Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hjælpemidler eller? Overvejelser……

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hjælpemidler eller? Overvejelser……"— Præsentationens transcript:

1 Hjælpemidler eller? Overvejelser……
Præsentation Hjælpemidler til en særlig målgruppe, som kan være svær at forstå Den nye dagsorden – alternativer til hjælpemidler – er der muligheder i universelt design – almindeligt tilgængeligt for alle… og hvor kan det efterlade os? Kommunikation Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

2 Disposition FN’s handicapkonvention
De handicappolitiske principper og det relative handicapbegreb Sektoransvar, afklaring af sektoransvar Folkeskoleloven Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Lov om social service, formål – børn og voksne Sædvanligt indbo, forbrugsgoder og hjælpemidler Merudgifter Specialrådgivning Rettigheder og handlemuligheder Hvilke rammer fungerer vi under lovgivningsmæssigt – eller sagt med andre ord – hvor kan der hentes støtte til kommunikationshjælpemidler til de unge, som I kommer i kontakt med. Det relative handicap-begrreb: Borgerens behov for kompensation – i form af hjælpemidler og/eller undervisning er afhængig af borgerens forudsætninger, borgerens aktuelle situation Arbejder I med ICF – personlige faktorer, omgivelsesfaktorer? - Og det skal sammenholdes med kravene fra omgivelserne – hvad skal borgeren klare for at kunne fungere med det som er nødvendigt i en dagligdag Eksempler: Borgere i arbejde skal kunne klare mere end pensionister Der er andre krav til borgere, der f.eks. Har børn end brogere, der ikke har børn, de skal kunne varetage den opgave at sørge for børnenes opvækst Borgere, der er førtidspensionister med behov for kommunikationsløsninger for at få dagligdagen til at fungere Et kerneord - ”nødvendigt” - vende tilbage til igen om lidt – formulere behovet præcist og konkret i forhold til dagligdagens problemstillinger. Det relative handicapbegreb er delvis under afvikling: Universelt design – netop dette område, fordi de teknologiske arbejdsredskaber, som vi alle sammen omgiver os med i højere og højere grad indeholder faciliteter, som kan have kompenserende funktioner for personer med funktionsnedsættelser – telefoner – hjælp til at strukturere dagligdagen Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

3 FN´s handicapkonvention
Artikel 3: Generelle principper: Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer Ikke-diskrimination Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden Lige muligheder Tilgængelighed Ligestilling for mænd og kvinder Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Artikel 9: Tilgængelighed: At sikre, at personer med handicap på lige fod med andre har adgang til de fysiske omgivelser og transportmuligheder, den information og kommunikation, herunder informations- og kommunikationsteknologi og –systemer… Artikel 19: Retten til et selvstændigt liv og til at være inkluderet i samfundet: At personer med handicap har adgang til et udvalg af støttetilbud i hjemmet og på boligområdet samt andre lokale støttetilbud, herunder den nødvendige personlige bistand for at kunne leve og være inkluderet i samfundet samt for at forebygge isolation fra eller udskillelse af samfundet Artikel 24: Uddannelse - (3a) fremme indlæringen….alternative kommunikationsmåder, - midler, - formater…. Artikel 25: - Retten til at arbejde på lige fod med andre, hvilket omfatter retten til at kunne tjene til livets ophold ved beskæftigelse, som de selv vælger frit….. Artikel 26: Habilitering og rehabilitering: - Deltagerstaterne skal fremme eksistensen af og kendskabet til samt anvendelsen af hjælpemidler og hjælpemiddelteknologi…. FN´s handicapkonvention er en rettighedsbaseret fremstilling af de handicappolitiske grundprincipper og FN´s standardregler. Danmark har underskrevet denne konvention om rettigheder – der som sådan er udmøntning af de danske handicappolitiske grundprincipper – Universelt design er netop et begreb fra handicapkonventionen – udformningen af produkter, omgivelser, ordninger og tilbud, således at de i videst muligt omfang kan anvendes af alle personer uden sæg udformning – udelukker ikke hjælpemidler Begrebet universel – borgere med funktionsnedsættelser og deres mulighed for at fungere på lige vilkår – vi nærmer os i nogle sammenhænge! Nye udfordringer! Ligestilling Kompensation Solidaritet Sektor-ansvar Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

4 Handicappolitiske principper og det relative handicapbegreb:
Ligestilling Kompensation Solidaritet Sektoransvar Det relative handicapbegreb og kompensationsbehovet Afdækning af ressourcer og begrænsninger/ICF Et usynligt handicap: Manglende koncentration, manglende struktur, impulsivitet – taler, for de tænker, motorisk uro, Har borgeren selv styr på sine vanskeligheder? Beskrivelsen af vanskelighederne er grundlæggende for at kunne vurdere, hvilket behov for hjælp og støtte, der kan gives: Hvad skal borgeren kunne, hvilke krav og forventninger stilles på arbejde, i skolen, i hjemmet i forhold til familie m.m. Hvad kan borgeren Hvad kan borgeren ikke hvilket kompensationsbehov har borgeren! Vigtigt at få afdækket borgerens begrænsninger og ressourcer Høj grad af konkretisering i forhold til dagligdagens opgaven – sammen med vurdering af borgerens ressourcer – for at kunne vurdere KOMPENSATIONS-mulighederne. Efterfølgende – hvem skal hjælpe? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

5 Sektoransvar Sektoransvar er et af hovedprincipperne for dansk handicappolitik. Begrebet betyder, at enhver sektor i samfundet selv skal tage ansvaret for, at dens ydelser er tilgængelige også for mennesker med handicap. Sektoren skal også være indstillet på at betale, hvad det koster at opnå denne tilgængelighed. Alternativet til sektoransvar er særforsorg. (SFI: Princip og virkelighed 2005) Sektoransvar handler om, hvor ansvaret tages, men ikke om, hvor stort det er/implementeringen. Særforsorg opbygning af særlige institutioner, arbejdspladser m.m. Sektor først – men man kan godt ende et andet sted med betalingen – vender tilbage til.

6 Afklaring af sektoransvar
Hvad er formålet med at anvende det ansøgte? Hvor skal det anvendes? Hvad skal det ansøgte bruges til? Hvem og hvor skal borgeren instrueres? Særregler/undtagelser Det helt overordnede spørgsmål – er der tale om personlige hjælpemidler (som den unge skal bruge hele tiden med udgangspunkt i hjemmet – sammenlign med kørestol) eller er der tale om et hjælpemiddel, der indgår i et undervisningsforløb!! Formål: Muligheden for at varetage et konkret job? Generel afhjælpning i dagligdagen Deltagelse i fritidsaktivitet Forebyggelse – helbredelse af sygdomstilstand Viden og færdigheder i skolealderen Hvor skal det anvendes? Hjemmet Bilen Skolen Arbejdspladsen Haven Træningssted Hvad skal det bruges til: Til at vedligeholde, opøve færdigheder Til at klare dagligdags aktiviteter Til kommunikation Til en bestemt fritids-aktivitet Som led i behandling Som erstatning for almindeligt legetøj At kunne deltage i undervisning Hvem og hvor skal borgeren instrueres? - Medarbejdere ved hjælpemiddelafdeling, sygehus, hjemmepleje, andre Særregler Subsidaritetsprincippet – specialundervisning for voksne, serviceloven, folkeskoleloven Stemmeundervisning Det handler om at gøre sig dette klart – som udgangspunkt for valg af lovgivning -

7 Kompensationsbehovet
Hvilket kompensationsbehov er der tale om i den konkrete sammenhæng? - generelle/specifikke - personlige/undervisningsmæssige/arbejdsrelaterede Hvilke kompensationsmuligheder findes? Rækkefølgen? – det billigste af det bedst egnede – den universelle teknologi før hjælpemidlet Derfor er den helt konkrete udredning af kompensationsbehovet så vigtig! Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

8 Hjælpemidler og forbrugsgoder
§ 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. § 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i § 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. § – forudsætning for at udøve et erhverv – kørestol til at komme frem, kropsbårne synshjælpemidler, kropsbårne høretekniske hjælpemidler De egentlige arbejdsredskaber – i henhold til beskæftigelseslovgivningen. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

9 Kriterier Personkreds – tale om en varig funktionsnedsættelse – mere end 5 år Dokumentation for væsentlig afhjælpning af funktionsnedsættelse – nødvendig Dokumentation for væsentlig lettelse af dagligdagen – hyppighed Borgere med et midlertidigt behov? Det skal stort være næsten umuligt at klare dagligdagen uden hjælpemidlet!! Samme grundlag som hjemmehjælpsparagraffen. Kommunerne ser sammenhængen mellem hjælpemidler og specialundervisning – lægger i samme forvaltning – denne ramme lægges ned over specialundervisning Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

10 Forbrugsgoder og hjælpemidler
Sædvanligt indbo > 74% af befolkningen, købes i almindelig handel Universel teknologi - Forbrugsgoder – produceret til brug i den almene befolkning, som kan fungere som hjælpemiddel Hjælpemidler – produceret til at kompensere for funktionsnedsættelse Eksempler Stationær computer bærbar computer scanner lys ordforslagsprogram lightwriter Området flytter sig Sædvanligt indbo – ingen støtte Forbrugsgode – overkompensation – 50% af prisen på et standardprodukt – 3 produkter – gennemsnitspris Hjælpemiddel – udlån Forbrugsgode udelukkende som hjælpemiddel - hvordan er borgerens begrænsninger og ressourcer Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

11 Konsekvenser? Den teknologiske udvikling udvider mulighederne for at kompensere! Den teknologiske udvikling flytter/ændrer kompensationsbehovet? Hvilke konsekvenser har det for borgerne med ADHD? Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

12 Folkeskoleloven Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse
§ 3. Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, herunder om adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation, og kan i denne forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13, 14, 16, 28, stk. 1, 29 og § 36, stk. 2 og 4. Folkeskoleloven – ganske kort, men først, da serviceloven er subsidiær folkeskoleloven, principafgørelse SM C- 9-01 Udgiften til en computer med tilbehør til et 5-årigt barn med spastisk tetraplegi blev ikke anset som hjælpemiddel/forbrugsgode eller som nødvendig merudgift. Computeren skulle bruges til at udvikle og træne barnets evne til at kommunikere og ikke til at afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Ankestyrelsen vurderede, at den kunne vurderes i henhold til folkeskolens paragraffer om specialpædagogisk bistand, men det er ikke blevet prøvet. Uddybes i bekendtgørelse og vejledning Bekendtgørelse nr. 885 af 07/07/2010 og vejledning nr. 4 af 21/01/2010

13 Børn med vidtgående behov:
§ 20. Stk. 2. Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til de i stk. 1 nævnte børn og unge, herunder børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 3. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Stk. 4. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen. § 2. Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Fremgangsmåden ved iværksættelse og ophør af specialpædagogisk bistand § 3. Hvis det antages, at en elev har særlige undervisningsbehov, som ikke kan opfyldes inden for rammerne af den almindelige undervisning, eller hvis elevens skolesituation i øvrigt giver anledning til alvorlig bekymring, indstilles eleven til en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. dog § 4. Indstilling afgives af: 1) Klasselæreren, eventuelt på initiativ af elevens øvrige lærere eller andre af skolens medarbejdere med tilknytning til eleven. For elever i børnehaveklassen afgives indstillingen af børnehaveklasselederen. 2) Den kommunale sundhedstjeneste, hvis denne har kendskab til psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder hos eleven, som giver grund til at formode, at eleven har behov for specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Indstillingen afgives gennem skolens leder. Skolens leder kan endvidere selv afgive indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering. Stk. 3. Forældrene eller eleven kan anmode om en pædagogisk-psykologisk vurdering. Stk. 4. Indstilling om en pædagogisk-psykologisk vurdering, jf. stk. 1 og 2, afgives efter samråd med forældrene og eleven. Modsætter forældrene sig, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering, kan der kun afgives indstilling herom, hvis skolens leder anser det for absolut påkrævet, at der foretages en vurdering af elevens behov for specialpædagogisk bistand. Stk. 5. Den pædagogisk-psykologiske vurdering fremsendes skriftligt til skolens leder. Samtidig fremsendes en kopi af vurderingen til forældrene. Har eleven behov for specialpædagogisk bistand, skal vurderingen indeholde et forslag til den nærmere ordning af den specialpædagogiske bistand. I modsat fald kan udtalelsen ledsages af en vejledning til de lærere eller andre, der har afgivet indstilling med angivelse af, hvilke foranstaltninger der må anses for hensigtsmæssige til forbedring af elevens situation. Stk. 6. Den pædagogisk-psykologiske vurdering skal efter samråd med forældrene suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i fornødent omfang, herunder sagkyndige fra andre kommuner. I de mest specialiserede og komplicerede tilfælde kan der indhentes bistand fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), jf. kapitel 7. Ved overvejelse om specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. folkeskolelovens § 20, stk. 3, 1. pkt., inddrages regionsrådet efter samråd med forældrene. Stk. 7. Den pædagogisk-psykologiske vurdering efter stk. 5 afgives efter samråd med forældrene og eleven. Kan der ikke opnås enighed med forældrene, skal den pædagogisk-psykologiske vurdering redegøre herfor samt for, hvorvidt den foreslåede specialpædagogiske bistand vurderes at være absolut påkrævet. § 4. Ved henvisning til specialundervisning i enkelte fag kan inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis forældrene er enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed. Stk. 2. Skolens leder sikrer, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. Hvis forældrene trækker deres tilsagn om undladelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning tilbage, afgiver skolens leder indstilling om, at der foretages en pædagogisk-psykologisk vurdering af eleven i henhold til § 3, stk. 5-7. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

14 Folkeskolens bistand til småbørn
§ 4. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns - og specialrådgivningsorganisation.

15 Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.
§ 2. Specialpædagogisk bistand til elever i grundskolen og 10. klasse omfatter: 1) Specialpædagogisk rådgivning til forældre, lærere eller andre, hvis indsats har væsentlig betydning for elevens udvikling. 2) Særlige undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler, som er nødvendige i forbindelse med undervisningen af eleven. 3) Undervisning i folkeskolens fag og fagområder, der tilrettelægges under særlig hensyntagen til elevens indlæringsforudsætninger. For elever i børnehaveklassen omfatter specialpædagogisk bistand undervisning og træning, der tilrettelægges efter elevens særlige behov. 4) Undervisning og træning i funktionsmåder og arbejdsmetoder, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af psykiske, fysiske, sproglige eller sensoriske funktionsvanskeligheder. 5) Personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen. 6) Særligt tilrettelagte aktiviteter, der kan gives i tilslutning til elevens specialundervisning. Forventning om at dette fortsætter Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

16 Ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Kommunalbestyrelsens ansvar at den unge kan modtage en ungdomsuddannelse, kommunalbestyrelsen godkender uddannelsesplan og finansierer forløbet Undervisningsmidler skal stilles gratis til rådighed for den unge, hvorfor det i uddannelsesplanen skal beskrives, hvilke undervisningshjælpemidler og hvilken vejledning den unge har behov for. Deltagelse i ordinære forløb – bruge de dertil knyttede muligheder for specialpædagogisk støtte. Altså – uddannelsesplanen det helt afgørende omdrejningspunkt – det skal fremgå hvad den unge har behov for! Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

17 Lov om social service - børn
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. § 46. Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets eller den unges bedste og skal have til formål at 1) sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk, 2) sikre barnets eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk, 3) understøtte barnets eller den unges skolegang og mulighed for at gennemføre en uddannelse, 4) fremme barnets eller den unges sundhed og trivsel og 5) forberede barnet eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Stk. 2. Støtten skal være tidlig og helhedsorienteret, så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde tilrettelægges på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. Stk. 3. Støtten skal bygge på barnets eller den unges egne ressourcer, og barnets eller den unges synspunkter skal altid inddrages med passende vægt i overensstemmelse med alder og modenhed. Barnets eller den unges vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Hvis dette ikke er muligt, skal foranstaltningens baggrund, formål og indhold tydeliggøres for forældremyndighedsindehaveren og for barnet eller den unge. Udvikling, trivsel og selvstændighed § 46 børn med særlige behov Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

18 Lov om social service – voksne
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Definitionen er mere snæver for voksne – Ikke forværres Forbedre udviklingsmuligheder Forbedre mulighederne…. Koordination – helhedsorienteret indsats Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

19 Instruktion i brug af hjælpemidler:
§ 10. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf. Opgaven kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Hvordan bruges hjælpemidlet? Tænd og sluk – hvordan er det indrettet Skelnen til undervisning - anvendelse af funktioner Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

20 Specialrådgivning Handleplaner – både børn og voksne
§ 11. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at forældre med børn og unge eller andre, der faktisk sørger for et barn eller en ung, kan få en gratis familieorienteret rådgivning til løsning af vanskeligheder i familien. Kommunalbestyrelsen er forpligtet til ved opsøgende arbejde at tilbyde denne rådgivning til enhver, som på grund af særlige forhold må antages at have behov for det. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte vordende forældre. Stk. 2. Såvel forældre som børn og unge, der alene søger rådgivning efter stk. 1, skal kunne modtage denne anonymt og som et åbent tilbud. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal, når det anses for at være af væsentlig betydning for et barns eller en ungs særlige behov for støtte, tilbyde 1) konsulentbistand til børn, unge og familier med hensyn til børn eller unges forhold og 2) rådgivning om familieplanlægning. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde gratis rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med adfærdsvanskeligheder eller nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne samt deres familier. Opgaverne kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal etablere en særlig familievejlederordning for familier med børn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Vejledningen skal tilbydes, inden for 3 måneder efter at kommunalbestyrelsen har fået kendskab til, at funktionsnedsættelsen er konstateret. Stk. 6. Socialministeren fastsætter nærmere regler om familievejlederordningen. Voksne § 12. Kommunalbestyrelsen skal sørge for tilbud om gratis rådgivning til personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet om rådgivning skal også omfatte opsøgende arbejde. Stk. 2. Opgaverne efter stk. 1 kan varetages i samarbejde med andre kommuner. Handleplaner – både børn og voksne Mulighederne i specialrådgivning: Hvad omfatter rådgivningen 136. Rådgivningen skal afpasses den enkeltes behov og kan omfatte rådgivning om en række forskellige forhold, som f.eks. uddannelse, beskæftigelse, boformer og almene trivselsmæssige spørgsmål. Der vil ofte være behov for, at rådgivningen tager afsæt i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, bl.a. med henblik på en forbedring af den tidlige og forebyggende indsats. I forbindelse med en rådgivning vil det ofte være relevant at søge at afdække den enkeltes behov for eventuelle andre sociale ydelser eller tilbud. Der kan være tale om, at der afdækkes særlige problemer og behov for indsats på grund af f.eks. alkohol- eller stofmisbrug, herunder eventuel indsats over for den enkeltes børn eller familie eller der kan komme oplysninger frem om andre grundlæggende problemer for den enkelte, som kan afføde behov for andre tilbud, eller for et forebyggende arbejde. Kommunen skal i forbindelse med sin rådgivning ikke kun være opmærksom på om der er muligheder for hjælp efter den sociale lovgivning. Kommunen skal således så vidt muligt også være opmærksom på, om der kan søges hjælp til den enkelte hos en anden myndighed eller efter anden lovgivning. Rådgivning af mennesker med særlige behov kan være afgrænsede enkeltstående rådgivningssamtaler – eller det kan være længere forløb, evt. kurser, såsom kurser for nyblinde, tegnsprogskurser for døve og deres pårørende, og særlige kommunikationskurser for døvblinde. Der kan endvidere være tale om længerevarende forløb, der kan styrke og fastholde kontakten med sindslidende, stofmisbrugere m.fl. Det er kommunalbestyrelsens forpligtelse at bidrage til, at rådgivningen sker på et så sagligt og vidensfunderet grundlag som muligt Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

21 Processuelle regler Retssikkerhedsloven: Offentlighedsloven
- sagsbehandlingstid § 3 - inddragelse § 4 - sagsbehandling bredt (alle muligheder, også hos andre myndigheder) § 5 - oplysningsgrundlag § 10 - borgerens medvirken § 11 Offentlighedsloven - notatpligt § 6 Forvaltningsloven - vejledningsforpligtelsen § 7 - partsrepræsentation § 8 - aktindsigt § 9, § 16 - partshøring § 19 - skriftlig og begrundet afgørelse § 22-§24 - klagevejledning § 25 Persondataloven - samtykke De processuelle regler – borgerens rettigheder og muligheder for at handle i egen sag – Hvad kan man gøre, hvis man får afslag – hvordan kan man handle Lov om retssikkerhed og administration på det offentlige område (NB – den sociale lovgivning): - for undervisningsområdet har man forsøgt at lægge tilsvarende regler ind i selve lovgivningen. § 3 – spørgsmål om hjælp hurtigst muligt – hvilken hjælp § 4 – ret til inddragelse, sagsbehandlingen skal tilrettelægges så borgeren kan medvirke § 5 – ansøgninger om hjælp skal behandles i henhold til alle muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning § 10 – oplylsningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt – vel at mærke relevante oplysninger § 11 – borgeren skal medvirke til at oplysningerne skaffes frem, ellers træffes afgørelse på det foreliggende grundlag Offentlighedsloven: Mundtlige relevante oplysninger – skal noteres Forvaltningsloven: - gælder også for undervisningslovgivningen - Forvaltningsloven: § 7 – vejledningsforpligtelsen, både inden for og uden for eget myhndighedsområde – videre sendelse – ”skal-opgave” § 8 – kan lade sig bistå eller repræsentere af andre – det skal være tydeligt, om det er det ene eller det andet – den konkrete sag § 9 og § 16 – retten til aktindsigt i sagens dokumenter – på hvilket grundlag er afgørelsen truffet – myndigheden skal reagere inden for 10 dage § 19 partshøring – oplysninger der er til ugunst for ansøger §§ – en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse med henvisning til retsregler og de hovedhensyn der ligger til grund, hvis der er truffet en skønsmæssig afgørelse Skriftlig afgørelse inden for 14 dage SKØN – masser af dansk lovgivning rummer skøn – tilgodese mange forskellige situationer – skal have mulighed for i den enkelte konkrete situation at tage stilling til, hvad borgeren har behov for – krav om individuel sagsbehandling Ordet nødvendig § 25 – enhver afgørelse skal være ledsaget af klagevejledning – klage inden for 4 uger efter man har modtaget klagevejledning – klagefristen tærder først i kraft i det øjeblik, man har fået klagevejledning Persondataloven – lov om behandling af persondata: Hvorledes skal myndigheder omgås data og hvilke rettigheder har den involverede person Samtykke – gælder den sag, som det er givet til, dog ikke længere tidsbegrænsning Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

22 Merudgifter § 41. Kommunalbestyrelsen skal yde dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)

23 Processuelle regler Retssikkerhedsloven: Offentlighedsloven
- sagsbehandlingstid § 3 - inddragelse § 4 - sagsbehandling bredt (alle muligheder, også hos andre myndigheder) § 5 - oplysningsgrundlag § 10 - borgerens medvirken § 11 Offentlighedsloven - notatpligt § 6 Forvaltningsloven - vejledningsforpligtelsen § 7 - partsrepræsentation § 8 - aktindsigt § 9, § 16 - partshøring § 19 - skriftlig og begrundet afgørelse § 22-§24 - klagevejledning § 25 Persondataloven - samtykke De processuelle regler – borgerens rettigheder og muligheder for at handle i egen sag – Hvad kan man gøre, hvis man får afslag – hvordan kan man handle Lov om retssikkerhed og administration på det offentlige område (NB – den sociale lovgivning): - for undervisningsområdet har man forsøgt at lægge tilsvarende regler ind i selve lovgivningen. § 3 – spørgsmål om hjælp hurtigst muligt – hvilken hjælp § 4 – ret til inddragelse, sagsbehandlingen skal tilrettelægges så borgeren kan medvirke § 5 – ansøgninger om hjælp skal behandles i henhold til alle muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning eller efter anden lovgivning § 10 – oplylsningsgrundlaget skal være tilstrækkeligt – vel at mærke relevante oplysninger § 11 – borgeren skal medvirke til at oplysningerne skaffes frem, ellers træffes afgørelse på det foreliggende grundlag Offentlighedsloven: Mundtlige relevante oplysninger – skal noteres Forvaltningsloven: - gælder også for undervisningslovgivningen - Forvaltningsloven: § 7 – vejledningsforpligtelsen, både inden for og uden for eget myhndighedsområde – videre sendelse – ”skal-opgave” § 8 – kan lade sig bistå eller repræsentere af andre – det skal være tydeligt, om det er det ene eller det andet – den konkrete sag § 9 og § 16 – retten til aktindsigt i sagens dokumenter – på hvilket grundlag er afgørelsen truffet – myndigheden skal reagere inden for 10 dage § 19 partshøring – oplysninger der er til ugunst for ansøger §§ – en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse med henvisning til retsregler og de hovedhensyn der ligger til grund, hvis der er truffet en skønsmæssig afgørelse Skriftlig afgørelse inden for 14 dage SKØN – masser af dansk lovgivning rummer skøn – tilgodese mange forskellige situationer – skal have mulighed for i den enkelte konkrete situation at tage stilling til, hvad borgeren har behov for – krav om individuel sagsbehandling Ordet nødvendig § 25 – enhver afgørelse skal være ledsaget af klagevejledning – klage inden for 4 uger efter man har modtaget klagevejledning – klagefristen tærder først i kraft i det øjeblik, man har fået klagevejledning Persondataloven – lov om behandling af persondata: Hvorledes skal myndigheder omgås data og hvilke rettigheder har den involverede person Samtykke – gælder den sag, som det er givet til, dog ikke længere tidsbegrænsning Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod)


Download ppt "Hjælpemidler eller? Overvejelser……"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google