør starte i dagtilbud som en bydækkende ordning  Der bør arbejdes med distrikter for dagtilbud, som understøtter ’landsby-tanken’ med tæt sammenhæng mellem den lokale skole og de lokale daginstitutioner  Forvaltningen må sikre, at ansatte i dagtilbud kender til den kommunale fordelingspolitik og aktivt understøtter den i deres rådgivning til forældrene

9 Fordelingsmodeller 4 Et flertal i arbejdsgruppen finder, at alle de af forvaltningen beskrevne fordelingsmodeller er værd at arbejde videre med (i prioriteret rækkefølge):  Henvisning af alle sprogsvage skolestartere og skoleskiftere uanset modersmål (kræver dispensation, muligvis lovændring)  Henvisning af tosprogede skolestartere, skoleskiftere og udslusede m-klasse elever, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 8 Dette skal gøres på et ordentligt grundlag, som et kræver et sprogvurderingssystem med kvalitet.

10 Fordelingsmodeller 5  Justering af skoledistrikter/ kapacitetstilpasning med henblik på etnisk og social balance – også på tværs af bydelene. Skoleledere og forvaltning samarbejder om forslag til distriktsændringer  Fælles grunddistrikt for naboskoler med forskellig tosprogsprocent – dog kun for skoler, der samlet set har under 40% tosprogede.  Overbygnings-/ basisskoler for en gruppe nærtliggende skoler med forskellig tosprogsprocent i de populære bydele  Kvalitets- og PR-indsats for at tiltrække lokalområdets ressourcestærke forældre

11 Fordelingsmodeller 6 Arbejdsgruppen peger endvidere på:  Udvidelse af den frivillige københavnermodel som supplement til henvisningsmodellen, så alle skoler har mellem 20 og 40 % tosprogede. Det er gavnligt, at tosprogsgruppen på fx Østerbroskoler ikke kun består af de allersvageste, henviste elever  Revurdering af placeringen af 10. klasse-miljøer  Rinkeby-modellen, hvor en skole får beføjelser til at være det samlende midtpunkt for et segregeret lokalområdes arbejde med børn og unge: sprogstimulering, undervisning, fritid, sport, kultur….  Privatskole med tilhørende pasning er billigere end folkeskole med fritidshjemsplads - privatskolernes statstilskud bør sænkes – kontakt til Folketinget

12 De svære dilemmaer Arbejdsgruppen vurderer, at der er skoler i København, der ikke kan opnå en mere afbalanceret elevsammensætning uden særdeles drastiske tiltag i kombination:  Omlægning af grunddistriktet  Helt nyt koncept for skolen – fx profilskole Eller  Skolesammenlægning  Nedlæggelse Skoler, der ikke kan tiltrække 2 fulde spor, lukkes eller omdannes til profilskoler

13 Pædagogisk kvalitet En øget regulering af det frie skolevalg kræver, at alle skoler tager ansvar for at ”levere varen”:  Skoler, der skal tiltrække flere ressourcestærke familier må udarbejde en strategi for sin kvalitetsudvikling og markedsføring overfor denne gruppe  Skoler, der skal modtage tosprogede elever, må udarbejde en strategi for sin og forældregruppens accept af opgaven og sin kompetenceopbygning vedr. undervisning af tosprogede elever. Modtagerskolerne skal tilknyttes ressourcepersoner som integrationsvejledere, 2-sprogede lærere. Skolerne skal prioritere ressourcer til SSP. Forvaltningen må i højere grad tage ansvar for at følge op på de enkelte skolers kvalitet og resultater

14 De fysiske rammers betydning Gode fysiske rammer er en menneskeret og fremmer et godt læringsmiljø for børn og ansatte – dog er arbejdsgruppen opmærksom på, at gode fysiske rammer ikke i sig selv har afgørende betydning for forældrenes skolevalg

15 Kapacitetsudfordringen Arbejdsgruppen peger på flg. muligheder:  Udbygning af kapaciteten på Østerbro, Indre By samt Vanløse – den ekstra kapacitet afsættes til integrationsopgaven  Forsøgsvis fælles anvendelse af skolers og fritidsinstitutioners lokaler, der hvor fritidsinstitutionen fysisk er placeret på skolen  Omlægning af distrikter med tilførsel af roder fra meget søgte skoler til mindre søgte skoler  Søskendekriteriet fastholdes kun op til 6. klasse

16 Boligpolitikken Arbejdsgruppen vurderer at den nuværende boligpolitik ikke rykker på andelen af tosprogede – og dermed ikke bidrager til en løsning af den del af fordelingsudfordringen Arbejdsgruppen foreslår at kommunalt ansatte får fortrinsret og huslejenedsættelser hvis de flytter ind i ghettoiserede boligområder