Præsentation af et undervisningsforløb med fysik og samfundsfag i emnet ”energipolitik og energi kilder” ved Bjarne Jeppesen og Jørgen Lassen og gruppe.

Præsentationer af emnet: "Præsentation af et undervisningsforløb med fysik og samfundsfag i emnet ”energipolitik og energi kilder” ved Bjarne Jeppesen og Jørgen Lassen og gruppe."— Præsentationens transcript:

1 Præsentation af et undervisningsforløb med fysik og samfundsfag i emnet ”energipolitik og energi kilder” ved Bjarne Jeppesen og Jørgen Lassen og gruppe 1 fra 2k

2 Forløb om den danske energiforsyning
Tværfaglig forløb i fysik og samfundsfag

3 Den faglige begrundelse i samfundsfag
De faglige mål i samfundsfag på A-niveau er bl.a. undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger forklare og diskutere konsekvenser af politisk styring og markedsstyring formidle og tydeliggøre faglige sammenhænge og udviklingstendenser ved hjælp af foreliggende og egne beregninger, tabeller, diagrammer og modeller (B-niveau) undersøge og dokumentere et politikområde, herunder betydningen af EU og globale forhold.

4 2.3. Supplerende stof (lærerplanen for A-niveau i samfundsfag)
Eleverne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. De faglige mål opfyldes ved, at kernestoffets begreber og teorier anvendes i en undersøgelse af det supplerende stof. Det supplerende stof består typisk af eksempler fra den aktuelle debat i form af tekster, statistik og klip fra elektroniske medier. Eksempler på samfundsvidenskabelige publikationer indgår i det supplerende stof til at eksemplificere brug af præcis faglig terminologi, metodisk fremgangsmåde og akademisk dokumentation. Samfundsfaglige synsvinkler på tværfaglige problemstillinger og udadvendte aktiviteter skal være en del af det supplerende stof.

5 Mål Målet med forløbet er at eleverne opnår en bevidsthed og forståelse af kompleksiteten i problemstillingerne som den politiske beslutningstager er stillet overfor i forbindelse med planlægningen af samfundets energiforsyning. Denne indsigt kan lede eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af beslutningsprocesser med betydning for samfundets langsigtede udvikling.

6 Hvorfor energiforsyningen?
Der er gode samarbejdsmuligheder med fysik hvor energi er en del af kernestoffet. Samfundsfagligt indeholder energiområdet flere frugtbare politiske, økonomiske og globale problemstillinger. Samfundsplanlægning og de politiske beslutningsprocesser National suverænitet contra afhængighed af udlandet Klimadebatten Økonomisk bæredygtighed

7 Forløbet Undervisningshandling 1: Samf: Energiforligets og dets tilblivelseshistorie. Målet er at klargøre de forskellige vilkår der er for at træffe beslutninger i den politiske sfære og den erhvervsmæssige sfære og de forskellige interesse desangående, belyst ved energiforligt historie. Fysik: Arbejde med DK´s energiforsyning, (Kraft/kraftvarmeværk, el-distribution, ) Undervisningshandling 2: Samf: Koblingen mellem samfundsudvikling og miljøudvikling. Tim Jaksons tese om nødvendigheden af en ”Afkobling” i mellem sammenhængen hvor miljøpåvirkningen er bestemt ved Befolkningens størrelse, velstanden i samfundet og teknologiformen. Målet er at påvise at den samfundsmæssige udvikling og miljøets udvikling er forbundne kar. Fysik: Varmeenergi og -tab ved ledning (forsøg med varmeledning gennem uisoleret træhus og isoleret træhus) Undervisningshandling 3: Samf: Statisk vedr. energiforbruget i Danmark fordelt på ”Brancher” og ”husholdninger” v.h.a ”Statistikbanken” på Danmarks statistisk hjemmeside” Fysik: Avisartikel om Klimakommissionen vedr. energirenovering af boligmassen. Databehandling af varmeledningseksperimenter

8 Forløbet (forsat) Undervisningshandling 4:
Samf: "Hvad skal ind?". Debatindlæg om sol, vind, biomasse. Med udgangspunkt i en problematiserende reference til sociologen A. Giddens tese om to karakteristika i det senmoderne samfund ”Tvivl og tillid” samt fænomenet han kalder ”Ekspertsystemer” skal delægge op til en analyse og diskussionen omkring "Hvilken energikilde er relevant for samfundet når det skal vælge vedvarende energiform?" Hvad skal ”eksperterne” anbefale ”beslutningstagerne” og hvad skal ”beslutningstagerne” vide for at træffe den rigtige beslutning? Valget står mellem Sol, vind, biomasse evt i kombination? Hvad er det vi bliver i tvivl om og hvordan kan vi skaffe viden om det vi står tvivlende overfor. Opnår vi ”afkoplingen” gennem den vedvarende energi? Fysik: Ressource-materialer vedrørende solceller og solcelleanlæg. Modelberegninger vedrørende energieffektivisering af fjernvarmenettet. Undervisningshandling 5: Samf: Emne er lokal energiforsyning illustreret ved Odense kommune og Energi Fyn. Eleverne undersøger v.h.a. Odense kommunes hjemmeside kommunens energiforhold herunder også den strategiske energiforsynings plan Fysik: Modelberegninger på energi fra tiltænkte solcelleanlæg i en bydel (overskudsproduktionen lagres i lokale tanke) Undervisningshandling 6: Erfaringer med VE-projekter: (eksempel samsø) og Danmark og det nordeuropæiske el-marked. Undervisningshandling 7. Omlagt skriftligt arbejde vedr. notat-genren ”notat til ministeren vedr. støtte til et Vedvarende energiprojekt i Odense Undervisningshandling 8. fremlæggelser

9 Evalueringen Udarbejdelse af et ”Notat” til energiministeren
Mundtlig afrapportering fra grupperne i plenum.

10 Udarbejdelse af et ”Notat” til energiministeren .
Problemstilling: En ”beslutningsudfordret politiker” skal træffe en afgørende omkring et lokalt energiprojekt i Odense. Klassen agerer en gruppe eksperter, der skal rådgive ministeren om mulighederne for at støtte et forsøg med lokal energi produktion baseret på solceller. De skal skrive et notat til ministeren om hvorvidt der skal åbnes op for at man i lokale odenseanske parcelhuskvarterer skal kunne etablerer energiopbevaringsfaciliteter baseret på overproduktion af el fra solceller. Det er ikke givet på forhånd hvorvidt det er en god ide. Der er mange argumenter for og også en del imod lokal energiproduktion. Hoved diskussionen kommer til udtryk i prioritering af forsyning via transnationale netværk, udfordringen fra konventionel energi mv.