Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

ZBC Salg & Service Butiksmedhjælper. Butikstyper  Selvbetjening 1949  Supermarked 1953  Dobbeltsupermarked(varehus)1960  Lavprisvarehus 1970  Discount.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "ZBC Salg & Service Butiksmedhjælper. Butikstyper  Selvbetjening 1949  Supermarked 1953  Dobbeltsupermarked(varehus)1960  Lavprisvarehus 1970  Discount."— Præsentationens transcript:

1 ZBC Salg & Service Butiksmedhjælper

2 Butikstyper  Selvbetjening 1949  Supermarked 1953  Dobbeltsupermarked(varehus)1960  Lavprisvarehus 1970  Discount 1977  Døgnkiosk 1980  Megamarked 1985  ???

3 Butiksmedhjælper Mærkevarer •Ved en mærkevarer forstås en vare, der sælges i en ensartet kvalitet, mængde, emballage og navn som kan fås i mange forskellige butikker. •En mærkevarer har yderligere karakteristika •Producenten er ansvarlig for kvaliteten •Markedsføringen er landsdækkende og udføres af producenterne •Har ofte en høj markedsandel •En mærkevarer er et godt styringsværktøj for producenten

4 Butiksmedhjælper Handelsmærker •Handelsmærker eller private mærkevarer forstås som varer, der sælges i en ensartet kvalitet, mængde, emballage og navn, og som kun kan fås i en butik eller butikskæde. •Private mærkevarer kan være et forhold, som spiller ind, når forbrugeren vælger butik.

5 Butiksmedhjælper Detailhandelskæder  Afsætningskæde ejes af grossist  Indkøbsforening ejes af detaillister  Egentlig kæde (kapitalkæde) en ejer af alle butikker og grossistfunktionen  I franchisekæden ejes grossistled af virksomhed, butikker som regel enkeltmandsejet  Kooperationen er medlemsejet

6 Butiksmedhjælper Kundskabens træ Hvad skal en sælger kunne?  Holdninger  Branchekundskab  Produktkendskab  Menneskekendskab  Salgskundskab

7 Salgstrappen Åbning  4 x 20 reglen Behovsanalyse  spørge- og analyseteknik Argumentation  EFU-metoden Indvendinger  ægte / uægte Afslutning  købssignaler Mersalg Efter salg Butiksmedhjælper

8 Åbningen Velkomst uden ord – et venligt nik med hovedet øjenkontakt og et smil. Skab tillid fra starten – det er i åbningen af samtalen, at kunden vurderer, om der er tillid til sælgeren. Husk 4 X 20-reglen:  de øverste 20 cm – dit smil og dine øjne  de første 20 skridt – måden du går hen til kunden på  de første 20 ord – hvad siger du til kunden  og det hele tager ca. 20 sekunder Det er her kunden vurderer sælgeren – vurderer, om der er skabt tillid.

9 Butiksmedhjælper Behovsanalyse informationssøgende spørgsmål  hvad har du selv tænkt på….?  hvor meget skal du bruge det/den…?  hvad har du, det/den skal passe til…?  hvad lægger du særlig vægt på, når….?  hvad skal det nye kunne, som den gamle ikke kan? acceptsøgende spørgsmål.  det er denne kvalitet du vil have, ikke sandt?  vil du ikke mene, at denne størrelse er den rigtige?

10 Argumentation  Du skal nu beskrive det produkt, du mener bedst kan tilfredsstille din kundes behov, ønsker og motiver.  Det vil sige, at du skal præsentere produktet således, at kunden bliver både interesseret og overbevist.  Du skal ikke overtale kunden, men overbevise kunden.  Du skal argumentere. E = egenskaber (hvad er det/har det?) F = fordele (hvad gør/kan den/det?) U = udbytte (hvad betyder fordelen for kunden?) Husk under præsentationen:  fremhæv altid udbyttet  anvend kun de salgsargumenter der er relevante for kunden  inddrag kunden og få accept på de enkelte udbytter  præsenter færrest mulige varer for kunden  vær aktiv og begejstret på en høflig og naturlig måde. Butiksmedhjælper

11 Indvendinger Uægte indvendinger er usandheder. Kunden siger et, men mener noget andet, hvilket ofte kan være vanskeligt at håndtere. Hvorfor så disse uægte indvendinger:  kunden har måske ikke råd  kunden har ikke kompetence til at sige ”ja”.  kunden mangler beslutsomhed  kunden har en negativ indstilling til sælger  kunden føler sig usikker  kunden har en grund som vedkommende ikke ønsker at afsløre Hvorfor så ægte indvendinger:  kunden har ikke et reelt behov  kunden er ikke interesseret  utilstrækkelige argumenter i relation til udbyttet  for dårlig kommunikation fra sælgers side – misforståelser, for få oplysninger.

12 Butiksmedhjælper Afslutningen Resumemetoden.  “Vi kan altså konkludere, at du opnår følgende fordele  (1), (2), (3) osv. med vores kaffemaskine”.  “Vi er altså enige om, at...(1), (2) og (3)". Alternativmetoden.  “Foretrækker du at købe den røde eller blå frakke?”  “Ønsker du den lille eller almindelige flakon parfume.”  “Ønsker du at købe det samlede tilbud incl. 2 stel eller blot den enkelte brille?”

13 Butiksmedhjælper Afslutningen Tage-for-givet-metoden. Sælger betragter det som en selvfølge, at kunden er positiv med hensyn til varen. Det kan f.eks. gøres således:  “Når du nu går med frakken, vil jeg anbefale.....”  “Når du kombinerer kjolen her med dine strikvarer derhjemme, så… ” Når kunden stiltiende samtykker, er salget hjemme. Den direkte metode.  “Hvor mange vil du have?”  “Vil du også have søm og skruer med?” Selvfølgelig kan denne metode afhængig af situationen varieres. Kan med fordel anvendes over for den ubeslutsomme kunde.

14 Butiksmedhjælper Afslutningen  Frygtmetoden.  “Det er den sidste, jeg har, så...”  “Jeg ved, at der kommer en anden kunde i eftermiddag, som også er interesseret i den, så....”  “Den amerikanske dollar er på vej op igen, så priserne stiger nok i næste uge, så....” Når du har stillet et spørgsmål til kunden, så ti stille og lyt!

15 Butiksmedhjælper Mersalg Defineres som det ekstrasalg der udelukkende skyldes sælgerens indsats. Der er mange muligheder for at foretage mersalg.  mersalg betyder, at sælgeren sælger mere til kunden end denne umiddelbart havde påregnet at ville købe.  mersalg kræver en aktiv salgsindsats – kunden skal motiveres og bearbejdes. Mersalg kan opnås gennem at sælge:  bedre produkter  større enheder  flere enheder  følgevarer  helt andre varer.

16 Efter salget Du skal tage afsked med kunden og det gælder selvfølgelig i den fase, som i alle andre faser i salget, at der er forskel på kunderne og derfor er der også forskel på, hvordan du skal tage afsked med kunderne. Under alle omstændigheder er det en god ide at:  rose kunden for sit køb og støtte kunden i at det er den rigtige beslutning, der er taget, eksempelvis ved at sige ”jeg er helt sikker på at du bliver glad for…..”  se på kunden når du både taler og lytter. Sørg for at få øjenkontakt uden at stirre. Vær opmærksom på, at der er nogle mennesker, som ikke bryder sig om den tætte øjenkontakt. Undgå at fastholde kunden med dit blik. Butiksmedhjælper

17 Reklamationer Forbrugerkøb: Er køb af privat personer til eget forbrug og her har loven som før nævnt, til opgave at ”beskytte” forbrugeren, da loven mener, at det er forbrugeren, som er den ”svage” part. Denne lov er ufravigelig, hvilket betyder, at den ikke kan ses bort fra, for eksempel hvis en butik får en kunde til at skrive under på, at denne ikke vil have mulighed for at klage over en mangel! Kunden vil uanset hvad beholde sin klageret. Handelskøb: Er køb mellem handlende (producenter, grossister, butikker o.s.v.) med henblik på videresalg. Det vil sige, at de ikke selv forbruger varen. Her har loven kun til formål at afklare/sikre de punkter, som køber og sælger ikke har aftalt på forhånd! Det vil sige, at det er muligt at afvige fra denne lov ved at lave en anden aftale! Dette skyldes, at loven anser to handlende som ”jævnbyrdige”, og det derfor ikke er nødvendigt at beskytte den ene frem for den anden. Handelskøb giver altså meget større mulighed for selv at lave aftaler omkring salget/købet som for eksempel reklamationsret.

18 Butiksmedhjælper Aftaleloven § Om afslutning af aftaler § Om fuldmagt § Om ugyldige viljeserklæringer § Almindelige bestemmelser  Alle indgåede aftaler skal holdes  Der skal ikke stilles særlige krav til aftaleindgåelsen (mundtligt eller skriftligt)  Enhver borger eller handlende bestemmer selv, hvem han vil indgå aftale med  Aftalens parter bestemmer selv aftalens indhold

19 Butiksmedhjælper Købeloven § Handelskøb § Almindelige bestemmelser § Bestemmelse af købesummen § Om leveringsstedet § Om leverings- og betalingstidspunkt § Om retten til ydelse mod ydelse § 17 Om faren (risikoen) ved salgsgenstanden § Om udbytte af salgsgenstanden § Om forsinkelser fra sælgers side § Om forsinkelser fra købers side § Om købers manglende betalingsevne § Om mangler ved salgsgenstanden § Diverse bestemmelser vedrørende afvisning/ophævelse af køb § 59 Om vanhjemmel § 60 Om køb på prøve § 61 Om meddelelser efter denne lov § Om betydningen af visse salgsklausuler. § Forbrugerkøb

20 Reklamationsbehandling Gør sure kunder glade    Når en kunde kommer for at reklamere, er der nogle forhold, du skal være opmærksom på: Kunderne klager fordi:  tingene ikke virker  de føler sig snydt  tingene lever ikke op til forventningerne  sælgerens information har været mangelfuld eller fejlagtig  enkelte kunder bare elsker at klage. Butiksmedhjælper

21 Gør sure kunder glade    En del af årsagerne til reklamationer skyldes sælgerens indsats. Utilstrækkeligt produktkendskab, dårlig varepræsentation kan være medvirkende til at forøge antallet af reklamationer. Så forsøg at minimere antallet af reklamationer gennem nogle gode regler:  lyt dig til, hvad kunden forventer af produktet  vær ærlig, når du fortæller, og når du besvarer kundens spørgsmål  få et godt varekendskab – og hold det ved lige  er der noget du ikke ved, så spørg nogle der ved det (digt ikke et svar der ikke holder) Butiksmedhjælper

22 Gør sure kunder glade    Og alligevel er der kunder der klager – tag dem seriøst og sørg for at behandle dem korrekt!  lyt til kunden  vis sympati og medfølelse – på en behersket og naturlig måde  prøv ikke at retfærdiggøre fejlen, hvis vi virkelig har fejlet  stil spørgsmål, der kan afsløre årsager og virkning  bliv enig med kunden om, hvad der nu skal ske  check-up, at dette sker og at ”behandlingen” virker HUSK – giv altid kunden hvad de forventer og måske helst lidt mere! Butiksmedhjælper

23 Detailhandelens eksistensgrundlag  I skal tilfredsstille forbrugernes behov  forbrugerne er jeres endelige arbejdsgiver  forbrugerne har en stor købekraft  forbrugerne efterspørger et stort antal varer  forbrugerne efterspørger et stort antal serviceydelser

24 Butiksmedhjælper Krav til butikken Butikken skal have:  den rigtige vare  den rette pris  den rette tid  den rette mængde  den rette plads

25 Butiksmedhjælper Maslows behovspyramide Selvrealisering Egobehov Sociale behov Tryghed og sikkerhedsbehov Fysiske behov

26 Butiksmedhjælper Maslows behovspyramide traditionel udformning moderne udformning Selvrealisering Anerkendelse / respekt Sociale behov Tryghed / sikkerhed Fysiske behov Den ”moderne” pyramide kunne illustrere fremtidens forbruger !

27 Butiksmedhjælper Mennesker handler der hvor de får størst mulig behovsdækning !

28 Butiksmedhjælper Demografi  alder  indkomst  uddannelse  beskæftigelse  civilstand  familiestørrelse  boligform  bopæl

29 Butiksmedhjælper Livsstil  aktiviteter  interesser  holdninger sport kultur politik rejse miljø

30 Butiksmedhjælper Beslutningsprocessen  Påvirkning  Problemerkendelse  Informationsindsamling  Vurdering af alternativer  Købshandlingen  Efterkøbsvurdering

31 Butiksmedhjælper Købstyper  Overvejelseskøb  Vanekøb  Impulskøb  planlagt impuls  ren impuls Beslutningsprocessen forløber forskelligt afhængig af købstype

32 Butiksmedhjælper Købemotiver  funktionelle - rationelt betingede  ikke funktionelle - socialt betingede  Band-wagon motivet  Snob-motivet  Veblen-motivet  Thrifty-motivet

33 Butiksmedhjælper Gruppepåvirkninger •Primærgruppe •Sekundærgruppe •Referencegruppe - aspirantgrupper - antigrupper

34 Butiksmedhjælper Kunden som ”chef” Forbrugerne styrer detailhandlen Specialvare-butikker Dagligvare-butikker Servicebutikker Købevaner  hvor vi køber ind  hvilket mærke vi køber  hvor ofte, hvornår og hvor meget vi køber ind  hvem der køber ind Købsadfærd  købemotiver  gruppepåvirkninger

35 Butiksmedhjælper Kunden Hvordan vurderer kunden butikken?  sortiment  prisniveau  åbningstider  kundebetjening  butiksmiljø  reklame De gyldne regler for kundekontakt !  vær positiv  alle kunder er ligeværdige  vær opmærksom  lyt aktivt til kunden  vær hjælpsom

36 Butiksmedhjælper Indkøbsmønster Indkøbsmønsteret ændrer sig over tid  flere familier  færre i hver familier  flere enkeltboende  påvirkninger fra udlandet  reklamens magt  folk har travlt  lang transporttid  flere fritidsaktiviteter

37 Butiksmedhjælper Krav til butikkerne Butikkerne må ændre sig i forhold til de ændrede behov  nyt sortiment  anderledes service  anderledes kvalitet  en passende pris  …… indkøbsoplevelser

38 Butiksmedhjælper Modellen om produkttilstande

39 Butiksmedhjælper Lommespace Dovne produkter: –Kendetegnet ved at have en lav omsætningshastighed og høj bruttoavance Vinder produkter: –Kendetegnet ved at have en høj omsætningshastighed og samtidig en høj bruttoavance. Service produkter: –Kendetegnet ved at være nødvendige i sortimentet. De har en lav omsætningshastighed og en lav bruttoavance Trafikskabende produkter: –Kendetegnet er, at det er kravvarer, som har en høj omsætningshastighed og en lav bruttoavance.

40 Butiksmedhjælper Lommespace matrix avance i kroner oms. i stk. vindere dovne service trafik

41 Butiksmedhjælper Konceptmodellen Konceptmodellen skal sikre et velfungerende koncept Konceptet er en beskrivelse af det regelsæt, som butikkens ledere og medarbejdere skal fungere efter for hele tiden at sikre en ensartet profil og samtidig sikre en tilfredsstillende omsætning og indtjening. Konceptmodellen består af flere trin 1. undersøgelse af idégrundlaget samt fastlæggelse af butiksidé 2. målfastlæggelse (profil/økonomi) 3. Segmentering (med/ uden) 4. Koncept (strategisk/taktisk/operativ) 5. Kontrol (regnskab/image)

42 Konceptmodellen Trin 1:Markedsforholdene – analyse af idégrundlag Undersøgelse af de eksisterende markedsforhold, interne og eksterne forhold, samt opstilling af butiksidé Trin 2 :Målsætningerne Udarbejdelse af målsætninger: Profilmålsætninger, økonomiske målsætninger samt målsætninger i relation til omverden og medarbejdere Trin 3 :Målgruppevalg Målgruppen fastlægges, og eventuel segmentering foretages Trin 4 :Konceptet Konceptet udarbejdes, så målsætningerne kan overføres til handlingsorienterede arbejdsrutiner Trin 5 :Opfølgning Her kontrolleres det, om målsætningerne er nået Butiksmedhjælper

43 Idégrundlag Interne faktorerEksterne faktorer Butiksidé Beskrivelse af de behov butikken ønsker at tilfredsstille hos forbrugerne  Personale  Kapital  Kædetilhørsforhold  Lovgivning  Konkurrencesituationen  Forbrugerne  Teknologi  Beliggenhed  Samfundsøkonomi

44 Butiksmedhjælper Butiksidé - eksempel Butikside for Ejners Æble Farm •Vi vil være kendt for at have æbler af en meget høj kvalitet, og udelukkende dyrke økologiske varer. Vi vil fortrinsvis satse på sorterne Ingrid Marie, Lobo og Fantasy, der er de bedst egnede til det danske klima, og samtidig de mest modstandsdygtige overfor utøj. •Vores salg skal primært foregå i Gårdbutikken, og prisniveauet skal være lavt i forhold til samme varer i byens supermarkeder. Desuden vil salget foregå gennem abonnements-ordninger med lokale beboere. Vores primære kundekreds vil være kvalitetsbevidste forbrugere i alderen 30 – 60 år fra nærområdet. •Salget i gårdbutikken vil være selvbetjening, men der vil være mulighed for råd, vejledning og smagsprøver ved henvendelse til personalet. Gårdbutikken har åbent hver dag i sæsonen.

45 Butiksmedhjælper Målfastsættelse Profilmål bærende profilelementer  ledsagende profilelementer Økonomiske mål De økonomiske mål opstilles i et budget = butikkens økonomiske styreredskab

46 Butiksmedhjælper Profilmål Profilmålene beskriver…  hvilke behov, man kan få tilfredsstillet i netop denne butik  hvordan den daglige drift skal være for at tilfredsstille forbrugerens behov  hvordan kunden skal møde butikken i forbindelse med indkøb

47 Butiksmedhjælper Profilkendetegn

48 Butiksmedhjælper Profilvariable Butiksprofilen opbygges ved et mix af:  facadekendetegn  personalets kendetegn  sortimentet (varelageret)  pris  kundeservice  kommunikation rettet mod målgruppen (markedsføringen) Måden man mixer ovennævnte kendetegn skaber butikkens profil.

49 Butiksmedhjælper En valgt butiksprofil udtrykker det ønske butikken har om, hvorledes den vil opfattes af kunderne. NettoSuperbrugsenIrma Fakta BilkaSuper BestISO Jysk Sengetøjslager Idé MøblerIllum Tøj & SkoShare Magasin Lavprofil Højprofil

50 Butiksmedhjælper Profilkendetegn - eksempel Butiksidè for Dortes Discount •Dortes Discount skal fremstå i forbrugernes bevidsthed som et billigt indkøbssted, hvor de mest almindelige dagligvarer kan købes. Priserne vil altid være konkurrencedygtige med de øvrige dagligvarebutikker i byen. •Dortes Discount henvender sig til en bred gruppe af segmenter, men med fokus på enlige og familier med en lavere indkomst. Kunden skal ikke have høje forventninger til service, indretning og kvalitet, men er til stadighed garanteret byens billigste priser. •Endvidere vil Dortes Discount være kendt for en aggressiv lokal-markedsføring på prisparameteren.

51 Butiksmedhjælper Målgruppevalg - segmentering Udsnittet består af forbrugere

52 Butiksmedhjælper Forventningsbrøken = > 1

53 Butiksmedhjælper Hvad er et koncept •Et koncept er en køreplan for, hvordan butikkens daglige drift skal forløbe for at kunne leve op til den profil, butikken har målsat sig. •Et koncept kan beskrives for en butik totalt set, men da der ofte er profilområder, der er vigtigere end andre, vil mange butikker typisk lave delkoncepter for de enkelte afdelinger. •Dette gøres for at sikre, at de afdelinger, som butikkens har valgt som hovedprofilområder også har et tættere beskrevet koncept, der i detaljer kan sikre, at medarbejderne i dagligdagen arbejder i samme retning, så profilen sikres.

54 Model for en butiks drift Grundlaget for butikkens drift forbrugerforhold, konkurrenter, lovgivning, teknologi, arbejdskraft, kapital, lokalplaner Målgruppe Mål - profil - økonomiske KONCEPT Service pris kundebetjening Indretning facade personlig salg reklamepersonale sortiment I M A G E H O S F O R B R U G E R N E Butiksmedhjælper

55 Forbrugerne, butiksledelsens og medarbejdernes syn på butiksprofilen afd. 1 afd. 2 afd. 3 afd. 4 afd. 5 afd. 6 afd. 7 Forbrugernes butiksopfattelse Ledelsens og medarb. butiksopfattelse

56 Butiksmedhjælper Kædekoncept Detailkoncept Detail strategi & kultur Personaleledelse Salg og kundeservice Marketingledelse Sortimentsoptimering Indretning og design IT og målstyring Butikker

57 Butiksmedhjælper Svind Svindprocenten der afsættes i budgettet afhænger af en række faktorer. Eksempelvis:  Lagerets størrelse. Et stort lager medfører ofte større svind end et mindre lager - overskuelighed.  Varens beskaffenhed. Er der tale om en attraktiv vare for butikstyveri?  Butikkens sikringssystem. Anvender butikken tyveripræventive foranstaltninger?  Medarbejdernes evne til at styre papirgangen i butikken.  Medarbejdernes motivation til at løse butikkens problemer.  Butikkens beliggenhed

58 Butiksmedhjælper Svind Svind - årsag og typer: Tyveri:kunder – leverandører – personale  hvem stjæler  regler for pågribelse  forebyggelse  elektronisk varesikring  leverandører  personalet  moral  forebyggelse

59 Butiksmedhjælper Svind fejl og sjusk Reelt svind:  Manglende varemodtagelseskontroller  Betaling af fakturaer med forkerte indkøbspriser  Kasseregistrering af forkert pris  Manglende opfølgning ved varereturneringer til vareleverandøren  Mærkning af varer med en forkert pris Papirsvind:  Manglende eller forkerte nedskrivninger  Forkert omregning af fakturaer til udsalgspriser  Optællingsfejl ved status, forkert antal, forkert udsalgspris, forkert varegruppe  Fejl ved interne overførelser mellem forskellige butikker i den samme butikskæde  Kasseregistrering af vare på en forkert varegruppe.

60 Butiksmedhjælper Distributionskæden ProducentMellemhandlerDetailbutikForbruger •Ompakning af varerne til mindre mængder •Lagring af varerne •Servicering •Finansiering

61 Butiksmedhjælper Indkøbskanaler •Direkte hos producenten •Indkøbskæde •Grossist •Engrosvirksomhed •Agenten •Importør •Egen import

62 Butiksmedhjælper Varemodtagelse - fragtbrev •Hvem er modtager – er det i hele taget til os ? •Stemmer palle-antallet ? •Stemmer colli-antallet ? •Husk altid at kontrollere fragtbrevet ned til mindste opgivne enhed! •Modtag med forbehold hvis det umiddelbart ikke er muligt at kontrollere ned til mindste enhed! •Er der tegn på defekte eller manglende varer •Ved alle uoverensstemmelser skal dette anføres på fragtbrevet, og både du og fragtmanden skal skrive under på fragtbrevet •Hvis der er for store uoverensstemmelser, kan man nægte modtagelse af varerne. •Husk – gem fragtbrevet, da det er vores eneste bevis på, hvad vi modtog af fragtmanden. Kan med fordel arkiveres sammen med følgesedlen.

63 Butiksmedhjælper Butikkens layout Følgende er vigtigt for butikkens layout •Butikkens facade •Indgangspartiet •Bygnings layout •Inventaret •Gangbredden •Kundestrøm og varegruppe placering •Udgangskasser •Valg af hylder

64 Butiksmedhjælper Lys Husk følgende: •Generel god belysning i hele huset •Lys på alle varerne •Spot på det du vil fremhæve •Specielle lyseffekter •Undgå mørke pletter i butikken

65 Butiksmedhjælper Lyd Eksempler på lyd •Muzak, afpasses til butikstype og profil •Interne meddelelser •Samtaler personalet imellem, husk sproget •Støj fra kasseapparater

66 Butiksmedhjælper Luft Sådan skabes luft i butikken •Behagelig temperatur, husk om vinteren at kunderne ofte har overtøj på. •Overskuelig butik •God afstand mellem eksponeringerne

67 Butiksmedhjælper Liv Sådan skabes liv i butikken •Farvespil Farver sender forskellige signaler, idet lyse farver viser aktualitet, og mørke farver viser prestige og er mere konservative •Aktiviteter •Demonstrationer •Temaer •Fødselsdag

68 Butiksmedhjælper Lay-out Lay-out indeholder 5 vigtige begreber •Hygiejne •Indretning •Eksponeringerne •Skiltning •Dekoration generelt

69 Sortimentsfastlæggelse - fordele fladt dybt bredtsmalt  butikken får specialistimage  fuldt sortiment i udvalgte sortimentsgrupper  specialist- personale  mulighed for kundeloyalitet  ingen eller få skuffede kunder  lavere driftsomkostninger end ved bredt og dybt  tiltrækker stort markedsområde  mange varer på lager  skaber stor kundestrøm  mange loyale kunder  ”One stop shopping”  tiltrækker det nære marked  beliggenhed tæt på målgruppen  høj omsætningshastighed  små driftsomkostninger  tiltrækker stort markedsområde  skaber stor kundestrøm  ”One stop shopping”  mindre lageromkostninger end ved dybt sortiment Butiksmedhjælper

70 Sortimentsfastlæggelse - ulemper fladt dybt bredtsmalt  begrænset vareudvalg  tiltrækker et begrænset marked  lav kundestrøm  afhængig af få varer  stor lagerinvestering  svært at profilere sig klart  lav omsætningshastighed  mange forældede varer  meget begrænset vareudvalg  lille kundestrøm  skuffede kunder  risiko for dårligt image  begrænset kundeloyalitet  begrænset vareudvalg  varer med lav omsætningshastighed  skuffede kunder  risiko for dårligt image  begrænset kundeloyalitet Butiksmedhjælper

71 Konkurrencesituationen •Presset fra alle sider •Omkostningsniveau skal holdes nede •Effektivitet skal stige •Bruttoavance falder

72 Lov om markedsføring § 3Vildledning, mangelfuld angivelser § 4Reklameidentifikation § 5Sammenlignende reklamer § 6 Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere § 7Vejledning. § 8 Markedsføring rettet mod børn og unge. § 9Salgsfremmende foranstaltninger § 10 Rabatkuponer og -mærker § 11 Lodtrækning og præmiekonkurrencer. § 12 Garanti. § 13 Prisoplysning. § 14 Kreditkøb § 15 Gebyrer § 16 Organiseret rabat. Butiksmedhjælper - Salgsassistent uden profil Butiksmedhjælper

73 Markedsføringsmål At tjene penge •Langsigtede mål: -Bearbejde butikkens image. -Tydeliggøre profil. -Øge omsætning på lang sigt -Øge indtjeningen på lang sigt -Skabe indkøbsloyalitet hos kunderne -Få slået butiksprofilen fast •Kortsigtede mål: -fokusering på varesalg her og nu -sælge bestemte varer -gøre opmærksom på forskellige aktiviteter Målene skal være operationelle, så effekten af en markedsføring kan måles.

74 Butiksmedhjælper Bønnerne bliver hørt bedre! Køb dem!!! Fundet for de penge! Øv! Hvorfor er der ikke et billede af den fisk? Hm! Jeg køber ellers kun letstegt geni!

75 Butiksmedhjælper Specielt til kragetæer! Så skulle I bare se Grethes!!!! Plastikkirurgi er sgu’ ikke, hvad det har været! Netop udviklet til ringsælen! VW’s flagskib!

76 Butiksmedhjælper Reklamen •Udformning og indhold •Opmærksomhed •Forhold hos forbrugeren - behov - købsmotiver •Holdninger/meninger •Humør og følelser •Indlærte forhold - den menneskelige hjerne - hukommelsesteori - sanserne

77 Butiksmedhjælper De har fand’me også sådan en dårlig ånde! Mogens har været uheldig på sin fisketur igen! I næste uge: Greven ud af luften i skysovs. Det er ikke altid fedt at være skaldet…

78 Butiksmedhjælper Lækkert til sprødstegt skrubbe! Anbefales af Jimmy Star Der er turnering næste søndag i Hakkebakkeskoven. De firkantede får man bare knopper af. Og så gik Birger Christensen konkurs.

79 Butiksmedhjælper De køtere er så kræsne! Sicilianer ragout er nu heller ikke at kimse ad…

80 Butiksmedhjælper Interne forhold Stærke sider •. Svage sider •. Eksterne forhold Muligheder •. Trusler •.


Download ppt "ZBC Salg & Service Butiksmedhjælper. Butikstyper  Selvbetjening 1949  Supermarked 1953  Dobbeltsupermarked(varehus)1960  Lavprisvarehus 1970  Discount."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google