Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Præsentationer af emnet: "Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling."— Præsentationens transcript:

1 Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

2 DK Ungdomsveje 1960 Arbejde Universitet GymnasiumErhvervsuddannelser "ufaglært arbejde" Oplæring på arbejdspladsen Realskole 7 års skolegang Trad. håndv. blue collar Adm./ handel white collar semi- profes- sioner Klassiske professioner (læger, advokater) og embedsmænd I statsforvaltningen Tre slags studenter smede, tømrere, auto- mekanikere Banker, kommune- kontorer, shipping,.. Lærere, syge- plejersker, pædagoger Skole- styrede uddannel- ser Klare afgrænsninger mellem de tre veje Sammenfald mellem veje og institutioner Måske er det osse nostalgi Viden Kunnen Gøren

3 DK Ungdomsveje 1970 Arbejde Universitet Gymnasiumerhvervsuddannelser "ufaglært arbejde" Oplæring på arbejdspladsen 10 klasse/realskole 7 års skolegang Trad. håndv. blue collar semi- profes- sioner Adm./ handel white collar Special- arbejder- uddannelser og HF Skolestyrede erhvervsuddannelser

4 DK Ungdomsuddannelser nu og i fremtiden Videregående uddannelse - Arbejdsmarked - Efteruddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervs- uddannelser Produktions- skole EGU FLEXFLEX STUSTU UU frivillig 10. klasse (10 klassecenter, ungdomsskole, efterskole, VUC...) 9 års grunduddannelse Mange slags gymnasiale uddannelser på mange forskellige slags institutioner Mange slags erhvervs- uddannelser på mange forskellige måder/ institutioner semi- profes- sioner Mange pile – mange veje når alle skal med. Svaret har været bedre og mere professionali- seret vejledning. Udskilt i sin egen institution: UU En indgang Kræver tæt samarbejde med de lærere, der står for den daglige vejledning i forbindelse med undervisningen

5 DK Ungdomsuddannelser nu og i fremtiden Videregående uddannelse - Arbejdsmarked - Efteruddannelse Gymnasiale uddannelser Erhvervs- uddannelser Produktions- skole EGU FLEXFLEX STUSTU UU frivillig 10. klasse (10 klassecenter, ungdomsskole, efterskole, VUC...) 9 års grunduddannelse Akademisk vej EUD vejen Individuel vej Og på alle tre veje skal man vide noget, man skal kunne noget og man skal gøre noget

6 D Ungdomsuddannelser i fremtiden Fachschulen – Berufsakademien – Fachhochschulen - Universitäten - Arbeitsmarkt - Weiterbildung Fachoberschulen Schulen des Gesundheitswesens Berufsfachschule Berufsaufbauschulen Duales Ausbildung Produktionsschule Berufsvorbereitung (BVB,BVJ) Berufsgrundbildung (BGJ) Gesamtschulen Gymnasien Fachgymnasien Realschule, Hauptschule Grundschule I Tyskland er produktionsskolerne ikke endnu en anerkendt del af uddannelsessystemet Der er heller ikke tale om et fælles tysk forbunds- uddannelsessystem Men en parallel til den danske model, vi lige så, kunne se således ud med de tyske betegnelser

7 Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

8 Produktionsskoler i Danmark og Tyskland Nogle iøjnefaldende forskelle DanmarkTyskland Siden 1980 (ca)Siden 1990 (ca) Lovgivning (undervisningsministeriet) 1995 Ingen særlig lovgivning Statsfinansieret”projekt”- finansieret Lovligt salg ud af husetProblematisk salg ud af huset Selvejende institutionerDrevet af større organisationer Findes i Danmark Dansk uddannelses- og kulturtradition Findes i Tyskland Tysk uddannelses- og kulturtradition Alle tre Danske ProNet skoler har holdt 25 års jubilæum De tyske ProNet skoler er alle startet efter 2000 Så er der altså osse regler. Vi kan af og tænke med nostalgi på vores projekttid Hvis man kan finde pengene, kan man kalde hvad som helst ”produktionsskole” Stabil (og for lav) finansiering. Af og til spareobjekt. Viderefaktureres delvist til kommunerne. Usikkerhed. To ProNet skoler er lukket i forløbet, begge mere end en gang Lokal forankring. Formaliseret kontakt til arbejdsmarkede ts parter Skæbnefællesskab mellem lærere og elever. Kan ses som produktions- virksomhed Projekt- organisationer. Måske større jobsikkerhed for ansatte Fx er elever på fornavn med lærere og ledelse Fx er elever på efternavn med lærere og ledelse

9 Produktionsskoler i Danmark og Tyskland Nogle iøjnefaldende forskelle DanmarkTyskland Siden 1980 (ca)Siden 1990 (ca) Lovgivning (undervisningsministeriet) 1995 Ingen særlig lovgivning Statsfinansieret”projekt”- finansieret Lovlig reel produktionProblematisk salg ud af huset Selvejende institutionerDrevet af større organisationer Findes i Danmark Dansk uddannelses- og kulturtradition Findes i Tyskland Tysk uddannelses- og kulturtradition

10 Grænseløst samarbejde Fehmarnbeltregion Grenzenlose Zusammenarbeit EFRE Europäischer Fonds für Regionale Entwicklung EFRU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Produktion, dokumentation og produktionsskolestrategi Opsamlede erfaringer fra ProNet 2010 - 2011 ProNet arbejdspakke 2 Produktionsskolernes forankring i (erhvervs)uddannelsessystemet Ramme: Uddannelsessystemerne DK og D (med produktionsskoler i) Indhold: Produktionsskoler DK og D Så: Hvordan kommer det indhold ind i den ramme (så det kommer til at betyde noget) ?

11 Hvordan kommer det indhold (produktionsskolerne) ind i den ramme (undervisningssystemet) strategisk tænkt Vi skal konstant hver især drive de bedst mulige produktionsskoler under de givne betingelser Og det skal vi sørge for at dokumentere Vi skal blive endnu bedre til at opfatte og beskrive Hvad de skal lære Hvordan de kan lære det Og vi skal samtidig arbejde for de bedst mulige betingelser for at drive produktionsskoler Huske at produktion = skole, dvs produktion = læring produktion = undervisning produktion = vejledning Uden det må ødelægge produktionen Fx ved kompetencetavler Dagens gruppearbejde Lovgivning Statsfinansieret Lovlig reel produktion Selvejende institutioner