Ove Korsgaard Professor Faculty of Arts, Aarhus Universitet

Præsentationer af emnet: "Ove Korsgaard Professor Faculty of Arts, Aarhus Universitet"— Præsentationens transcript:

1 Ove Korsgaard Professor Faculty of Arts, Aarhus Universitet
Folk og dannelse Ove Korsgaard Professor Faculty of Arts, Aarhus Universitet

2 KLM og almen dannelse Kjeld Holm Morten Østergaard
”… presset mod den almene dannelse fortsætter åbenbart”. (27. april 2012). ”Almendannelse er ikke noget, man kan pakke væk i et lille fag på læreruddannelsen”. Reformen skal sikre, ”at den almene dannelse gennemsyrer alt, hvad der foregår på læreruddannelsen og dermed i folkeskolen” (Kristeligt Dagblad 5. maj 2012).

3 God dag mand økseskaft Jens Rasmussen Thomas Rømer – Peter Kemp
”almendannelsen er ekstrem vigtig.” (Kristeligt Dagblad ) TR: Det kan umulig passe. Det er falsk varebetegnelse. (Kristeligt Dagblad ). PK: ”Det må være fordi politikerne og offentligheden i det hele taget skal bildes noget andet ind.” (Kristeligt Dagblad ).

4 Professor Carl Henrik Koch om dannelsesbegrebets betydning
”Ikke alene kan ordet ”dannelse” stå for en udvikling – en dannelsesproces – eller for resultatet af en sådan, dannelse kan også være personlighedsdannelse eller åndsdannelse og være socialisering eller selvrealisering. Og dermed er det ikke slut. Et led fra et af de tre alternativer, der her er opstilet, kan også optræde i kombination med et eller to led fra de to andre, og endelig er det ikke givet, at alternativerne udelukker hinanden. Personlighedsdannelse, åndsdannelse, socialisering og selvrealisering kan selvfølgelig enten betegne kun målforestillinger eller være betegnelser for den proces, ved hvilke målforestillinger virkeliggøres; men socialisering kan også være selvrealisering, og nogle dannelsesbegreber omfatter både personlighedsdannelse og åndsdannelse”. (Koch 2008).

5 Fire spørgsmål og enkelte nedslag
Hvornår begyndte man at tale om dannelse? Hvad udgør kernen i dannelsesteorien? Hvorfor begyndte man at tale om dannelse? Hvorfor blev begrebet folk centralt i dannelsesdiskussionen? Nedslag i den danske dannelsesdiskussion

6 Hvornår begyndte man at tale om Bildung?
Inden for filosofi- og idéhistorien dateres dannelsesbegrebets fremvækst som regel til perioden På forskellig vis bidrog tænkere som Rousseau, Herder, Kant, Fichte, Humboldt, Schiller, Herbart, Schleiermacher, Hegel og Grundtvig med flere til dannelsesdiskussionen. Herbart gjorde Bildung til et pædagogisk begreb.

7 Hvad udgør kernen i dannelsesteorien?
Forholdet til os selv - defineres som selvbestemmelse, selvaktivering, autonomi, myndighed og fornuft. Forholdet til verden - defineres som humanitet, menneskehed, det almen menneskelige, det universelle. Forholdet til samfundet - defineres som relationen mellem individualitet og fællesskab. For en række dannelsesteoretikere, som for eksempel Herder, Schleiermarcher, Humboldt og Grundtvig, udgør sproget grundlaget for såvel individets som samfundets dannelse. Sproget, sprogtilegnelse og sproganvendelse, bliver igen og igen fremhævet som eksempel på, at udvikling af individualitet kun kan ske ved at kommunikere med andre.

8 Hvorfor begyndte man at tale om dannelse?
Gud indstiftede standssamfundet ved at give sværdet til adelsmanden, scepteret til kongen, Bibelen til den gejstlige og plejlen til bonden. Forestillingen om at samfundsordenen var skabt af Gud var almindeligt udbredt i perioden. Enhver må kende sin plads og leve i overensstemmelse med den.

9 Hvorfor blev begrebet folk centralt i dannelsesdiskussionen?
Den amerikanske forfatning 1787 Den franske menneske-rettighedserklæring 1789 ”We, the People of the United States”. ”Repræsentanterne for det franske folk”.

10 "Stændertiden er forbi, nu skal folketiden komme.” (Grundtvig 1849)
Adelsstanden Gejstligheden Borgerskabet Bønderne/almuen Det danske folk

11 Almuen skal se sig selv som del af et folk
”Almuen kan ligeså lidt repræsentere som regere sig selv, om man så end fyldte hele statsrådet med dem, thi for at kunne det, måtte de først ved en højere dannelse være åndelig trådt ud af deres sfære og var da ikke længere almue” (Grundtvig 1834).

12 Dannelse ved hjælp af naturen, forstanden og folkets kultur
Rousseau – ”naturen er al pædagogisk moder” Kant – ”Hav mod til at betjene dig af din egen forstand” Herder – ”Enhver nation har sin lyksaligheds midtpunkt i sig selv, som enhver kugle har sit tyngdepunkt” – og midtpunktet er folkets sprog og kultur

13 Madvig og Grundtvig Almen dannelse Folkelig dannelse
”Skandinaven er menneske, før han er skandinav, og den hele historie, der skal opklare ham livets helhed, der skal skaffe ham bevidsthed i dannelsens- og kulturens almindelighed, er den hele menneskelige kulturs og dannelsens historie. Er denne kulturs vej nu i det hele og store gået over Norden?” (Madvig 1844) Grundtvig fandt det utroligt, at en "stiv Latiner noget Øieblik kan være Minister for Danmarks Kirke- og Skole-Væsen”. Men Grundtvig var fortrøstningsfuld. Hvad der kom til at ligne en "Tvekamp mellem den magthavende Latiner og en stakkels overseet Dansker", var i virkeligheden "en Forpost-Fægtning mellem Danskheden i sit Hjem og Latineriet i Flugt” (Grundtvig 1848).

14 Biskop Martinsen: "Er det virkelig Deres mening, kære Trier, at De vil gøre æstetisk dannede mennesker ud af disse karle og piger?" ”Nej, den æstetiske dannelse er kommen til os fra Grækenland, og den sætter som sit mål at udvikle alt menneskeligt til den højeste nydelse af livet. Men i samme grad udviklingen går ud på at nyde livet, svækkes livskraften. Nej, den æstetiske dannelse vil jeg råde dem fra at hige efter. Det, jeg vil give eleverne del i, er ikke den æstetiske dannelse, men en virkelig poetisk opfattelse af livet. Ikke den, der giver fordringer til livet, så de ikke kan malke en ko, fordi lugten i stalden svækker livsnydelsen, men den dannelse, der giver glæde i arbejdet".

15 Samtale mellem en Forfatter og en Bonde – med Deltagelse af en Magister og en Naturforske
Forfatteren (som er Grundtvigs talerør) fremhæver i diskussion med magisteren (som er Madvigs talerør), at vi alle mindst en gang om dagen ”er rene Materialister”. Da magisteren ikke forstod, hvad forfatteren mente, fortsatte han: ”Lader De Dem da spise af enten med Fornufts-Grunde eller med al Verdens Skriverier, naar De er sulten og tørstig?” Da magisteren forundret spørger, hvad det kom sagen ved, fortsatte forfatteren med at belære ham: ”Frembringer De selv Deres Arbeide hvad de spiser og drikker eller har det frembragt sig selv? Hvis ikke da maae Andre have frembragt det”. Og disse andre er ”de arbeidende Classer og især Bonden”, som derfor bør have adgang til det, som Grundtvig kalder ”en hensigtsmæssig dannelse”. (Grundtvig 1838).

16 Dannelse kræver frirum
Historisk set har dannelse været knyttet til forestillingen om et frirum. Forudsætningen for dannelse har været, at man – i det mindste i en periode - kunne trække sig ud af arbejdslivet for at hellige sig dannelsen af personligheden. Denne tanke kan følges gennem pædagogikkens historie frem til i dag. Synspunktet spidsformuleres i Den blå Betænkning fra 1960, hvori det hedder, at det først og fremmest er ”skolens opgave at fremme alle muligheder for, at børnene kan vokse op som harmoniske, lykkelige og gode mennesker”. Lykkelige – ikke konkurrencedygtige

17 Frirum – en styrke og svaghed
At dannelse kræver et frirum for at hellige sig dannelsen af personligheden, er både en styrke og svaghed ved dannelsesbegrebet. Det er en styrke, fordi uddannelse dermed ikke kan reduceres til at tjene arbejdslivets krav, det er en svaghed, fordi fortalerne for dannelse ofte negligerer de krav, som arbejdslivet sætter.

18 Mit forsvar for KLM ”Mange forsvarer KLM med, at det er vigtigt, fordi det er et dannelsesfag, endda det eneste tilbageværende i læreruddannelsen, hævdes det. Men det er en problematisk og ufrugtbar måde at anskue faget på. For mig er KLM først og fremmest et vidensfag. Fordi viden er en forudsætning for dannelse i en læreruddannelse, men også fordi kundskab om ikke blot kristendom, men også jødedom og islam, om idehistorie og etik og om demokrati og medborgerskab er afgørende for kommende læreres virke i den danske folkeskole”.

19 Konklusion På den ene side er det klart, at dannelse er et langt større begreb end uddannelse. På den anden side er det nødvendigt at knytte en forbindelse mellem viden og dannelse i en læreruddannelse. Skal dannelsesbegrebet give mening, må man klargøre, hvad man mener med dannelse.