Kursisters barrierer overfor IT-undervisning

Præsentationer af emnet: "Kursisters barrierer overfor IT-undervisning"— Præsentationens transcript:

1 Kursisters barrierer overfor IT-undervisning
- oplæg og diskussion Konference Vejlebibliotek, 5. oktober 2011 Nicholas Falck Lund, ITST/VTU 1

2 Temaer Borgernes IT-kompetencer 2011 Analyse: Hvem er de it-fremmede?
Hvilke barrierer? Diskussion Men først lidt om mig og reklame for de vi ellers laver.

3 Seniorsurfdagen Analyseprojektet Eborgerkompetencer

4 Lær mere om it – Hvad er netværket for en størrelse…?
At styrke it-færdighederne hos den del af befolkningen, der enten aldrig eller kun I begrænset omfang har brugt it. Hvordan gør man det med begrænsede ressourcer? Grundtanken bag netværket er at nå ud til så mange som muligt! Helt derude, hvor de er. Netværket består I sin kerne af tre ting: Organisationer Aktiviteter Materialer Hovedprincippet er, at vi deler alt!

5 Borgernes IT-færdigheder - va’ ska’ vi ku’?
Se mere på Hvad skal vi kunne i fremtiden, når samfundet bliver mere og mere digitalt? ITST har i foråret 2011 indhentet bud på svar fra 18 forskere, erhvervsfolk og meningsdannere samt 75 borgere fra forskellige arbejdspladser, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Endelig blev der afholdt en KompetenceCamp, hvor i alt seks grupper forholdt sig til spørgsmålet “Hvad skal vi kunne?” Deres bud på svar er formidlet som jobannoncer til fremtidens stillinger og film om, hvad borgerne skal kunne i relation til det offentlige. Samlet set peger både borger og ekspertbidrag på, at det er særdeles vigtigt at opretholde et stærkt fokus på - basale færdigheder og grundlæggende it-brugsfærdigheder i det disse er en forudsætning for at vi kan, udnytte vores it-færdigheder på nyskabende og innovative måder. Der er bred enighed om, at danskerne er godt med, når det gælder de basale færdigheder, men samtidig påpeges det, at der er en gruppe, som enten er bange for teknikken eller på anden måde begrænsede i deres tilgang til digitale teknologier og som derfor har brug for hjælp på dette punkt. For den store gruppe danskere, som besidder de basale færdigheder og mestrer de grundlæggende digitale redskaber handler det først og fremmest om at sætte ind i forhold til at stimulere udviklingen af deres refleksive og teoretiske færdigheder herunder skaberkompetencer, bidragerkompetencer, samarbejdsevner og sorteringsevner, samt stimulere et mindset, som vægter tillid, forandringsparathed, innovationsvillighed og kreativitet, risikovillighed, global orientering og en etisk reflekteret tilgang til brugen af de nye medier.

6 De digitale er ikke alle gode – fx de unge, der også giver udfordringer – men her nogle andre.

7

8

9

10

11 Analyse Hvem er de it-fremmede?
Logit-model kan med udgangspunkt i bl.a.: Beregne sandsynligheder for at være på nettet Alder Køn Uddannelse Indkomst Beskæftigelse Herkomst By/land Børn Arbejdsgiverstørrelse Hvad skal vi kunne i fremtiden, når samfundet bliver mere og mere digitalt? ITST har i foråret 2011 indhentet bud på svar fra 18 forskere, erhvervsfolk og meningsdannere samt 75 borgere fra forskellige arbejdspladser, organisationer og uddannelsesinstitutioner. Endelig blev der afholdt en KompetenceCamp, hvor i alt seks grupper forholdt sig til spørgsmålet “Hvad skal vi kunne?” Deres bud på svar er formidlet som jobannoncer til fremtidens stillinger og film om, hvad borgerne skal kunne i relation til det offentlige. Samlet set peger både borger og ekspertbidrag på, at det er særdeles vigtigt at opretholde et stærkt fokus på - basale færdigheder og grundlæggende it-brugsfærdigheder i det disse er en forudsætning for at vi kan, udnytte vores it-færdigheder på nyskabende og innovative måder. Der er bred enighed om, at danskerne er godt med, når det gælder de basale færdigheder, men samtidig påpeges det, at der er en gruppe, som enten er bange for teknikken eller på anden måde begrænsede i deres tilgang til digitale teknologier og som derfor har brug for hjælp på dette punkt. For den store gruppe danskere, som besidder de basale færdigheder og mestrer de grundlæggende digitale redskaber handler det først og fremmest om at sætte ind i forhold til at stimulere udviklingen af deres refleksive og teoretiske færdigheder herunder skaberkompetencer, bidragerkompetencer, samarbejdsevner og sorteringsevner, samt stimulere et mindset, som vægter tillid, forandringsparathed, innovationsvillighed og kreativitet, risikovillighed, global orientering og en etisk reflekteret tilgang til brugen af de nye medier.

12 Who? Alder betyder mindre end vi tror! Ældre Uden for beskæftigelse
Borgere fra ikke-OECD lande Befolkning i yderområder Ansatte i SMV’ere Alder betyder mindre end vi tror!

13 Resultat for udvalgte målgrupper
Personer i DK Antal stikprøve BenchmarkHøjest ssh. Målgruppe Indkomst 260 Alder 50 Udd 20 Ej Beskæft Urb=3 Kvinde I alt 4.589 Midelald. med lav uddannelse og lav indkomst 698 87 89.295 86 85 79 82 30-75 år, ikke vestlig herkomst, lav uddannelse 54.252 36 62 20.616 60 59 48 49 54 x 65+, lav uddan., mellembefolket område 269 67 75.306 64 *65 53 Andre grupper – fx unge oplever andre barrierer og motivationer. Og andre læringsstile. Computer literacy Technological literacy Information literacy Digital literacy

14 Hvilke barrierer?

15 It er skræmmende – hvad er det, der sker?
Jeg er altid usikker på, om jeg får gjort det rigtigt. Og hvis jeg ikke gør det, så sker der noget skidt” – kvinde, 65 år, Skjern Borgerservice. Det manglende behov for it, specielt computer, kobles for flere sammen frygten for at bruge en computer og hvad der sker, når man gør det. Frygten kan fx være at komme til at trykke på en forkert knap, der fører til noget slemt eller også har de fx ikke tiltro til at kunne overføre penge sikkert på nettet. Mange både ældre og yngre bliver usikre og bange for computeren, hvis de ikke bruger en computer regelmæssigt.

16 Overlader ansvaret til andre
”Nej, hvorfor skulle jeg gøre det? Hun [konen] er så glad for det. Hun ordner det hele, hun kender alle mine tanker.”, en ældre mand fra Haslev forklarer på flere forskellige måder, hvorfor han ikke vil lære at bruge en computer. Mange it-fremmede mener ikke de har et behov for at lære at bruge en computer fordi de kan få andre til at klare det for dem –oftest er det ægtefællen, børnene, børnebørnene eller andre familiemedlemmer, der hjælper.

17 It opleves som et fremmedelement, der ikke kan gøre noget for dem
”Jamen, det er det at sætte sig ind i det, når jeg ikke har behovet. Jeg skal ikke overføre særlig tit, og så kører jeg hver mandag ned i automaten og hæver” – kvinde, 57 år, Skjern Borgerservice. Nogle it-fremmede oplever, at i sammenligning med andet teknisk udstyr som fx køkkenmaskiner, dvd-afspillere mv., så hjælper en computer ikke på samme måde. Modsat en computer er disse apparater en del af hverdagen, og de bliver ikke tænkt på som teknik.

18 It forhindrer mennesker i at komme i kontakt med hinanden
”det gør tilværelsen kold. Vi er ikke i kontakt med de mennesker, vi gerne vil. Det er fint at få en hilsen eller tanker på skærmen, men vi vil gerne snakke med en. Kontakt, at kunne snakke er vigtig.” – ældre kvinde, Rødekro. Mange taler om fordelen ved den personlige betjening og øjenkontakt, som it ikke kan erstatte og måske direkte forstyrrer. Kommunikation over nettet forbindes med noget koldt og fremmedgørende.

19 Personlig kontakt giver følelse af sikkerhed
”Når jeg køber min billet på billetkontoret kan man lige spørge og blive helt sikker” – kvinde, 65 år, Fredericia Banegård. Personlig kontakt – herunder øjenkontakt, kropssprog osv. giver en tryghed, fordi de it-fremmede føler sig mere sikre på, at en besked er modtaget og forstået.

20 - Køb af udstyr og adgang - Stor skriftlighed - ”It-sproget”
Andre barrierer: - Økonomi - Sikkerhed / Privacy - Køb af udstyr og adgang - Stor skriftlighed - ”It-sproget”

21 - Penge og tid - Viden - Sociale tjenester - Yngre generationer
Motivationsfaktorer: - Penge og tid - Viden - Sociale tjenester - Yngre generationer - Omtale

22 Skepsis over for digitalisering: To ud af fem er skeptiske over for digitalisering, som planlagt i Digitaliseringsstrategien. Hos borgerne vækker målet om fuld digitalisering dog ikke lutter begejstring. To ud af fem borgere finder det uacceptabelt, at borgerne i udgangspunktet skal anvende digital kommunikation, når de skal i kontakt med det offentlige. Der udestår derfor en kommunikationsopgave og en indsats med at skabe løsninger, som præcist rammer borgernes behov og kompetencer. Ser man på de ældre borgere stiger den selvsagt. Fx er ca. 50 pct. Uenige I gruppen af år. "Hvor enig er du i, at det er acceptabelt, at borgerne fra 2015 i udgangspunktet skal anvende digital kommunikation, når de skal i kontakt med offentlige myndigheder?” 22 Kilde: IT I Praksis 2011, Rambøll Management

23 Diskussion og spørgsmål?