Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder

Præsentationer af emnet: "Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder"— Præsentationens transcript:

1 Tidlige investeringer på børneområdet: Dagtilbud og skolestartsalder
Marianne Simonsen, AU Tak til peder for invitationen. Har tilladt mig at brodere lidt på titlen i forhold til programmet 

2 Fra et makro- til et mikroperspektiv
Hvilke valg træffer vi for hende?

3 Eksempel 1: Børnepasning Eksempel 2: Skolestartsalder
Hvorfor er det en god ide at interessere sig for tidlige investeringer i børn? Eksempel 1: Børnepasning Eksempel 2: Skolestartsalder Hvad det er økonomer kan, hvordan vi med stor troværdighed og ret stor præcision kan udtale os om et vigtigt spørgsmål, tænker sig om i forhold til forskningsdesign

4 ”The most valuable of all capital is that
invested in human beings; and of that capital the most precious part is the result of the care and influence of the mother” Marshall (1890) ”Schools work with what parents bring them” Carneiro & Heckman (2005) Tidlige hændelser er enormt vigtige og forældre er nøglepersoner Væsentlig restriktion: ”The accident of birth” – man kan ikke selv vælge (eller købe) sine forældre Ikke noget velfungerende marked; rum for politik. I det ekstreme tilfælde økonomens beskrivelse af omsorgssvigt, men jo langt bredere end det

5 Heckmans pointe Lang tidshorisont Selv-produktivitet
Dynamiske komplementariteter Intet ligheds-efficienstab

6 Ej område med historisk meget stærk evalueringskultur
Dansk potentiale: registerbaserede populationsdata + villighed til at implementere forskelligartede indsatser TrygFondens Børneforskningscenter, AU Produktivitetskommisionen, ”Uddannelse og Innovation” Fremtidens Dagtilbud, UVM

7 Om det danske dagtilbud (med N. Datta Gupta)

8 Dagtilbud Der synes at være gevinst af introduktionen af pasningsordninger i Norden - Havnes & Mogstad, 2011 - Bingley & Westergaard-Nielsen, 2012 DK har høj arbejdsmarkedsdeltagelse – også blandt kvinder Givet at man har brug for pasning, hvilken type skal man vælge? fødselskohorte: 25 % af 2-årige, der passes udenfor hjemmet, er i vuggestue Potentiel udfordring: Sandsynligvis ikke tilfældigt, hvem der vælger en bestemt type pasning til deres barn Løsning: Geografisk variation i pasningsmix

9 Variation i institutionsgaranti
Rød: Garanti 1996, Gul: Garanti 1997

10 Resultater Datta Gupta & Simonsen, 2010:
- Børnehave er at foretrække fremfor dagpleje målt på børns adfærd ved skolestart Datta Gupta & Simonsen, 2013: - Vuggestue er at foretrække fremfor dagpleje målt på børns karakterer ved 9. klasses afgangseksamen - Effekt på 0,2 standard afvigelser i dansk – svarer til værdien af 200 ekstra skoledage, Carlsson et al, 2013. Center-baseret pasning synes at være en værdifuld investering

11 Ubesvarede spørgsmål Men hvad er det præcist, der virker? Hvordan kan vi eksportere denne model? - Bauchmüller, Gørtz & Rasmussen, 2013 Hvis vi vil forbedre kvaliteten af pasning (og dermed overordnet human kapital!), hvor skal vi fokusere? Husk at omkostningerne ved DK model langt overstiger omkostningerne ved mange udenlandske programmer (fx amerikanske Head Start program)

12 Om skolestartsalder og kriminalitet (med R. Landersø og H. S. Nielsen)

13 Alle forældre skal træffe en beslutning om skolestart på vegne af deres barn
Hvis der er langsigtede konsekvenser af skolestartsalder, favoriserer vi systematisk børn alene baseret på deres fødselsdato Udskudt skolestart er potentielt dyrt; det indebærer et ekstra år i børnehave samt – alt andet lige – senere indtræden på arbejdsmarkedet

14 Kriminalitet Ca. 5 % af alle piger har begået kriminalitet indtil og med det fyldte 18. år (berigelseskrim 4 %, vold 0,5 %) Ca. 19 % af alle drenge (berigelseskrim 9 %, vold 2%) Kriminalitet domineret af individer < 30

15 Selektion i skolestartsalder
Kilde: SFIs børneforløbs- database. Børn født Sep-Okt 1995 → forventer at en simpel sammenligning vil give os bias opad (børn der starter senere i skole har mere problematisk adfærd)

16 Andel som er fyldt 7 ved skolestart (1. klasse), fordelt på fødselsdato
Drenge: Ca % starter for tidligt i januar er ”never takers” (der findes tilsvarende 10-15% decemberbørn) Resterende ca 10-15% som starter til tiden i december er ”compliers” (som påvirkes af den administrative regel) Ca 75% starter sent uanset hvad, de er ”always takers”

17 Resultater Drenge, som starter et år senere i skole, er signifikant mindre tilbøjelige til at begå kriminalitet Pige påvirkes i samme retning, men effekten varer kun ved, sålænge hun faktisk er i skole (incapacitation) Effekterne findes i hverdagene, ikke i weekenden (incapacitation) Meget lille effekt på andre typer outcomes (Billigere løsning, der sikrer, at teenagere ikke er på gaden?)

18 Konklusion Adskillige af de – ganske almindelige – beslutninger, vi træffer på vegne af vores børn, har vidtrækkende konsekvenser for deres udvikling af human kapital Og human kapital er afgørende for produktivitet og velfærd Evidensbaseret politik, også på dette område