Det truede og sårbare barn i obstetrisk afdeling

Præsentationer af emnet: "Det truede og sårbare barn i obstetrisk afdeling"— Præsentationens transcript:

1 Det truede og sårbare barn i obstetrisk afdeling

2 Formål: At personalet får fælles viden og referencer i forhold
til observation og beskrivelse af den tidlige mor/far/ barn relation At personalet får fokus på den tidligt forebyggende tværfaglige indsats i forhold til forstyrrelser i den tidlige mor/far/barn relation

3 Specialteamet / Center for Sårbare Gravide Rigshospitalet
Specialamb. 5 jordemødre socialrådgiver sygeplejersker obstetriker psykolog Svangre-barselsgang Amb. For spædbørn, BBH Afd. O / klinik for spiseforstyrrelser Affektiv klinik svangreamb Praktiserende læge Socialforvaltning Børnefamilieteam Neonatalafd.

4 Teamets målgruppe Alle former for tidligere eller nuværende psykiske diagnoser Skizofreni Maniodepressiv psykose Depression – affektive lidelser Angst OCD Anoreksi, bulimi – spiseforstyrrelser Fødselspsykose, Post partum depressioner Suicidalforsøg Personlighedsforstyrrelser

5 Psykosociale problemstillinger
Incest eller andet seksuelt misbrug Krisereaktioner Psykisk syg mand Ung under 15 år Alvorlig sygdom fx epilepsi, cancer Tidligere traumatisk graviditets/fødselsforløb Tvivl om forældreevne Behov for tværfaglig indsats i samarbejde med socialforvaltningen, socialrådg., psykolog, sundhedsplejerske etc., som skal iværksættes i graviditeten

6 Susan Hart

7 Psykologiske udviklingsfaser i graviditeten

8 Fantasiens betydning for tilknytning
Barnet bliver til, når forældrene kan forestille sig det Relationen udvikler sig yderligere ved fantasier om: barnet partneren egen mor

9 Reaktivering af tidligere relations konflikter sker, når vi udsættes for stærke følelser, som under graviditet og barselstid

10 Meningen med en graviditet er ikke kun at et barn udvikles, men også at der parallelt udvikles et forældreskab

11 Bevidsthed om barnets fysiske nærvær, bevægelser og rytme
Bevidsthed om barnets specielle adfærd Bevidsthed om barnets interaktive formåen Bevidsthed om barnet som fantasi

12 Fusionsfasen Omsorgsadfærd ift. foster Fokus på kropslige signaler
Psykiske ændringer

13 Diffusionsfasen Stærkest tilknytningsadfærd
Differentiering ift. egen mor og barn

14 Seperationsfasen Fokus på fødslen Ambivalens ift. Fødslen
Angst for barnets tilstand

15

16 Daniel N. Stern, (f. 1934) Amerikansk psykolog. Har udarbejdet en nyere teori om barnets udvikling. Refereres også til i forbindelse med selvteori.

17 R.I.G. – systemet = Repræsentationer af Interaktioner (samspil) der er blevet Generaliserede. Barnet husker samspilssituationer som udgør en enhed af tid, sted og årsags-forhold og rummer handlinger, følelser og sansninger

18 Affektiv afstemning Forældrene aflæser barnets følelsestilstand og mærker det samme i sig selv Forældrene viser adfærd, som ikke imiterer, men korresponderer og varierer. Den er krydsmodal dvs. at barnets og moderens sanseområder oftest er forskellige Barnet aflæser forældrenes korresponderende reaktion og opfatter, at den er beslægtet med barnets egen oprindelige følelsesmæssige oplevelse

19 Still face eksperimentet

20 Tilknytningsteori John Bowlby ( ) - engelsk psykiater og psykoanalytiker. Psykodynamisk, etologisk og biologisk grundsyn. Udvikler tilknytningsteorien René Spitz ( ) Østrigskfødt amerikansk psykoanalytiker, der i 1940erne undersøgte hhv. børnehjemsbørns og fængslede kvinders børns tidlige udvikling. Udvikler teori om følelsesmæssig deprivation

21 Rene Spitz – filmklip af depriveret barn

22 Tilknytningsadfærd spædbarnets medfødte kompetencer, der omfatter alle former for adfærd, der har til formål at vedligeholde nærhed og kontakt til omsorgspersonen(erne)

23 gråd

24 Adfærden aktiveres af angstprovokerende stimuli:
Faktorer i barnet: sult, træthed, smerte, kulde og sygdom Faktorer i tilknytningspersonen: mor er fraværende, mor går eller afviser nærhed Faktorer i omgivelserne: fx høje lyde, skarpt lys, fremmede objekter eller mennesker – ”911 – hændelser”

25 Omsorgsadfærd

26 Indre arbejdsmodeller (internaliseringer)
Forældrenes adfærd skaber forventninger hos barnet i forskellige situationer. Disse bliver gradvist internaliseret, og bliver derved en egenskab ved barnet Der skabes mentale repræsentationer af barnet selv, og betydningsfulde relationer Barnets model af selvet opbygges

27 Jeg har brug for at du støtter min udforskning
ved at holde øje med mig, hjælpe mig og dele min glæde Jeg har brug for at du tager imod mig, når jeg kommer tilbage til dig ved at give mig omsorg, beskytte mig, nyde mig og tage vare på mine følelser DEN TRYGGE BASE - giver mig nærvær, forudsigelighed, stabilitet og opmærksomhed

28 Udforskningsadfærd Barnet søger væk fra omsorgsperson, går på opdagelse, og vender tilbage til ”den trygge base” med jævne mellemrum. Hvis basen ikke er tryg sker udforskningen sjældent eller aldrig Vekselvirkning mellem udforskningsadfærd og tilknytningsadfærd giver barnet erfaringer i at håndtere stress og angst. Hjælper barnet til nysgerrighed og motivation for læring

29

30 Desorganiseret tilknytning D
Tilknytningspersonen kan være mishandlende/omsorgssvigtende, psykisk syg, psykologisk fraværende (misbrugende, depressiv), traumatiseret

31 Barnet har svært ved at organisere deres tilknytningsadfærd, så de føler tryghed og beskyttelse
Bliver ekstremt oprevede og fortvivlede ved separation Udviser stærk frygt, forvirring og ængstelse ved genforening Oplever at tilknytningspersonen er farlig, samtidig med at rumme et sikkerhedsaspekt Opnår aldrig omsorg, trøst eller nærhed uanset strategi Barnet er dybtgående utrygt og udvikler ofte psykisk lidelse senere i livet

32 Forældre med tryg tilknytning som voksne og i egen barndom, har større muligheder for at skabe trygge bånd i forhold til egne børn. Jo mere reflekterende forældrene er, desto tryggere er barnet.

33 Metode til vurdering af tilknytning hos børn
Strange situation test (SSP) udviklet af Mary Ainsworth

34

35

36

37 Overlevelsesstrategier
Angreb Flugt Frys / handlingslammet

38

39 Arousal Energiniveau – fysiologisk, følelsesmæssigt, adfærds- og opmærksomhedsmæssigt Styres bl.a. af det autonome nervesystem

40 arousal Hypoarousal – sløvhed, apati
Hyperarousal – aggression, ophidselse, anspændthed

41 Mentalisering – theory of mind
Fonagy : Mentalisering er en aktivitet i sindet, hvor mennesket fornemmer og danner en realistisk forestilling af et andet menneskes mentale tilstand

42 Mentalisering Mentaliseret affektivitet beskriver hvorledes affektregulering ændres gennem mentalisering

43

44

45

46

47

48

49 What to do???