Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning"— Præsentationens transcript:

1 Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning
Sociologisk undersøgelse af forsætninger for udvikling og implementering af integreret rådgivning i AGWAPLAN Oplæg til workshop om Integreret Rådgivning Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning

2 Formål og bestræbelse Beskrive de vilkår og forudsætninger som den integrerede rådgivnings skal kunne fungerer under, som en slags laboratorium for at udvikle konceptet for den integrerede rådgivning - Altså ikke at svare på hvordan den skal se ud. Hovedvægten på at beskrive landbrugerne og deres opfattelse af projektets delelementer.

3 Hovedspørgsmål Hvad er de involverede landbrugeres generelle forudsætninger i forhold til projektet og hvordan opfatter de elementerne i projektets rationale? Hvad er de andre deltagers forudsætninger og roller? Hvilken kontekst eller organisatorisk ramme gør IR muligt og meningsfyldt? Ud fra besvarelserne fra disse spørgsmål at give input til rådgivning i praksis

4 Kontekst/organisatorisk ramme
LC DJF M K Fastlægge Kontrol L VDR-mål Område Projektets rationale IR GLP VDR-mål Bedrift

5 Føling og forbindelse, situationelt
Driftsledelses-stil Føling og forbindelse, situationelt Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Bedriftens produktions-system Produktionssystem baseret på erfaringsmæssigt kendskab til bedriften. Erfaringsbaseringen betyder at bedriften oftest er specialiseret i én produktionsgren. Produktionssystemet er baseret på systematisk planlægning, kontrol og evaluering. Generaliseret og ekstern viden tænkes ind i systemet gennem planlægning. Produktionssystemet er indrettet på konkurrence på lige markedsvilkår. Virksomhedens økonomi optimeres ud fra de givne omverdensbetingelser.

6 Føling og forbindelse, situationelt
Driftsledelses-stil Føling og forbindelse, situationelt Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Holdning til jordbunds-kortlægning – (EM 38) Landmanden kender sin jord i de lag der er behov for – og har intet direkte behov for EM 38 i egen driftsledelse. Nye metoder til præcisionslandbrug kan vise sig som gevinst for egen driftsledelse. Udslagsgørende for metoden er den holdning, at den enkelte landmand ikke bør betale. Orientering mod planteavl ofte ikke stærk nok til at se en potentiel økonomisk gevinst

7 Føling og forbindelse, situationelt
Driftsledelses-stil Føling og forbindelse, situationelt Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Holdning til projektmål om reduktion af nitrat og fosfor Målet må nås, men bevare systemet gennem forbedrede produktions metoder, så produktivitet og effektivitet forbedres. Forbehold: En del ser også at skærpede krav vil gå ud over fagligheden og glæden ved at drive landbrug. Målet må nås gennem udvikling af bedre styringsredskaber udviklet af teknologisk videnskabelig vej Forbehold: Regulering uden tilsvarende ny-udvikling begrænser de økonomiske muligheder for produktion Ligger på det økonomisk optimale allerede, men yderligere mål kan nås ved økonomisk kompensation.

8 Føling og forbindelse, situationelt
Driftsledelses-stil Føling og forbindelse, situationelt Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Brug af rådgivning Ofte en lokal rådgiver som har godt kendskab til bedriften og den primærproduktion. Konkret erfaringsudveksling i erfa-grupper har stor værdi Bruger gerne flere rådgivere med forskelligt tilhørsforhold. Kan udlicitere delopgaver til konsulenten, men aldrig overblikket over planlægningen Gerne private rådgivere, samt gratis virksomhedsrådgivning. Besidder selv det store økonomiske overblik

9 Føling og forbindelse, situationelt
Driftsledelses-stil Føling og forbindelse, situationelt Planlægning, gennemsigtighed og kontrol Virksomhedsudvikling i lige konkurrence Holdning til frivillig regulering Frivillig regulering kan være et redskab til at synliggøre fagligheden. Omverdens anerkendelse af faget er central. Frivillig regulering kan være en metode til at være på forkant med den teknologiske udvikling, men frivillig regulering kræver ny udvikling. En betingelse for frivillig regulering er skadesløshed i forhold til konkurrencevilkår.

10 Opsamling af anbefalinger
Ikke alle landmænd forbinder GLP tæt til N og P udvaskning og dermed til projektets problematik. Omdøb begrebet ”god landbrugspraksis” til ”forbedret landbrugspraksis”. IR skal kunne tage udgangspunkt i det omdrejningspunkt som bedriften udvikles og organiseres fra. Ufordringen ligger i på den ene side at møde landmændene forskelligt og på den anden side at behandle dem ens.

11 Det anbefales at tage udgangspunkt i rådgivningscentrenes organisation og erfaringer i udvikling af det integrerede rådgivningskoncept i praksis. Udnyt potentialet i den unikke projektsammensætning, til at udvikle nytænkning i forbindelse med den integrerede rådgivning. Der er blandt landmænd og konsulenter store forventninger til at man i projektet har noget nyt med ud.

12 Det er i projektet vigtigt at være opmærksom på hvordan de forskningsbaserede forventede synergieffekter mellem økonomi og miljø spiller sammen med landmændenes implicitte metoder, qua deres driftsledelsesstil, til at vurdere GLP og med amtets metoder til at vurdere de miljømæssige effekter af GLP. Danmarks JordbrugsForskning og amtet (myndigheder) skal blive enige om beregningsgrundlaget i forhold til landmændene.

13 Koblingen mellem miljøtilstand og landbrugsproduktion kan kun etableres via afstrømningsområdet og aldrig direkte mellem en enkelt bedrift og det givne vandområde. Vi foreslår at projektet skaber et samarbejdsforum på afstrømningsområdeniveau. Det anbefales at arbejde på at styrke den ministerielle og landbrugsorganisatoriske opbakning til projektet, for at sikre ejerskab til resultaterne.

14 Hvor skal integreringen foregå?
Hos landmanden? Hos konsulenten (nøglerådgiver)? I redskaberne (katalog og modeller)? I dialogen mellem L-K-?-? På bedrift niveau? På områdeniveau?


Download ppt "Egon Noe Og Anne Mette Langvad Danmarks JordbrugsForskning"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google