Recoveryorientering i socialpsykiatrien i

Præsentationer af emnet: "Recoveryorientering i socialpsykiatrien i"— Præsentationens transcript:

1 Recoveryorientering i socialpsykiatrien i
Århus Kommune Recoverykoordinator Marianne Cohen

2 Disposition Socialpsykiatrien i Århus Kommune
Hvad er recoveryorientering Historien Strategien Udfordringer Hvad går godt? Perspektiver

3 Århus Kommune

4 Tilbud i socialpsykiatrien
Århus Kommune Indbyggere Døgn- og botilbud 83 Bostøtte 1.165 Akut og opsøgende (år) 593 Dagtilbud 393 Væresteder 464 Undervisning 450 Medarbejdere 535

5 Århus Kommunes overordnede mål for socialpsykiatrien
“Indsatsen over for mennesker med en sindslidelse skal opleves sammenhængende, helheds-orienteret, og den skal understøtte mulighederne for, at personen og dennes familie kan leve en selvstændig tilværelse på egne præmisser med vægt på livskvalitet.” (Århus Byråd)

6 Begrebet recovery Recovery beskriver en oplevet proces:
Recovery handler ikke om helbredelse eller om at vende tilbage til, men snarere om at komme videre: ”Det er en proces hen i mod et nyt selvbillede, et jeg som ikke er fuldstændig underkastet af sygdommen /misbruget” (J.S. Strauss 1989) Recovery beskriver en oplevet proces: ”Recovery er en dybt personlig og unik proces, der ændrer ens attitude, værdier, følelser, mål, færdigheder og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv på trods af eventuelle begrænsninger forårsaget af sygdommen /misbruget. Recovery betyder udvikling af ny mening og formål i ens eget liv” (W. Anthony 1993)

7 Fænomenet recovery Alle har en mulighed for at komme sig
Det er aldrig for sent at komme sig Folk kommer sig i alle kulturer Folk har kommet sig til alle tider Der er sket et skift fra et kronicitetsparadigme til ”episodisk forstyrrelse” (Harrison et al 2001)

8 Tilgangen recovery Er et styrende perspektiv i indsatsen
Er ikke en model eller en metode, men indeholder principper og bud på standarder Understøtter og genopbygger de værdier og faktorer, der er essentielle i recovery-processen

9 Vigtige faktorer for at komme sig
Håb Social inklusion Empowerment Partnerskab Sociale netværk og engagement Kompetencer

10 Historien 1997: Farkas besøger Århus amt
1998: Præsentation af evidens i Canada 2000: Verdenskongres i Paris 2000: Leif Gjørtz indgår aftale med SM 2002: Århus amt starter recoveryprojekt 2003: CSU etableres i kommunen 2004: CARE konference Pragh 2004 – 06: Møder ml. CARE folk og Kommune 2005: Årsmøde med besøg af Farkas

11 Historien 2006: Etablering af Recoverysekretariatet
2006: Litteraturstudier og interviews 2006: Udkast til masterplan 2007: Hørings- og debatfase 2007: Konsensuskonference 2007: 1. udgave Masterplan 2007: CARe instruktør udd. starter 2007: Forberedelse af øvrige tiltag

12 Baggrund for recovery-orientering
Masterplan for en styrket recovery-orientering Virksomhedsplan for Socialforvaltningen De fælles værdier for socialpsykiatrien Regeringens handlingsplan WHO ”Mental Health Declaration for Europe” Lokalt Nationalt Internationalt

13 Masterplan

14 Mål i Masterplanen At brugernes indflydelse styrkes på alle niveauer
At brugerne støttes til at udvikle egne brugbare løsninger og strategier At brugerne og de nære pårørende støttes til at bevare kontakt At brugerne og de nære pårørende støttes til at genopbygge brudte kontakter At brugerne får adgang til uddannelse og arbejde og støtte til at bevare et job At brugerne får adgang til civilsamfundets tilbud og støtte til at blive ligeværdige medborgere At brugerne oplever sammenhæng og kontinuitet i alle indsatser At brugerne mødes af kompetente medarbejdere, der arbejder med udgangspunkt i vidensbaserede metoder og processer

15 Brugere – empowerment og brugerindflydelse
Anbefalinger: Der oprettes og understøttes brugerstyrede selvhjælpsgrupper i alle dele af socialpsykiatrien, herunder udbredelse af stemmehører-grupper til alle lokalpsykiatrier Der iværksættes fælles lærings- og udviklingsprocesser for brugere og medarbejdere Brugere deltager i tilrettelæggelse, implementering og evaluering af psykiatriens tilbud

16 Implementering fra 2008

17 Kvalitetscirklen

18

19 Kompetenceudvikling &
Implementering Udvikling af praksis Kompetenceudvikling & Vidensdeling Evaluering af nuværende praksis Status & spredningsstrategi Implementering af ny praksis Afprøvning af ny praksis CARe-instruktører Fælles standarder Chef- og lederseminar Gennembruds -Vejledere Læringsseminarer foregangsprojekter / gennembrudsmetoden

20 recoveryorienterede psykosociale rehabiliteringsindsats
Standarder for den vidensbaserede og recoveryorienterede psykosociale rehabiliteringsindsats November 2007 evalueres maj 2008

21 Uddannelsesorganisering CARe
Workshop for ledere Ledere Vejledere Konsulenter Basisuddannelse I CARe Instruktører Medarbejdere instruktøruddannelse i CARe Uddannelsesorganisering CARe Medarbejdere

22 Rehabiliteringsfaser og dimensioner (Wilken &Hollander 2005)
Partnerskabsdimension – stabilisere og reorientere Tilknytning og orienteringsfasen Udredningsfasen Målsætningsfasen Planlægningsfasen Handlingsdimensionen- reintegrere og stabilisere 5) Implementeringsfasen 6) Måle- og evalueringsfasen Tidsdimensionen

23 Eksempler på redskaber i CARe
I forhold til brugere Træning i daglig livsførelse Håndtering af psykiske symptomer Udvikling af sociale kompetencer Psykoterapi/edukation, opsøgende psykoseteams, personlig rådgivning og støtte mm. Kriseplan, Early Warning Signs Plan, stemmehøregrupper, plan for håndtering af antipsykotisk medicin, ACT mm. Social Network Development Plan mm. I forhold til brugeres netværk Samarbejde med pårørende Opbygning af sociale relationer Inddrage frivillige Psykosocial familierådgivning og familieintervention, døgnåbent rådgivnings- og interventionstilbud til pårørende i tilfælde af krisesituationer, tilbud som er planlagt, administreret og hvis daglige drift er kørt af pårørende, ansatte med pårørendebaggrund i tilbud mm. Netværksgrupper, ”buddy”support m.m. Støtte frivilligt rehabiliteringsarbejde samt bruger- og pårørende initiativer mm. I forhold til brugeres netværk og i samfundet Reintegration på arbejdsmarkedet Reintegration i uddannelsessystemet Deltagelse i aktiviteter og fritidstilbud Arbejdsprøvning, flexjob, skånejobs, Individual Placement and Support (IPS) UCLA Community Re-entry module, Supported Education mm. UCLA Recreation for Leisure Module

24 Virkningsevaluering Tager udgangspunkt i hvordan en indsats virker.
Hvad er det der virker – for hvem – hvornår – og under hvilke betingelser. Der evalueres både proces og effekt. Trin for trin gennemgang af processen, om alle elementer havde den forventede effekt Fokus er at teste forestillinger om hvordan indsats og effekt hænger sammen

25 Programteori Det vi ofte vil vide er:
Hvad virker for hvem og under hvilke betingelser? Indsatsen skal beskrives Vi skal kende målgruppen Vi skal kende omverdenen og hvordan den virker ind Indsatsen = det man faktisk gør

26 Foregangsprojekter – Gennembrudsmetoden
PDSA-cirklen STUDY ACT PLAN DO Hvilke justeringer er nødvendige Næste PDSA cirkel Analyse af data Sammenligne data m. forventninger Erfaringer Gennemføre testen Dokumentere testen herunder også proble-mer og uforudsete hændelser Hvad skete der? Formål og forventninger Hypotese Hvem, hvad, hvor hvornår? Plan for dataindsamling

27 Organisering: Kvalificering af CARe-uddannelse, foregangsprojekter & selvevalueringer
Lokalt Fagligt Råd Styregruppe

28 Etablering af Baseline
Nov. 2007 Juni 2009 Dec. 2007 Juni. 2009 Etablering af Baseline CARe Selvevaluering Foregangs-projekter Uddannelse af 17 instruktører Brugere Netværk Arbejdsmarked Civilsamfund Medarbejdere Brugere Netværk Arbejdsmarked Civilsamfund Medarbejdere Uddannelse af medarbejdere Delrapport Delrapport Delrapport Efter-måling Samlet rapport

29 Udfordringer Strukturreform har taget tid Ejerskab kommer kun langsomt
Socialpsykiatriens tilbud er forskellige Top-down proces vendes nu til bottum-up Tidspres for medarbejderne Forskellige holdninger til dokumentation Skabe tryghed ift. vidensdeling

30 Hvad går godt? Visionen er tydelig Ejerskabet stiger
Organiseringen har understøttet processen Begyndende vidensdeling i organisationen Begyndende dokumentation Klar finansiering

31 Perspektivering Sikring af fortsat engagement
Fortsat inddragelse af brugere og pårørende Opbygning af elektronisk værktøjskasse Opkvalificering af nye medarbejdere Udvikling af kompetenceprofil for medarbejdere Spredning af virkningsfulde projekter Fra projekt til forankring i driften Etablering af ambassadørkorps Tilbud til andre kommuner

32 www.aarhuskommune.dk/ recoveryorientering