Fællesskab og identitet i overgangen til indskolingen

Præsentationer af emnet: "Fællesskab og identitet i overgangen til indskolingen"— Præsentationens transcript:

1 Fællesskab og identitet i overgangen til indskolingen
Ditte Winther-Lindqvist Adjunkt ved DPU, Aarhus universitet

2 Foredragets indhold Introduktion
Social identitet og fællesskaber i børnehaven Det lille og det store lokale fællesskab Overgangen Casen om Adrian og Jannik Projekter og attraktive fællesskaber Storebørnsgruppen – en udfordring for fællesskabet i børnehaven Alsidig personlig udvikling og trivsel

3 Hvad er social identitet?
”Den del af selvopfattelsen der kommer fra tilhøret af en bestemt gruppe og den personlige vurdering af tilhøret”

4 Horisontale og vertikale relationer
Barn-barn relationen = ligebyrdigt forhold (horisontalt) Barn-voksen relationen = ulige forhold (vertikal relation) Tegner et forenklet billede – da barn-barn relationer ikke altid er ligebyrdige i jævnaldrende fællesskaber

5 Den sociale identitets spørgsmål
Hvem er jeg i denne gruppe? Hvor hører jeg til i fællesskabet? Hvem skal jeg blive? social identitet forhandles i samspillet omkring aktiviteter i hverdagens skole/børnehaveliv

6 identitetsprocessen Den sociale identitet skabes i jævnaldrende fællesskaber når børnene identificerer hinanden og bliver identificeret af selv og andre. ”Du spiller dårlig fodbold” ”Jeg er mere sådan spejder” ”Hun vil altid bestemme over os”

7 identitet og fællesskab
Den sociale identitet handler om følelsen af at være en del af et bestemt fællesskab og den personlige og kulturelle vurdering af placeringen i det fællesskab Vi identificerer os med de fællesskaber vi tilhører eller gerne vil være en del af Social identitet er derfor både indre og ydre

8 Venskaber vs. fællesskaber
Mottoet: Alle børn skal have mindst én ven Jeg ønsker mig at mottoet lyder: Alle har ret til at være i et inklusivt fællesskab, som alle har ansvar for at skabe

9 To slags fællesskab Det lille fællesskab = (eksklusivt fællesskab)
Det store fællesskab = (inklusivt fællesskab)

10 Både det lille og det store fællesskab
Det store fællesskab skaber rammen, miljøet og kulturen for det lille fællesskab Det lille fællesskab er en base for udveksling af personlig intimitet og tætte relationer De to slags fællesskab må ikke udelukke hinanden!

11 Det lille fællesskab ekskluderer
Eva 4 år: Hvad skal I? Mikkel 5 år: Vi skal på trafik-legeplads og lære om trafikken Eva: Juhu… Mikkel: Men det er kun for storebørnsgruppen Eva: Øv, det er kun dem i storebørnsgruppen der har det sjovt i børnehaven

12 Undersøgelsen Deltager observation (motiveret etnografi)
Primært observationer, sekundært interviews 4 mdr. i børnehaven og 3 mdr. i skolen

13 Det sociale liv i børnehaven
Et hierarkisk fællesskab I børnegruppen Alder og køn Primære aktiviteter : selvorganisering, fantasileg, fodboldspil, Forskel på venner, bedstevenner og kammerater (ZPA) Zonen for opfordret handling = leg og eget initiativ Frivillighed I fællesskab

14 Leg som primær projekt I børnehaven
I legen forhandles social identitet Når gruppen etableres (hvem må være med?) Når roller fordeles (hvem skal være hvem?) Centrum-nære og perifære positioner Instruktørens position Leg som fælles projekt Leg som zonen for opfordret handling I børnehaven

15 Leg som rum for alsidige erfaringer
Børnene har ikke lige adgang til lege og legegrupper . Venskaber giver adgangen. Socialt hierarki (alder, køn og popularitet) Børnene er opmærksomme på hierarkiet og hvor de selv hører til i det Adgang til forskellige legegrupper giver adgang til forskellige erfaringer med den sociale identitet Alsidige erfaringer er godt!

16 Institutionelle overgange
I overgange er vi midt imellem at være og at blive Institutionelle overgange skaber forandringer i den sociale identitet (fra børnehavebarn til elev) Hvordan håndterer børnene overgangen? Hvad er de optaget af i forbindelse med overgangen?

17 Undersøgelsen af sociale identiteter i overgangen
Orientering =Hvad interesserer barnet? Projekter/aktivitet =Hvad laver barnet? Venskaber og status= Hvor hører barnet til i fællesskabet? Handle evne = har barnet indflydelse på sine deltagelsesmuligheder?

18 social identitet i overgange

19 Forberedelsesfasens opgaver
Positionering Afrunding Informationsindsamling Hvad skal man kunne og hvordan skal man være i skolen? Hvad går skolen ud på? Hvordan vil jeg passe ind og høre til? Undersøges og diskuteres i venskaber og med pædagogerne Redskab: snak og leg om skolen, besøg på en skole/SFO, identifikation af børnene i forhold til hvordan de vil passe ind i skolen Sige farvel og gøre status Hvordan har det været at gå i børnehave for mig? Hvad kommer jeg til at savne? Glæder jeg mig til skolen? Hvem skal jeg følges med? Skal vi altid være venner? Redskab: Ritualiseres i de sidste uger - kulminerer med sidste dag i børnehaven. Kuffert eller personlig bog. Rød løber og stor festlighed

20 Adrians historie i børnehaven
Case 1 Adrians historie i børnehaven Ingen fælles projekter (lege-aktiviteter) Uønsket og ignoreret af drengene I periferien af fællesskabet hos pigerne

21 Intet fælles projekt Adrian: ”I kan bestemme hvad vi kan lave…Hvad skal vi lave”? Signe og Pia tager et puslespil frem som de lægger sammen, og de andre er arbejdsløse. Adrian: ”Er I sikre på I vil lægge puslespil”? (skeptisk). De nikker. Adrian: ”Skal vi ikke lave noget andet”? De ryster på hovedet og han vender sig mod noget andet

22 I periferien og uønsket
Ditte: Hvad er der? Er du ikke med mere? Adrian: Frede, sagde bare at jeg var dårlig til fodbold. At jeg spiller dårligt. Ditte: Nå, hvad sagde du så? Adrian: Jeg sagde han skulle stoppe med at sige det. Ditte: Og nu har du ikke lyst til at være med mere? Han nikker. Katrine (pædagogen) kalder på ham. Adrian: Nej jeg er ikke med! Ditte: Men man kan jo godt være med selvom der er en der har sagt at man spiller dårligt. Adrian: Jeg hader bare Frederik nu. Ditte: Det var også tarveligt. Adrian: Ja, og jeg bliver hentet kl. 14, er der lang tid til det? Ditte: Nej, det er om en halv time. Adrian: ser lettet ud og vender sin ryg mod spillet. Han venter på at blive hentet.

23 Adrians sociale identitet i børnehaven
I periferien af drengefællesskabet og på kanten af venskabsgruppen med pigerne har Adrian svært ved at finde ind i lege, og han virker til sidst heller ikke opsat på at det skal ske. Han brænder for at løse opgaver og arbejde seriøst. Han skaber projekter for sig selv eller springer på de aktiviteter de voksne laver. Han venter på at komme i skole.

24 Forberedelse til skolen
Ditte: Nu skal I jo snart i skole Adrian: Ja, vi skal jo gå i skolen i mange år, Ditte: Skal man i skole hver dag? Adrian (tænker): Ja. Oliver: Men ikke hver dag, man har også nogle gange week-end Adrian: Ja. Ja, jeg ved det jeg ved det. Jeg tænker på alt. Ditte: Tror du det bliver sjovt at komme i skole? Oliver: Næh. Jeg tror det bliver aldeles dårligt og uden min ven Emil (som er et år yngre). Ditte: Ja. Oliver: Fordi man ikke kan lege udenfor og svinge sig i grene og man kan ikke stå på scate-board mere. Adrian: Så kan jeg også sige hej til min storebror. Ditte: Hvor er han. Adrian: Han går på skolen, han går i 2’eren.

25 forberedelse Børnene samler information om skolen og tænker sig selv frem som deltagere i skolelivet = positionering Adrian er optaget af at han skal lære noget og glæder sig til det (hans primære motiv). Han tænker at hans storebror vil være en hjælp for ham (et fællesskab). Forberedelsen er derfor personlig med en forankring i det sociale (relationer og fællesskaber).

26 De voksne forbereder børnene
I næsten alle børnehaver er der en storebørnsgruppe Fokus er på selv-hjulpenhed og skoleforberende aktiviteter De voksne bruger skolen til at motivere børnene: ”Tag selv din flyverdragt på…I skolen er der ingen til at hjælpe dig med det”.

27 De voksne identificerer børnene som egnede/mindre egnede til skolen
Adrian og Mark sidder og tegner ved bordet sammen med pædagogen Mia. Alle børn skal lave en tegning til Liva som har fødselsdag. Adrian koncentrerer sig og arbejder med det. Mia: Det er rigtig flot Adrian. Mark: Jeg er færdig (rejser sig op). Mia: Men Mark du er jo lige kommet! Når du starter i skolen kan du ikke bare lade være når du ikke gider mere… tegn noget mere …. Mark: (tager tuschen og tegner 10 sekunder mere uden at sætte sig) Nu er den færdig! Mia: Mark, I skolen er der ikke noget der hedder at man ikke gider mere! (sukker) Ok, det må vi så nøjes med.

28 Mange kilder til forberedelse
Skoleforberedelsen sker dialogisk Mellem børnene indbyrdes Mellem børn og pædagoger Mellem pædagoger og forældre Mellem børn og forældre Mellem børn og de kulturelle ressourcer (film og bøger og andre kulturelle fortællinger om hvad skolen er og hvad man kan forvente sig som elev i skolen)

29 Case 2 Janniks historie i børnehaven I centrum af drengefællesskabet:
Kongen af fodboldbanen – fælles projekt Mange bedstevenner

30 Solcreme-kæl (observationsnoter)
Ditte: Hvem bestemmer her i børnehaven? Oscar: Det gør de voksne. Ditte: Er der nogen af børnene der bestemmer noget? Oscar: Ja, Jannik han er ligesom kongen af legepladsen. Ditte: ja. Sig mig, har I fået solcreme på? Oscar: Næ, men jeg har noget jeg kan hente. De andre vil også have solcreme på.

31 Nicklas: Ellers bliver man brændt.
Drengene spiller lidt videre. Lige nu er det 3 mod 1. Anders: drikkepause! Frederik spørger Jannik: hvor syns du det gør mest ondt (at spille), på sporteren eller her? Jannik: Her! Oscar: Solcreme! Frederik:, hvaffor nogen er dine venner, Jannik? Jannik: Oscar og Frede og ja, alle! De siger alle at de er hinandens venner. Vi begynder at smøre solcreme på.

32 Julius: Nicklas kærester det er Laura, Kamma og Cecilie (de griner).
Drengene bliver glade og rolige af at smøre solcreme på. Nicklas spørger Phillip: Hvem er dine venner: Jannik, Oscar, Hans og Anders Nicklas: hvem mere? Hvad med Emil? Også ham. Nicklas: Hvad med dig selv? Og mig selv (de griner). Hvem vil se mine underhylere, råber Nicklas. Ditte: I skal passe på munden og øjnene. Drengene smører hinanden i ansigtet, forsigtigt og med let hånd. Så trækker de cremen ud over hinandens ben og lår. Jannik: Frederik vil du give mig lidt solcreme på? Oscar deler gavmildt ud af sin creme.

33 Jannik: Det lugter godt og de snuser ind – og dufter til hinanden.
Phillip: Jeg har ikke fået noget på, jeg venter bare lige til de andre har fået på. Phillip jeg gør det, bare kom her. Jeg har det i hovedet. Phillip du er rigtig god til det der med solcreme. Det er dejligt at få noget på. Jeg har fået lidt i håret. Jannik gør sig umage for at lægge solcreme lige under øjet på Anders. Lige mellem læberne og næsen. Ditte: I giver hinanden det på, på nogle sjove steder. I skal da putte det på næsen, griner jeg. Snart er hele kroppen inddraget. Jeg skal også have noget her på halsen. Alle de beskidte ben fuld af skrab og rifter, bliver cremet ind. Op med armene! Tag op i shortsne instruerer drengene. Ditte: Nu er I virkelig bare solklar! Anders: Nu er vi helt klistrede. De klistrer til hinanden og griner. Så genoptager de fodboldspillet.

34 Janniks forberedelse Jannik sidder I sofaen med en bog da Oscar kommer og spørger: Kommer du ikke ud og spiller fodbold? Jannik: Jo, jeg kommer når jeg er færdig med at læse denne her bog. Jeg sætter mig hos ham. Det er en stave-pegebog. Han udtaler hver ord tydeligt og nøjagtigt når han peger på det. Så spørger han mig hvis han er i tvivl om et ord. Han sidder længe og koncentrerer sig om bogen. Jannik: Jeg kan min fars telefonnummer –så siger han det. Jeg skal i skole på fredag. Ditte: Nej, først efter sommerferien. Jannik: Nej vi skal besøge skolen og de vil vise os rundt og alt muligt. Det er derfor jeg øver mig i at læse. Han gør det færdigt og løber ud for at spille fodbold.

35 Forberedelse som positionering gennem venskaber
Fodbolddrengene er blevet delt op i 2 klasserum, 0a og 0b efter sommerferien. Jannik siger: Det er synd for Frederik han skal gå i den anden klasse. Oscar: Jamen vi to skal gå i den samme. Jannik: Vi vil altid være venner også i skolen. Også med Frede.

36 Afrunding Begge drenge opfattes som skoleparate.
Adrian venter og keder sig. Jannik er dybt optaget af sit børnehaveliv Deres afsæt ind i skolen er helt forskelligt: Adrian er udenfor fællesskabet og optaget af at lære. Jannik er i toppen af fællesskabet optaget af fodbold. De glæder sig begge til skolelivet og er glade for deres bog om tiden i børnehaven med billeder og tegninger og anekdoter. Adrian er mere end klar til farvel og Jannik er klar fordi han er sikker på at hans venskaber følger med.

37 Vi ved om overgangen til skolen:
De første måneder er afgørende for en god integration Venskaber og følelsen af at høre til er afgørende for positiv tilpasning Sociale forventninger fra børnehaven trækkes med ind i skolen Samarbejde mellem børnehave, forældre og skole står centralt for en god overgang

38 Primære aktiviteter i skolen
I børnehaven er legen primær (ZPA) I skolen er læring primær (ZPA) (sang/rim/remser, maling, tegning, opgaver, højtlæsning) Legen foregår på nye betingelser :(enten inde eller ude, I tidsbegrænset perioder) Frem for frivillighed I fællesskab handler skolen om Samarbejdsvillighed I fællesskab.

39 Venskaber i skolen I starten bruges der tid på at hjælpe børn ind i det nye klassefællesskab i børnehaveklassen og der er opmærksomhed på venskaber. Der er færre voksne – og de har primært læring og skoledisciplin på programmet. Det sociale foregår primært i frikvarter hvor de voksne ikke er så meget til stede. Det sociale er ikke det primære i skolen.

40 At håndtere overgangen
Nye kammerater, nye voksne, nye aktiviteter, nye forventninger, nye fysiske rammer og nye mål = nye sociale identiteter -> krise De fleste børn forstærker deres personlige deltagelsesmåder og “holder fast” i sig selv i overgangen. De generte bliver endnu mere generte osv.

41 social identitet i overgange

42 Aktualitetsfasen Selv-præsentation Børnene skal præsentere sig selv for hinanden og læreren i deres nye sociale identiteter som elever. Via de nye opgaver (at hente mælk, at være duks, at række hånden op, at kunne svare når læreren spørger, at lege på nye præmisser på afmålte tidspunkter). Indgå i nye jævnaldrende relationer og der er krav om nye venskaber. (dis)Integration Integration = Barnet trives med sin nye sociale identitet og status. finder sig til rette i de opgaver og relationer der tilbydes i 0 klasse. Barnet velkommer de opfattelser læreren og de andre i klassen har af ham/hende Disintegration: Barnet mistrives med de nye opgaver og sin sociale status og bekæmper de identifikationer de jævnaldrende og læreren laver af ham/hende

43 Adrians aktualisering i skolen
SELV-PRÆSENTATION Deltager aktivt og beredvilligt i arbejdet Får masser ros for sit arbejde og laver ”lektier” derhjemme. Har stadig ingen bedstevenner, men er glad for læreren og storebror INTEGRATION Befinder sig godt med sin identitet som elev og gør hvad han kan for at leve op til at være en god elev. Eneste problem: når han ind i mellem ikke kan svare. Udmattet.

44 trivselssamtalen Adrian tegner glade smileys til alle spørgsmål om trivsel i skolen. Kun lige mund til sang og frikvarter Læreren er lidt bekymret for at han ikke har nogle venner – men Adrian er ikke bekymret.

45 Janniks aktualisering i skolen
SELV-PRÆSENTATION INGEN fodbold Svært ved at finde ind i andre lege-aktiviteter Keder sig hurtigt med skoleaktiviteterne Ser at vennerne får nye venner, uden at han selv formår at få det Får kritik af lærerne DISINTEGRATION Efter 6 uger græder han om morgenen og vil ikke i skole. Gemmer sig i frikvarteret Hænger dovent ind over bordet Er sur på lærerne og føler sig misforstået

46 trivselssamtalen Læreren spørger Jannik: Kan du lide skolen?
Jannik: Tegner sur mund. Keder sig og kan ikke lide at synge og rime Er der noget du savner fra børnehaven? Jannik: (Tøver). Mine venner. Læreren: Jamen du har da venner? Jannik: Mhmm.

47 Børnene forsøger at sikre:
At høre til med positive sociale identiteter Gennem venskaber og ved at indtage og skabe positioner der defineres som passende i fællesskabet Udvide handle evne = at være med til at definere hvad fællesskabet skal være, hvilke værdier det skal følge og hvilken position selv og andre skal have i det

48 konklusion Alsidige erfaringer med sig selv som deltager i forskellige positioner er godt!

49 opsamling Social identitet handler om:
Mulighed for at deltage i fællesskabet via Aktiviteter (leg, læring) Projekter (f.eks. Fodbold) Venskabsgrupper og social status: Er jeg vellidt og hvad er jeg vellidt for? Passer jeg ind? (leg I børnehaven, læring I skolen)

50 Opsamling Social identitet handler om at høre til
To former for fællesskab Sociale identiteter ændrer sig i overgangen: Nye relationer, nye aktiviteter, nye mål og krav Det er både det store og det lille fællesskab børnene har på spil i overgangen