Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Om det fænomenale felts elementære psykodynamik.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Om det fænomenale felts elementære psykodynamik."— Præsentationens transcript:

1 Om det fænomenale felts elementære psykodynamik.
Existens og psyke Om det fænomenale felts elementære psykodynamik.

2 Til læseren af dette dokument
Dette dokument er et løst organiseret materiale, som jeg satte sammen i forbindelse med et oplæg i Forum for eksistentiel psykologi og terapi i April Oplægget blev så at sige improviseret i løbet af kort tid, pga. en aflysning fra den oprindelig oplægsholder. På grund af vores (mine) problemer med tidsrammen, var der meget vi ikke nåede, og jeg lovede derfor at sende powerpointen ud, så de interesserede selv kunne læse citaterne og se billederne i et passende tempo. Da jeg grundlæggende støtter en deling af materiale og viden i forum, der er så fri og åben som mulig, er powerpointen hermed gjort tilgængelig for fællesbrug med det forbehold, at man husker at der er tale om et debatoplæg og ikke noget der ligner en egentlig publikation og at man tænker sig om, hvis man skal bruge nogle af citaterne, som jeg af formidlingsmæssige årsager har oversat til dansk. Ønsker du at bruge noget af det, du finder i denne powerpoint i et speciale, en artikel eller lignende, så kontakt mig venligst på Anders [snabel- a] thingmand.dk, så skal jeg forsøge at være behjælpelig med at finde de oprindelige tekstpassager osv. Og lad mig til sidst opfordre dig til at dele dine tanker om materialet her på forums facebookside til glæde for mig og andre alle, og også anvende facebook eller skriver til mig på mail hvis du ønsker at jeg uddyber noget, som du undrer dig over eller er blevet inspireret af. Jeg har tilføjet lidt mere om ”Alt er energi”-terapi og energijargon, for dem der er mest interesseret i spørgsmålet om kroppen i psykoterapeutisk praksis, og mindre i spørgsmålene om forholdet mellem existentiel fænomenologi og narrartiv terapi, som nok kom til at fylde uforholdsvis meget i oplægget, da det lå i begyndelse af materialet. Jeg har også forsøgt at gøre den nogenlunde læsevenlig, men har ikke tid til at gøre mere ved det nu, så jeg håber du vil tilgive mig de ulæseligheder, der måtte være. Og helt overordnet, så husk at det jeg kritiserer er måden at tale om det man laver i kropsorienteret terapi, altså teorien (eller manglen på samme) i kropsorienteret terapi, ikke de kropsorienterede praksiser som sådan. Tværtimod arbejder jeg på netop at skabe en teoretisk ramme for arbejdet med kropslig i-verden-væren i psykoterapeutisk praksis ud fra existentiel fænomenologi. Men inden det kan gøres, bliver man efter min vurdering nødt til at prøve at rokke på den fordom, at man kun kan arbejde med kropslig væren- i-verden i psykoterapi, hvis man køber de pseudo-videnskabelige og mysti-fystiske udlægninger af, af det der kaldes energier. Så længe kroporienteret terapi forbliver uløseligt forbundet med pseudo-videnskabelig vitalisme, sådan som det har været situationen siden Reich, tror jeg det er umuligt at komme nogen steder i forhold til kropsorienteret og kontemplativ terapi, selv om der er nok så mange psykologer og psykologistuderende der ønsker sig ”kroppen mere med i psykologien”. Dette er baggrunden for, at jeg er så ublid ved denne vitalistiske energi- jargon. De spekulative ”alt er energi” teorier står, som jeg ser det, i den grad i vejen for de former for de kropsorienteret terapeutisk praksis der ligger bag. Go’ læselyst. Mvh Anders

3 Slides om tilgange til eksistens / existens og psyke, med fokus på forskellige læsninger af Heideggers Sein und Zeit. Slide 3-5 skitserer en tilgang til eksistensbegrebet og derfor til hvad eksistentiel psykologi er. I den første slide skelnes der mellem fire typiske tilgange, som man kan finde i litteraturen. Et fokus på den enkeltes frihed og etiske valg, i forlængelse af Kierkegaard og Sartre (1,2) et fokus på eksistentialerne fra Heideggers Sein und Zeit (3) og til sidst et fokus på Heideggers udlægning af mennesket som tilstedeværen med strukturen væren-i-verden (4). Jeg sagde derefter i oplægget, at meget af den litteratur der findes indenfor det område, vi kan kalde eksistentiel psykologi, beskæftiger sig mest med 1-3, men at nr. 4, strukturen væren-i-verden og kritikken af substansontologien sjældent diskuteres i dybden. Grunden er sandsynligvis at nr. 4 er mere krævende at forstå. Men dette er netop fordi, at det er her, at Heideggers opgør med de vante Cartesianske tankefigurer finder sted. Hvis man vil adressere de problemer psykologien har med Descartes og dermed, med forståelsen af kropsligheden, bliver man nødt til at have nr. 4 med. Der er tale om en bevægelse fra en substans ontologi, hvor alting ses som afgrænsede ting (essenser) til en fænomenologisk relationel ontologi, hvor fænomenernes væremåde gives qua deres plads i et organiseret betydningshele (en kontekst). Denne relationelle ontologi underminerer den cartesianske mind/body antropologi, hvor mennesket fremstilles som sammensat af et ”mind” i hovedet på et fysisk legeme. Derfor kan man, om man vil, skelne mellem eksistentiel psykologi og existentiel psykologi, på den måde, at den første mest har fokus på menneskets frihed, etiske valg og almene betingelser osv., mens at den sidste har mere fokus på betydningen af at bevæge sig fra en essentialistisk substans ontologi og mind/body antropologi til en relationel ontologi der udlægger mennesket som tilstedeværen. I disse slides skrives jeg eXistentiel med X, når der er tale om den sidste. X, kiasmen, betegner noget der mødes eller krydser og er gensidigt definerende, altså den relationelle ontologi. Ofte har ”postmoderne” og ”poststrukturalistiske” teoretikere mere fokus på de mere grundlæggende aspekter af Heidegger opgør med modernistiske /cartesianske tradition end dem som definere sig selv som eksistentielle. I det følgende sættes dog fokus på den mangelfulde tolkning af den følelsesmæssige erfaring i disse ”postmoderne” retninger, hvilket også er det der gør, at det psykodynamiske, forstået som erfaringen psykiske kræfter og følelsesmæssige bevægelse, forsvinder ud af syne i disse teorier.

4 Forskellige tilgange til eksistentiel psykologi og terapi:
Kierkegaard->Heidegger->Sartre->Eksistentialistisk psykologi. 1. Kierkegaard: Gør som Sokrates, start med din egen existens. Træde i existens: Besvare ansvarets kald og gøre hvad der skal gøres ud fra egen stillingtagen. Et personligt, inderligt forhold vs. gruppekonformitetens idioti. (kristen-dum). Mennesket er et forhold, der forholder sig til sig selv, og for hvem existensen derfor er et spørgsmål og et valg. Kritik af aristoteliske filosofiske systemer i Hegels abstrakte intellektualisme og naturvidenskabelig objektivisme. 2. Sartre: Eksistensen kommer før essensen, så ingen undskyldninger og bortforklaringer, tak! Selvdeterminerende årsagsforklaring, herunder psykoanalystiske, er ingen undskyldning, men blot en måde at fralægge sig det ansvar, der ligger i, at der altid er et valg. (Eks: Problemet med ansvaret for handlingerne i verdenskrigen). 3. Sein und Zeit som temakreds af store, existentielle spørgsmål: Død, angst, ansvar, egentligheden (”autenticitet”) og flokmentalitetens problem (das man) og fremmedgørelse og værensglemsel. De eksistentialistiske yndlingstemaer. 4. Sein und Zeit som fundamental ontologi og tilstedeværens analytik. Vi er dem der er der, i betydningen af, at vi ved, at vi er der, og erkender væren som væren. Analysen er af, hvordan vi er der. Opgør med den cartesianske mind-body antropologi og den deraf følgende dualistiske og intrapsykiske modernistiske psykologi. Merleau-Ponty og hans kropsorienterede existentielle fænomenologi. Er baseret på en fænomenologisk, relationel ontologi, der udlægger forholdet mellem krop og omverden som et ”kiasmisk møde”. (X). A. Eksistentialistisk psykologi og terapi kan siges at koncentrere sig som B. Existentiel fænomenologisk psykologi og terapi er funderet i nummer 4. (Medard Boss ”daseinsanalyse” udviklet med Heidegger selv, bl.a. ved Zollikon seminarerne).

5 Formålet med existentiel fænomenologi:
Den før-teoretiske værensforståelse: ”Menneskets væremåde implicerer en før-teoretisk værensforståelse. Det er denne specielle måde at være til på, som Heidegger kalder eksistens.” Dan Zahavi i introduktion til Heideggers ”Spørgsmålet om teknikken”. “Existentiel fænomenologi er en teori for hvem verden altid allerede er der, før den sættes på begreb teoretisk.” Merleau-Pontys forord til Perceptionens fænomenologi. (Dette betyder ikke at verden er rå sansning, ahistorisk, eller at den ikke er sproglig) Da den rent teoretiske forholden sig til det der er, er basis for den traditionelle bevidsthedsfilosofi, kan May skrive: “Existentialisme er, kort sagt, bestræbelsen på at forstå mennesket ved at gå under opsplitningen mellem subjekt og objekt, som har været en vildfarelse i den vestlige tænkning og videnskab siden kort efter renæssancen. Denne opsplitning kalder Binswanger “canceren i al psykologi op til nu…canceren der er verdens opsplitning i subjekt-objekt.”” Rollo May, Existence. Teoretiske begreber og den menneskelige existens som fænomenal virkelighed: Så der er et forhold mellem teoretiske begreber og den fænomenale menneskelige virkelighed, hvor vi bestandigt må destruere begreber, der lukker tilgangen til fænomenerne istedet for at åbne for en nuanceret forståelse af dem. Vigtigst her er, at det er nødvendigt at destruere den modernistiske psykologis teoretiske begreb om psyke, for at genåbne muligheden for at at erfare fænomenet psyke. Problemet med begrebet psyke i modernistisk psykologi: At ”psyken” skulle være ”et noget”, der findes ”inden i” hjernen på en krop, der kan forstås som et rent fysisk legeme i en verden, der kan forstås som en rent fysisk ”ydre verden” er en sådan, helt central, moderne scientistisk idé, der gør vold på den fænomenale virkelighed med en forudfattet teori. Denne scientistiske fordom gør, at ”fænomenet verden”, ”den fænomenale krop” og deres enhed i den struktur, som Heidegger kalder tilstedeværen eller væren-i-verden, bliver usynlig for psykologien og psykoterapien. Følgen af dette bliver, at selve det psykiske, som elementært fænomen, bliver usynligt for psykologien og psykoterapi således, at vi får en ”psykologi”, der taler meget som ”psyken” som var den et ”noget” i hjernen, men som ikke forholder sig til den dynamiske psyke som fænomen.

6 En arbejdsdefinition på existentiel psykologi:
Sein und Zeit er en destruktion af sådanne ideer gennem en destruktion af den cartesianske bevidsthedsfilosofi og den dertil knyttede modernistiske mind-body psykologi. Dette gøres gennem en fænomenologisk gentolkning af den filosofiske psykologis grundbegreber hos Aristoteles. Derfor skriver Binswanger at: ”Heidegger placerer i psykiaterens hånd, den nøgle, hvormed han kan befri sig selv fra en hvilken som helst videnskabelig teoris fordomme, og i stedet forholde sig til og beskrive de fænomener, som han undersøger i deres fulde fænomenale indhold og iboende sammenhæng.” Binswanger, Being-in-the-world, s 206. En arbejdsdefinition på existentiel psykologi: 1. Existentiel psykologi er baseret på en fænomenologiske metode, der bestræber sig på at forholde sig åbent til den fænomenale, menneskelige virkelighed, og som prøver at skabe et nuanceret fællessprog for denne, hvor fænomener bestemmer teorien, frem for at det er teorien, der bestemmer fænomenerne. 2. Existentiel psykologi tematiserer og arbejder med menneskets værensforhold på principielt alle områder og niveauer ud fra en forståelse af, at menneskets værensforhold ikke blot er teoretisk og tankemæssigt, men at det derimod er et før-teoretisk forhold mellem det kropslige menneske og dets omverden. 3. Existentiel psykologi er en del af en bredere existentiel fænomenologi, der med henblik på psykoterapeutisk praksis i særlig grad tematiserer det psykiske som et elementært fænomen. To konsekvenser af denne definition: A: Der er ikke nogle temaer, der er mere existentielle end andre! Seksualitet og fortid er ikke mindre existentielle end døden, nuet og fremtiden, ligesom tænkningens problem, som især de kognitive terapeuter tematiserer, ligeså meget er et existentielt forhold. Psykologer og terapeuters tendens til at gruppere sig i ”klubber”, der har hver deres kæpheste og hver deres jargon og forudfattede meninger om hvilke temaer, der er de vigtigste og som er bedre end konkurrenternes, kan ikke definere existentiel psykologi, fordi denne forudfattethed er ufænomenologisk og indskrænkende i forhold til, hvad den menneskelige existens er. B: Vi skal have præciseret en forståelse af det psykiske som elementært aspekt af den menneskelige existens.

7 Sein und Zeit: Psykologiens endeligt eller en ny begyndelse?
Sein und Zeit: Ikke bare eksistentialistiske temaer, men begyndelsen på den tænkning, man gerne kalder ”postmoderne”. Er en psykologi efter Sein und Zeit, en ”postmoderne” psykologi, en selvmodsigelse? ”Det enkelte menneske var i centrum i oplysningstiden. Den psykologiske videnskab blev skabt på ideen om individuelle subjekter med indre sjæle og senere indre psykiske apparater….I den nuværende forståelse af mennesket, er der en bevægelse fra en intrapsykisk beholder til væren-i-verden med andre mennesker. Derved er der et væsentlig brud med ideen om psykologiens genstand, fra inden i psyken til verden som tekst og med fokus på praktisk viden”. Steiner Kvale. A postmodern psychology. A contradiction in terms? Oplæggets tese: Hvis man definere psyke, som den modernistiske psykologi gør, som et intrapsykisk apparat, er Sein und Zeit psykologiens endeligt. Men med det glemmer man, at den modernistiske psykologi blev grundlagt som et naturvidenskabeligt projekt i opposition til det klassiske begreb om psyke som sjæl og ånd, og at Sein und Zeit (blandt andet og tildels) er en reartikulering af den klassiske psykologi på basis af fænomenologien. Grunden til, at det ikke bliver klart, at menneskets virkelighed hos Heidegger er psyko-logisk, er, at denne ”postmoderne” tolkning af Heidegger udelukkende fremhæver den fænomenale verden som: 1. Logos: Betydningssammenhæng, det som i postmoderne teori gerne kaldes ”kontekst” (Bedeutungszusammenhang). 2. Phronesis: Den praktiske kundskabs før-teoretiske forståelse, der giver fænomenerne som praktisk håndterbare (Zuhandenheit.). Men den glemmer: 3. Pathos og Kinesis: Stemthed eller befindlichket, dvs. hvordan vi kropsligt befinder os i et omgivende rum, der bevæger os følelsesmæssigt. Den fænomenale verden bliver forstået som en kontekst af praktisk og teoretisk logos, men fordi stemthedens, pathos og kinesis, altså den før-teoretiske, følelsesmæssige bevægelse glemmes, bliver ”konteksten” ikke forstået som psyko-logisk og psykodynamisk. Derfor ser det fra et ”postmoderne” perspektiv som Kvales ud som om, at Sein und Zeit er psykologiens endeligt og ikke en ny begyndelse.

8 Den fænomenale krop og verden som logos eller psyko-logos?
” I en postmoderne tidsalder ses mennesket som decentreret. Det individuelle subjekt er opløst i lingvistiske strukturer og systemer af relationer.” Kvale. A postmodern psychology. A contradiction in terms? Denne tolkning af Sein und Zeit er utilstrækkelig: 1.Der er fare for, at Heideggers existentielle fænomenologi og dens tolkning af menneskets hverdagslige og faktiske og følelsesmæssige væren-i-verden, pga. universitetsfilosofien som institution, forfalder til en ny teoretisk, intellektualistisk metafysik, der igen abstraherer væk fra den fænomenale verden og den fænomenale krop, og existensens elementære følelsesmæssige bevægelser, nu bare med udgangspunkt i humaniora i stedet for med udgangspunkt i naturvidenskab. Denne nye metafysik er den traditionelle positivistiske metafysik vendt på hovedet, formuleret udfra totalitære og imperialistiske tendenser i ”Geistwissenshaft” i stedet for ”Naturwissenshaft”: I stedet for en naturvidenskabelig reduktionisme, der påstår at virkeligheden i virkeligheden er atomer og bølger, det som de beskæftige sig med når de er på arbejde, får vi nu en ny metafysik fremført af de humanistiske fag, der gør alt til det, som de beskæftiger sig med, når de er på arbejde, nemlig tegn og tekst og tale. 2. Dette har den praktiske konsekvens, at mange ”postmoderne” terapier, firkantet sagt, sidder fast i den traditionelle ide om, at terapi er en samtale mellem snakkehoveder. Denne intellektualisme overser at: “Det vi kalder følelse eller stemning er mere intelligent, det vil sige indeholder et mere intelligent perspektiv på verden, fordi det er en mere fundamental åbenhed overfor væren, end tanken, som er blevet misfortolket som værende rationel”. Fra Heidegger.org.uk ”Forståelsen af verden og vor verden er stemt. Forståelsen er betinget af dens stemthed. Uden følelse ingen forståelse, fordi betydningshorisonten åbnes af følelsen”. Løgstrup, K.E.: side 93, 1976 At den fænomenale verden hos Heidegger ikke bare er en kontekst, forstået som en tekst, der læses og fortolkes, men ikke som en levende Betydningssammenhæng, der kan mærkes, og som bevæger og former den fænomenale krop før-teoretisk, dvs. før intellektuel fortolkning.

9 Et idehistorisk kig på begrebet psyke.
Efter de foregående indledende betragtninger over eksistens /existens og psyke, går vi nu til en idehistorisk undersøgelse af begrebet psyke. Ledespørgsmålet: “Den oprindelige mening af psyché er hvad Heidegger kalder et “elementært ord”, der refererer til ånde og åndedræt. Den afledte betydning derimod er sjæl og selv. I hvilken forstand er psyché forstået i en elementær forstand som ånde, relateret til psyché forstået som selv eller sjæl?” David Michael Levine, Psyke and logos. Åndedrættes hermeneutik. I det følgende undersøger vi : 1. Hvad der almindeligvis forbindes med begrebet psyke i dag. 2. Hvilket fænomen begrebet psyke oprindeligt betegnede. 3. Hvordan begrebet gennem historien ”psyke” får dets nutidige betydning. 4. Hvordan existentiel fænomenologi, med udgangspunkt begrebet stemthed, kan bruges: A. At få en et kritisk forhold til den modernistiske, ”psykologiske” teoris brug af begrebet. B: At genvække vores fornemmelse for det oprindelige, elementære fænomen.

10 Ψυχή: Psyke, sjæl, ånd eller ”mind”?
Psyke, sjæl og ånd betyder noget ret forskelligt idag, selvom det er det samme ord oprindeligt. Boghandlere har f.eks. to hylder, én der hedder “psykologi” og én der hedder “krop og sjæl”, lige ved siden af hinanden, som var det to forskellige emner. Sjælen forstås som værende noget i kroppen og derfor følelsesmæssig. Man kan sige “I speak my mind”, men soul, det er noget man synger, “from the heart”. Psyken ses som “noget med hjernen”, hvilket afslører at det moderne psyke begreb virkeligheden er cartesianske begreb “mens” / intellectus”, der er blevet til “mind” eller “det mentale”. Psykologibøger har hoveder og hjerner på forsiden. Hjernen bruges om et ikon for psykologien, istedet for at vise mennesket i sin helhed, indlejret i omgivelserne. Kro-ferier er godt for krop og sjæl, ikke for krop og psyke. Man kan have ondt i sjælen, hvilket er det samme som at have ondt I hjertet, men ondt i psyken lyder for det moderne menneske som hovedpine. Billederne her på siden er fra google images, som er et godt forskningsværktøj, når man skal prøve at danne sig et billede af, hvilke associationer vi kollektivt har til forskellige begreber. Her er der søgt på ”psychology” og ”krop og sjæl”. Prøv selv med hjerte, sjæl, mind, consciousness, idea, mental, psyche, love, hate, thinking, ”energy”, ”Spirit” osv. osv. Billederne der viser sig i søgningen er en vej i kulturformernes psyko-logik. Dvs. billeder af almene kulturformer vi ordner indenfor begreber omkring psyché. Finder du et mønster i det, så lad mig endelig høre om det. Ps. ψυχή skrives nogle gange psuché. Efter råd fra en filolog skriver jeg det her med y.

11 Indsnævringen af betydningen af psyke i den modernistiske, naturvidenskabeligt inspirerede fagpsykologi. Psyché betyder i Grækenland oprindeligt levende åndelig kraft, ligesom prana og chi I henholdvis Indien og Kina, men betydningen ændres og indsnævres så at sige gennem historien fra noget uafgrænset allestedsnærværende til noget afgrænset som “soul” og “Mind”, intellekt og sjæl, der ses som noget, der er “inden i kroppen” eller “inden i hovedet” som vi skal se i det følgende. Psyché bliver “hud-indkapslet” og “Kranie-indkapslet”, og derved opstår den form for dualitet mellem en “indre verden” og en “ydre verden”, som Binswanger med Heidegger kalder psykologiens cancer. Den nuværende totale forvirring i forhold til, hvad vi mener, når vi siger psyke, sjæl og ånd, og mind eller det mentale, eller body, mind, soul and spirit, begreber der i den klassiske filosofiske psykologi var forskellige aspekter af psyché, kunne tyde på, at der er et alvorligt og grundlæggende problem i den måde den modernistiske psykologi blev grundlagt på. Problemet er, at den modernistiske psykologi blev grundlagt på Descartes mentalt/mekaniske mind/body philosophy, der eksplicit går efter at udrydde ideen om psyché som sjæl og ånd, for kun at bevare det mentale. Body, mind, soul, spirit bliver med Descartes reduceret til mind/body.

12 Forskelle på omgangssprogets psykologi og fagsprogs psykologi.
Almindelige psykologiske begreber for mennesket på engelsk: Body, mind, soul and spirit Den gængse fagpsykologiske udlægning af mennesket på engelsk: Body and mind. Dette synes tydeligt at vise, at gængs modernistisk psykologi tager udgangspunkt o Descartes udlægning af mennesket som: Res cogitans/ res extensa Mind/body Mental/materiel. En arbejdsdefinition på forholdet mellem body, mind, soul and spirit / kroppen, det mentale, sjæl og ånd: 1. Det mentale har, da det er en version af nous eller intellektet, der er evnen til tænkning og ideer, sæde i hovedet. 2. Sjælen, eller anima som det blev kaldt på latin, er sjælen i kroppen, er derfor et følelsesbegreb. I det nye testamente er kardia/psyché, hjerte og sjæl det samme. 3. Ånd er som et elementær fænomen ikke bare i kroppen, men betegner en måde vi findes i den fænomenale verden som psykologisk milljø. Den er et levende mellemværende mellem det kropslige menneske og dets omgivelser. Som Martin Buber skriver “lever mennesket i ånden”. Ånd findes mellem mennesket og dets omgivelser. Vi kunne dog tilføje, at det elementært psykologiske ved vores fænomenale verden som psykologisk og psykodynamisk miljø, er ligeså upåfaldende og usynligt et medium som vandet er det for fisk, fordi det er det, der er meningen i det som fænomenologerne kalder den naturlige indstilling. Det psykiske skal virke som et transparent medium for at kunne give os verden. Når det psykiske ikke virker som transparent medium, men derimod viser sig som psykisk, i tilstande som på græsk kaldes psyke-deliske (psyché + deluon (at noget viser sig)), i drøm, rus, og delirium, mister vi som bekendt evne til at opfatte og orientere os i verden på en funktionel måde. Jeg joker nogle gange med, at hvis Heidegger havde været en fisk, havde han holdt foredrag om “Væren i vandet” og de fleste af de andre ville have syntes, at han var en underlig fisk, der talte om noget fuldstæn,digt mystisk, som de aldrig havde set noget til på deres daglige svømmeture.

13 Ψυχή / Psyché. Det følgende er en kort udlægning af anvendelsen og udviklingen af begrebet psyché i klassisk græsk filosofi, og hvordan og hvorfor at Descartes så at sige underminerer hele den klassiske psykologiske filosofi, i det han erklærer, at mennesket ikke er et psykosomatisk og psykodynamisk væsen, men derimod er et kognitivt subjekt i hjernen på en biofysiologisk kropsmaskine. Descartes mind-body antropologi er derfor grundlæggende anti-psykologisk. Dette rejser spørgsmålet om en psykologi, der er baseret på Descartes mind-body antropologi, så som Freuds metapsykologi og traditionel kognitiv psykologi overhovedet i egentlig forstand kan siges at være psykologi, idet de er baseret på en udlægning af mennesket, der eksplicit ønsker at kommer af med det klassiske filosofisk begreb om psyke. Er meget af den modernistiske psykologi egentligt en paradoksal selvmodsigelse? En psykologi uden psyke, hvor Descartes begreb om mens eller mind erstatter det klassiske begreb om psyke? Og hvor der så derudaf opstår et nyt, modernistisk, begreb om psyke, ikke som en levende, bevægende kraft i kroppen, men som en kognitiv ting i hjernen, et indre rum fyldt med indre forestillinger?

14 Psyché som elementært, dynamisk fænomen: Præsokratikerne og ligets gåde.
Psyché, soma og dunamis: Den levende krop er psykosomatisk, dvs. både ånd og stof. Den levende krop er psykodynamisk, i kraft af at den lever og ånder. At leve er at ånde. Døden er at ånde ud og ikke kunne ånde ind igen. Når ånden har forladt legemet, dvs. når den døende har udåndet for sidste gang, og den åndelige livsproces dermed er stoppet, er der kun det rent stoflige legeme tilbage, soma. Det elementære, dynamiske og levende princip, kunne være: Luftlignende: Åndedræt og åndelig bevægelse, som vinden. Æterlignende: En finere, klarer form for luft. Sammen som luft bare mere subtilt. Væskelignende: Livskilde. Udtøring vs. vækst. Strømmende og flydende. Ildlignende: Levende varme vs. ligets kulde. Noget brændende. ”Alle elementer har været foreslået. Undtagen jord.” Aristoteles opsummering af den præsokratisk filosofi begreb om psyché. Aristoteles skriver, at i tolkningen af psykens dunamis, som kraft eller Kapacitet, er der to hovedlinier i filosoferne før ham, dem der starter med psyché som et erkendende princip, nous, og dem der starter med psyché er et bevægende princip, kinesis. Både nous og kinesis, forstås som dunamis, en kapacitet, som virkende kraft, eller som en værenskunnen som Heidegger oversætter det. Allerede her deler vandene sig mellem dem, der betragter psyke primært en tankekraft eller som en bevægende kraft. Detalje af maleri af Alex Grey.

15 Platons filosofi som psykoterapeutisk, transformativ praksis: Psyché/ånd som sjælen i kroppen.
Psykologiens oldefar og bedstefar: Foucault og filosofiens selektive hukommelse og selvforståelse: I tusinde år mente man, at visdom er noget der kultiveres i mennesket. Kultiver dig selv. Kend dig selv. Platon klandrer Aristoteles for at skrive så mange afhandlinger om alt. Ingen rigtigt filosof, altså en der elsker og søger visdom, tror, at man kan finde visdommen i en bog. En joke i dag. Men det er fordi, at Platon ikke er en forsker der skriver systematiske afhandlinger, men en mentor i den i stil med en guru i de indiske traditioner. To typer mennesker, to typer af sandhed, to typer filosofi: A: Visdom er indsigt i sandheden opnået gennem en selvkultiverede og transformativ, åndelig praksis. Intuition og inspiration. B: Visdom er sandheden opnået gennem efterforskning og systematisk, logiske afhandlinger, ikke gennem en kultivering af én selv gennem åndelig praksis. Anti-enthuiastisk besindig fornuft. Hvad er en akademisk filosof? En akademisk filosof er en der deltager i et kultfælleskab, dedikeret til eros og muserne, hvor man kultiverer visdom gennem en åndelig praksis, der indebærer: Teo-ria: Er kontemplativ praksis, hvis formål det er at få indsigt i det guddommelige, en forening af filosoffens intellekt med det kosmiske intellekt (Zeus), som er ophavet til verdens logiske former. Katharsis. Frigøre ånden fra legemet. Den virker bedst uforstyrret af legemet. Askesis: Opdrage den erotisk kraft til et begær efter visdom, gennem rygsøjlens ”hellige kanal”. Manike og Ekstasis: Oplysning gennem inspiration og enthuiasmens ekstase, som i kultene og oraklet Delfi. Memtempsychosis. Ånden er en sjæl, en entitet der bebor kroppen. Sokrates, Buddha, Confusius peger på mennesket og det individuelle ansvar. Platons udlægning af mennesket som psykodynamisk skala amore: Hoved: Intellekt. Omtanke og intuitiv indsigt. Bryst: Emotionalitet. Ærekær, stolt, frygtløst mandsmod. Courage og løvehjerte. Underkrop:. Sultne behov. ”Disse to, Asclepius og Platon, gav Apollo os, den ene for at helbrede legemet, den anden for at helbrede sjælen”. (som terapi for psyken) Kroppen er et instrument for musikalsk inspiration, som i Yogaerne.

16 Platon om Psyché/ånd som immaterielt, guddommeligt, udødeligt og selvberoende intellekt.
Den apollinske oplysningsfilosofi logisk-rationelle ideologi og metafysik: Parminedes: Væren er erkendelse (nous). Pythagoras: Artimetikken i strengenes harmoniske klange. Logiske-rationelle form: Gudfaders himmelske logos. Den verdensbyggende Zeus. Levende Materiale: Den levende tilblivelse. Den livgivende Hera. Zeus in-formerer det jomfruelige levende materiale, som begærer at bære hans form, og derved skabes verden. Den fænomenale verden er et levende billede af evigheden, de bagvedliggende former. Kosmos noetikon er det der egentlig er, det andet er fænomenalt i betydningens et tilsyneladende skin. Gnosis: Forening af det gennemskuende intellekt med de bagvedliggende logisk-rationelle principper. Det kosmiske intellekt, Zeus, den himmelske logos gudfader, nås gennem sønnen Apollo, som er den rationelle oplysnings princip. ”Kroppen lukker sig om ånden, som en østers lukker sig om perlen”. Platons drøm og rationelle vision: Filosoffens øje, åndens indre øje, der er organet for rationel oplysning, der gennemskuer fænomenerne, er det der gør mennesket guddommeligt. Hans drøm er det logisk-rationelle, ideologiske synspunkt, der vokser frem som et tredje øje. Hvad er mest latterligt og utroligt? At Jesus gik på vandet eller at Platon havde et trejde øje hvormed han kunne gennemskue virkelighedens skin? Platon og Pythagoras som Apollos sønner og som profeter til en romerrigets statsreligion. Filosoffer stadig sure over, at kristendommen vandt og taler derfor om den mørke middelalder, indtil den filosofiske oplysning kommer til at skinne igen i renæssancen. Filosofiske selvteknologier i de alkymiske laboratorier, skjult for de kristne teologer. Det ontologiske skel i kroppens to former for psyché: Hovedet: Immateriel, rationel og tænkende. (Animus. Den rationelle, tænkende ånd). Logisk form. Resten af kroppen: Materiel, den levende, lidenskabelige krop. (Anima. Den levende ånd). Kosmos noetikon og kosmos aestesis.

17 Aristoteles: Psyché/ ånd som virkeliggørelsen af en livsforms evne til at leve i verden.
Aristoteles. Peri Psychion. (Om psyken / Om sjælen / Om ånd / Om det levendes princip). Naturfilosofisk psykologi i stedet for en psykoterapeutisk psykologi: Det er ikke en sjælelære, men et forsøg på en ontologisk bestemmelse af planter, dyr og menneskers måder at være levende på, skriver Heidegger. Anima triplex omtolkes naturfilosofisk, i stedet for psykoterapeutisk, som en scala natura i stedet for en skala af begærlige drifter, en Skala amore. Aristoteles mener ikke, at planter har sjæl. Han skriver bare, at de er åndeligt levende, i den udstrækning at de vokser, ånder og lever. Dyr vokser ånder og lever også, og dertil sanser (æstesis) og bevæger de sig (kinesis). Mennesket vokser, ånder, lever, sanser, bevæger sig og erkender og forstår (nous og logos). ”Funktionalisme” i stedet for substansdualisme: Aristoteles: Latterligt med hunden med en vens ånd indeni. Ånden er ikke ”indeni” kroppen, men ånden er en virkeliggørelse af kroppens evne til at opfatte verden, dens måde at fungere på. ”Hvis øjet havde været en organisme, ville synet være dets ånd”. Ånden er en funktion af kroppens måde at være levende på, som er at være opfattende og derfor er ”ånden i en hvis forstand det værende, idet dens væsen er at passe sammen med det værende.” Tvetydig om intellektet er immaterielt, guddommeligt og udødeligt. Bliver til ”filosoffen” i teologien, og fordi han ikke skriver om sjælevandring og filosofiske selvteknologier. Evigt problem om Aristoteles kan forenes med en kristen ide om sjælens udødelighed.

18 Opsummering på begrebet psyché.
Åndens kranie-indkapslede væren i hovedet: Platon og Parmenides: Psyché som rationel-logisk ånd eller intellekt. Åndens indre øje som det ideologisk synspunkt. (Væren er erkendelse. Væren er evig og altid det samme. Nous er evig. Ren immateriel form. Logisk-rationale erkendelse virker renest, når den ikke forstyrres af kroppen.) Åndens hudindkapslede væren i kroppen: Platon, Pythagoras og orfisme: Psyché som sjælen i kroppen. (Sjælen som vores krop i drømme, der afslører sig som åndelig, hvis vi prøver at knippe os i armen ) Åndens væren i verden eller altet: Præsokratikerne: Psyché som dynamisk element: (Åndedrættet og livsprincippets kraft) Aristoteles: Psyché som kroppens evne til at passe sammen med det verden. Når Heidegger kritiserer de moderne varianter af de to første med sit begreb væren-i-verden, drejer han tænkningen mod de to sidste, Aristoteles og præsokratikerne.

19 Descartes, den moderne psykologis onde onkel: Det guddommelige og udødelige selvberoende intellekt som en tænkende ting i hjernen på en automatisk kropsmaskine. Opgør med Aristoteles naturfilosofi, med den platoniske metafysik og det eskatologiske og erkendelsesteoretiske argument om den klare erkendelse fra Faidon. Laver et absolut snit mellem immateriel og materiel, som en historisk politisk studehandel hvor den immaterielle ånd bliver kirkens domæne og den materielle natur, herunder menneskekroppen, de nye naturvidenskabers domæne. Giver Gud hvad Guds er og kejseren hvad kejserens er. Den mentalt/materialistiske ontologi: Res cogitans/ res extensa. Immateriel/materiel. Mind/Body. Rationelt erkendelsessubjekt/ rationelt givet erkendelsesobjekt, der kan måles og vejes. Den moderne oplysningsfilosofis scientiske metafysik: Rationel oplysning opnås ved at åndens øje vendes mod de evige matematiske og geometriske Principper, der findes i skabergudens kosmiske intellekt, eller som kan findes i naturen, der er et stort urværk skabt af Gud, og som for det gennemskuende intellekt kan læses som en bog skrevet i matematikkens sprog. Ånden som intellektet bestemmer sig for, at kun det, der begribes klart og tydeligt og rationelt, eller som kan måles og vejes, findes i den virkelige virkelighed. Ånd som følelsesmæssig bevægelse er ”luftigt” og konfust til at begribes klart og distinkt. Ånden som intellekt, bestemmer sig for, at ånden som følelsesmæssigt, dynamisk element ikke findes i den virkelige virkelighed. Ånd er nous /cogito/kognitiv ikke pathos og kinesis. Ånd er ”Animus, sive mens, sive intellectus”, den højere maskuline ånd, intellektet, mind, ikke den levende, lidenskabeligt bevægende, ånd i hunkønsform. ”Med hans ”mind” har Descartes afskaffet selve sjælen (anima)” Gassendi. Psykologien, især som dynamiks psykologi er afskaffet og afløst af en ”philosophy of mind”. Descartes er en mentalistisk Platon: Det rationelle erkendelsessubjekt udlægges som et Åndens øje der skuer ideer. Nu hos Descartes er ideerne indre mentale repræsentationer. Dyr er sjælløse automater: Hunden og den indre fjeder.

20 Platons drøm, Heideggers mareridt: Filosoffen øje, der ser og gennemskuer alt fra et teo-reisk, logisk-rationelt, ideologiske synspunkt, som metafysisk monster: Heidegger har et problem med den moderne oplysningsfilosofi og den dertil knyttede idé om, at mennesket i sit inderste væsen er en overskuende og gennemskuende, rationel bevidsthed, der sidder bag øjnene og mellem ørerne, højt hævet over den underliggende krop og som er modstillet naturen, defineret som en samling af objektive genstande og resurser, der kan udnyttes: The minds eye=minds I. Den rent teoretiske værensforståelse er baseret på en monolitisk, kylopisk og panoptisk, forestilling om ”Our glassy essence” som et ”mirror of nature”. (Richard Rorty). Den logisk-rationelle oplysnings formål er at give mennesket magt: ”to be the lords and masters of nature.” Descartes. Diskurs om metoden. 1628 Den bestemmelse af menneskets væsen som ”animal rationale”, er ”enøjet” (Nietzsche) og installerer et dybt forstyrret værensforhold i det europæiske menneske, der skaber en fremmedgørelse og en modstilling til kroppen og naturen, der er roden til den planetariske økologisk katastrofe og teknikkens ”maskinisering” af mennesket. ”Denne tænkning forvandler hele naturen til en gigantisk tankstation, hvis eneste mening er at være en resurse, der kan udnyttes til fordel for den moderne teknologis behov for energi-” Heidegger. Gelassenheit. I Tolkiens eventyrlige billeder: Isengaard og Sauron har et hemmeligt forbund, der indebærer totalitær dominans over naturen og økologisk destruktion. Mennesket er ikke et mind eye/I, et udgangspunkt for et ideologisk synspunkt. Den teoretisk erkendelse, et hvert ”synspunkt” er funderet i en før-teoretisk værensåbenhed. Sein und Zeit. § 13. ”Mennesket er ikke det værendes behersker, men værens hyrde”. Heidegger i Humanisme brevet. Tolkien og Heidegger har det tilfælles, at de begge føler en stor lede og bekymring ved den modernitet, der buldrer frem i deres leveår.

21 Mind-body ”psykologi”
Moderne naturvidenskabeligt funderet psykologi er en del af dette modernistiske forening af logisk-rationelle metafysik og teknologiske videnskab, ifølge Heidegger, og derfor hader han den af et godt hjerte: ”Moderne ”Psykologi”, er en psykologi uden psyke,baseret på en forestilling om en krop uden sjæl” Knockelmans. Phenomenological Psychology. Fysio-dynamiske krop hos Descartes: Den psykodynamisk krop opgives til fordel for kroppen som objektiv genstand for naturvidenskabelig anatomi. ”Gud vil senere tilføje en rationel ånd til denne maskine, han vil placere den midt i hjernen, og give den en sådan natur, at den når de forskellige porer i hjernen åbnes [for de animalske ånder], vil den have forskellige følelser” Descartes. Sjælens Passioner. Anima, den levende ånd, bevægende ånd findes ikke: Bevægelse skyldes ikke psykodynamik, men fysiologisk pneumatik i nervesystemets hule rør, spiritus animalis, der er princippet for kropsmaskinens bevægelse, og åbenhed for at blive bevæget (æstesis). Mellem kirke og kro: Kroppen kan som sekulariseret ikke fyldes af spiritus som i den enthuasiatisk inspiration i kirke og kunst, kun af spiritus som sprit fra kroen, der bliver til konfuse spritdampe i nervere og hjernens porer. Den intrapsykiske dybdepsykologi: ”Siden Descartes metafysik, ophørte det konkret eksisterende menneske, i teorien, med at være det oplevende subjekt. En tænkende ting, overtog i stedet…Freud idé om det ubevidste er præcist det omvendte af dette mumificerede begreb om bevidsthed…Skal vi forstå følelser skal vi passe på ikke at forveksle en ide om ”bevidstheden” eller ”psyken” med de levende, oplevende væsener, vi er som mennesker” Erwin Strauss. Phenomenological Psychology. Ånden får sit eget lille ”indianerreservat” i hjernens mystiske ”black box”, sin egen lille verden, hvor den ikke forstyrrer naturvidenskabens studie af naturen, den fysiske verden og kroppen som fysisk legeme. Psyke er gjort til en genstand, som psykisk apparat, en del af ideen om menneskemaskinen. Det er platonisk ”dybdepsykologi” i den romantisk-platoniske ide om ”sjælens dunkle dyb” proppet ind i den nye cartesianske kropsmaskine. Fra ”Freuds Cognitive psychology”.

22 Wilhelm Reichs kropsterapi:
”Kroppen er en elektrisk maskine der er i direkte udveksling med universets energier”. Reich. Orgasmens funktion. Hos Reich er det kroppen selv der er dynamisk, men ikke psykodynamisk, men bioenergisk. Mind-body udskiftes med en vitalistisk materialisme. Som Boss skriver er dette ikke nogen løsning, men pseudo-løsning der virker ved pseudo-videnskabelig vis at postulere en ukendt mystisk kraft. Dualistisk Mind-body ”psykologi” og nondualistisk existentiel fænomenologi. ”Det forståelige resultat af den naturvidenskabelige metode og den nye psykologiske metode, var den falske parallel mellem ”indre” og ”ydre” oplevelse. Begge begreber forblev uklare i forhold til både deres mening og funktion. På begge sider forstås oplevelsen ud fra et teoretisk formål: Naturvidenskab menes at være baseret på ydre-, og psykologi på indre oplevelse. ..I overensstemmelse med dette bliver ”psykologisk oplevelse” gjort til det samme som ”indre oplevelse”. Edmund Husserl. Krisen i de europæiske videnskaber. “Hvorfor har hele den strømmende livsverden til at begynde med i psykologien ikke status af at være noget psykisk, ja ligefrem at være der hvor det psykiske i først omgang er tilgængeligt?...Hvorfor er denne erfaring ikke kaldet psykologisk erfaring, istedet for “ydre erfaring”, antageligt i konstrast til psykologisk erfaring.” Edmund Husserl. Krisen I de europæiske videnskaber. ”..alle konventionelle, objektiverende repræsentationer af en indkapslet psyke, subjekt, person, ego eller bevidsthed i psykologi og psykopatologi må forlades til fordel for en helt anden forståelse. Den nye forståelse af menneskets grundlæggende konstitution kan kaldes tilstede-væren eller væren-i-verden. ..at ek-sistere som tilstedeværen betyder at holde et omgivende mulighedsrum åbent ved kapaciteten til at opfatte betydningen af de ting der er givet én, dvs. i kraft af éns egen oplysningskraft. (Gelichtetheit) Martin Heidegger. Zollikon Seminarers . (Gentolkning af Aristoteles) ”Den ontisk billedlige tale om et lumen naturale (naturligt lys) i mennesket refererer ikke til noget som helst andet and dette værendes eksistential-ontologiske struktur, nemlig at det er på den måde, at det må være sit til stede. At dette værende er ”oplyst” vil sige: Det er i sig selv som i-verden-væren lysnet, ikke gennem et andet værende, men derimod sådan, at det forhåndenværende er tilgængeligt i lyset og skjult i mørket. Tilstedeværen bringer helt fra begyndelsen sit til stede med sig; skulle den undvære dette til stede, ville den ikke blot faktisk ikke være, men derimod overhovedet ikke være et værende af dette væsen. Tilstedeværen er sin åbnethed. ” Martin Heidegger. Sein und Zeit. ”Vi må afvise de århundredgamle fordomme, som sætter kroppen i verden og den seende i kroppen, eller omvendt verden og kroppen i den seende, som i en kasse. Hvor skulle grænsen kunne drages mellem kroppen og verden, når verden er kød?..Der er en streng idealitet i erfaringer, som er kødets erfaringer: sonatens momenter, lysfeltets enkeltfragmenter, klæber til hinanden ved en begrebsløs sammenhængskraft, som er af samme art som tiltrækningen mellem min krops dele eller mellem min krop og verden..(..).Vi står altså overfor en idealitet, som ikke er fremmed for kødet, men som giver det dets akser, dets dybde, dets dimensioner” Maurice Merleau-Ponty. ”Synligt og usynligt”. Freud: Det psykodynamiske er intrapsykiske nerveenergier, der har deres kilde i kroppen og som driver forestillingsprocesserne i hjernen. Kroppen er stadig en rent fysisk maskine.

23 Existens og Inter-esse: Den elementære psykologiske dynamik som et kiasmisk MelXlemværende
”Kroppen er ikke en genstand, den er en relation til en Umwelt”. Merleau-Ponty. Nature. ”Kroppen er i verden, som hjertet i organismen. Den ånder liv i det synlige, opretholder det indadtil og danner med den ét system.” Merleau-Ponty. Perceptionens fænomenologi. “…Eksistensen kræver at bekræftes hvert øjeblik gennem genskabelsen og opretholdelsen af en betydnings-verden (af et felt).” Ole Fogh Kierkebys introduktion til Kroppens fænomenologi. Mennesket er ikke et bevidsthedssubjekt der er intentionelt rettet mod et Objekt, men derimod reversibel, gensidig samexistens: Mennesket er i sin essens ek-sisterende ind i væren åbenhed, ind i den region der gør det “mellem” åbent, hvor indenfor en “relation” af subjekt til objekt kan “være”. Heidegger. Humanisme brevet. ”Erkendelsen er ikke en bro, der efterfølgende, på en på en eller anden måde, forbinder to allerede eksisterende bredder, men derimod strømmen selv der i dens flyden skaber bredderne og vender dem mod hinanden, på en mere oprindelig måde end en bro nogensinde ville kunne gøre det.” “Relationen der konstituerer erkendelsen er en, i hvilken vi selv er relaterede og denne relation vibrerer som grundforholdet i vores holdning.” Heidegger. Fra Heidegger.org.uk ”En krop har vi først, når der mellem den, der ser, og det, som er synligt, mellem den der rører, og det, der berøres, mellem det ene og det andet øje og fra den ene hånd til den anden sker en slags krydsning. Det sker når gnisten ved mødet mellem den sansende og det sansede lyser op,..”. Merleau-Ponty. Maleren og filosoffen.

24 Altet og det dynamiske melXlemværende mellem enkeltfænomenerne
Altet og det dynamiske melXlemværende mellem enkeltfænomenerne. Heidegger, Aristoteles, præsokratisk elementær tænkning og daoisme. Existensen er et ”Zeit-spiel-raum”. ”Spiegel spiel”, hvis elementære psykologiske dynamik, kan betegnes som en musikalsk, samspillende atmosfære. Den levende stilhed i det existentielle felt er harmoniserende og binder alt sammen og relaterer det indbyrdes, den ringer og flyder som en bæk, der selv finder vej. (Ereignis / Dao. Det levende, og psykiske alt, jf. Aristoteles og præsokratisk tænking). Det melxlemværende er et psykologisk og dynamisk element, der er mellemrummet mellem alt der erfares, fordi erfaring som existentiel felt er et hele, der virker som en dynamisk betydningsammenhæng, der får alt til at spille sammen på en meningsfuld måde, og således skaber et levende, dynamisk spændingsfelt mellem det, der er. Der sker noget i det levende møde. Hvis vi definerer ånd som noesis, kognitiv i snæver forstand, og ikke pathos og kinesis, erkendelse i bred forstand, har vi intet sprog for den levende inter-esse, det der finder sted mellem det det er, som er, men er kun fokuseret på verden som en samling af genstande. På japansk hedder dette Ma. Sigende nok har vi i vores kultur, der er rettet mod det, der er, som selvberoende genstande og ikke på relationerne mellem det, der er, ikke filosofiske begreber der svarer til dette. Man betragter det, der er, som objektive genstande, og mellemrummet mellem det, der er, som et totalt fravær af noget som helst. Krukker er lavet af ler men det tomme rum mellem leret er krukkens væsen. Vægge med vinduer og døre udgør et hus Men det tomme rum mellem væggene Udgør husets væsen. Lao Tse. ”Ånden er ikke i Jeg, men mellem jeg og du. Det er ikke ligesom blodet, der cirkulerer i dig, men som luften, som du ånder. Mennesket lever i ånden, hvis han evner at respondere til hans du. Han kan, hvis han går ind i det med hele sit væsen. Kun i kraft af hans evne til at indgå i relationer, lever mennesket i ånden.” ”Mennesket befinder sig i kærligheden. Dette er ikke nogen metafor, men den faktiske sandhed. Kærligheden er ikke fastgjort ved jeget, på en sådan måde, at den har duet som dens ”indhold” eller objekt; i stedet er kærligheden mellem jeg og du. Det menneske der ikke ved dette, kender ikke kærligheden, selvom han tilskriver den de følelser, han gennemlever, erfare, nyder og udtrykker. Kærlighedens rækker gennem dens effekt gennem hele (den erfarede, A.T.) verden.” Martin Buber. Jeg–Du. s. 140.

25 ”Elementært, kære Watson
”Elementært, kære Watson!” -væk med den Logisk-rationelle metafysik, den intrapsykiske, kranie- og hudindkapsling og tilbage til sagen selv. Under vejr med os selv og hinanden: ”Psykologien omhandlende stemninger”, er ”et felt som endnu ligger i fuldstændigt brak” Heidegger. Sein und Zeit. ”Følelser er ikke subjektive [i betydningen intrapsykiske A.T. ], men rummelige. Følelsernes rummelighed modsiger imidlertid i den grad den nutidige almindelige, og overvejende matematiske og naturvidenskabeligt dikterede mening om det rummelige, at en vidtrækkende undersøgelse af rummelighedens væsen overhovedet først må foretages. Denne undersøgelse tvinger os til at gå tilbage til kropsligheden, da rummeligheden og kropsligheden udvokser af samme rod.” Schmitz, H. Bind I. System, s. XI. “Enhver stemning er som stemning en særlig modus af vores existens perceptuelle åbenhed. Den konstante stemthed er på ethvert givet tidspunkt betingelsen for at perceperer og forholde os til det vi møder. Det er tonen hvormed vores existens, som en relation til objekter, os selv og andre, vibrererer. Det vi kalder stemninger, følelser, affekter, emotioner og tilstande, er specifikke modi hvorigennem vores muligheder for at være åbne for verden virkeliggøres. De er på samme tid de modi, hvorved denne perceptuelle åbenhed kan blive indskrænket, forstyrret, og lukket ned”. Medard Boss. “Oplevelses feltet har karakter af at være ladet med fortid- en levende fortid der fortløbende imprægnerer det nuet og bidrage til dets betydning. Nuets, indeholder på sin vis fortiden. Tilsvarende, foregriber det fremtiden. Denne foregribelse udemærker mulige konfigurationer af perception, tænkning, og handling der endnu ikke er realiseret og således bidrager det til den meningsstruktur som indbefattter nuet. Den skubben og trækken som fortiden og fremtiden udøver i det de gennemtrænger nuet, giver oplevelsesfeltets væv dets sitrende, iboende dynamiske bevægelse.” Schrag. “ At blive klar over den konstante strøm af stemninger og følelser, og deres betydning I forhold til vores forhold til verden, er et grundlæggende anliggende for Existentiel psykoterapi” Emmy Van Deurzen. Every day mysteries. S 241.

26 Slides om ”energi-jargon”
Efter at vi nu har gennemgået den idehistoriske udviklet af begrebet psyke, set hvordan det indsnævres i den moderne psykologi efter Descartes, samt fremhævet den kritik af den cartesianske mind/body antropologi der findes i existentiel fænomenologi, går vi nu til et central eksempel på de uheldige konsekvenser, der følger af Descartes. Den tydeligste uheldige konsekvens er, at når vi ikke længere har et begreb om det psykiske som en elementær, bevægende kraft indenfor de videnskabelige og filosofiske diskurser, så opstår der i stedet nye kraftbegreber på græsrodsplan, for at betegne disse grundlæggende erfaringer. I stedet for at ånden / psyken er den bevægende kraft i kroppen og mellem kroppen og omgivelserne, taler man nu om ”energi” halvvejs efter naturvidenskabeligt forbillede. Fordi det psykiske som elementært dynamisk princip ikke artikuleres godt nok i psykologien, bliver de kropsorienterede psykoterapier i stedet præget af vitalistisk pseudovidenskab. Dette har så videre den konsekvens at en stor del af de kropsorienterede psykoterapier falder uden for psykologien som videnskab og kaldes ”alternative”.

27 ”Alt er energi”-terapi, energi-jargon,- og videnskabernes manglende forståelse for de elementære fænomener, der ligger bag. Når prana og chi er så populære i terapeutiske miljøer, især indenfor terapier der er kropsorienterede eller som anvender meditation, er dette en følge af psykologiens spegede forhold til de oprindelig begreber om psyke, hvor det simplethen bare betyder forskellige former for åndelige kræfter. (Psyke er altid en dynamis, en kraft) Dette udspringer af den store krig mellem naturvidenskab og religion, der om noget er karakteristisk for den moderne europæiske kultur. Før Descartes: Mennesket er stof og ånd (psyke og soma på græsk) Efter Descartes: Mennesket er stof og ”energi”. Moderne psykologi, der blev skabt med inspiration fra naturvidenskabernes triumf i attenhundrede tallet, er således skabt som en psykologi uden psyke, i den forstand at man tager udgangspunkt i en cartesiansk tankegang, der eksplicit forsøger at bortforklare psyke/ånd som et elementær fænomen. Dette Er, som jeg ser det, hovedårsagen til at Husserl og Heidegger og Merleau-Ponty mener, at den moderne psykolog fra starten af har fået det forkerte ben ud af sengen. Dette gælder indenfor de fagområder, der er præget af naturvidenskabelige diskurser, f.eks. psykologi, mens at vores sprog er fuldt at elementære åndsbegreber udenfor disse sammenhænge. (Der hersker en særlig ånd på arbejdspladsen, der er team spirit osv.).

28 Mennesket som et åndende væsen af stof og ånd, i forbindelse med åndelige praksiser importeret fra ikke-naturvidenskabelige sammenhænge. Når man importerer former for åndelig praksis fra Asien, i Mindfulness eller i græsrodsterapierne, har man selvfølgelig brug for et elementært åndsbegreb, en levende, åndelig kraft der virker i forlængelse af åndedrættet. Men fordi den moderne oplysningstid har lagt den Europæiske kulturs sprog for åndelig/psykologisk erfaring i ruiner, og at man derfor ikke længere kan huske, hvad psyché betød før Descartes, går man i stedet over åen efter vand, og henter chi og prana ind fra traditioner der, på godt og ondt, ikke har haft deres Descartes og en modernistisk oplysningsfilosofi. Problemet er så bare, at man i dette er så præget af den modernistiske, scientistiske tekno-logik, at man tolker prana og chi med fysikken istedet for med psykologien. Og Dalai Lama og andre teknologi fascinerede figurer fra de asiatitiske traditioner er med på vognen, i hvert fald når de slår over i engelsk. I fuld overensstemmelse med atomalderens herskende tekno-logik, tror man, at chi og prana er kvanteenergi, elektromagnetisk osv. Prana og Chi = levende, åndelig kraft, altså psyke eller ånd i elementær forstand, ikke energi i naturvidenskabelig forstand, ikke E=MC2. Mennesket blev før den moderne naturvidenskab blev forstået som psykosomatisk, altså som stof og ånd, ikke som stof og energi, som er den moderne naturvidenskabs grundbegreber. At langt de fleste insisterer på at oversætte prana og chi med energi istedet for f.eks. med åndelig livskraft, viser hvor fremmedgjorte den totalitære scientisme har gjort os for fænomenet ånd. Man kan selvfølgelig godt bruge energibegrebet hvis man synes, man skal bare huske, at det ikke er et naturvidenskabeligt begreb. Energi er jo ikke kun et naturvidenskabeligt begreb, men også en beskrivende term for at føle sig “sprængfuld af energi”, energisk. Åndelig kraft er og bliver bare det oprindelige begreb, og står således direkte i forbindelse med begreberne om åndelig praksis, åndedræt og psyke, psykologi, psykodynamik osv. i de oprindelige betydninger, mens at “energi” for mange straks leder tanken hen på elektricitet o.l.

29 Wilhelm Reich, kropsterapeutisk pioner og ophavsmand til den pseudo-naturvidenskabelige energi-jargon i nutidens “energi terapier” og “energi medicin”. Den psykoterapeutiske energijargon er problematisk netop fordi den er en scientistisk tekno-logik, der slører forskellen mellem psykologi, psykoterapi og naturvidenskab. Wilhelm Reich skaber den første moderne kropsterapi med afsæt i Freud og i tidens neo-vitalistiske strømninger og studier af bioelektricitet. Dette fører til postulaterne om en særlig livskraft, af Reich kalder “Orgon” og af hans berømte elev Alexander Lowen kaldet “bioenergi”. ”Vi er alle blot en kompliceret elektrisk maskine, som har sin egen struktur og som står i vekselvirkning med verdensaltets energi.” Wilhelm Reich. Orgasmens funktion. S 53 ”Freud selv bekymrede sig ikke om disse metodiske spørgsmål og fortsatte uanfægtet med at publicere kliniske iagttagelser. Han brød sig ikke om filosofiske diskussioner. Men jeg måtte bekæmpe sådanne argumenter fra uforstående modstanderes side. De forsøgte at sætte os i bås med mystikerne og på denne måde blive fri for os. Men vi vidste, at vi – for første gang i psykologiens historie – var beskæftiget med naturvidenskab. Vi ville tages alvorligt. Det var i de hårdnakkede kontroverser om disse spørgsmål at de skarpe våben blev smedet, som jeg senere forsvarede Freuds sag med.” Bag om disse argumenter stod for mig det vigtigere spørgsmål, om det kunne være muligt at nå frem til en mere konkret forståelse af Freuds begreb ”psykisk energi”, eller om det endda skulle være muligt at indordne det under det generelle energibegreb.” Reich, Orgasmens funktion, s. 96. “Organismic orgone energy is the physical reality which corresponds to the classical, merely psychological, concept of “psychic energy” Reich. Character analysis. Xii.

30 Selv om Reich i væsentlig grad er ophavsmand til energi-jargon i de kropsorienterede græsrodsterapier i dag, som gerne har et positivt ladet forhold til traditionelle religiøse eller spirituelle forestillinger og et kritisk eller ambivalent forhold til naturvidenskaben, så var Reich, i sin egen selvforståelse ligesom den tidlige Freud, en anti-spirituel naturvidenskabsmand, der bekæmpede religiøs overtro. Dette havde desuden den Overbygning, at han var politisk aktiv marxist. Reichs egen teori er et godt stykke hen af vejen en sammentænkning af Freuds psykoerotiske teorier og marxistisk materialisme, hvorfor “energi” af ham ses som en materiel størrelse knyttet til orgasmen. (Psyke+eros i en materialistisk-naturvidenskabelig udlægning). “Yet one thing is certain: if natural science succeeds in solving the problems regarding the relationship of body and soul, that is, mastering them in such way that a clear-cut policy of dealing with them is the result, and not mere idle theories, then the hour of doom will have struck for transcendental mysticism, the “absolute objective spirit,” including all ideologies which come under the heading of religion in both the narrow and broad sense of the world”. Reich, Character analysis s. 354. “Cosmic orgone energy functions in the living organism as specific biological energy. As such, it governs the entire organism; it is expressed in the emotions as well as in the purely biophysical movements of the organs. Thus, for the first time since its inception and with its own means, psychiatry took root in objective, natural scientific processes”. Ibid. s. 356. Reichs forsøg på at skabe en naturvidenskabelig energibaseret terapi kan næppe siges at have lykkedes særligt godt, da den aldrig er blevet integreret bredere i psykologien og dertil fører til en masse spekulation om ”overnaturlige kræfter” i populær psykologien, hvilket netop var det som Reich var imod. Siden da er denne ide om en rent naturvidenskabelige psykologi, som den tidlige Freud og Reich havde, kommet i modvind. Selvom neuropsykologi og kognitivisme er kommet meget frem de seneste årtier, er der samtidigt meget psykologi, der er baseret på hermeneutik og fænomenologi, altså på human- eller åndsvidenskaberne (Geistwissenshaften).

31 Til forskel fra Reichs ide om, at kropsorienteret terapi skal funderes i en ny vitalistisk naturvidenskab, vil existentiel fænomenologi i stedet fundere kropsorienteret terapi på en kritik af selve ideen om at menneskets kropslighed kan bestemmes som et stykke res extensa: et rent fysisk legeme, der er hvad det er, ud fra hvordan naturvidenskaben måler og vejer det: Her udtrykt af Medard Boss “Ved at fremstille den menneskelige krop som en selv-indkapslet materiel ting, forkaster naturvidenskaben alt hvad der er specifikt menneskeligt ved menneskelig kropslighed. Den naturvidenskabelige forskningsmetode behandler kroppen, som den tilsvarende ville behandle kunstværker. Givet en samling af Picasso malerier, for eksempel, ville denne metode kun se materielle objekter hvis længde og bredde ville kunne måles, hvis vægt kunne bestemmes og hvis substans ville kunne blive analyseret kemisk. Alle de resulterende data lagt sammen, ville ikke fortælle os noget som helst om hvad der gør disse malerier til det de er; deres karakter som kunstværker berøres overhovedet ikke ved denne tilgang. Ej heller vil det være tilstrækkeligt at hævde at noget andet er tilstede i det menneskelige væsens levende krop, en form for overnaturlig livskraft som den naturvidenskabelige forskningsmetode er afskåret fra at undersøge. En sådan kraft, forskellig fra menneskets almindelig fysiske energi, blev postuleret af vitalister i sidst århundrede og neovitalistister i dette. ” Medard Boss. Existential Foundations of Medicine and Psychology. S

32 Et eksempel på hvad den terapeutiske energijargon bruges til:
Fordi energibegrebet lyder scientistisk og tekno-logisk, selv om det i virkeligheden bunder Ii oplevelsesorienteret psykoterapi, kan det bruges til, med overlæg eller ej, at snyde naturvidenskabsfolk til at tro, at det man laver er naturvidenskab, ikke “bare” (igen kører vi efter en scientistisk værdiskala) en åndelig/psykologisk praksis. Den store konference i “Energy medicine”, der var noget kontrovers om for nyligt, fordi de havde fået lov til at leje Panum instituttet af nogle læger, der troede at “energi medicin” var noget med strålebehandling, er sådan et eksempel på, hvordan dette pseudo-naturvidenskabelige energibegreb bliver brugt som en vildledende adgangsbillet ind på de bonede gulve i naturvidenskabens hellige haller, hvilket man er fanatisk optaget af. Det såkaldt alternative er således ikke noget reelt alternativ eller noget “nyt paradigme”, men derimod en modbevægelse indenfor det scientistiske “paradigme”, det som Heidegger kalder teknikkens tidsalder eller atomalderen, hvor man tror at “Videnskabens verden” er verden, virkeligheden som den virkelig er, og hvis folk erfarer noget, der ikke kan måles hører det til i “Mystikkens verden”. “Videnskaben verden” og “Mystikkens verden” er således gensidigt definerende. “Mystikkens verden” og “Videnskabens verden”, ideen om lidenskabernes okkulte mørke og fornuftens klare lys, hører sammen som rationel, irrationel, bevidst, ubevidst, fornuft, følelse, sort, hvid, Gøg og Gokke. På teorisiden er der således ikke noget reelt alternativ i det alternative. Det kan snarere forstås som en anormali, der dukker op indenfor en kultur, hvor en scientistisk tekno-logisk værensforståelse hersker totalt. Hvad angår praksis, er de kropsorienterede græsrodsterapier derimod fra et fænomenologisk-psykologisk perspektiv interessante, fordi de på godt og ondt er opstået som følge af frie, eksplorative eksperimenter i terapeutiske sammenhænge. Men før at erfaringer og praksiser kan hentes ind og evt. bringes til anvendelse i fagpsykologiske sammenhænge, må man efter min forståelse starte med få en ordentlig forståelse af, hvad disse græsrodsterapier er, og ikke bare ukritisk købe ideerne om, at der er tale om en “energi medicin” baseret på en “ny naturvidenskab”.

33 Ikke nemt at få ”rum til livsglæden”, når man tænker i begreber fra en kultur præget af halvdød religion, totalitær scientistisk tekno-logik og romatisk længsel efter ”østens mystik” og indianernes ”æld-gamle visdom” Et eksempel på ”alt er energi”-jargon på baggrund af fænomenet rummelig atmosfære fra ”Rum til livsglæden. Joyful Feng Shui. Hvordan de ydre ting spejler din indre tilstand og hvordan du bruger indretning i din personlige proces. ” Af Joy Nielsen Læg mærke til, hvordan at naturvidenskabelige, religiøse, og asiatiske begreber blandes sammen i forsøget på at beskrive, hvad det er, at vi kan mærke i et rum med god stemning eller atmosfære: ”Kvantefysikerne har erkendt Guds eksistens som værende det usynlige netværk, som findes i alt, over alt, omkring os og i hver eneste celle i kroppen. Den guddommelige energi er i din DNA og i alle levende væsners DNA, for vi kommer alle fra den samme kilde. ” s. 18 ”Det er energien fra vores følelser, den emotionelle energi, som skaber vores virkelighed i den fysiske verden.” s. 19 ”Som beskrevet i kapitel 1, er vores univers bundet sammen af en usynlig energi, et felt af livgivende kraft. Kineserne kalder denne kraft for Chi, og da Feng Shui også er kinesisk, vælger jeg at bruge ordet Chi til at betegne denne usynlige kraft. Du kan også kalde den for livskraften, naturens åndedræt, Guds nærvær, Prana, eller Universets sjæl”. s. 70. ”Alt i vores univers består af energi i bevægelse, det som vi betragter som fast stof er i virkeligheden en stor, summende samling energi i bevægelse med en masse tomt rum imellem.” s. 70 ”Selv om Chi er usynligt, kan du let mærke effekten, ligesom vinden er usynlig, men du kan opleve vinden, når den får trætoppene til at svaje og når bladene flyver om ørerne på dig om efteråret”. s. 70. Og endelig efter al den foregående energijargons sammenblanding af nyreligiøsitet og scientistisk tekno-logik kommer vi til den klare og tydelige beskrivelse af det fænomen, som hendes bog egentlig handler om: ”Du kender sikkert oplevelsen af, at komme ind i et hus, og med det samme føle dig godt tilpas. Du bliver glad bare af at være der, det er let at tænke positivt, du føler dig godt tilpas, samtalen går let og inspirationen strømmer til dig”. s. 71 En existentiel fænomenologisk miljøpsykologi om beboelsens psykologi ville selvsagt starte med det sidstnævnte fænomen, og lade være med at gøre det, at vi erfarer rum som psykologiske miljøer med psykodynamiske atmosfærer og stemninger til noget vildt mystisk.

34 Energi-jargon i yoga: Fra Politikkens yogabog:
“Virkelighedens illusoriske natur genspejles i den moderne videnskabs søgen efter den oprindelige, udelelige stoflige partikel. Man er nået frem til, at materie og energi har en indbyrdes vekselvirkning og at materie, der opfattes som noget massivt og fast, skabes gennem bevægelse og vibrationer. Det meste af det vi opfatter som værende massivt, er i virkeligheden tom luft. Hvis vi fjernede luftrummet fra atomerne i vores krop og kun beholdt dét, der ikke var luftige mellemrum, ville vi end ikke være i stand til at se det der blev tilbage.” s. 16. (Politikkens yogabog. Lucy Lidell og Narayani og Giris Rabinovitch ”The book of yoga”. Oversat af Lis Padkjær og 1996.) Det der argumenteres for er “løsn op, giv fri, vær åben”. Giv luft til at leve, hvad du lever. Scientistisk Einstein Yoga baseret på e=mc2 og tom luft. Heideggers begreb om stemthed, er netop et begreb om at vores kontakt med den omgivende, fænomenale verden er givet lydligt, som bevægelse og vibration. Hos Heidegger er erkendelse ikke bare et lys fænomen, men også et lydfænomen, ligesom i yoga. Men dette har intet med atomer at gøre, da vi taler om den fænomenale menneskelige verden og ikke fysikkens objektive verden.

35 Energijargon i forbindelse med terapeutisk berøring:
( Hjælp! Der sker noget, når jeg rører dig! Men det er jo magisk! Vi må spørge overvismændene på Niels Bohrs institutet, hvordan det kan være. Og hvis de ikke gider at snakke med terapeuter, så må det være fordi at deres stolthed ikke kan klare, at vi har fundet nogle nye former for kvante-energi, som de ikke engang kan måle med deres store instrumenter! ) Fra Quantum Touch.com om “Quantum touch energy healing”: Everyone has the innate ability to help ourselves and others. The Quantum-Touch techniques teach us how to focus and amplify life-force energy (known as “chi” in Chinese and “prana” in Sanskrit) by combining various breathing and body awareness exercises. Healing is a fascinating process which is generally very poorly understood. While many people think they can heal other people, it is of utmost importance to realize that all healing is self-healing. Richard Gordon, founder of Quantum-Touch, best selling author and impassioned promoter of Life-Force Science Richard is dedicated to showing us all – believers and skeptics alike - not only how powerful energy healing can be, but how easy it is to learn, regardless of your age, culture, religion or belief system. Why the name “Quantum-Touch?” I call the work Quantum-Touch because of the awareness that we're actually dealing with the quantum, subatomic level of life. When Deepak Chopra wrote, " In order for consciousness to affect matter, it must affect it at a quantum or subatomic level." We believe that what we're doing is affecting matter on that quantum, subatomic level and it works its way up through the atoms, the molecules, the cells, the tissue ... and then we see bones move. But because we have a very gross, dense awareness, we're not aware of all the millions of changes taking place within the cells or the mitochondria or even the cell changes in the tissue. We see the bone move and we go, " Uh ... the bone moved." But we're actually affecting all the levels of your body healing itself. The bones will spontaneously glide into adjustment. But they're the very last thing that's changed. Everything else has been affected before that. The principle at work is really very simple. By doing the breathing and body awareness exercises, the practitioner lifts his or her vibration to a very high pitch. Then by holding their hand over the affected area, the body responds by doing its own healing. But you don't really heal other people. All you do is hold the space, hold the resonance for them to heal themselves. Energy really does follow thought. Our love has more impact than anyone knows, and when you learn to direct the life-force energy, the possibilities are truly extraordinary.

36 ”Videnskabensverden” udforsker ”mystikkens verden”
Fra den Amerikanske sundshedsstyrelses center for forskning I alternative behandling: Energy medicine is a domain in CAM that deals with energy fields of two types: 1. Veritable, which can be measured 2. Putative, which have yet to be measured The veritable energies employ mechanical vibrations (such as sound) and electromagnetic forces, including visible light, magnetism, monochromatic radiation (such as laser beams), and rays from other parts of the electromagnetic spectrum. They involve the use of specific, measurable wavelengths and frequencies to treat patients.2 In contrast, putative energy fields (also called biofields) have defied measurement to date by reproducible methods. Therapies involving putative energy fields are based on the concept that human beings are infused with a subtle form of energy. This vital energy or life force is known under different names in different cultures, elsewhere as prana, etheric energy, fohat, orgone, odic force, mana, and homeopathic resonance.3 Vital energy is believed to flow throughout the material human body, but it has not been unequivocally measured by means of conventional instrumentation. Nonetheless, therapists claim that they can work with this subtle energy, see it with their own eyes, and use it to effect changes in the physical body and influence health. (www.nccam.com) Altså: Der er energier som vi kan måle og de “energier” som de alternative behandlere siger at de kan mærke, men som vi skal have målt objektivt for at finde ud af, om de findes i den virkelige virkelighed. For som vi jo alle ved, er virkeligheden ikke det som mennesket erfarer, men derimod udelukkende den som kan registeres af apparater uden krop og hjerne. Sådan forskes der i området i USA i øjeblikket. Alt er energi-terapi og dens pseudo-videnskabelige energijargons scientistisk tekno-logik udforskes ud fra en videnskabelig scientistisk tekno-logik. Denne nuværende situation er således, fra en fænomenologisk synspunkt, der selv ikke køber ideen om den scientistisk tekno-logiks udlægning af den menneskelige virkelighed som “videnskabens verden”, derfor lidt af en molbo historie, hvor millioner af dollars bruges til at finde ud af hvilken slags ost månen er lavet af, uden at nogen spørger om der overhovedet er tale om en ost. Var det en overdrivelse da Heidegger sagde “Die Wissenshaften denkt nicht”???

37 “En slags hvirvelvind syntes at feje omkring ham, blege ansigter glimtede gennem den. En smerte der forvandlede sig til en følelsesløshed greb hans hjerte. Han følte det som om han faldt og faldt, ned I en bundløs afgrund”- Ivan S. Turgenev. Lisa (London: Dent 1914) S Citeret I “The world, the flesh and the subject.”. “Et mennesket der - som vi siger - er I et godt humør bringer en livlig atmosfære med dem. Er det sådan at de i et sådan tilfælde frembringer en følelsesmæssig erfaring der transmitteres til andre, ligesom en smitsom bakterie vandrer frem og tilbage fra en organisme til en anden? Vi siger jo, at stemninger smitter. Eller et andet mennesket er sammen med os, én som gennem deres måde at være på gør alt tungt og nedtrykkende og lukket: ingen kommer ud af deres skal. Hvad fortæller dette os? Stemninger er ikke tilfældige sideeffekter, men er noget som bestemmer vores måde at være med hinanden. Det ser ud til at stemningen i hvert tilfælde allerede på forhånd er der, så at sige, som en atmosfære i hvilken vi er indlejret og som helt igennem afstemmer os. Heidegger. Fundamental concepts of metaphysics. Skitser af den amerikanske kunstner Alex Grey.

38 MelXlem Mennesker. Den elementære psykodynamik som udstråling, humør, charme, energisk og erotisk tændthed. En stemningsfuld erindring om filosofikollegaen Ortega o Gasset ved et seminar om filosofi og arkitektur: ” En aften ved Darmstad festdagene fandt der en havefest sted i en byarkiteternes hus. Sent hen ad aftenen fandt jeg i min gang gennem haven Ortega alene, med hans store hat på hovedet siddende på en trappesten med et glas vin i hånden. Han var i en nedtrykt stemning. Han vinkede til mig, og jeg satte mig hos ham, ikke bare af venlighed, men fordi at den store tristhed der udgik fra hans åndelige gestalt, fangede mig ind.” Om Ortega i ”Erfarung des Denkens”. “Et mennesket der - som vi siger - er i et godt humør bringer en livlig atmosfære med dem. Er det sådan at de i et sådan tilfælde frembringer en følelsesmæssig erfaring der transmitteres til andre, ligesom en smitsom bakterie vandrer frem og tilbage fra en organisme til en anden? Vi siger jo, at stemninger smitter. Eller et andet mennesket er sammen med os, én som gennem deres måde at være på gør alt tungt og nedtrykkende og lukket: ingen kommer uden af deres skal. Hvad fortæller dette os? Stemninger er ikke tilfældige sideeffekter, men er noget som bestemmer vores måde at være med hinanden. Det ser ud til at stemningen i hvert tilfælde allerede på forhånd er der, så at sige, som en atmosfære i hvilken vi er indlejret og som helt igennem afstemmer os. Heidegger. Fundamental concepts of metaphysics.

39 MelXlem folk i flok. Den elementære psykodynamik i fester, revolutioner og andre bevægende begivenheder. En idrætsforsker undrer sig over, at han med sine teorier intet har at sige om, hvordan folkeligt samvær kan skabe en stemning eller atmosfære, der er energisk og samhørighedsdannende: ”En sportsfestival er ikke bare en særlig form for social organisation eller produktion af nogle særlige resultater. Det er også begivenhed af ”energi”. ”Et andet relateret begreb der beskriver festivalens energi er atmosfære (og stemning)” ”Når vi forsøger at gå analystisk til sport og sang, sport og intonation, kan vi få hjælp af følgende citat: ”Folk der mødes skaber energi”. Dette var hvad en folkmængde på mennesker sang igen og igen på landstævnet på Bornholm. Dette var omkvædet fra en officiel festivalsang lanceret af DGI. I dagene efter blev sangen en slags motto for deltagerne” ”Vi prøvede i vores studie, at gå i dybden med vores analyse af landsstævnet, dens sociale relationer, ideologiske overbygning, dens ”produkter”, men ved siden af disse dimensioner var der et slags ”tomrum” i vores beskrivelse, og det er hvad deltagere gennem årtier har beskrevet som den særlige atmosfære som festivalen har, dens ”energi”. ”Energi” beskriver…et fænomen, der altid har været problematisk for vestlig rationalitet. ”Energi er ikke et eller andet sted ”i kroppen”, det er mellem kroppene. Det er et mellem-værende, en relation – men ikke bare en relation i sig selv, men en kropslig, materiel, og fysisk kvalitet relateret til relationer. Energi er ”kroppen mellem folk”..Det er i dette felt …at musikken også har sin plads.” Fra ”Festivalens energi. Atmosfære, intonation og self-orkestrering i folkelig dansk sport”: Henning Eichberg. Syddansk universitet. Artikel til konference om sport og musik på Århus universitet. (Oversat fra engelsk). I Existentiel fænomenologisk sammenhæng se: Nietzsche: Tragedies fødsel-ved musikkens åndelige kraft. En kritik af datidens rationalistiske og intellektualistisk Apollinske filosofi, med Dionysis, den musikalske kraft i det festlige samvær, der skaber en fælles ”krop af samhørighed” mellem en flok af mennesker der ”kommer sammen”. Merleau-ponty tolker sådanne fænomener med begrebet ”intercorporelitet”:

40 MelXlem Mennesker og steder. Den elementære psykodynamik som atmosfære.
”På Institut for Filosofisk Praksis i Darmstadt har vi f.eks. Grupper der træner med opfattelsen af atmosfærer og med, hvad jeg kalder følelsen af at være til stede, af at være nærværende. Bliver jeg spurgt om, hvordan jeg ser på den generelle tendens i vores samfund eller civilisation, lyder svaret, at der er en tendens til rehabilitering af vores sanser, noget der hænger sammen med oplevelsesøkonomien og den æstetiske økonomi”. Gernot Böhme. Interview i Arkitekten, København, 2007. ”Atmosfære er dét, som er hverdagsligt og selvindlysende for beboeren, og som den hjemmehørende til stadighed medproducerer med sit liv, men som først for den fremmede virker påfaldende som karakteristikum”. Gernot Böhme s 55 Stemningsfulde steder. Stemningsforladte steder Genius loci. Stedets ånd. Et hus med sjæl. Et hus uden sjæl. ”Atmosfære tages ofte for givet og tillægges samtidigt stor betydning i sammenhænge, hvor mennesker mødes og samarbejder. Et godt klima betragtes som en forudsætning for fremgangsrige arbejdspladser ikke mindst i den pædagogiske verden. Men hvad er en atmosfære, og på hvilken måde kan forskellige atmosfærer have betydning for børns læring i daginstitutionen, og hvad kan man som pædagog gøre for at bidrage til en samspillende atmosfære?” Eva Johnson. Atmosfære og pædagogik. I Dupont og Liberg, Atmosfære i pædagogisk arbejde

41 Melxlem mennesker og ting
Melxlem mennesker og ting. Den elementære psykodynamik i forhold til vores opfattelse af ikke-levende genstande. Håndlavet kunst håndværk, hvor der er lagt sjæl i, vs. Sjælløse masseproducerede ting. Ting og steder der får ”affektionsværdi” i kraft af at man får et inderligt forhold til dem. Tøjdyr og legetøj der får deres eget liv, efterhånden som der opbygges en relation til dem. "The quality of luxury goods is not only the result of their material characteristics but also of the allure and prestigious image which bestows on them an aura of luxury.” EU domstols domsfældelse i Artikel i EUbuisness, 23 april 2009, der forbyder discountforretninger i at sælge Christian Dior, fordi det ødelægger den ”aura af luksus” som firmaet har bygget op omkring det, og således forringer dets værdi. Reklamerfirmaer skaber kunstig ”aura” omkring produkter, ved at give give et brand en særlig værdiladning, f.eks. Ved at ”stjerner” låner deres glamorøse udstråling til det i reklamer, hvorefter at køberen ved at købe produktet kan ”ose af luksus” og derved forøge sin egen værdiladede udstråling. (Æstetisk begreb. Walter Benjamin) ”Betydningen bor i tingene, som sjælen bor i kroppen”, ”Ordet bor i tingene”. Merleau-Ponty. Perceptionens fænomenologi.

42 Til videre studier: Er din videbegærlighed blevet vakt efter denne præsentation, og ønsker du at vide mere eller at komme i dialog om nogle af emnerne så skriv til mig over Forum for eksistentiel psykologis og terapis facebookgruppe eller på anders (snabel-a) thingmand.dk. Ønsker du egentlig undervisning eller projektcoaching til en bachelor, speciale eller ph.d., så tilbyder jeg i øjeblikket (forår 2010) 2 timers sessioner til en rimelig pris. Jeg laver også egentlig psykoterapi, hvor det er muligt at erfare gennem egenterapi, hvordan man kan arbejde fænomenologisk og kropsorienteret i samtaleterapi. Skriv hvis du er interesseret i at høre nærmere. Og ellers håber jeg blot at denne powerpoint kan være et lille bidrag til at komme i dybde med nogle af disse emner i psykologien. Mvh Anders


Download ppt "Om det fænomenale felts elementære psykodynamik."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google