Fødevarer Hver time dør 1000 mennesker af sult, eller sygdomme forbundet med sult. Hverdag går over 800 millioner mennesker sultne i seng og næsten halvdelen.

Præsentationer af emnet: "Fødevarer Hver time dør 1000 mennesker af sult, eller sygdomme forbundet med sult. Hverdag går over 800 millioner mennesker sultne i seng og næsten halvdelen."— Præsentationens transcript:

1 Fødevarer Hver time dør 1000 mennesker af sult, eller sygdomme forbundet med sult. Hverdag går over 800 millioner mennesker sultne i seng og næsten halvdelen af dem er børn. I de rige lande er problemet et helt andet. Næsten 1/3 af danskere er overvægtige, og hver år sælges over 200 millioner kr. slankeprodukter i Danmark. Meget stort skæv fordeling af mad og antallet af mennesker. I mange lande stiger miljøproblemerne fra den mere intensive landbrugs-produktion. Rundt omkring i verden er der begyndt en del af risbønder især i Asien, at dyrke grøntsager, om hvordan kaffebønder i Latinamerika planter skyggetræer og om hvordan landmændene i DK har sluppet køerne på græs igen. Det bedste af alt er jo at verden kan brødføde de mange mennesker. Måske vil udviklingen af genteknologien blive en gevinst for mennesker også i ulandene uden at udgøre en trussel mod naturen.

2 Men starter vi med at kigge på:
Verdens fødevareforsyning Forskellige produktionssystemer Landbrugspolitikken Den internationale verdenshandel Fremtiden Fødevareforsyning: Verden producere rent faktisk mad nok til alle. Den gennesmitlige fødemængde pr. indbygger i verden steg fra kJ pr. person om dagen i 1961 til omkring 11,600 kJ i 2.000, en stigning på knap 2000 KJ. Det daglige energibehov er omkring KJ. Så der er nok mad til alle. Denne stigning er parallel med stigning af verdens befolkning med tre milliarder. Maden er ulige fordelt. I en BIG MAC burger er der 2,600 KJ. Hvis man spiser fire af dem har man fået den daglige portion af kalorie. Fig 7.1 Men i gennemsnit spiser en Dansker: 6 BigMac Kenya: 3 Big Mac En Nomade fra Somalia: 1 Big Mac

3 Den forskel findes ikke kun mellem landene, men også indenfor de enkelte lande kan forskellen være enorme. I lande som Kenya, Irak, Mexico o.s.v propper de rige sig med mad, mens en stor del af befolkningen sulter. Det er lykkedes at nedbringe antallet af underernærede mennesker fra 900 til 800 millioner siden Men udviklingen i afrikanske lande betyder at flere og flere sulter. Men i de sidste par år er tallet steget igen. Flest sultne mennesker findes i Asien som rummer mere end halvdelen af verdens befolkning. Foruden sult er fejlernæring et af de akutte problemer. Mere end 2. milliarder mennesker, herunder flere hundrede millioner børn lider af mangel på mineraler og vitaminer. Især A vitaminer, jod og jern. Det giver mangelsygdomme; der kan give retarderet vækst Hjerneskade Nedsat syn Struma Aborter og Høj spædbørnsdødelighed. Omkring børn hvert år bliver helt eller delvist blinde, som følge af mangel på A vitaminer.

4 I den modsatte side af skalaen er der 1,7 milliarder overvægtige mennesker på jorden. De findes især i de rige lande som, USA, Grækenland, Kuwait og Europa, men også i fattige lande som Kina og østlande, hvor kosten især består af pasta og friturestegte kalkunrumper. Fedme og overvægtige giver også stor sundhed farlige problemer, som sukkersyge, hjerteproblemer. Der dør omkring tre millioner mennesker hvert år af Diabetes 2. I de rige lande spiser man 5 gange mere kød og animalske produkter end gennemsnitsmennesket i ulande. I de rige lande kommer omkring 30% af de daglige kalorieforbrug fra animalske og det i ulandene kun er 10%. I USA spiser man omkring 120 kg kød om året. I Italien kg kød om året. I Kina kg kød om året. I Afrika kg kød om året. I Indien kg kød om året. Selv en huskat i Europa får mere kød hver dag end mange mennesker i ulandede. Verdens forbrug af kød steget enorm meget i det sidste par år til 40 kg pr. indbygger. Det kød stammer især fra verdens omkring 15 milliarder husdyr heraf: 10 mia. kyllinger, 850 mio. grise og godt 3 mia. køer, geder, bøfler og får.

5 Fremtidens fødevareforsyning: en stakket frist???
Den engelske økonom Thomas Malthus forudsagde for knap 200 år siden at befolkningstilvæksten ville blive så stor at der ville blive alt for lidt mad til alle. Men denne udvikling har ikke vist sig endnu. Priserne på fødevare stiger og falder konstant og lige siden Malthus kom med sin prognose, har der faktisk været en nedadgående tendens i verdens fødevarepriser. Ikke mindst ”den grønne revolution- Et storstillet forsøg på at indføre bedre dyrkningsmetoder i ulandene har bidraget til, at fødevareproduktionen har holdt trit med befolkningstilvæksten. En af grunde som Thomas Malthus og mange andre har forholdt sig skeptiske til udviklingen i verdens fødevareforsyning, har været at mængden af jord er næsten konstant men befolkningen stiger i antallet. Denne holdning har skabt to grupper: Optimisterne: tror at det fortsat vil lykkes at nedbringe antallet af kronisk sultne mennesker og nå 2015 målet om at halvere antallet af sultne mennesker. Pessimisterne: tror at kornproduktionen pr. indbyggere vil falde markant over de næste år. Fig 7.4.

6 Genteknologi Anvendelse af gensplejsede fødevarer forårsager resistente virus, bakterier, insekter og ukrudtsplanter, giver nye sygdomme, skaber genetisk forurening af plante- og dyrearter og gør, at landbruget bliver vedvarende afhængt af sprøjtemidler. I 1973 blev den første gensplejsning foretaget i mikroorganismer, og 7 år senere kunne man fremvise den første gensplejsede plante: en tobaksplante. Siden da er det gået hurtigt. I 1985 søger Novo og Nordisk Gentofte om tilladelse til at producere henholdsvis humant insulin og væksthormon. Og nu 25 år efter den første gensplejsning er gensplejsede fødevarer nu med fuld styrke på vej ind på danskernes middagsborde. Startskuddet blev givet, da EU allerede i 96 gav tilladelse til, at sojaen, produktet fra den gensplejsede sojaplante må bruges i levnedsmidler. Tilladelsen blev givet til en af verdens største producenter af kemiske bekæmpelsesmidler den amerikanske koncern, Monsanto. Den gensplejsede sojabønne er netop modstandsdygtig overfor en af firmaets største salgssucesser, ukrudtsmidlet Round-up. Selvom der i Danmark kræves en særlig godkendelse, hvis gensplejsede produkter skal benyttes i levnedsmidler, vil det i praksis være umuligt at holde den gensplejsede soja ude af køkkenet. Sojaolie indgår i hovedparten af supermarkedernes forarbejdede fødevarer som margarine, postejer, pølser og masser af færdigretter.

7 Hvis en virksomhed bruger gensplejset soja uden at oplyse om det, er det vanskeligt at se, hvordan vi kan undgå det, med mindre der er politisk vilje bag. De økologiske landmænd er afvisende over for gensplejsning af planter og dyr, og 65 % af danskerne vil ikke spise gensplejsede fødevarer. Men det konventionelle landbrug, den agrokemiske industri og mange forskere ser gensplejsning som et fremskridt og et miljøvenligt alternativ til bl.a. sprøjtemidler. Der er ingen tvivl om, at teknikken kan "løse" mange problemer, nøjagtig som kunst-gødningen gjorde for 150 år siden, og som pesticiderne formåede 100 år senere. At der også ved brug af genteknologi er en bagside, er der næppe nogen, der er i tvivl om. Nogle mener blot, at de aktuelle fordele er langt større end de endnu ukendte konsekvenser, genteknologien fører med sig. Og man er endvidere af den opfattelse, at problemerne kan løses ved hjælp af ny teknologi i takt med, at problemerne opstår. Men er det overhovedet problematisk med gensplejsede fødevarer?