Byfornyelse i Berlin: Problemer og (halve) løsninger

Præsentationer af emnet: "Byfornyelse i Berlin: Problemer og (halve) løsninger"— Præsentationens transcript:

1 Byfornyelse i Berlin: Problemer og (halve) løsninger
Rolf Czeskleba-Dupont, Ph.D.,M.Sc. Geograf + energiforsker Underviser på den Samfundsvidenskabelig Basisuddannelse, RUC

2 Adresseopslag BERLIN www.goyellow.de/map/berlin

3 DISPOSITION MIN BERLINER-ODYSSEE : Bopæl + uddannelse
BYFORNYELSE I VESTBERLIN: fra total nedrivning til skånsom fornyelse LIDT OM BYFORNYELSE I ØSTBERLIN RUMLIGE FORSKELLE: ØST VS. VEST OMBRYDNINGERNES TID I ØST + VEST

4 MIN BERLINER-ODYSSEE BOPÆL + UDDANNELSE

5 1945-48 i Østberlin: Lichtenberg (Archenholdstr.45)
Odyssee (1): Østfor Født 1944 i bjerg-egnene 200 km sydøst for Berlin => 'evakuering' under krigen. 1945: med tyske flygtninge til det udbombede Berlin – hvor skulle de ellers tage hen? i Østberlin: Lichtenberg (Archenholdstr.45) hos plejeforældre, medens mor med storsøster tog ud til provins-teatre som uddannet operasangerinde

6 Odyssee (2): til Vesten 1949 hentede min mor mig til Vestberlin
-53 komfortabel etagebolig i 'Künstlerkolonie' Kreuznacher Str.34 (Wilmersdorf) Men: HUSLEJEN blev et problem; i nærliggende halv-ruin: Odenwaldstr.25 (Friedenau) NYBYGGERI kom flere år senere.

7 Uddannelse: Latin i grundskolen (1954-56)
Socialdemokratisk bystyre bryder gymnasiernes monopol på Latin: Jeg bliver valgt ind på det tænder på læring i Latin (gloserne lægges under hovedpuden)

8 ekspropriér ekspropiatørerne!
gymnasium Steglitz Udover 9 år Latin 5 år Old-græsk Uforglemmelig latinsk glose: proprius (eget) Anvendt i byplanlægning: ekspropriation Læreren bibringer os: ekspropriér ekspropiatørerne! frit efter Karl Marx' 'Kapitalen', kap.24 (slut) [efter at lønarbejderne er eksproprieret af subsistensmidler, eksproprierer de dem der gjorde det: grundejere + industrifyrster]

9 Odyssee (3) 1959-62 5½-vær. etagebolig ved Kurfürstendamm
Paderborner Str.8 (Charlottenburg) Søster havde tjent gode penge i filmbranchen afvandrede til Hamborg mindre bolig i villakvarter Schleinitztr.3 (Wilmersdorf) Første studieår ved Freie Universität

10 1963-1972 (by-)sociologi m.m. Freie og Technische Universität
: På sporet af byfjendske holdninger i Freie Universität Berlins udbygning (kritik af Campus-universiteter; for URBANITET) KRITISCHE UNIVERSITÄT DER ARBEITER, SCHÜLER UND STUDENTEN: projektgruppe boligpolitik + bysanering Technische Universität (nær Bahnhof ZOO) => Går i 'bydelsarbejdet': Saneringsdistrikt Kreuzberg

11 I mellemtiden: Odyssee 4 (udeboende)
bysaneringsdistrikt Schöneberg (Kirchbachstr.5, k) Med redaktionslokale DAS ARGUMENT i halvruin lejet af det socialistiske studenterforbund SDS (Kurfürstendamm 140 i Charlottenburg, k) Goethestr.74 (Charlottenburg, v) K= kollektiv V= værelse

12 BYFORNYELSE I VESTBERLIN
Fra total nedrivning til skånsom fonyelse

13 Bevidst bosættelse i saneringsdistrikt (SD) Kreuzberg
Inspireret gennem us-amerikansk bysociologi: Deltagerobservation og/ eller aktionsforskning Anvendt på modsætningerne imellem boligpolitik og omstrukturering af city-nære boligkvarterer Naunynstr.44 / Waldemarstr.32 (Kreuzberg; dengang tæt ved muren)

14 Muren i Kreuzberg nord-øst

15 HVORFOR KRITIK AF BYFORNYELSE ?
1. Generelt: Liberalisering af boligmarkedet planlagt til 1970 (Weisser Kreis); stor-skala nedrivning af boliger i slums ville reducere udbuddet => tredobling af huslejerne; Rapporter fra USA: Urban RENEWAL = negro REMOVAL Det havde Vestberlins byadministration ikke interesseret sig for, da den i 50'erne så på storskala-nedrivninger som dem i Boston West End

16 HVORFOR KRITIK AF BYFORNYELSE i KREUZBERG?
2. Specielle vilkår: Arealerne i Kreuzberg var i det 19.århundrede ikke blevet ligesåmeget overe-bebygget som i det mere kendte Wedding, hvor der fandtes 5-6 baggårde (hos en arkitekt i projektgruppen så jeg et kort over saneringsdistriktet i Kreuzberg); Kreuzberg-rapport foreslog 'Ent-Kernung' (udhuling af boligblokken) - fortsat med små virksomheder; men havnede i skufferne!

17 2 bebyggelsestyper: lukket baggård + baggård (ISU 2001)

18 Forkastet forslag: rehabilitation de-cored (ISU 2001)

19 Planen fra 1961: Bulldozer på vej mod16 000 (dårlige) boliger

20

21 KONKRET PROBLEM: dyr husleje i betonhøjhuse (for velbeslåede)
Planlagt nedrivning af boliger i flere bydele heraf i SD Kreuzberg Udflytning var i gang, tildels til udkanten af byen ”Märkisches Viertel”, ”Gropiusstadt” m.m. Ind flyttede gæstearbejdere => Ville der kunne ydes modstand mod byplanen?

22 Plattenbau Øst; forebillede: Märkisches Viertel + Gropiusstadt

23 Kooperation med arkitekter + byplanlæggere
OFFENTLIG kritik af byggepolitikken allerede 1967: udstilling DIAGNOSEN ZUM BAUEN + WOHNEN IN BERLIN => Skattebegunstiget spekulationsbyggeri Så sent som 1970/71 Reichskabarett: ”Rettet Berlin!” Forestillingen besøgt af danske geografer Programmet indeholdt talen af en østrigsk arkitekt + en studerende holdt i biografen i SD Kreuzberg: ”Sanierung – für wen?”

24

25 Før og efter i eet billede

26 Kort- versus langsigtet effekt
Kortsigtet effekt: Vi blev klogere => international reader SANIERUNG – FÜR WEN? (2. oplag 1971) 'Folket' lod sig dog ikke mobilisere af os: ”Gå dog med det samme over Muren!” ...så kom krisen i 70'erne de store, dyre projekter gik i stå... Husbesætterne kom... ...og fik lov til at ombygge husene! => Langsigtet effekt: Fra totalnedrivning til 'skånsom byfornyelse'

27 POSITIV FORSKEL: Byggeriets PROFESSIONER
(Forarbejdet i) professionerne gjorde forskellen: Langvarig 'Bau-Ausstellung' fra planlagde omstillingen i byfornyelsen til den 'skånsomme' version Allerede us-amerikanske bysociologer havde anbefalet: PLANNING FOR PEOPLE – NOT BUILDINGS (bl.a.Herbert Gans)!

28 LIDT OM BYFORNYELSE I ØSTBERLIN

29 SITUATIONEN I ØSTBERLIN (1)
I 70'erne lærte jeg et vidne med arkitekt- og planlægger-baggrund at kende: En del af min (biologiske) fars Østberlinske familie var læge og arkitekt, sidstnævnte beskæftiget ved Bau-Akademiet under SED. Reinhard Malik arbejdede professionelt med saneringsområdet i Prenzlauer Berg – et af de kvarterer, der efter '89 blev 'gentrificeret' (GENTRY = 'BEDRE KREDSE')

30 SITUATIONEN I ØSTBERLIN (2)
Boligbestanden var mere forældet end i Vesten (havde heller aldrig været så attraktiv, Friedrich Leyden 1933 OM HOVEDSTADEN) DDR gjort mindre for vedligeholdelsen (DDR fattedes midler, også i farve- og lakindustri) Fordelingen ikke via huslejen + social kapital som adgangsbillet mere politisk/bureaukratisk kontrolleret => MINDRE RIVENDE DYNAMIK...

31 NEDRIVINGS-DYNAMIKKEN I '89
MURENS FALD kom EFTER MERE END 40 ÅRS politisk-økonomisk SYSTEM-KONKURRENCE => MAGTVAKUUM i Østblokken ekko fra 1789 – eller fra 1968 (US-sociolog Immanuel Wallerstein) ØSTTYSK 'REVOLUTION' I 1945 IMPORTERET PÅ SOVJETS BAJONETTER 1919: FRANKRIG anklager TYSKLAND OM AT HAVE FORHALET REVOLUTIONEN

32 RUMLIGE FORSKELLE: ØST VS. VEST

33 DET LOKALE OG DET GLOBALE
HISTORISK TENDENS i de sidste 500 års VERDENS-SYSTEM: RIGDOM AKKUMULERES I VEST, FATTIGDOM I ØST. MIN OPLEVELSE CA. 1948: ”VIL Du stikke af til den GYLDNE VESTEN?” Spørgsmålet hørt hos en frisør i Lichtenberg. => Masseudvandring fra Øst oplevet som brud på solidariteten. Muren skulle stoppe det i 1961.

34 Luftforureningen i den fossile industrialismes storbyer mest i Øst
Industrialiseringen i Vestenvinds-bæltet indebar en social-økologisk beliggenheds-forskel : Luftforureningen fra fabrikker føres mod Øst => mere velbeslåede bosætter sig i Vest, mere fattige i Øst (øget social segregation) Tendensen i Berlin radikaliseret p.g.a. Vestvandring af pragtbyggerier siden Kurfürsterne (F. Leyden 1933)

35 med centrum-bro (stiplet) [T.Book 1991]
City West + Zentrum Ost med centrum-bro (stiplet) [T.Book 1991]

36 Leyden 1933: trafik-centrum i Vest = Wittenbergplatz

37 2 templer

38 Historisk markør: KaDeWe
KAUFHAUS DES WESTENS Lige ved u-bane-station WITTENBERGPLATZ Den dag i dag købestedernes super-attraktion => starten af Marx 'Kapitalen': ”I de samfund, hvor den kapitalistiske produktionsmåde hersker, viser rigdommen sig som en 'uhyre vareophobning', og den enkelte vare som dens elementar-form.”

39 Leyden 1933: trafik-centrum i Øst = Alexanderplatz

40 Foto: Andreas Steinhoff

41 HISTORISK MARKØR: FJERNSYNSTÅRNET
BYGGET I 60'ERNES ØSTBERLIN FOR AT POINTERE DDR's BEHERSKELSE AF FELTET. SES DEN DAG I DAG SOM diktatorisk trussel ('BIG BROTHER IS WATCHING YOU') eller Foucaults fængsels-Panoptikon (Politikens Berlin-korrespondent Peter Wivel, fordrag på Roskilde Bibliotek, )

42 OMBRYDNINGERNES TID I ØST OG VEST

43 GENFORENINGENS CHANCE
Indtil foråret 1990: Rundbords- samtale-demokrati På byplan-området etablerede progressive arkitekter og planlæggere i 90'erne et BYFORUM. Fungerede i nogle år som bred rådgivende forsamling for byudviklings-borgmesteren; Men: de andre politikfelter var ikke taget i ed! Annektionspolitikken (§16 i vesttysk grundlov) havde sejret allerede i 1990

44 Vesttysk kolonisering af Østtyskland?
Spurgt i sen-90erne svarede mange indbyggere i det tidligere DDR, at de identificerede sig mest som ØSTTYSKERE Diskriminationen ramte dem centralt: Lavere lønninger i Berlin alt efter bopæl i Øst eller Vest! + højere arbejdsløshed => p.g.a. valutaunionen faldt produktionen i Øst med 50% fra '89 til '90; udligning udeblev!

45 Brutal stillingspolitik i det offentlige
På Humboldt-universitetet afskedigedes med hård hånd; hele institutter / områder blev nedlagt uden hensyn til, om den enkelte havde været partimedlem eller ej. Case: Efter at Bau-Akademiet var nedlagt, fik Reinhard Malik aldrig en stilling igen – og dette på trods af gode kvalifikationer (ikke mindst med IT) og at han aldrig var med i partiet; - kun midlertidige aktiveringsjob i den nye byggeadministration. => Berufsverbot?

46 HVEM EKSPROPRIERER HVEM?
Under DDR-styret indførtes 'FOLKE-EJENDOM' for at EKSPROPRIERE EKSPROPRIATØRERNE EFTER '89: GAMLE HUSEJERE M.M. VENDER TILBAGE FOR AT GØRE KRAV PÅ DERES 'EKSPROPRIEREDE' EJENDOM DOG ER DET OFTE UKLART, HVEM DER I DAG HAR KRAV SOM EJERE INDEN 1949 => BYBILLEDET i ØST: NOGLE BYGNINGER FORFALDER, MEDENS NABOBYGNINGER SHINES OP...

47 Murens fald = Ekko fra '68 ? '1968' => mere end anti-autoritært ungdomsoprør? Immanuel Wallerstein: 1968 = Verdensrevolution Socialister var ved magten i mange stater; men kunne ikke bruge den til 'opbygning af socialisme' – hverken i eet land eller i een region => illusionen brast – først i Vest og efter Bresnjev-tidens apati + mangel på fornyelse også i Øst

48 Verden ved skillevejen
Verdens-systemet er i en kaotisk overgang - vi er ved at konstruere et nyt, men kæmper fra gade til gade om designet ! Hovedaksen i konflikterne: ENTEN Mere lighed (socialt, rumligt, funktionelt) ELLER Mere hierarki (+ indsatser á la Fædrehusets ejerskab + 'antiterror'-korpsenes) ?

49 Tak for opmærksomheden

50

51