Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Udvikling af relationskompetencer med PALS

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Udvikling af relationskompetencer med PALS"— Præsentationens transcript:

1 Udvikling af relationskompetencer med PALS
Christina Bagunck og Marie Hultberg, Palsvejledere

2 Udvikling af relationskompetencer med PALS
Inklusion og positive relationer på børn og unge området Eksempler fra relationsarbejdet I denne workshop vil i vise og diskutere hvordan relationsarbejdet er indlejret i indsatserne i PALS Det betyder at palskomponenterne vil fremstå velkendte men måske alligevel fremmede. Astraktonsniveau, på hvilket niveau har man forstået dette... bruger de forskellige begreber..

3 Relationer!!

4 Hvorfor er relationsarbejde…
I arbejdet med at støtte op om positiv adfærd i læring og samspil er relationsarbejdet afgørende. ”Faglig og social læring er ikke isolerede, mentale aktiviteter hos den enkelte, men foregår i kontekstuelle relationer” – ”Disse relationer kan både hæmme og fremme, hvad og hvordan eleverne lærer. Relationer, der lægger vægt på godt samspil, vil fremme læring, mens relationer præget af modspil vil hæmme læring” (Arnesen 2008) Relationsarbejde er selvfølgelig vigtigt centralt i PALS og bliver nævnt direkte i vores bog. Det her citat viser det læringssyn der ligger bag PALS nemlig læring både fagligt og socialt er helt afhængigt af den relation og den kontekst der er i læringsmiljøet. I PALS arbejder vi på at skabe trygge og positive relationer fordi det skaber de bedste betingelser for trivsel, udvikling og læring for alle børn og voksne for den sags skyld. Børns udvikling er en prograeiv fremadskridende gensidig tilpasning mellem børn i udvikling og et miljø i forandring. Det at det er gensidig gør at der bliver fokus på relationer på flere forskellige niveauer. Det vil vi komme nærmere ind på senere i oplæget. Først skal vi dvæle lidt ved sammenhængen mellem adfærd og relation. Skolens viden om forudsætninger for børns lærings- og udviklingsmuligheder, og i hvor høj grad den giver plads, tid og mulighed for gensidig påvirkning, vil have indvirkning på, hvordan de ansatte bygger relationer og samarbejder med eleverne i læringsrummet. (Arnesen 2008) Evt teorigrundlag for pals, både Patterson og tvingende samspil, Bronfenbrenner, Bandura Desuden positiv psykologi som perspektiv og ramme.. Målet er blandt andet at eleverne udvikler positive relationer til lærere og medelever..(s. 45 i PALS-bogen) -fremme positive sociale relationer og elevernes tilknytning til skolen (S.33) Bateson citat.. Ofte anvendt.. vi er kun noget i kraft af relationen til noget andet vi bliver først noget særligt i relationen til et andet system

5 Sammenhængen mellem adfærd og relation?
Sørlie og Nordahl (1998) finder en klar sammenhæng mellem elev/lærerrelationen og problemadfærdens omfang. ”I skolen bliver eleverne motiverede og inspirerede af lærere, der respekterer børn og unge og som lægger vægt på at have et godt forhold til dem.” (Sørlie og Nordahl, 1998) PALS arbejder med kompetencerne - relationskompetencerne ”Vi mener, at mange af de problemer, der gemmer sig bag betegnelsen ”adfærdsproblemer i skolen” faktisk er kompetenceproblemer, der kan løses med pædagogiske virkemidler” (Arnesen 2008)) PALS står for positiv adfærd i læring og samspil. Vi erinde og kigge på elevers adfærd og på hvordan vi kan støtte op m en positiv adfærd. Men forskningen viser jo også at der er klar sammenhæng mellem den relation en elev og en lærer har og hvilken adfærd eleven viser. Både når det er en adfærd, der er problematisk for konteksten, men også når det er en adfærd der positiv. Det er ofte adfærd der bliver ekskluderes fra skolen, så vi arbejder med inklusion ved at fremme positiv adfærd og det gør vi i interaktioner og relationer mellem mennesker. I PALS tror vi på at man kan arbejde målrettet med kompetencer, som citatet også viser. Det gælder både børn og voksne kompetencer i forhold til at etablere og indgå i positive interaktioner. I PALS terminologien er adfærd er ofte anvendt begreb, derfor er ovennævnte statement vigtigt at have med fordi det angiver vinklingen: vi arbejder med kompetencer – lærernes og elevernes kompetencer – i forhold til at begå sig i skolens kontekst/ - relationer..- De kompetencer man har behov for at etablere positive sociale relationer I den symbolske interaktionisme (George Herbet Mead) forstås adfærd som udtryk for relation, derfor vil relationerne mellem børn og voksne være vigtige for hvilke handlinger børn og voksne udviser.. Adfærd gør at elever bliver ekskluderet fra skolen (Kilde) Senere hen er det adfærd der ekskluderer fra andre samfundssystemer

6 Elevens oplevelse af læreren / pædagogen er afgørende for lærers indflydelse på eleven
Den sociale relation Den faglige relation Som citatet på forgående slide beskrev, bliver elever motiverede og inspirerede af lærere der respekterer børn og unge og som lægger vægt på at have et godt forhold til dem. Fagorienteret: betydningen læreren er orienteret mod faget og læring/ elevorienteret Relationen. En lærer må nødvendigvis være orienteret både mod faget og mod eleverne. Nogle er stærkt fagligt orienteret andre vægter relationen til eleven højere. En lærer bør kunne og være glad for sit fag for at opnå respekt fra eleverne, det forventer elever af dygtige elever. En betingelse for at udvikle en positiv relation til en elev er at interessere sig for dem og deres erfaring og deres liv. En elev der er knap så fagligt orienteret står i en svagere position ifht. At opnå elevernes respekt. En lærer der er stærk fagligt orienteret men svag i relationen gør at læreren sandsynligvis vil få svært ved at håndtere udfordringer der opstår med adfærdsvanskelige elever. 2. Sammenhængen mellem elev/ lærerrelationen og meningen om undervisningen undersøgt. Den sociale relation ser ud til at have stor betydning for elevernes opfattelse af undervisningen. Dvs. at elever, som har et godt forhold til deres lærere også vurderer undervisningen som god. Også klar sammenhæng mellem elevernes syn på eller indstilling til skolen og deres relation til læreren. Elver som oplever at lærerne kan lide dem, har en mere positiv indstilling til skolen, end de eleverne som ikke har et sådan forhold til en af deres lærere. 3. . Høj elevorientering / et nært forhold til en omsorgsfuld og kompetent voksen er en beskyttende faktor mod fx et dysfunktionelhjem og resiliensforskning viser, at dette kan vende en negativ udvikling. Så da vi før sagde, at PALS er for alle elever, vil jeg gerne vise tilbage til det. Det har længe været et stort spørgsmål, hvordan det kan være, at nogen børn til trods for alt mulig modgang udvikler sig positivt, mens andre udvikler sig i en negativ og asocialretning. Forklaringen ser ikke ud til at være individuelle forskelle, men snarere et udtryk for at der i miljøet findes faktorer, som aktivere eller styrker den enkelte og derfor beskytter mod fejludvikling. De skoler som ser ud til at lykkes bedst (i at virke som beskyttende faktorer) er skoler, som arbejder på at opretholde realistiske høje faglige standarter, sørger for effektive tilbagemeldinger med masser af ros og giver eleverne opgaver, som indebærer tillid og ansvar.(kilde?) Noget af det… har fundet ud af er:

7 Lærerstil og udviklingen af et positivt læringsmiljø
Høj kontrol Autoritær Autoritativ Forsømmende Eftergivende Lidt varme Meget varme S. 194 i bogen om skole og de udfordrende elever Et bevidst forhold til hvordan vi påvirker (relation) på godt og ondt Erkendelse af tendenser til passivitet og overkontrol Handlekompetence hver for sig og i fællesskab Ledelse uden dominans Vi tror, det er vigtigt, at lærerne har et bevidst forhold til deres påvirkningsmuligheder på godt og ondt, at de tager initiativ, og at de er bevidste om deres måder at løse problemer på. De bør kunne erkende tendenser til både passivitet og overkontrol. Herudover er det afgørende at lærerne udvikler handlingskompetence, så de kan forebygge og håndtere problemer hver for sig og i fællesskab. De bør kunne lede uden at dominere og anvende hele spektret af færdigheder i deres klasseledelse.” (36) Indledning til slide: At være lærer vil sige at tilrettelægge undervisning, som giver eleverne mulighed for at udvkle sig fagligt, personligt og social. Læreren har som den voksne en opdragerfunktion over for eleverne. For det første skal læreren have en kontrollerende funktion i forhold til elevernes handlinger i klassen, læreren skal positionere sig som leder, tale som en lærer og være den der viser vejen i relation med eleverne. For det andet skal læreren give eleverne omsorg, anerkendelse og tryghed. Det handler i høj grad om det følelsesmæssige forhold mellem, som læreren har til eleven. Forholdet mellem kontrol og følelsesmæssigvarme kan illustreres på denne måde: Kontroldimensionen handler om i hvilken grad læreren håndhæver regler, har overblik over, hvad der sker i klassen eller i skolegården, kontrollerer at oplysninger stemmer osv. Følelsesmæssig varme er udtryk for lærerens positive følelser over for eleverne. En stil er ikke statisk, men alligevel er det den stil, som læreren normalt har, som er den centrale og den, man skal være opmærksom på. Noget af det PALS arbejder handler om er at kunne stille sig i den position, som en tydelig leder, med den nødvendige varme, som gør at børnene føler sig set, hørt og forstået. Det interessante spørgsmål her er, hvordan en lærerstil kan være De 4. stile s Lav kontrol

8 Interaktion og relation
Interaktion defineres i PALS som de situationer hvor mennesker handler med det formål at komme i kontakt med andre mennesker eller svare på andre mennesker handlinger The power of words Relationer bygger på og udvikles i interaktioner mellem andre mennesker (Nordahl og Sørlie) Relation etableres - gennem interaktioner - i en kontekst - over tid Det kan være verbalt, nonverbalt, men det er jo ikke ligegyldigt hvordan – små ting i måden vi kommuniere med hinanden på har en stor betydning for, hvordan det opleves og gør noget ved vores motivation og lyst til hvor meget og hvordan vi engagere os i andre mennesker. (indflydelse i forhold til positioner (sætter man sig som elev i en lærende position, hvad er det vi kobler os på. ) Efter klippet, så hvad vi kobler vi os på, når der står, jeg er blind hjælp mig eller det er en smuk dag, men jeg kan ikke se den. Hvilken tanker og følelser aktivere ord i os. Luhmann: Når vi går tilbage og kigger på persepktivet relationer, så bliver de etableret, bygget op, vedligeholdt gennem de interaktioner vi indgår i. Og dermed også de føleser og tanker der følger med. I den kontekst vi arbejder med i vores tilfælde skolen og som Christina før sagde er det jo en kontekst hvor der er bestemte roller og positioner på spil. Desvuden etableres de over tid. Relationer kan beskrives som de forventninger vi har til andre mennekser. Hvad er du i forhold til mig, hvilke erfaringer har jeg med dig og hvad kan jeg forvente mig af dig? Forventninger der dannes i en kontekst, gennem interaktionerne, i tid,… Det vi ønsker med PALS er at danne forventninger der er præget af tillid, åbenhed, nysgerrighed, tryghed i at jeg ved hvad der venter og at der er nogenlunde konsistens i det, fordi vi ved alle de positive fortegn vi ved accelererer læring og trivsel.. Så relationer etableres gennem interaktioner, så når vi vil arbejde med relationskompetence må vi ned og kigge i interaktionerne. Det der skete i interaktionen mellem læreren Lise og eleven Bo i går danner grundlaget for hvordan de tager fat i dag.. De har en historie sammen.. Så når en lærer skælder et barn ud påvirker det hele klassens erfaringer med den lærer..

9 Interaktion er et komplekst foretagende!!
Ja interaktion er et kompekst …..

10 Interaktion er et komplekst foretagende!!
- og derfor kan vi ikke på en gang være bevidst om alt hvad der sker - i rummet fysisk og socialt hvad vi selv gør/hvordan vi reagerer I tid: hvad er sket før og hvilke forventninger har vi til hvad der skal ske? Vi må benytte automatpiloten i hverdagens interaktioner for at kunne fungere!! Automatpiloten er dermed medspiller i relationsdannelsen! ”Automatpiloten” eller Ubevidst, kropsligt bunden læring, er interessant fordi det gennem hele livet er en nødvendighed for vores evne til at fungere hensigtsmæssigt!! Kom med eksempel på andre steder hvor man ikke kan være bevidst – eks kører bil. Fra skolens virkelighed kender vi jo eksemplet med drengen der altid fåer skylden – også når han ikke er der eller når det ikke var ham.. Noget af det der er automatiseret og blevet til automatpiloten må vi bringe bevidsthed ind i igen fordi det der sker i interaktionerne er så vigtigt for relationsdannelsen Afslutningsvis Marie kommer med et eksempel (Marie) Christina tager over med skraldespandshistorien Pointer fra artiklen om ikke-bevidst, kropsligt bundet viden. Her vil det være godt med et rollespil der illustrerer kompleksitet evt. casen med børn der forstyrrer i fællesskabet – her er meget på spil og hver lærer har måske fundet en stil! Eller et rollespil der illustrerer kropsligt bundne vaner: evt. den gode besked, hvor vanen måske er at den voksne bliver stående, evt læner sig ind over eleven-, kroppen vil det, det er automatiseret..

11 Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence
Negative samspilsmønstre er ofte automatiseret (blevet et mønster/vane). Vaner ændres fx ved at gøre noget på en anden måde.. Rollespil er et unikt hjælpemiddel til at se nye handlemuligheder og være nysgerrig på interaktioner FRA ORD TIL HANDLING. Rollespil er altså et hjælperedskab til at se om automatpiloten i en given situation er hjælpsom for os eller om den spænder ben for udviklingen af positive relationer og i stedet bærer brænde til bålet i fx udviklingen af negative tvungne samspilsmønstre. Negative samsapilsmønstre henviser til Pattersons teori om coercion. Med negative samspilsmønstrer menes situationer, hvor konflikter optrappes, er gentagende, og tvangspræget. Så hvis vi forestiller os … Læse eks. Fra rød bog. Negativ adfærd bliver en mestringsstrategi både for den voksne og for barnet. Umiddelbart positiv … Ved hjælp af rollespil, gøre noget andet. Ofte når vi står overfor en svær situation diskuterer vi og drøfter alternative løsningsmuligheder og bruger lang tid på det, målet at vi her i stedet afprøver forskellige nye handlinger / reaktioner, og herefter drøfter, hvilke nye tanker og følelser det aktiverede og om denne nye vinkel er mere hjælpsom. Så relationer etableres gennem interaktioner, så når vi vil arbejde med relationskompetence må vi ned og kigge i interaktionerne.

12 Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence
En proaktiv metode: Lære at bruge de forskellige indsatser i PALS, der sandsynligør et positivt samspil mellem lærere og elever Skabe bevidsthed omkring forskellige perspektiver (vejleder, leder, lærer, pædagog, forældre og elev) Cirkulærproblemforståelse Blive bevidst om egne reaktioner og følelser Øge mulighederne for pædagogisk refleksion Kollektiv mestring Proaktiv Operationalisere de forskellige indsater, som vi vender tilbage til senere. Interaktioner der sandsynliggør udviklingen af et positivt læringsmiljø og dermed udviklingen af positive relationer. Så når vi arbejder med de forskellige indsaters er der ikke kun fokus på lærerens perspektiv, men også på elevens oplevelse, forældrenes de andre elever. Definition på cirkulærproblemforståelse: Finde en klar definition. Giver en platform til at tale om de her ting. Når vi har talt om det i fredstid og leget sammen bliver det mere legalt at tale sammen, når det er virkelighed. Udviklinger fælles forståelse, åbenhed og sprog.

13 Rollespil som metode til udvikling af relationskompetence
En problemløsende metode: Kortlægning af udfordringer i (enkelte interaktionsmønstre /) negative samspilsmønstre Værktøj til at illustrere den information, der bliver formidlet – at blive bevidst om den kropsligt bundet viden Eksperimentere med og finde løsninger på de problemer, som beskrives. Få konkret sparring fra sine kollegaer - fra privatpraktiserende til kollektiv mestring 13

14 Debrifing, centralt for læring i rollespil
Debrifing: Metarefleksion over et rollespillet, der zoomer ind og retter vores opmærksomhed mod den interaktion vi er nysgerrige på, hvad enten vi vil arbejde med at ændre på vaner, skabe hensigtsmæssige mønstre eller i forhold problemløsning. Når vi starter med at handle før vi diskuterer som jeg henviste til i tidligere slide, så taler vi om, hvad vi kalder ”debrifing” Kort eks. På hvordan….

15 Pals indsatserne Det er muligvis ikke muligt (!!) – at give beskrivelse af bestemte teknikker til etablering af gode relationer Men det der muligt at pege på centrale forhold og principper: Tillid Respekt Ligeværdighed Ikke stemple Optaget af og interesseret i andre (Terje Overland) Indsatserne i Pals skal med hver deres perspektiv og opgaver fungere som katalysatorer for en proces mod positiv adfærd i læring og samspil og ovenstående forhold og principper er indlejret i alle indsatser Så hvordan sandsynliggør vi positive interaktioner i skolen – hvordan bærer vi ved til opbygningen af en positiv organisation? SÅ nu skal vi til the what. Hvad er indeholdet, hvordan er det vi arbejder og hvad er det vi arbejder med helt konkret. Det er muligvis ikke muligt at beskrive bestemte teknikker til etabvlering af gode relationer. Hvis man kunne det bville de være en meget lineaær forståelder af udviklingsprocesser, Men vi kan sandsynliggøre at noget sker frem for noget andet bfordi vi ved at det er vigtigt i forhold til etablering af postive relationer. Det vigtige budskab i PALS er desuden at der er noget man kan lære. Vi behøver altså ikke være fødte superlærere eller pædagoger eæller ledere eller palsvejledere.. Vi har hele tiden mulighed for at udvikle os og blive bedre tiol nat indgpå i og lede positive relationer.. Det vigtige budskab i PALS er at manvia bevidsthed og øvelser kan blive bedre og mere opmærksom på hvordan man gør. Terje Overland peger på nogle centrale forhold og principper: tillid, respekt ligeværdighed, at man ikke stemplerden anden som dum, umulig, voldelig etc, at man er optaget af og interesserede/ i andre.. Principperne her går igen i Nordahl iog Sørlies forskning og andet litteratur.. De indsatser der er i Pals skal fungerer som katalysatorer eller mortorer mod PALS og de har alle sammen de her principper indlejret.. De bærer alle ved til opbygningen af en positiv organisation… Derfor øver vi teknikker,men i arbejdet må bagvedliggende principper lige implicit, og eksplicit når det er nødvendigt!! Tillid: Etablering af tillid. Tillid er kompliceret at skaffe sig, men meget let at ødelægge Respekt: s læreren må også væe god til sit fag for at opnå respekt. Indtage en position (det sunde assymmetriske forhold mellem lærer og elev) 256 i den grønne bog

16 Fra negative til positive samspilsmønstre Eskalering
Negative tanker Trigger Følelser Handling Det vi gør gennem arbejdet med alle komponenterne er at vi retter / målet at personalet kan bryde / negativ samspilsmønstre – vide de har mulighed for at handler anderledes bryde negative samspilsmønstre, give dem nye handlemuligheder… Undgå negative definitioner – genopfyldende, fører til tvingende samspilsmønstre, lav motivation og negativ konklusion og selvvurdering Først intro til modellen. Derefter lille opgave hver opmærksom på triggere (faren) hvilke tanker gør han sig, hvad mon han føler og hvordan reagerer han. Efter klip. Efter kommentarer. Så hvilke muligheder har vi i en sådan situation, som er fortegnet og som ikke forekommer i skolen. Vi har flere handlemuligheder både forebyggende og i situationen. Forebygge noget i relationen, hvordan stopper den voksne sig selv her. Faren udsender meget nonverbalt som ikke bære ved til noget positivt i denne interaktion. Umiddelbart virker han i kontrol og regulerer sine følelser. Men er det hensigtsmæssigt. Såfremt situationen her er gentagende og tvangspræget, kunne bevidstheden omkring en anden reaktion være hjælpsom på sigt. Regulering af følelser s. 99 – fremme bevidstheden om hvordan følelsesregulering og selvkontrol kan bidrage til at konflikter reduceres eller trappes op. Et vigtigt skridt er at kontrollere sit eget temperament i samspillet med barnet. Det kan være svært da vores reaktioner ofte er overlærte og kører på automatpilot. Et tvingende samspilsmønster med børn skaber ikke alene aggressive følelser hos den voksne men også en følelse af mislykkethed og opgivenhed fordi det er en opdragelsespraksis der ikke fører nogen vegne. En naturlig reaktion fra den voksne er gradvist at trække sig tilbage og afvise barnet fordi samværet skaber en følelse af ubehag, opgivenhed og utilstrækkelighed som følge af en uhensigtsmæssig måde at tackle barnet på. Det er først og fremmest den voksne der må tage ansvar for at bryde såkaldte tvingende samspilsmønstre. Fysiologiske forandringer

17 Fra negative til positive samspilsmønstre
Elevens handling Alternativ tanke Trigger Følelse Den professionelle handling Evt. vise dvdklip, måske vi mangler tid. Evt. Mikkel historien med fokus på negative konsekvenser og ”nu skal han høre efter”. Vs. Hvad er hans handling et udtryk for – sympati, overskud, positiv involvering Fysiologiske forandringer

18 Skoleomfattende forventninger - en motor for positive relationer
Samstemte forventninger positivt udgangspunkt Handlingsrettede Læringsrettede Tydelige rollebeskrivelser

19 Gode relationer afhænger af lærerens evne til at involvere sig positivt med eleverne..
.. Og derfor er positiv involvering gennemgribende for alle indsatser ”Jeg vil dig godt budskabet” ubetinget af elevens præstationer adfærd, etc. En forebyggende kommunikations- og interaktionsstil præget af: Åbenhed, venlighed, og hjælpsomhed Det er lærerens opgave at: Opfange signaler om hvordan eleverne har det Sikre og arbejde for kvalitet i relationen Være rollemodel Positiv involvering som metode vil også bidrage til at reducere andres negative holdning og opfattelse af barnet Jeg vil dig budskabet / ubetinget viser sig i ord, handlinger og tanker. Hvordan taler jeg til eleven.

20 Positiv involvering er kendetegnet ved:
At læreren interesserer sig for elevens liv udenfor skolen At læreren aktivt arbejder på at skabe en positiv atmosfære omkring elevernes daglige aktiviteter/ viser interesse og deltager i elevernes gøremål Er tilgængelig for elevernes initiativ og udtryk Tager sig tid til elevernes spørgsmål og ønsker om samvær og tilgængelighed Tilrettelægger hensigtsmæssige og forudsigelige rammer der tager udgangspunkt i elevernes udviklingstrin og zonen for den nærmeste udvikling Skaber udviklingsfremmende indhold i de daglige rutiner Støtter og hjælper eleverne til at løse konflikter Viser alternative veje til positiv adfærd

21 Øvelse fra ”Positive interaktioner”
Der etableres grupper af tre. 1. person fortæller en situation, hvor han/hun er lykkedes godt med at involvere sig positivt 2. person interviewer så fortællingen bliver så konkret som mulig 3. person lytter og skriver på ”post it” sedler, hvad 1. person konkret gjorde og hvordan det var positivt involverende. 3. person giver 1. person sedlerne tilbage I skal afslutte med at drøfte, hvordan I oplevede at være i de forskellige positioner. Hvilke følelser hvilke tankergiver de forskellige positioner anledning til

22 Positive interaktioner
Positiv involvering Værdsættelse Ros Tegn Giv hinanden en opgave med at være opmuntrende. Læg mærke til handlinger du værdsætter og bekræft / ros og understreg konkret ved at uddele et klistermærke. Være nysgerrig på hvorfor andre har modtaget en smiley, når du ser en med et klistermærke og spørg.

23 God kommunikation sandsynliggør at der udvikles gode relationer mellem elever og ansatte / voksne… )* ”Gode beskeder” er en af indsatsområderne i PALS, ( lærere / ansatte har en vigtig opgave i at kommunikere med børnene på en måde der hjælper dem til at samarbejde) Kommunikation er centralt for at opbygge positive relationer mellem børn og voksne og til at etablere et positivt samspil ”Gode beskeder” slår en harmonisk tone an og fremmer et positivt samspil ved at: kommunikere ønsket adfærd konkret og i form af en startbesked give en besked på tomandshånd gå lidt væk og give eleven tid til at følge beskeden bruge et venligt følelsessprog (Stemmeleje og ansigtsudtryk) undgå at argumentere følge op på beskeden Eksemplificer med klip med Lars. Dvdklippet viser hvordan kommunikation kan S. 91. Dafolo. For uddybelse Pointe: ”Gode beskeder” løser ikke alle samspilsudfordringer, men kan bidrage til at hndre såkaldte tvingende samspilsmønstre Følelsessprog: s.255 i den grønne bog: Mindre end halvdelen af vores kommunikation er verbal. Den voksne kan derfor både anerkende og nedvurdere ved blik, smil, ansigtsudtryk, suk og lign.

24 Håndtering af problemadfærd på en måde der understøtter en respektfuld relation
Målet er at eleven mestrer, samarbejder og at der opretholdes en respektfuld relation Pointen er først og fremmest at eleverne skal have støtte til at lære sociale væremåder frem for at blive straffet for ikke at mestre dem Positiv handlingsalternativer, omdirigeringer, ”overse” og begrundelser skaber mere positive samspilsmønstre Milde, negative og tydelige konsekvenser kan være effektive og nødvendige, men må altid indgå som supplement til en ellers grundlæggende positiv og støttende tilgang Der må altid lægges vægt på at reagere negativt på negativ adfærd uden af være respektløs overfor eleven Der lægge vægt på elevens valg og mulighed for hurtigt at komme på banen igen Klip med Lars og Christina

25 Funktionel adfærdsforståelse: Positiv redefinering af eleven og elevens handling
Undgå negative definitioner – genopfyldende, fører til tvingende samspilsmønstre, lav motivation og negativ selvvurdering - ”Jeg er...” Hvordan barnet opfattes af omverdenen bestemmer den omsorg eleven får og måde eleven bliver mødt på. Den måde barnet defineres på er med til at påvirke barnets selvbillede. Positive redefineringer: funktionel adfærdsforståelse - en tro på enhver gør sit bedste Hvilken positiv funktion har den uønskede adfærd? Hvilket udækket behov / hvilket ønske kommer til udtryk gennem barnet handlinger? En handling der bliver opfattet på en ny og positiv måde kan medfører mere hjælpsomme reaktioner. The fast method vises som metode til at arbejde med ….. Evt. Briller  og øvelse hvor de får udleveret et lille FAST kort samt ser en kort dvdsekvens til analyse. Her vise et klip fra The Fast method fx det førsteDet er svært at fremme et optimalt samspil mellem lærer og elev, hvis eksp. Læreren har en opfattelse af barnet som…. Der er mange muligheder for negative definitioner, der begrænser det gensidige forhold og samspil mellem parnerne. Dette kan let udvikle sig til en genopfyldene, negativ cyklus med gensidige afvisninger og manglende motivation til at gøre en indsats, så begge parter til sidst for bekræftet sine mest negative forventninger til den anden. Positivt samspil giver lyst og motivation . Bevidstgørelse af den rolle læreren i egenskab af sin position har til at definere eleven. Negativt definering stor betydning for elevens trivsel. Komme med eks. Her vise et klip fra The Fast method fx det første At se barnets handlinger som udtryk for handlinger, følelser og ønsker – indlevelse, leve os ind i elevernes tilstand, følelser, hensiter og behov og handlinger derefter.”Empatisk identifikation” S. 257 i den grønne bog

26 Andre relationsorienterede indsatser i PALS
Klasse og gruppeledelse Involverende tilsyn Problemløsning Forældresamarbejde Problemløsningsmodellen” er en struktureret metode til at løse problemer Løsningsorienteret problemløsningsfokus (ressourcefokus) Interpersonelle samspilsfærdigheder trænes fx gennem rollespil (vær lydhør, nysgerrig, undgå at gå i forsvar, bevare fokus på et positivt formuleret mål, løsningsorienteret, lade barnet vide man tager afstand fra det barnet foretager sig, men samtidigt kommunikere, at man værdsætter barnet som person Alle parter skal høres, have mulighed for at komme frem med deres synspunkter og barnet skal opleve at den voksne imødekommer centrale behov. Hjælper de implicerede til at bruge en kognitiv strategi (”holde hovedet koldt”) og styrker de mellem-menneskelige samspils-færdigheder i en konfliktsituation Ifølge Patterson er opsyn en vigtig fator (tilgængelighed) en vigtig faktor. Opsyn giver den voksne mulighed for at involvere sig positivt med børnene ved aktivt at vise interesse for og skaffe information om, hvad de laver, hvem de er sammen med, og hvor de er. Tilstedeværelse, tillid trygt uden kontrol funktion Støtte børnene i problemløsning


Download ppt "Udvikling af relationskompetencer med PALS"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google