Den succesfulde luskers grundregler I

Præsentationer af emnet: "Den succesfulde luskers grundregler I"— Præsentationens transcript:

1 Den succesfulde luskers grundregler I
Koncentrer dig: Luk alt andet ude, fokuser på fuglene (som var der tale om ”jagt”) Find læsiden og/eller solsiden: Her er insekterne og fuglene Giv dig tid: Sæt dig ned og se hvad der kommer frem (der gemmer sig ofte meget mere end forventet i en beplantning)

2 Den succesfulde luskers grundregler II
Kig ALT igennem, for at få en positiv bestemmelse Vær systematisk: Check alle krat, optimér dækningsgraden Morgen (og til dels aften) er bedste tidspunkter: Her er fuglene mest aktive Eksempler: Kasper Thorups genfund af Rubinnattergal på ChrØ (lignede en Rødhals) Fuglekongefuttog: Pludselig er fuglekongesangeren imellem, selvom man ikke tror på det

3 ”Pishing” - Hvad er det? At lave bestemte lyde for at lokke fuglene til Stammer fra USA, hvor småfuglearterne reagerer meget kraftigt på ”pishing” Kom til Danmark i 1996 efter at SEK, KT og TEO, havde oplevet det på Cape May, USA Bliver ofte – og fejlagtigt - udtalt og stavet ”pitching” (et amerikansk baseball-udtryk)

4 De tre grundvarianter Pisschh (advarsel)
Fuglens eget kald (en konkurrent) Muse-/dyrelyde (et såret bytte?) Det er forskelligt, hvilke artsgrupper, der reagerer på de forskellige varianter

5 Hvilken situation? Optimalt: At være rimelig tæt på fuglen, uden at den selv har set en. ”Bestemmelsevinduet”: Det øjeblik, hvor fuglen eksponerer sig (jf. dyr i Afrika) Er man allerede spottet: Glem pishing og forsøg at andre metoder (fx vente) Dog forskelligt fra art til art Vi har IKKE amerikanske tilstande i DK

6 Hvilke arter/artsgrupper?
Småfugle, der er flokfugle og lever i skove (i Europa: finker, mejser). Småfugle der lever i skove, i rør eller i tæt krat nær jorden. Konklusion: Fugle der lever skjult, og som må eksponere sig for at få overblik Dog individuelle forskelle i temperament fra art til art inden for hver artsgruppe.

7 Reagerer som regel Mejser, finker: Stort set alle
Jorddroslerne: Rødhals, Nattergal, Blåhals, Rødstjert (Blåstjert, Rubinnattergal?) ”Acro´er og Locustellaer”: Rørsanger, sivsanger, græshoppesanger Gærdesmutte, Jernspurv Gransanger, Rødt. Fuglekonge, Lille Fluesnapper

8 Reagerer nogle gange Sylviasangere. Tornsanger mest påvirkelig, Gærdes og Hvidskægget sløvere/ligeglade. Phyller: Skovsanger mest, løvsanger mindre (mest påvirkelig ved ”eget kald”) Vingebånd: Hvidbrynet mest, Fuglekongesanger mindre, Lundsanger, Brun ok (Schwartz og Nords?) Fuglekonge (sløve), Fluesnappere, Irisker

9 Reagerer (som regel) ikke
Pibere, Vipstjerter, Stenpikkere Drosler Spurve, Værlinger (nogle gør dog) Typisk åbenlandsarter = arter, der lever højt og/eller veleksponeret

10 Find dit eget vingebånd!
Følg luskerens grundregler (fokuser, giv tid, check alt, vær systematisk, pish) Biotop: løvkrat/lunde, start i sol- og/eller læsiden Kig ALLE fuglekongerne igennem: Der er som regel flere, end man tror Vingebånd er hurtige = Træk hurtigt!

11 Hvad skal jeg kigge efter?
Kig efter fuglekongestore fugle med hvid mave (bedste tip også ift. Grans). Kig efter fugle, der bevæger sig hurtigere og mere adræt end fuglekongerne Hold ørerne åbne – gå efter kaldet (men måske kun 1 af 5, man opdager på kaldet) Kig efter dragtkendetegn: Øjenbrynsstribe, vingebånd, hvid underside