Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

God kommunal økonomistyring

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "God kommunal økonomistyring"— Præsentationens transcript:

1 God kommunal økonomistyring
Kort introduktion til konklusioner og spørgsmål til refleksion.

2 Introduktion KREVI har undersøgt seks kommuners økonomistyringspraksis –> tre ”økonomistyringskommuner” med gode økonomiske resultater i perioden 2007 til 2009 og tre ”referencekommuner” med mindre gode resultater. Konklusionerne er beskrevet i rapporten ”God kommunal økonomistyring”. Denne præsentation er et supplement til rapporten, og formålet er at gøre det let for kommunerne at få overblik over rapportens hovedkonklusioner og bringe dem i spil i egen kommune. Præsentationen indeholder en kort introduktion til analysens hovedkonklusioner samt nogle spørgsmål, som tager udgangspunkt i undersøgelsens resultater. Spørgsmålene kan danne grundlag for en drøftelse af kommunens egen økono-mistyringspraksis. De er ikke tænkt som en facitliste. Konklusioner og spørgsmål kommer omkring alle temaer i rapporten: ”Økonomisk politik og målsætninger”, ”Økonomistyringsprincipper”, ”Organisering”, ”Budget og budgetlægning” samt ”Budgetopfølgning”.

3 Politik og målsætninger I
Økonomistyringskommunerne har en politisk ved-taget økonomisk politik. De økonomiske politikker indeholder: Et sæt af tydelige økonomiske målsætninger, fx mål for ordinært driftsresultat, anlægsniveau og kassebeholdningen. Generelle økonomistyringsprincipper, fx ”Straks det er konstateret, at et givent budget ikke kan holde, skal der iværksættes en genopretningsplan”. Procedurer for anvendelse og revision af politikken, fx at den økonomiske politik skal revideres én gang i hver byrådsperiode.

4 Politik og målsætninger II
I økonomistyringskommunerne er der politisk konsensus om den økonomiske politik. Den økonomiske politik udgør den ufravigelige, økonomiske ”grundlov”. Der er konsensus om de økonomiske mål, men ikke nødvendigvis om, hvordan man når målene. Direktionerne i økonomistyringskommunerne har fokus på rådgivning af politikerne og kommunikation Direktionerne i økonomistyringskommunerne: rådgiver om behovet for en økonomisk politik foreslår en enkel og letforståelig politik fastholder fokus på den økonomiske politik efter vedtagelsen informerer de budgetansvarlige om kommunens økonomiske situation.

5 Økonomisk politik og målsætninger I
Ja Nej Kommunen har en nedskrevet og politisk vedtaget økonomisk politik Den økonomiske politik indeholder konkrete økonomiske målsætninger og generelle økonomistyringsprincipper Den økonomiske politik er enkel og letforståelig Kommunen har nedskrevne og politisk vedtagne økonomiske målsætninger Økonomien styres efter flere og ikke blot ét økonomisk mål fx kassebeholdningen De økonomiske målsætninger er gældende for flere år De økonomiske målsætninger er tydelige (indeholder konkrete måltal) Der er politisk konsensus om den økonomiske politik Der er reel politisk vilje til økonomistyring

6 Økonomisk politik og målsætninger II
Ja Nej Direktionen fastholder fokus på den økonomiske politik De økonomiske målsætninger indgår i forslag til budgetproces De økonomiske målsætninger indgår som en vigtig del af budgetopfølgningerne Direktionen har fokus på at informere de budgetansvarlige om kommunens samlede økonomiske situation

7 Økonomistyringsprincipper
Økonomistyringskommunerne betragter de kom-munale udgifter som styrbare. Men opererer dog med udgiftsområder, som betragtes som vanskeligt styrbare. Økonomistyringskommunerne håndhæver i større grad vedtagne økonomistyringsprincipper i praksis. Fx vedrørende: Ingen kassefinansierede tillægsbevillinger i løbet af budgetåret. Principper for institutionernes overførselsadgang mellem budgetår.

8 Økonomistyringsprincipper
Ja Nej Politikerne betragter alle de kommunale udgifter som styrbare Administrationen betragter alle de kommunale udgifter som styrbare Kommunen sondrer mellem styrbare og vanskeligt styrbare områder De vanskeligt styrbare områder er klart defineret og afgrænset på skrift Der er politisk vedtagne økonomistyringsprincipper for de styrbare områder Der er politisk vedtagne økonomistyringsprincipper for de vanskeligt styrbare områder Kommunens vedtagne økonomistyringsprincipper håndhæves i praksis - fx principper om ”ingen kassefinansierede tillægsbevillinger” - fx vedtagne principper for overførselsadgang mellem budgetår

9 Organisering Økonomistyringskommunerne anvender politik-områder som bevillingsniveau. Økonomistyringskommunerne har økonomistyringsmæssige begrundelser for valg af politikområder som bevillingsniveau. Direktionerne i økonomistyringskommunerne er i højere grad koncernstyrende. De er forsynet med et klart mandat til økonomistyring. Direktionens fokus på kommunens samlede økonomi er til stede samtidig med, at de enkelte direktører har en tydelig rolle som ansvarlig for styringen af en bestemt sektor. Direktionens mandat definerer direktionens rolle og forpligtigelser. Mandatet er både et resultat af politikernes udtalte forventninger til direktionen og noget, direktionen selv skaber i sit samspil med politikerne.

10 Organisering Ja Nej Der ligger økonomistyringsmæssige overvejelser til grund for valg af bevillingsniveau Kommunen anvender politikområder som bevillingsniveau Kommunen anvender et asymmetrisk bevillingssystem dvs. politikområder kombineret med, at udvalgene skal finde finansiering af budgetoverskridelser inden for udvalgets øvrige politikområder Direktionen har stor fokus på koncernstyring Direktionen er forsynet med et klart mandat til økonomistyring Politikerne har en klar forventning om, at direktionen spiller en aktiv rolle i koncernøkonomistyringen Direktørerne tager aktivt ansvar for kommunens samlede økonomi Økonomifunktionen understøtter både koncern- og sektorstyring tilfredsstillende

11 Budget og budgetlægning I
Økonomistyringskommunerne drøfter behovet for at skabe et økonomisk råderum tidligt i budget-processen, og der udarbejdes et omstillingskatalog.

12 Budget og budgetlægning II
Økonomistyringskommunerne arbejder også uden for selve budgetprocessen systematisk med effek-tiviseringer og skabelse af et økonomisk råderum. Fx iværksættes årligt et antal sektoranalyser med henblik på effektivisering, og/eller der arbejdes med forskellige tværgående effektiviseringstemaer. Direktionens budgetmandat er tydeligt i økonomi-styringskommunerne. Direktionerne skal fremlægge et beslutningsgrundlag, som kan danne grundlag for et politisk vedtaget budget i balance, enten i form af: et budget i balance, eller et basisbudget og et omstillingskatalog.

13 Budget og budgetlægning I
Ja Nej Budgetprocessen godkendes i januar eller tidligere Behovet for at skabe et økonomisk råderum drøftes tidligt i budgetprocessen - og der sættes konkret beløb på råderummets størrelse Det er en fast del af budgetprocessen, at der udarbejdes et omstillingskatalog, som indeholder konkrete forslag til skabelse af et økonomisk råderum Kommunen arbejder også uden for selve budgetprocessen systematisk med effektiviseringer Direktionens budgetmandat er tydeligt Direktionen skal fremlægge et basisbudget samt et omstillingskatalog eller et administrativt budgetforslag i balance for politikerne Der er et tæt samarbejde mellem direktionen og politikerne i hele budgetprocessen Politikerne anvender direktionen som sparringspartner i den sidste del af budgetprocessen

14 Budget og budgetlægning II
Ja Nej De tekniske ændringer til basisbudgettet er genstand for en grundig drøftelse i direktionen Samtlige tekniske ændringer fremlægges for politikerne Kommunens budget er realistisk Kommunen anvender reel flerårsbudgettering Der er en procedure, som sikrer, at budgettet – herunder eventuelle rammebesparelser – udmøntes Direktionen følger løbende - via en udmøntningsliste – at større ændringer i budgettet implementeres rettidigt

15 Budgetopfølgning I Direktionerne i økonomistyringskommuner har en reel koordinerende rolle i budgetopfølgningen.

16 Budgetopfølgning II Direktionerne i økonomistyringskommunerne indstiller handlings- og løsningsforslag ved forven-tede budgetoverskridelser. Direktion og politikere i økonomistyringskommu-nerne handler oftere på budgetafvigelser i første budgetopfølgning. Økonomistyringskommunerne har bedre prognoser for forventet regnskab og i højere grad fokus på overholdelse af det oprindelige budget.

17 Budgetopfølgning Ja Nej Varetagelse af koncernstyringshensyn fremgår tydeligt af budget-opfølgningsprocessen Direktionen koordinerer reelt budgetopfølgningen – også før opfølgningen går i fagudvalgene Direktionen indstiller handlings- og løsningsforslag, hvis der forventes en budgetoverskridelse Politikerne har vedtaget, at direktionen skal indstille handlings- og løsningsforslag, hvis der forventes en budgetoverskridelse Kommunen har størst fokus på den første budgetopfølgning Direktionen handler på den første budgetopfølgning Politikerne handler på den første budgetopfølgning Kommunen har altid gode prognoser for forventet regnskab Kommunen har fokus på overholdelse af det oprindelige budget frem for det korrigerede budget Økonomiudvalget foretager månedligt en reel økonomiopfølgning Direktionen foretager månedligt en reel økonomiopfølgning

18


Download ppt "God kommunal økonomistyring"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google