Oplæg for Dansk Folkeoplysnings Samråd tirsdag den 7. september 2010

Præsentationer af emnet: "Oplæg for Dansk Folkeoplysnings Samråd tirsdag den 7. september 2010"— Præsentationens transcript:

1 Anerkendelse af realkompetencer inden for VEU-området EVA’s undersøgelser 2010
Oplæg for Dansk Folkeoplysnings Samråd tirsdag den 7. september 2010 ved specialkonsulent Michael Andersen

2 Disposition Introduktion Undersøgelsens metodiske design
Hovedresultater på tværs af de seks uddannelsesområder dokumentation og perspektivering Udfordringer i forhold til: Almen VEU (avu + almengymnasial fag på VUC) Erhvervsrettet VEU (AMU + GVU) Videregående VEU (VVU + diplomuddannelserne) Afrunding

3 Hvad er realkompetencer?
Realkompetence omfatter en persons samlede kvalifikationer, viden, færdigheder og kompetencer uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Begrebsmæssige udfordringer: Formelle kompetencer versus reale kompetencer IKV/RKV/ARK – samme sag! Merit/RKV – ikke samme sag! Afklaring (IKA), vurdering og anerkendelse (faser) i forhold til uddannelses-/læringsmål

4 Hvilke uddannelsesområder omfatter Lov nr. 556 af 6. juni 2007?
Almen VEU avu Almengymnasiale fag der udbydes på VUC Erhvervsrettet VEU AMU og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser GVU Videregående VEU VVU Diplomuddannelserne

5 Hvilke uddannelsesinstitutioner er omfattet af Lov nr. 556 af 6
Hvilke uddannelsesinstitutioner er omfattet af Lov nr. 556 af 6. juni 2007? Almen VEU VUC’er Erhvervsrettet VEU Erhvervsrettede institutioner der udbyder AMU Erhvervsrettede institutioner der udbyder GVU Videregående VEU Erhvervsakademier og andre udbydere af VVU Professionshøjskoler og andre udbydere af diplomuddannelser

6 Metodeelementer (1 af 2):
Desk research, især NVRs undersøgelser Spørgeskemaundersøgelse (totalundersøgelse) i forhold til institutioner der udbyder VEU Udgangspunkt i udsendelsesliste og spørgeskema brugt af NCK fra 2008. Skemaet blev tilpasset , og listen valideret og opdateret i forhold til relevante respondenter. Svarprocent på 84,6 % af 156 mulige

7 Metodeelementer fortsat, 2 af 2: Interviewundersøgelse:
26 interview med personer der har fået foretaget en RKV 10 interview med udvalgte repræsentanter fra uddannelsesinstitutionerne (lav og høj aktivitet) Fem fokusgruppeinterview med personer der foretager RKV på institutionerne To gruppeinterview med eksperter og andre med særlig viden om RKV Telefoninterview med repræsentant fra Undervisningsministeriet om klagesager.

8 Metode i det opfølgende projekt, Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv:
En interviewundersøgelse med centrale videnspersoner fra Norge, Sverige og Finland udvalgt blandt forskere, myndighedspersoner og andre der kunnet bidrage med indgående og reflekteret viden om arbejdet med vurdering og anerkendelse af realkompetencer i det land de repræsenterer.

9 Resultater i forhold til aktivitet
Andel af udbyderne med min. 1 RKV i 2009 Især aktivitet inden for følgende områder: GVU 91 % Merkantile fag; Sundhed, omsorg og pædagogik mv. AMU 71 % HAKL, TUR, Metalindustri Almengym-nasiale fag på VUC 70 % Sprogfag Diplom 50 % Ledelse, det tværfaglige område, herunder vejledning Avu 42 % Sprogfag og matematik VVU 29 % Ledelse, international handel, økonomi- og ressourcestyring

10 Resultater i forhold til anvendelser af RKV: X=formelt og reelt, (X)=formelt men ikke reelt
Adgang/ optagelse Afkortning/individuel tilrettelæggelse Kompe- tence-bevis Uddan- nelses- bevis Avu X Almengymnasiale fag på VUC AMU (X) GVU VVU Diplom

11 Hovedresultat på tværs af uddannelsesområder i forhold til økonomi (økonomiske barrierer)
At Undervisningsministeriet genovervejer den økonomiske incitamentsstruktur i forhold til at lave RKV. Dokumentation: Andelen der vurderer er det er ”svært at se hvordan RKV kan blive en økonomisk rentabel aktivitet for institutionen”: 72 % inden for avu, 74 % inden for almengymnasiale fag på VUC, 76 % inden for AMU, 80 % på diplomuddannelserne og 82 % inden for VVU og GVU. Forbehold: Forskel på institutions- og deltagerperspektiv – samt niveauer

12 Spørgsmål fra rapporten Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv
Kunne man i en dansk sammenhæng opnå større udbredelse af RKV ved at adskille en bæredygtig finansiering af RKV fra finansiering af uddannelsesaktiviteter?

13 Hovedresultat på tværs af uddannelses-områder i forhold til kendskabet til RKV
Anbefaling: At Undervisningsministeriet sammen med udbyderne gør en særlig indsats for at øge kendskabet til og brugen af RKV, fx ved formidling af gode historier om RKV. Dokumentation: Andelen der vurderer at ”manglende kendskab til RKV i befolkningen” er en barriere for en større udbredelse af RKV: 80 % inden for diplomuddannelserne, 82 % inden for GVU, 85 % inden for AMU, 86 % inden for VVU, og 96 % på avu og almengymnasiale fag på VUC.

14 Spørgsmål fra rapporten Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv
Ville det i Danmark kunne fremme udbredelsen af kendskabet til RKV at lave en webportal som i Sverige for alle med interesser i RKV?

15 Validering: att synliggöra kompetens Myndigheten för yrkeshögskolan har i uppdrag att samverka med Arbetsförmedlingen, Högskoleverket, Skolverket, Verket för högskoleservice och centrala branschorganisationer för att sprida nationella och internationella kunskaper och erfarenheter om validering inom arbetsliv och utbildningsväsende.(

16 Hovedresultat på tværs af uddannelses-områder i forhold til dokumentation og legitimitet
Anbefaling: At alle udbydere sikrer at vurdering og anerkendelse af realkompetencer dokumenteres så afgørelser kan efterprøves for herigennem at styrke legitimiteten af RKV. Dokumentation: Offentligt tilgængelig information om institutionens procedurer og standarder for RKV, fx på institutionens hjemmeside, forekommer kun i mindre grad, (Diplom: 100 % ellers % der har det). Dokumentation som sikrer at afgørelser kan efterprøves, forekommer i varierende grad (VVU: 100% ellers % der har det)

17 Spørgsmål fra rapporten Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv
Kunne det være en fordel for brugerne hvis der var krav om at anerkendelse af realkompetencer i Danmark altid skulle føre til udstedelse af et bevis der viser hvad der er blevet anerkendt? Kunne det give en bedre vurdering hvis man i Danmark i højere grad lod RKV finde sted på arbejdspladser – som det sker i Finland – hvor de ansatte kan vurderes i en mere realistisk kontekst?

18 Spørgsmål fra rapporten Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv
Ville det kunne kvalificere brugen af RKV i Danmark hvis regelgrundlaget blev præciseret gennem en beskrivelse af processen på en måde der svarer til den som Valideringsdelegationen i Sverige har foreslået?

19 Valideringsdelegationens forslag til valideringsprocedure (Sverige)
Generel kortlægning af kompetencer. Individuelt eller sammen med en vejleder. Formålet er at finde ud af om man skal gå videre til næste fase eller ej. Redskaberne er interview og selvvurdering. Tidsforbruget er estimeret til en-to timer, og det skal lede frem til en anbefaling eller en formel udtalelse. Dybtgående kortlægning af kompetencer. Her deltager faglige specialister. Specialisten bekræfter hvilke niveauer personens kompetencer ligger på. Redskaberne har både teoretiske og praktiske elementer, og tidsforbruget er to-otte timer. Det leder frem til en formel udtalelse eller et bevis. Kompetencevurdering i relation til uddannelsesmål. En erhvervsskolelærer eller en assessor på området vurderer, og vurderingen munder sædvanligvis ud i et bevis. Tidsforbruget er en-ti dage. Formel anerkendelse af kompetencer. I denne fase udarbejdes det formelle dokument til deltageren. Hvis deltageren ikke opfylder kravene til en hel uddannelse, kan der udstedes bevis for de moduler eller elementer deltageren anses for at have kompetencer i.

20 Hovedresultat på tværs af uddannelsesområder i forhold til evaluering af RKV-forløb
Anbefaling: At de institutioner der laver RKV, inddrager deltagerne i systematiske evalueringer af RKV-forløbene og bruger disse evalueringer aktivt i forbedringen af arbejdet med RKV. Dokumentation: Det er mere undtagelsen end reglen at deltagerne evaluerer de forløb de har været igennem. Deltagerinterviewene peger på at institutionerne ville kunne lære af at lytte mere til deltagerne

21 Hovedresultat på tværs af uddannelsesområder i forhold til kompetenceudvikling af medarbejdere der arbejder med RKV Anbefaling: At Undervisningsministeriet tager initiativ til at forbedre mulighederne for kompetenceudvikling af medarbejdere der arbejder med RKV, evt. gennem udvikling af formelle forløb i VEU-systemet. Dokumentation: Ca. tredjedel af institutionsrepræsentanterne vurderer at der mangler kurser for medarbejdere der arbejder med RKV.

22 Spørgsmål fra rapporten Anerkendelse af realkompetencer i nordisk perspektiv
Kunne man forbedre RKV-systemet i Danmark ved at udnævne særlige RKV-konsulenter – svarende til de norske fagkonsulenter – til at stå for al RKV? Kunne man øge kvaliteten og legitimiteten af RKV ved at stille krav om at RKV-konsulenterne skulle gennemføre et uddannelsesforløb (fx svarende til det som Høgskolen i Akershus udbyder, eller det som er på vej i Finland)?

23 Særlige udfordringer i forhold til almen VEU: avu og almengymnasiale fag på VUC
Fælles for avu og almengymnasiale fag på VUC: Kendskabet til RKV i målgruppen er begrænset. Der er holdningsmæssige barrierer blandt vejledere og lærere i forhold til at fremme udbredelsen. Gælder kun i forhold til almengymnasiale fag på VUC Kvalitetssikringen er generelt set ikke tilstrækkelig. Koordineringen og til dels professionaliseringen af håndteringen af henvendelser om RKV på nogle VUC’er kan optimeres.

24 Særlige udfordringer i forhold til erhvervsrettet VEU: AMU
Der er meget store forskelle i RKV-aktiviteten blandt udbydere af AMU. Anvendelsen af RKV inden for AMU er i høj grad rettet indad mod institutionernes egne uddannelser i form af uddannelsesplanlægning frem for mod udstedelse af kompetence- og uddannelsesbeviser til brug på arbejdsmarkedet. Der er en udfordring i at koble virksomhedernes kompetencemål til uddannelsesmålene.

25 Særlige udfordringer i forhold til erhvervsrettet VEU: GVU
Der er manglende kendskab til RKV/GVU blandt målgruppen. Det er nødvendigt at sikre at de valgte metoder i tilstrækkelig grad afdækker deltagernes individuelle kompetencer. Der er kvalitetsmæssige udfordringer, såsom begrænset offentligt tilgængelig information om procedurer for RKV og manglende tillid til hinandens vurderinger på tværs af institutioner.

26 Særlige udfordringer i forhold til videregående VEU: VVU
Begrænset kendskab til RKV blandt målgruppen for VVU – og begrænset formidling om RKV fra institutionernes side. Der udstedes ikke kompetence- og uddannelsesbeviser inden for VVU. Ubalance mellem brug af merit og begrænset brug af RKV.

27 Særlige udfordringer i forhold til videregående VEU: Diplomuddannelserne
Høj koncentration af RKV inden for nogle områder, mens RKV ikke forekommer inden for andre områder. Anvendelsen af RKV inden for diplomuddannelserne er i høj grad rettet mod adgang til institutionernes egne uddannelser, mens der kun udstedes uddannelsesbeviser i meget begrænset omfang. Interesser i at få deltagere ind på uddannelserne ser ud til at spille ind på den måde RKV anvendes på. Indikationer på ubalance i vægtningen af teori i forhold til deltagernes praksisbaserede viden og kompetencer

28 Samlet set – hvad kan der gøres for at fremme udbredelsen, anvendelsen, organiseringen og kvaliteten af RKV? At interessenter og aktører bidrager til at øge kendskabet i befolkningen til mulighederne i RKV. At institutionerne får større fokus på udstedelse af kompetencebeviser og uddannelsesbeviser (ikke VUC). At institutionerne generelt set sikrer høj kvalitet i og større gennemsigtighed af deres vurderingsprocesser. At Undervisningsministeriet og institutionerne går i dialog om vilkår, muligheder og perspektiver i RKV. At der sker en yderligere professionalisering af det personale der arbejder med RKV.