- En ungdomskultur og dens fremtrædelsesformer

Præsentationer af emnet: "- En ungdomskultur og dens fremtrædelsesformer"— Præsentationens transcript:

1 - En ungdomskultur og dens fremtrædelsesformer
Boligsocial årskonference 2010 Hotel Nyborg Strand Tirsdag den 31. august og onsdag den 1. september 2010 “No Life” - En ungdomskultur og dens fremtrædelsesformer Om gadelivets stil og ungdomsfællesskaber på kanten af samfundet Kirsten Hviid, Ph.D. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Aalborg Universitet

2 Indhold 1.) Baggrund: Boligområdets indsatser
2.) Udvikling af en lokal gadelivsstil, “No Life” a) Drengezonen: “Vores center” b) Ekspressiv maskulinitet: “Gangster” 3.) Opsamling og spørgsmål

3 Boligområdet

4 Børn og unge med tyrkisk- og tosproget baggrund i kommunen
700 400 300 200 100 Tosproget Antal Tyrkisk 91 92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 År

5 Øvrige uden for arbejdsmarkedet
Beskæftigelsesfordeling fra 1995 til Boligområdet (venstre) og kommunen (højre) 100 % 0 % 1995 1996 1997 1998 1999 2000 Selvstændige inkl. medhjælpende ægtefælle Pensionister Funktionærer og andre med løn på højere niveau Øvrige uden for arbejdsmarkedet Faglærte arbejdere med løn på mellemniveau Øvrige lønmodtagere med løn på grundniveau Arbejdsløse

6 Boligsociale indsatser

7 Klub 1188

8 ”NO LIFE” The youth groups named their lifestyle as ’No Life’. No life was a symbolic description of their lack of opportunities, and places to stay. The street becomes a symbolic space for ‘No life’, which is lived by the brotherhood, being an ’us’, who were excluded and shared feelings of not belonging to the local Danish society. I choose to call this symbolic space of ’No life’, a Boy zone, because it was developed by a group of boys who apart from being teenagers, also shared immigrant background and a feeling of being excluded. In the boy zone the boys meet different actors such as public representatives and authorities as well as other social groups. This is the space in which their social and symbolic communities, the others, were developed and commons values and social status was produced and reproduced. This was also a space in which where certain identities were created and negotiated.

9 ”No Life” A: “Hvad fanden vil du vide om os, vi har ikke noget liv! No Life!” K: “Jamen, så fortæl hvad det er. Hvad er No Life? Er det noget, alle unge lever?” A: “ Nej, ikke danske unge. Der er os, der lever sådan. Vi har ikke noget liv. Vi kan ikke komme i klubben før efter kl. 17. Der sker ingenting, ikke en skid, der er ingenting for os! Derfor står vi nede i centeret.”

10 ”Brødrene” “Vi er ikke sådan nogen, der vil arbejde på fabrik for at tjene nogle penge, sådan er det ikke! Det er bare at fyre den af! ” “Sove til klokken 12 og gå en tur ned i centeret og møde andre. Så sidder vi og ryger smøger og inviterer nogle forskellige mennesker”. “Og der skulle sgu’ ikke være nogle alkoholikere i vores center (…), så blev de smidt ned, de måtte ikke sidde oppe i centeret.” Mand, 20 år

11 Drengezoner: ”Vores center”
”Er det så sådan, at man er der, så er man nødt til at være med i gruppen, og man er nødt til at forsvare hinanden” “Det er sådan, at hvis du ikke hjælper, hvis du ikke kommer den anden til hjælp i en slåskamp, så er du jo en svans, så støtter du mig ikke, så er du ikke min bror”. Mand, 20 år

12 Kampzoner “Der stod en hel masse mennesker inde i centeret og klokken var to om natten. Der var mange blinkende politibiler på den anden side af pladsen derovre.” “Politiet råbte til os: ’Pak sammen til jeres hus, eller vi vil slippe vores hunde løs’.” “Pludselig kom der bare hunde løbende fra alle sider, og så begyndte folk at løbe op på cykelstativer og kravle op i træer og over hække og alt muligt.” Mand, 24 år.

13 Opsigtsvækkende forbrug: G-stilen

14 Indtryksstyring ”Jeg begyndte på HH engang. Efter to dage i klassen, så var der en dansker, Michael. Jeg ku’ se han var –jeg ved ikke, om han var bange for mig – men han havde i hvert fald respekt for mig!” “Så begyndte vi at snakke om bander og sådan nogle ting, og så kunne jeg se, at det var derfor, fordi med det samme da han så mig, så tænkte han: ’Ham der, han er med i en eller anden bande’.” “På den måde er det meget fedt, at han så op til mig med det samme.” Mand, 24 år.

15 Staffortsshireterrier

16 Fart og tempo

17 Gadesproget ”Ali er en svans. Han er bare åndssvag. Han skal hele tiden være så smart. Det er jeg træt af! Jeg ved ikke, hvorfor de har ansat Ali som medarbejder”.

18 Ungdomsarenaer Broderfællesskabet er baseret på en specfik form for maskulinitet. Denne maskuline identitet, som unge især henter inspiration til fra gnagstarappen og som de forstår som ‘gangstere’, kan også kaldes en ekspressiv form for maskulinitet. Maskulinintet er fortrinsvis bygget op omkring det, som sociologen Paul Willis, kalder Socio-symbolsk arbejde. Hermed mener han aktiviteter, hvormed unge opbygger en nyere attraktiv maskulinitet igennem, dans, musik, sport eller nye ritualer, som kan være mere ekstreme former for ritualer. Nogle af disse aktiviteter kan også være relateret til at opbygge streetcred, det vil sige et omdømme forbundet med at leve en gadelivsstil igennem ungdomskriminalitet, beherskelse af en subkultur eller indgå I nye ekstreme ritualer, hvormed unge kan opbygge en macho-maskulinintet og opnå former for status og anerkendelse. Denne maskulinitet kan udspilles foruden på gaden også på andre ungdomsarenaer.

19 Territoriet ”Når vi tager i byen, så møder vi andre mennesker, måske lægger vi op til en pige, der har en kæreste fra Allerød, hvor vi så bare siger: ’Hvad fanden, du skal jo bare komme til vores by, du er velkommen’” ”Når de så kommer, så er der også 100 mennesker, så er der våben og bander, og nogen gange, så stopper de ligesom op, fordi de ved, det ender galt, og nogen gange så er de modige nok. Så slås de, og så bliver de stukket ned og alt muligt faktisk.” Mand, 20 år

20 ”Kropslig kapital” Bodyly Capital

21 Fysisk styrke This macho masculinity was also asserted through a macho language, a verbalized form of interaction which Paul Willis calls this verbal expressive language as ‘pisstaking’. These were sexual expressions by which youth could challenge one another and position them within the brotherhood, by mastering expressions from the gangstarap such as fuck, wanna bees, bitch and fags. This language was based on a symbolic scale for ‘respect’, acts that were commented upon in masculine terms were positive, and if they were negative they were commented on in feminine terms, ‘Poof’ or ‘fag’. Billede: Diskoteket.. Youth were also using strategies of ’wrongfooting’-, which means to pretend to be provoking, but actually meaning it as a joke. This strategy wrongfooting could test different forms of social control. By provoking the staff within the club youth could test the limits of their tolerance and sanctions. But when youth used these strategies and street language against police it could result in serious sanctions such as arrests.

22 Ude af kontrol

23 Ude af kontrol

24 Broderskaber Klub 1188 ”No Life” Social organisation:
Sociale transaktioner: Kontrakter og samarbejde mellem kommuner og etniske fællesskaber (Etniske entreprenører) Livsstil: Etniske klubber (sport/kultur) baseret på frivilligt socialt arbejde Uddannelse/Faglært arbejde Etnicitet/Maskulinitet: Islam/Mellemøsten, patriarkalsk kultur Sociale relationer: ‘gensidighed’ (frivillig) og ‘respekt’ (social kontrol) Social organisation: Spontane møder baseret på territoriale grænser: ‛Drenge zoner’ Livsstil: “No Life”: Hedonisme, lokale ungdomsarenaer Opsigtsvækkende forbrug Arbejdsløshed/Ufaglært arbejde Etnicitet/Maskulinitet: Hyper maskulinitet (‘Gangsta rap’, ‘kropslig kapital’) Sociale relationer: ‘gensidighed’ (ofring) og ‘respekt’ (mod og fysisk styrke)

25 Tak for opmærksomheden!