Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel"— Præsentationens transcript:

0 Jakob v. H. Holtermann, jvhh@ruc.dk * retsfilosofi.dk
Grundkursus i Videnskab og filosofi Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel Jakob v. H. Holtermann, * retsfilosofi.dk

1 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
1. Disposition Generelt om etikken Normativ etik, introduktion Metaetik, introduktion Den normative etik sindelagsetikken: Kant konsekvensetikken: i) Bentham; ii) Stuart Mill Anvendt etik: den retfærdige krig?

2 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
2. Etikken som filosofisk disciplin: ”etik” = ”moral”, begge begreber etymologisk forbundne med ”skikke”, ”sædvane”, ”karakter”; etikken er den gren af filosofien der beskæftiger sig med moralske fænomener

3 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
3. Tre etiske underdiscipliner: Metaetik: Diskuterer om det overhovedet giver mening at diskutere moralske spørgsmål; om de kan være sande eller falske Normativ etik: Forsøger at udlede vores etik fra et eller flere grundlæggende kriterier/principper; dvs. strategi: grundlagsteori ligesom i erkendelsesteorien; Anvendt etik: Diskussioner af konkrete etiske spørgsmål; fx Etisk råd: stamcelleforskning, abort, klimadebat, etc.

4 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
4. Metaetikken – i en fart: To positioner: Non-kognitivismen: Nej! Der findes ingen sande/falske, rigtige/forkerte etc. moralske domme; Kognitivismen: Ja, der findes sande/falske, rigtige/forkerte etc. moralske domme.

5 Fordi: Moralske udsagn har særegen karakter:
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel 5. Metaetikken, ad non-kognitivismen: Fordi: Moralske udsagn har særegen karakter: Moralske (og andre) værdier (pligter, rettigheder, etc.) kan ikke observeres; Den naturalistiske fejlslutning: slutning fra er til bør; Et alternativt grundlag? Fx a priori moralintuition/moralloven? Problem: intuitioner er intersubjektivt uverificerbare?

6 6. Metaetikken, ad non-kognitivismen (fortsat):
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel 6. Metaetikken, ad non-kognitivismen (fortsat): ”Som en skøge er naturretten til rådighed for enhver. Der er ikke den ideologi der ikke kan forsvares under påberåbelse af naturens lov. Og hvor kan det være anderledes, når det sidste grundlag for enhver naturret ligger i en privat (intrasubjektiv), umiddelbar indsigt, en evident skuen, en intuition. Kan ikke min intuition være lige så god som din? Evidensen som sandhedskriterium forklarer de metafysiske påstandes fuldkommen vilkårlige karakter. Den hæver dem op over enhver form for intersubjektiv kontrol og slår døren op for ubunden digt og dogmatik.” (Alf Ross, Om ret og retfærdighed, 1953: p. 343)

7 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
7. Metaetikken, ad non-kognitivismen (fortsat): Jonas Christoffersen (+Maja?) Croissanter… Konklusion: ”There cannot be such a thing as ethical science, if by ethical science one means a ‘true’ system of morals.” (A. J. Ayer, Language, Truth and Logic, p. 148) Derfor: nedlæg afdelinger i normativ etik; smagsdommere alle til hobe… Tilbage kun: Error theory (JL Mackie) Genealogi (moralens)/diskursanalyse (Nietzsche/Foucault, etc.)

8

9 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
9. Kognitivismen: For alle dem der ikke har fattet beskeden/ikke har opdaget at Gud er død; E.g. Kant, Bentham, Mill, etc. Fortsætter ufortrødent, trods visse teoretiske vanskeligheder – som humlebien… Tager springet til den normative etik To grundlæggende positioner (groft sagt): Pligtetik/deontologi/sindelagsetik; Konsekvensetik/utilitarisme

10 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
10. Den normative etik: Kants pligtetik Immanuel Kant ( ) Königsbergeren… ”Med Kant blev filosofien kritisk” Introducerer bl.a. skel ml. Das Ding an Sich og Das Ding für uns. Og meget andet godt… I etikken: Fortaler for deontologi fra græsk: deon = pligt.

11 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
11. Kants argument for vilje i st. for konsekvenser: naturvæsener er indrettet bedst muligt efter deres bestemmelse; naturinstinkter er bedst til at sikre opretholdelse, velfærd etc.; Derfor: Hvis vores bestemmelse var opretholdelse, så ville vi være styret af naturinstinkter. (fra i. og ii.); Men vi er styret af fornuften, ikke af naturinstinkterne; Derfor er opretholdelse etc. ikke vores bestemmelse (fra iii. og iv); Fornuften er notorisk upraktisk. Formålet med vores fornuftstyrede viljeshandlinger kan ikke ligge i deres praktiske værdi/resultatet, men må ligge i fornuftsbeslutningen selv, dvs. i det rationelle princip/den maksime den har fundet sted efter. (fra i. og vii.)

12 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
12. Imperativerne: Det kategoriske imperativ: Handl således at din viljes maksime altid også kan gælde som grundlag for en almen lov. (kategorisk fordi det gælder ubetinget – modsat hypotetiske imperativer der gælder betinget af givne mål, dvs. hvis du vil …, så …) Det praktiske imperativ: Handl således at menneskeheden i din person såvel som i enhver anden person altid tillige behandles som mål og aldrig kun som middel

13 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
13. Kritiske punkter hos Kant: Pligten: handlinger vi er tilbøjelige til (føler behag ved) kan ikke være moralske, uanset om de tillige gøres af pligt. Den nødvendige løgn: Klassisk modeksempel: skal jødiske flygtninge afsløres for ikke at komme til at lyve, selv for Gestapo? Almen lov om hvad?: flere aspekter ved samme handling kan generaliseres, i jødeeksemplet: Lyve; Lyve for at redde nødstedte; Redde nødstedte; Lyve for at redde nødstedte jøder; Lyve om indholdet af min kælder; Lyve på mandage i juli 1944; etc. Where have all the flowers gone?: Steril fornuftsetik uden følelser; Individualisme: bør målestokken for moral være så individualistisk? Pligtkollisioner: Tavs ved pligtkollisioner

14 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
14. Konsekventialismen/utilitarismen: Konsekventialisme: De former for etik der hævder at det alene er konsekvenserne der tæller, og mere præcist: at den rigtige handling er den handling der har de bedste konsekvenser. Utilitarismen tilføjer: Den handling der har de bedste konsekvenser, er den der indebærer den størst mulige lykke for det størst mulige antal.

15 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
15. ”Nature has placed mankind under the governance of two sovereign masters, pain and pleasure. It is for them alone to point out what we ought to do, as well as to determine what we shall do.” (Bentham §1, s. 87)

16 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
16. ”By the principle of utility is meant that principle which approves or disapproves of every action whatsoever according to the tendency which it appears to have to augment or diminish the happiness of the party whose interests is in question: or, what is the same thing in other words, to promote or to oppose that happiness.” (§2, s. 88)

17 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
17. Utilitarismens ophavsmænd: Jeremy Bentham ( ): An Introduction to the Principles of Morals and Legislation (1822, opr. 1789) John Stuart Mill ( ). Utilitarianism (1861) Henry Sidgwick ( ): Methods of Ethics (1874) J. J. C. Smart (f. 1920): An Outline of a System of Utilitarian Ethics

18

19 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
19. Hvilke konsekvenser skal realiseres? Hedonismen – af græsk, hedone, nydelse (Bentham): Kun nydelse. Og al nydelse er af samme slags. Ingen nydelser er ”finere” end andre. [Cypher i The Matrix] Ideal-utilitarismen (Mill): Nogle sindstilstande har særlig intrinsisk værdi, der gør dem vigtigere end følelsen af nydelse. ”Better to be Socrates dissatisfied than a fool satisfied.” Problem: hvordan afgør vi hvilke tilstande der har særlig intrinsisk værdi? Muligt svar: informerede præferencer.

20 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
20. Hovedudfordringen: Straf af uskyldige Utilitarismen leder tilsyneladende til falske konklusioner. F.eks. kan det synes rigtigt at straffe en uskyldig: ”Suppose that a sheriff were faced with the choice either of framing a Negro for a rape that had aroused hostility to the Negroes (a particular Negro generally being believed to be guilty but whom the sheriff knows not to be guilty)-and thus preventing serious anti-Negro riots which would probably lead to some loss of life and increased hatred of each other by whites and Negroes- or of hunting for the guilty person and thereby allowing the anti- Negro riots to occur, while doing the best he can to combat them. In such a case the sheriff, if he were an extreme utilitarian, would appear to be committed to framing the Negro. [...]” - McCloskey 1957, ”An Examination of Restricted Utilitarianism”, pp

21

22 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
22. Utilitarismens svar på indvendingen: (Argumentets form er et reductio ad absurdum: Hvis præmisserne antages, så har vi en absurd konklusion. Ergo må præmisserne forkastes (her nytteprincippet)) Afvisning af at den absurde konklusion følger af nytteprincippet; Fastholdelse af konklusionen, dvs. afvisning af ad absurdum. =”Outsmarting the critic”. (”outsmart, v. To embrace the conclusion of one's opponent's reductio ad absurdum argument. They thought they had me, but I outsmarted them. I agreed that it was sometimes just to hang an innocent man.” (http://www.philosophicallexicon.com/)) Modifikation af den utilitaristiske tese: regelutilitarisme

23 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
23. Regelutilitarismen: Handlingsutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af den individuelle handling. Regelutilitarismen: Lægger vægt på konsekvenserne af bestemte typer af handlinger hvis de følges generelt i lignende situationer; dvs. hvis handlingen ophæves til regel. Regelutilitarismen undgår modeksemplet: Generelt vil det have bedst konsekvenser at afstå fra at straffe uskyldige. Problemet: Sætter sig mellem to stole Regelutilitarismen bliver handlingsutilitarisme – kun én regel: handl således at du maksimerer mængden af lykke/nydelse Regelutilitarismen bliver deontologi – ”Man må formode at regelutilitaristen forsvarer sit princip fordi han bekymrer sig om menneskelig lykke. Men hvorfor så forsvare en regel når han ved at det ikke vil være mest gavnligt at følge den?” - Smart

24 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
24. Tommelfingerregler og det moralsk rigtige vs. det rationelle: Regler forstået som tommelfingerregler kan dog spille en rolle også i handlingsutilitarismen. Ikke som kriterier til endelig moralsk vurdering af en handling. Det afhænger alene af konsekvenserne. Men som handlingsvejledning i praksis. Vigtigt skel: Den rationelle handling er den der i situationen så ud til at lede til de bedste konsekvenser. Den moralsk rigtige handling er den der ex post viste sig at lede til de bedste konsekvenser. Den rationelle handling kan være den moralsk forkerte, og den irrationelle handling kan være den moralsk rigtige. - Ødipus!?

25 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
25. Den retfærdige krigs filosofi og Humes diktum: ”Be a philosopher, but amidst all your philosophy be still a man.” – David Hume

26 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
26. Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige) krige? Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret side)? Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i retfærdig? Var Irak-krigen i 2003 retfærdig? For koalitionen? For Danmark?

27 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
27. Metaetikken: Kan spørgsmålet besvares korrekt? Findes der et korrekt svar på spørgsmålet om den retfærdige krig? To muligheder: i) kognitivismen; og ii) non-kognitivismen. Non-kognitivismen svarer: nej, spørgsmålet kan ikke besvares meningsfuldt. Findes (groft sagt) i tre versioner: Emotivismen: Ethvert forsvar for eller angreb på den retfærdige krig er at sammenligne med et følelsesudbrud; ”gå-i-krig-øv!” eller ”gå-i-krig-hurra!”; Relativismen: Den neutrale position der kan afgøre spørgsmålet findes ikke; Nihilismen/realismen: Krig er en ekstrem undtagelsestilstand hinsides moralske vurderinger. Hobbes Leviathan!

28 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
28. Kognitivismen: Ja, spørgsmålet kan besvares meningsfuldt: Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og det har et rigtigt svar. Giver igen to mulige svar: i) ja, den retfærdige krig findes; ii) nej, den retfærdige krig findes ikke

29 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
29. Ad ii) pacifismens position. Ét ved vi om krig: En masse mennesker vil uvægerligt dø, blive kvæstet etc. ”These deaths are nothing more than the inevitable consequence of putting deadly weapons into the hands of undisciplined soldiers and armed men into the hands of stupid or fanatic generals.” (Walzer, M.: Just and Unjust Wars – A Moral Argument with Historical Illustrations, s. 130) To bud: Deontologisk pacifisme: Krig involverer at mennesker behandles som midler og ikke tillige som mål. Dsv. overtræder det praktiske imperativ; Konsekvensetisk pacifisme: Det vil til enhver tid give de bedste konsekvenser at afstå fra at anvende vold.

30 30. Accept af retfærdig krig:
Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel 30. Accept af retfærdig krig: Spørgsmålet om den retfærdige krig er meningsfuldt, og krig kan være moralsk ansvarlig. To bud: i) konsekvensetisk; ii) deontologisk: ad i) Konsekvensetisk accept af retfærdig krig: I ekstreme situationer kan det give de bedste konsekvenser at gå i krig. I så fald bør vi vælge krigen.

31 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
31. “This is one of the most awe-striking periods in the long history of France and Britain. It is also beyond doubt the most sublime. Side by side, unaided except by their kith and kin in the great Dominions and by the wide Empires which rest beneath their shield, the British and French peoples have advanced to rescue not only Europe, but mankind from the foulest and most soul-destroying tyranny which has ever darkened and stained the pages of history. Behind them – behind us – behind the armies and fleets of Britain and France – gather a group of shattered States and bludgeoned races: the Czechs, the Poles, the Norwegians, the Danes, the Dutch, the Belgians – upon all of whom the long night of barbarism will descend, unbroken even by a star of hope, unless we conquer, as conquer we must; as conquer we shall.” – Churchill til det britiske parlament d. 13. maj 1940

32 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
32. Accept af retfærdig krig (fortsat): Ad ii) Deontologisk accept af retfærdig krig: Stater kan have rettigheder analogt til individuelle rettigheder, herunder retten til at forsvare sig mod angreb (nødværge). Men: krig indebærer stadig at nogle mennesker vil blive behandlet som midler og ikke som mål. Løsning: dobbelteffektprincippet, der skelnes mellem handlingers forudsete og intenderede effekter. Problem: giver dette skel mening?

33 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
33. Justum bellum-doktrinen: Tidlige fortalere: Bl.a. Augustin ( ), Thomas Aquinas (ca ) Jus ad bellum (kriterier for retten til at gribe til våben): Retfærdig årsag; Rette intention; Rette autoritet; Sidste udvej; Rimeligt håb om succes; Proportionalitet; Jus in bello (kriterier for krigsførelse): Adlyd internationale love om våbenforbud; Nonkombattanters immunitet; Etc. Jus post bellum (kriterier for fredslutning): Proportionality and publicity Straf; Etc…

34 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
34. Overblik over diskussionen af retfærdig krig: Kan spørgsmålet besvares korrekt? Nej! Ja! Emotivisme Relativisme Nihilisme/realisme Kan krig være en moralsk rigtig beslutning? Nej, aldrig! (pacifisme) Ja, nogle gange! - deontologisk version - deontologisk version - konsekvensetisk version - konsekvensetisk version Hvornår? - fx justum bellum doktrinen

35 Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel
35. Svar på lektien: Findes der retfærdige (~moralsk forsvarlige) krige? Ja. Var 2. verdenskrig retfærdig (fra allieret side)? Ja ad bellum, nej in bello! Var NATOs krig mod Serbien i Kosovo i retfærdig? Ja. Var Irak-krigen i 2003 retfærdig? For koalitionen? Nej! For Danmark? Nej!

36


Download ppt "Forelæsning 9: Etik – et overblik og et eksempel"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google