Måling af borgerens progression mod arbejdsmarkedet

Præsentationer af emnet: "Måling af borgerens progression mod arbejdsmarkedet"— Præsentationens transcript:

1 Måling af borgerens progression mod arbejdsmarkedet
Workshop 3 Måling af borgerens progression mod arbejdsmarkedet

2 Præsentation Program Workshop bestyrere Springbræt
Tema: Hvordan kan vi måle progression og blive klogere på, hvad der virker i arbejdet med at bane vejen til arbejdsmarkedet for de mest udsatte ledige? Form: Mini-øvelse, oplæg og debat. Mål: At dele vores erfaringer med henblik på at inspirere og vække refleksioner, der kan bidrage til kvalificering af beskæftigelsesindsatsen Workshop bestyrere Lotte Thomsen, Leder af Springbræt Susanne Rasmussen, Teamleder Job & Uddannelse Anja Slente Bigum, Teamleder Administration & Udvikling Springbræt … ligger ved siden af Amalienborg i København … har arbejdet med beskæftigelsesindsats målrettet mest udsatte ledige i 30 år … er en del af den alment velgørende fond Dansk Råstof

3 Er beskæftigelsesindsatsen en succes?
Selvforsørgelsesgrad Matchkategorisering Brugertilfredshed Aktiveringsgrad Sanktionering Statsrefusion Rettidighed Mediedebat Andet

4 De små skridt Hvad synes I umiddelbart er tegn på, at en ikke-arbejdsmarkedsparat borger nærmer sig arbejdsmarkedet?

5 Opskrift på måling af små skridt
Programteori = begrundede forestillinger om, hvad der virker for hvem, hvordan og på hvilke betingelser. Indikatorer = tegn på at tingene går som planlagt Datakilder = personer, begivenheder, præstationer, der kan belyse om de opstillede indikatorer er tilstede eller indtræffer Måletidspunkter Måling af de små skrift fordrer måling(er) imellem start- og slutmåling Redskab Elektroniske løsninger er at foretrække

6 Programteori Indikatorer
Indsats Delindsats Præstation Effekt/virkning Slutmål Moderator: Borgeren har tillid til at samarbejdet med Springbræt kan føre til målet Indikatorer

7 Indikatortyper Indikatortype Hvilken viden giver indikator?
Implementerings-indikatorer Viden om hvorvidt forløbet følger den lagte plan: Er metoder og tilgange, der forudsættes afgørende for, at forløbet skaber de forventede resultater, anvendt? Har konsulenten gjort, som programteorien foreskriver? Har borger haft et acceptabelt fremmøde og deltaget i de forventede aktiviteter? Virknings-indikatorer (effekt) Viden om umiddelbare resultater efter delindsats: Forbedrede kompetencer Forbedret mestringsstrategi Øget indsigt i egne evner og kvalifikationer Større tiltro til at få et arbejde mv. Slutmåls-indikatorer Viden om de umiddelbare resultater efter indsats: Job eller uddannelse Ændring i matchkategori Indstilling til fleksjob mv.

8 Virkningsindikatorer
Motivation Arbejdsidentitet Afklaring af beskæftigelsesperspektiv Faglige, sociale og personlige kompetencer Afklaring af helbredsmæssig situation Mestring af helbred og hverdagsmestring Borgerens self efficacy Relationsdannelse og tillid til forløbet

9 Kvantificerbart mål Skalamål for indikatorer
5 skala i faglig vurdering Hvert skalatrin er udfoldet med konkrete eksempler, der beskriver, hvad skalatrinnet er udtryk for, og hvad der adskiller et skalatrin fra det næste. 10 skala i arbejdsgiver- og borgervurdering Her er det kun yderpolerne, der er defineret. En 10-skala beror på en intervaltænkning. Er mindre præcis, men nem at gå til for lægmand.

10 Eksempel på 5 skala 1 2 3 4 5 Arbejdsidentitet Antal point
Borger kan ikke se en fremtid på arbejdsmarkedet foretrækker at være på passiv forsørgelse ser sine ikke-arbejdsmæssige identiteter fx rollen som misbruger, husmor, syg, kriminel som stærkt begrænsende for sit arbejdsliv har ingen ord for sin identitet på arbejdsmarkedet 1 Borger ser overvejende begrænsninger overfor at blive selvforsørgende begynder at overveje sin situation om passiv forsørgelse begynder at tale om fremtidige ønsker ift. arbejdsmarkedet borger opnår begyndende viden om betydningen af at få en rolle på arbejdsmarkedet 2 Borger viser åbenhed overfor at blive selvforsørgende, men ser begrænsninger er afventende, men ønsker på sigt at være på arbejdsmarkedet begynder at kunne se hvordan arbejde kan forenes med andre identiteter spejler sig i folk på forskellige områder af arbejdsmarkedet, eks ‘hvis de kan, kan jeg også’ 3 Borger kan se flere muligheder end begrænsninger ift. at blive selvforsørgende borger har opnået viden om muligheder på arbejdsmarkedet begynder at handle aktivt ud fra en arbejdsidentitet, eks. orientere sig mod muligheder på arbejdsmarkedet og går aktivt i dialog om forskellige jobfunktioner og brancher. 4 Borger kan ikke forestille sig et liv uden arbejde kan klart se sin evt. begrænsede arbejdsevne i brug på arbejdsmarkedet har et klart billede af, hvordan arbejdsliv og familieliv praktisk kan forenes ser arbejde som vigtigt for sin identitet eller status i samfundet vil have et job for at kunne opfylde væsentlige behov (økonomi, sociale relationer, slå tiden ihjel, være rollemodel for sine børn) handler i overensstemmelse med identiteten 5

11 Eksempler på 10 skala Målrettet borger Målrettet arbejdsgiver
I hvor høj grad er forhold i den private livssituation en barriere for få/have job: 1 = ”private forhold opleves som en uoverstigelig barriere for job” 10 = ”private forhold opleves ikke som en barriere for job”. I hvor høj grad er arbejdsgiver – uagtet andre forhold i virksomheden – indstillet på at ansætte praktikanten: 1 = ”jeg vil under ingen omstændigheder ansætte borgeren” 10 = ”jeg vil ansætte borgeren ordinært når som helst ”.

12 Forskellige datakilder kan med fordel kombineres. Vi har brugt:
For at sandsynliggøre at de ønskede ændringer er indtrådt har vi brugt et nuanceret datagrundlag. Forskellige datakilder kan med fordel kombineres. Vi har brugt: • Borgeren selv • Borgerens konsulent • Borgerens arbejdsgiver

13 Målingstidspunkter Start-måling Anden måling Tredje måling Slut-måling

14 Gode råd Ledelse: Mening, ressourcer og opfølgning.
Planlægning: Keep it simpel, skab ejerskab og beslut timing. Implementering: Integrer arbejdet i den daglige praksis og gør det til en del af hverdagen. Gevinster: Se næste slide

15 Gevinster ved progressionsmåling
Viden om, hvorvidt vi gør en forskel Mere præcist og mere nuanceret fagligt sprog Mere sammenhængende forståelse af formål, forløb og resultat i det daglige arbejde Tydeliggørelse af organisationens faglige model Fokus på progression skaber progression Progressionsmåling er også dialog- og reflektionsværktøj Progressionsmåling er også styrings- og planlægningsværktøj Svar rejser nye spørgsmål

16 Spørgsmål & debat Ordet er frit

17 Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os:
Afrunding Tak for i dag Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte os: Springbræt Toldbodgade 53, stuen 1253 København K Tel