Arkitektur & Identitet

Præsentationer af emnet: "Arkitektur & Identitet"— Præsentationens transcript:

1 Arkitektur & Identitet
Oplevelsesøkonomien Arkitektur & Identitet Ud af fusionen mellem kultur og erhverv er der vokset en ny form for økonomi. En økonomi, der er baseret på en stigende efterspørgsel efter oplevelser, og som bygger på den merværdi, kreativiteten skaber både i nye og mere traditionelle produkter og serviceydelser. Det er en økonomi, som lever højt på, at vi som forbrugere har fået flere penge mellem hænderne – penge, som vi i stadig højere grad bruger på fritid, kultur, events mv. Udviklingen er i vidt omfang drevet frem af teknologiske landvindinger som fx Internettet, der muliggør formidling og kommunikation af kultur- og oplevelsesprodukter på en global markedsplads. Kultur- og oplevelsesøkonomien handler således om det sted, hvor de to verdener mødes og skaber en synergi, som er interessant set med både erhvervspolitiske og kulturpolitiske øjne.

2 Zaha Hadid, Vitra Brandstation, Weil am Rhein, 1889-93 Jean Andreu:
Frank Gehry, Guggenheim Bilbao, Zaha Hadid, Vitra Brandstation, Weil am Rhein, Jean Andreu: National Grand Teatre Beijing, 2007 Herzog & de Meuron, Olympic Stadion, Beijing, 2008 MAD Office, Beijing 2050 Anish Kapoor: Cloudgate ”The Bean”, Millenium Park, Chicago Lundgaard, Tranberg, Tietgenskollegiet Jean Nouvel, DR- Koncerthuset , MVRDV, Gemini, Islands Brygge, 2005 Le Corbusier, Notre Dame du Haut, Ronchamp, Walt Disney Concert Hall, Los Angeles, 2003 Experience Music Project, Seattle, 2000 Ikonbygninger Rundt omkring i verden skyder der den ene efter den anden bygning op, der snart overgår og får andre til at blegne. Nyt, højere, mere ekstremt mere fantasifuldt. Dette er ikonbygninger. Et Ikon, er latin, og kommer fra Græsk eikōn, fra eikenai at ligne. Ordet kan bruges i mangesammenhænge, såsom: 1 : en almindelig billedrepræsentation: image 2 : et almindeligt religiøst billede, som typisk er malet på et lille træpanel og bliver brugt til tilbedelse af de østkristne 3 : et objekt som ukritisk bliver tilbedt: idol 4 : emblem, symbol: <Operahuset blev et ikon i København> 5 : et tegn (som et ord eller grafisk symbol) hvis form foreslår en mening 6 : et grafisk symbol på en computerskærm som foreslår en mulig funktion

3 La Sagrada Familia Antoni Gaudi
Byggeriet begyndte allerede i og det vil endnu vare mange år, før ”La Sagrada Familia” står færdig. Bag denne specielle katedral, som besøges af næsten to millioner hvert år, gemmer der sig en helt speciel historie. Barcelona var i 1800-tallet den by i Spanien, der blev mest påvirket af industrialismens fremtrængen i Europa. De nye liberale idéer ændrede drastisk på de gamle samfund. Det var tiden, da bilen, glødelampen og radioen blev opfundet. Nogle blev hurtigt rige, mens en ny fattig arbejderklasse opstod i byerne uden forankring i landsbykirkernes moralske og sociale omsorg. La Sagrada Familia

4 Arkitektur & Identitet Et bygningsværk i oplevelsesøkonomien
Antoni Gaudi La Sagrada Familia Arkitektur & Identitet Et bygningsværk i oplevelsesøkonomien Men samtidig var der en kristen vækkelse overalt i Europa. Vores hjemlige vækkelser opstod også dengang og kirken blev synlig på ny. I Catalonien i det nordlige Spanien, hvor Barcelona er hovedstaden, samlede en katolsk vækkelse igen folk om kirken. En lokal boghandler, Joseph Maria Bocabella, havde en drøm. Han ville bygge en mægtig katedral. Formentlig både som en reaktion imod den verdslige udvikling og som et forsøg på at skabe en moderne katedral for folket ind i tidens stil. Men Bocabella havde også den frygtelige kolera-epedemi i 1854 i Barcelona i frisk erindring. Epidemien havde udryddet en tiendedel af befolkningen, især den fattige del, på grund af de elendige leveforhold. Mens nogle gik i gang med at sanere byen, søgte Bocabella at genoprette byens åndelige liv. Han forsøgte at skaffe opbakning til en ny katedral, som skulle drage menneskers tanker opad mod Gud og det gode, i form af den hellige familie - Maria, Josef og Jesus.

5 Kirken idag Da man startede på arbejdet med kirken i 1882 arbejdede alle, arkitekter, murere og arbejdsmænd på den gammeldags måde. Da Gaudi overtog ledelsen var han klar over, at arbejdet var komplekst og vanskeligt og prøvede at indføre mere moderne teknikker. Så derfor indførte han blandt andet små skinneanlæg med små ladvogne til at transportere materialerne og brugte kraner til at løfte materialerne og havde byggekontoret anbragt ved byggepladsen for at gøre arbejdet lettere. I dag 127 år senere følger bygningen af kirken stadig Gaudis originale ideer og, ligesom han selv gjorde, bruger de bedste teknikker for at gøre byggearbejdet mere sikkert, mere nemt og hurtigere. Det er en del år siden de små vogne blev brugt og nu bruger man kraftfulde kraner, de gamle håndværktøjer er erstattet med præcise elektriske værktøjer og materialerne er blevet udskiftet med mere moderne for at opnå en høj kvalitet i bygningsprocessen og for at opnå et godt resultat. Kirkens nuværende tekniske kontor og styringen af projektet er i gang med at studere kompleksiteten af Gaudis originale projekt, med beregninger, bygningsplaner og lede og fordele arbejdet i det hele taget. Kirken idag Boghandler Joseph Bocabella fik visionen om at bygge en moderne katedral til Gud Han stiftede 1866 en ”forening af Skt. Joseph-hengivne”. Forbilledet var Skt. Joseph Oriol, en helgen fra det 17. århundredes Barcelona. Denne Joseph Oriol var en hengiven kristen, som endda ønskede at dø som martyr og derfor i 1698 tilbød Paven i Rom at rejse ud som missionær til afsides og farlige steder for at forkynde om Jesus. Joseph blev imidlertid syg i Marseilles og måtte vende tilbage til Barcelona. Han blev kendt for ydmyghed, skønt han var doktor i teologi. Og Gud gav ham både profetisk gave og helbredelses nådegave. Man fortæller, at døende, blinde, døve, stumme, halte og lamme blev øjeblikkeligt helbredt, når han lagde hænderne på dem. Joseph-foreningen fik efterhånden 1/2 million tilhængere i 1878, men i starten var det boghandler Bocabella selv, der måtte betale. I 1872 rejste Bocabella til Rom og viste Paven en første model af kirken, men på vej hjem besøgte han Loreto basilikaen i Italien, som siges at indeholde rester af det hus, som Josef, Maria og Jesus beboede i Nazaret. Her besluttede Bocabella, at kirken i Barcelona skulle være til minde om den hellige familie - Sagrada Familia. Med sine begrænsede midler måtte han opgive at købe en byggegrund i byens centrum. I stedet købte han i 1881 en grund udenfor de gamle bymure for opsparede pesetas, som han havde gemt under gulvbrædderne i sin butik. Byen er forlængst vokset, så kirken nu ser ud til at ligge midt i millionbyen.

6 Grundplan Grundplan Vågn op fra lunkenhed! Må tro triumfere!
I 1882 gik man så i gang med at bygge katedralen. Ved indvielsen en forårsdag den 19. marts blev formålet med katedralen beskrevet sådan: ”Vågn op fra lunkenhed, I søvnige hjerter! Må tro triumfere! Vær gavmilde! Vær med til at give, så Herren kan forbarme sig over vores by!” Tanken var klart den, at Barcelonas borgere skulle påkalde Guds hjælp. Det kunne man selvfølgelig have gjort uden at bygge en katedral - men i det katolske miljø var det en måde at markere, at man nu ønskede Guds nærvær og beskyttelse over byen. Men næppe var grundstenen nedlagt, før der opstod problemer i samarbejdet med den første arkitekt Del Villar. Kun to år senere fik Bocabella i stedet tilknyttet den kun 32-årige arkitekt Antonio Gaudí, som allerede var kendt for sin originalitet og energi. Han flyttede ind i et rum i kirken, hvor han indrettede sig med en seng og et arbejdsbord fyldt med tegninger og modeller. Denne unge mand, som hidtil kun havde bygget meget lidt, udarbejdede den enorme plan, som siden stort set er fulgt. Han rettede lidt op på sin forgængers arbejde og fik i løbet af et år konstrueret krypten så klar, at man kunne holde gudstjeneste i den.

7 Beskrivelse af kirken Bodstemplet/Forsoningskirken La Sagrada Familia er en kirke med 5 kirkeskibe og et tværskib med tre skibe, der former et kors. De indre mål er: Skib og apsis = 90 m, Tværskib = 60 m, Centralskibsbredde = 15 m Sideskibe = 7,5 m, Hovedskib total =45 m, Tværskibsbredde = 30 m Beskrivelse af kirken Nygotisk stil Det er interessant, at man på den tid i Europa - samtidig med den rivende industrielle udvikling - valgte at gå tilbage til den gotiske stil fra tallet. De nye tiders normløshed provokerede åbenbart til, at man samtidig søgte tilbage til en periode, hvor den kristne kultur havde et højdepunkt i arkitekturen, nemlig højgotikken. Man kalder den flotte stil, der fremkom, for nygotisk eller neo-gotisk, som en blanding af romantik og genfødt middelalder. Også indenfor protestantisk kirkebyggeri havde man den tanke, at der burde være en sammenhæng mellem arkitektens moralske og åndelige habitus og det Guds hus, han byggede. (Vi har da også i nyere tid set nogle gyselige eksempler på kirker, der er bygget af gudsfornægtere.) Tidligere var det da også biskopper, der stod som arkitekter for de store katedraler, ligesom det var troende konger, som David og Salomon, der opførte templet. Et helligt rum I nygotikken så man kirkerummet som mere end et forsamlingshus, sådan som man ellers var begyndt at tænke i protestantismen, hvor forkyndelsen af ordet blev det helt dominerende på bekostning af den indirekte forkyndelse i billeder og arkitektur. Men nygotikken pointerede, at kirkerummet var et indviet, helligt rum, der med sin arkitektur skulle løfte menneskets sjæl og åbne dets ånd for det guddommelige. Ved universiteterne i England opstod der grupper, som forsøgte at finde tilbage til kristne principper for arkitektur. Og i Tyskland gik man i begyndelsen af 1800-tallet i gang med at færdiggøre Kölner Dom i nygotisk stil. I Danmark kom nygotikken også til udtryk i kirkebyggerier omkring århundredskiftet.

8 Apsis Den østlige ende af kirken har form af en halvcirkel og består af syv kapeller der er fordelt omkring et ambulatorium og den centrale plads ved alteret og presbyteriet (præsternes plads mellem kor og højalter). Der er to vindeltrapper i hver ende, som vil blive kronet med et tårn. Apsis Apsis (plur. apsider) kommer af græsk hapsis = "runding" eller "mange kantet". Ordet brugtes oprindelig om korrundingen i en kirke.

9 Kapeller Der er tre kapeller:
1: Dåbskapellet til venstre for Gloryfacaden 2: Nadver- og Bodskapellet til højre for Gloryfacaden 3: Maria Himmelfartskapellet på den fjerne del af apsissen Kapeller I forbindelse med en kirke stammer kapel fra det franske: capella (lille frakke). Den hellige Martins kappe opbevares i de franske kongers slotskapel i Paris med navnet Sainte-Chapelle. I folkekirkelig sammenhæng bruges kapel tilsvarende om en afsondret del af en kirkebygning, som i ældre tid blev brugt til hensættelse af sarkofager. I øvrigt bruges ordet om rum, der er beregnet til hensættelse af kister i tiden mellem dødsfaldet og begravelsen, og om bygninger på kirkegårde, som er indrettet til afholdelse af begravelsesgudstjenester.

10 Kloster Klosteret som løber rundt om hele kirken er et sted/rum som forbinder facaderne, sakristierne og kapellerne. Kloster Ordet Kloster betyder "indelukke" og betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser. Der findes klostre indefor flere religioner.

11 Tværskib og sidekapeller
Tværskibet som forbinder Fødselsfacaden med Passionsfacaden er delt i tre rum: Tværskibet som direkte forbinder de to facader og korsskibet som er det centrale element og er afsluttet med fire tårne Tværskib og sidekapeller Tværskib, lat. transept, i kirkearkitektur en bygningsdel indskudt på tværs af hovedaksen, oftest mellem langskib og kor, så kirkens grundplan danner et latinsk kors.

12 Krypten En underjordisk etage der optager pladsen under apsis og har derfor den samme struktur/form Krypten En krypt (af græsk kryptein skjule) er et helt eller delvist underjordisk rum. Dette rum har ofte hvælv og ligger som regel under koret i en kirke. Krypten blev brugt til begravelser af helgener og findes hyppigst i romansk arkitektur. Art Nouveau Det spændende ved Gaudís stil er imidlertid, at han vover at forny formerne næsten surrealistisk, så de bliver ”skæve” og eventyragtige, som f.eks. et bølget tag på kirkens skole, et smeltet hus, eller tårne, der ser ud til at pege i hver sin retning, som en buket. Og han udstyrer tårnspirene med f.eks. frugter i toppen. Overalt er der symbolik. Den nygotiske stil fik et stænk af Art Nouveau - som en påmindelse om, at kristendom ikke blot er historie, men relevant til hver en tid. Ødelagt under borgerkrigen Da der ikke uafbrudt var penge til katedralen, konstruerede Gaudí sideløbende andre store bygninger - bl.a. et stort hus, La Pedrera, der stadig kan ses i Barcelona. Det har form, som om det er smeltet. Han var også i Afrika for at bygge for fransiscanermunkene. Han byggede en skole i forbindelse med katedralen i 1909 og året efter et hotel i New York. Efter megen aktivitet ude omkring flytter han igen ind i sit arbejdsrum i katedralen i 1925, men året efter bliver han kørt ned af en sporvogn i Barcelona og dør. Men byggeriet var ikke færdigt. I perioder fik det næsten lov at stå. Under den spanske borgerkrig i 1936 blev tre kapeller og en del af Gaudís tegninger brændt, men genskabt efter modeller.

13 Sakristier Sakristierne er kuppelformede administrative bygninger i hjørnerne af den nordlige del af kirken Sakristier Et sakristi er et rum i kirken, hvor messeklæder, liturgiske bøger, alterkar, monstranser, lys og andet, som bruges ved gudstjenesten, opbevares. Her ifører præsten (præsterne) sig den til gudstjenesten foreskrevne dragt. Af samme grund kaldes sakristiet mange steder også for præsteværelset. De ældste danske sakristier stammer fra ca. 1250, men sakristier blev først almindelige i 14 – 1500-tallet. Sakristiet er knyttet til koret, den del af kirkerummet, hvor hovedalteret står. Man kan som regel kun komme ind i sakristiet fra koret. Dette gjorde sakristiet til kirkens sikreste rum, og derfor opbevarede man før i tiden ikke blot de gejstlige genstande i sakristiet, men også penge, skøder, breve og andre værditing, der blev gemt i kirkekisten. Vinduerne til sakristiet var af samme årsag tilgitrede.

14 Hovedskib Rummet mellem hovedfacaden og tværskibet er sammensat af et centralt hovedskib og to sideskibe Hovedskib Hoved-skib, et. spec. (bygn.): den midterste del af en kirkebygning, hvortil sidebygningerne (sideskibene) slutter sig (jf. Midtskib). Indvendigt i det højloftede kirkerum symboliseres den universelle kirke og overgangen til det ny og evige Jerusalem og den evige fred. Trods sine ”kun” 80 gange 110 meters grundplan er det beregnet, at mennesker en dag vil kunne samles i katedralen til gudstjeneste, når den står færdig - om måske tyve år.

15 Passionsfacaden Facaden på vestvæggen formet af 4 tårne samlet af en stor overdækket gård og dedikeret til passionen, døden og den genopstandne Kristus Passionsfacaden Som besøgende kommer man først til Passions facaden, hvor symboler og udhuggede skulpturer minder om f.eks. Judaskysset, hanegal og piskningen af Jesus. De mægtige kobberbeklædte døre gengiver centrale bibelvers med versaler, der rager ud, og enkelte ord, som Jesus og Nazaret er fremhævet specielt.

16 Gloryfacaden Facade for herligheden – evigheden
Kirkens Hovedfacade som vender mod sydøst imod havet og er formet af fire tårne forbundet af en stor portico eller nartex Gloryfacaden Den flotteste af alle facader, som endnu ikke er færdiggjort, er facaden for herligheden – evigheden - Gloryfacaden

17 Fødselsfacaden Navidat
Facaden på østvæggen består af 4 tårne med tre indgange. Den er dedikeret til Jesus fødsel og var den første væg der blev bygget med direkte intervention af Gaudi Fødselsfacaden På ”bagsiden” findes Navidat - fødselsfacaden, som ligger ud til en lille sø, og hvis centrale figurer lægger navn til hele katedralen.

18 Geometri Gennem de sidste femten år af sit liv planlagde Gaudi mange dele af kirken så de kunne blive bygget i fremtiden. Han gjorde dette ved at kombinere de geometriske former, der blev valgt for deres formelle, strukturelle, lysvirkninger, lydvirkninger og konstruktive kvaliteter som hyperboloider, paraboloider, helicoider, conoider og ellipsoider. Mange af disse overflader er linierette, hvilket gør konstruktionen lettere. Han fastsatte en af disse former til hver type af de elementer der udgør hovedskibet. Med helicoider udviklede han en ny søjle i arkitekturens historie, den dobbeltsnoede søjle. Han brugte hyperboloider til vinduesåbningerne og hvælvingerne. Med paraboloider skabte han sammenføjningerne i hvælvingerne, taget og søjlerne på Passionsfacaden. Han udviklede kapitæler på hovedsøjlerne med ellipsoider. Derudover udviklede Gaudi et system af proportioner som passede med alle størrelser og elementer i kirken Geometri Antonio Gaudí - en genial ung arkitekt fik lov at tegne kirken Med den moderne million-turisme og de indtægter, der på den måde nu strømmer ind, fortsætter katedralbyggeriet med fornyet fart på 124. år. Man kan måske have de moderne bygherrer mistænkt for, at de ikke ligefrem skynder sig - for det specielle ved Sagrada Familia er jo netop, at vi her kan følge en katedral under konstruktion, ligesom i de første kristne århundreders Konstantinopel og Rom og Europa i middelalderen. Mens vi går rundt mellem stilladser, hører vi boremaskiner og hammerslag.

19 Dobbeltsnoede søjler Den dobbelte snoede søjle begynder i bunden med en regelmæssig eller stjerneformet polygon med lige eller parabolske sider eller med en kombination af polygoner, der som søjlen stiger, er omdannet til forskellige områder med et stigende antal af opadstigende grene, indtil de når cirklen på toppen. Geometrisk er det skæringspunktet mellem to skrueformede søjler med samme bund, men med modsatte drejninger. Alle de forgrenede søjler er dobbeltsnoet, men med forskellige polygoner i bunden. Med denne type søjle opnår Gaudi kontinuitet af kanter og overflader mellem en søjle og dem der er over eller under den. Dobbeltsnoede søjler

20 Linierette overflader
Linierette dobbeltkurve overflader er, som navnet antyder, overflader, der indeholder lige linjer, fordi de er dannet ved flytning af en lige linje, der følger en bestemt vej. Ved brugen af snoede linierettede overflader (hyperboloider, paraboloidser helicoider og conoider), planlagde Gaudí en naturalistisk arkitektur kun bestående af geometriske overflader med hyperbolske og parabolske dele, af fine strukturer, akustiske og lysfordelings kvaliteter. Den omstændighed, at de bliver dannet af lige linjer gør konstruktionen lettere. Linierette overflader

21 Hyperboloid En hyperboloid er en overflade, der er dannet af en hyperbel, der drejer om en cirkel eller ellipse. De kan være fast eller tom, fast for at gå over fra søjlen til hvælvingerne, tomme, hvor der kommer lys ind i det indre af kirken. En hyperboloid indbefatter to bundter af skrå linjer som er tangent til cirkelen eller ellipsen. På hvælvinger og vinduer, er det hyperboloiden der er afgrænset af stjerneformede skabt af de rette linjer. Hvælvinger og vinduer er skæringspunkterne mellem hyperboloider, forbundet med paraboloider ved hjælp af lige linjer, som er fælles for de to overflader. Hyperboloid

22 Hyperbolisk paraboloid
Den Hyperbolsk paraboloide er en snoet overflade af Parabolske afsnit, som er resultatet af en forskydning af en lige linje over to andre linjer, der krydser i rummet. Den er generelt afgrænset af fire rette linier. Hyperbolisk paraboloid

23 Helicoider & conoider En helicoid er en buet overflade, der dannes af en lige linje, som udvikles i henhold til en spiral omkring en lodret akse. En conoid er en overflade, som dannes af en ret linje, der er flyttet over en anden lige linje og over en kurve, for eksempel en sinusoide. Helicoider & conoider

24 Ellipsoider Ellipsoiden er et fast legeme hvor alle tværsnit er ellipser. På grund af den elliptiske form valgte Gaudi den til knuder og kapitæler som underdeler de lavere søjler i sidegrene. De forskellige knuder er resultatet af at sammenlægge og sammentrække ellipsoiderne. Ellipsoider

25 Proportioner I Han ville bruge et enkelt system af proportioner baseret på de 12 dele af den største dimension, rækker i serier af målinger af kirken (bredde, længde og højde af enhver del), søjlernes diametre og diametrene af vinduesåbninger og buer Proportioner I Proportion, (af lat. proportio 'ligeligt forhold', af pro portione 'alt efter andel'), forhold, størrelsesforhold, Inden for billedkunst og arkitektur taler man om proportioner i forbindelse med forholdet mellem dele og helhed samt delene indbyrdes. Proportioner indgår således næsten altid i en æstetisk vurdering af det synliges udformning. Bidrag til læren om proportioner blev først formuleret af Platon i dialogen Timaios og senere integreret i Vitruvius' ti bøger om arkitektur.

26 Proportioner II Proportioner II Proportioner, moduler og serier.
I Sagrada Familia kan man finde forskellige systemer af proportioner, moduler og talserier. Tallet 12, som har en lang historie som modul, fordi det har lette divisorer, findes mange steder i arkitekturen. Det er ikke tilfældigt at skabelonerne som fremstiller hovedsøjlerne i tværskibet er 12 markerede stjerner. Simple proportioner I almindelig finder vi at det basale system af proportioner følger det samme skema af simple proportioner som Pytagoras brugte til at skabe en musikskala. Proportionen 1:2 som giver oktaven, 2:3 som giver kvinten, dominanttonen i en akkord og 3:4 som giver kvarten som bliver subdominanten. Alle disse proportioner kan vi genfinde overalt i kirken, i kirkeplanen og i de mindste detaljer. Dette relaterer til tallet 12, som gør der nemt at opnå disse proportioner 1:2, 2:3 og 3:4. 1, 2, 3 og 4 er divisorer i 12. Kirkeplanen Hele længden fra indgangen til apsens bagvæg = 90 m Hovedskibets bredder= 45 m (= 1/2 • 90 m) Tværskibets længde = 60 m (= 2/3 • 90 m) Hovedskibets højde = 45 m (= 1/2 • 90 m) Krydsskibets højde = 60 m (= 2/3 • 90 m

27 Hovedskibets struktur
Gaudi ønskede at skabe en ny arkitektur, med ligevægtige, selvbærende strukturer. Og derfor konstruerede han i sin professionelle karriere parabolske og sammenkædede buer og eksperimenterede med omvendte modeller med snore og lodder til kirken i Colonia Güell for at beregne og konstruere hældende søjler. Til La Sagrada Família foreslog han at forbedre den gotiske struktur og den første arkitekt der planlagde en ligevægtig søjlestruktur der udstråler som grene på træerne, som en kulmination af hans strukturelle studier til hans andre bygninger. Hovedskibets struktur

28 Hinsides gotikken Gaudi udførte detaljerede studier af flere gotiske katedraler. Udviklingen af hans eget projekt Sagrada Família kan ikke forstås i lyset af alle de fejl han fandt i det gotiske strukturelle system, men hovedsagelig det følgende: 1: Forskydning af belastningerne for de udvendige elementer (støttepiller og flyvende støttepiller), så de ikke er udsatte og sårbare, disse elementer anså af Gaudí for "krykker" til den gotiske bygning. 2: Udpræget kompleks og skrøbelig strukturel opbygning. Nedrivning af en del af kirken kan få resten af bygningen til at falde sammen 3: Lette trætage som er udsatte for brand, råd og insekter Gaudis bidrag til at gå bagom og forbedre gotikken kan sammenfattes som: 1: Dobbelttag af sten, som forlænger bygningens liv 2: Vertikalisering af hele bygningsværket, vertikalisering af kræfterne og reduktion af det vandrette tryk. Hermed fjerner han sammentrykningen af de strukturelle elementer som var udsatte for ydre påvirkning 3. Skråstillede søjler som forgrener sig som træer Hinsides gotikken Desværre kommer meget nu til at handle om den geniale arkitekt Gaudí selv og ikke den Gud, han ville ophøje. Antonio Gaudí lagde alle de bibelske og symbolske skulpturer ind i sin spændende nygotiske arkitektur for at gøre arkitekturen i sig selv til en bibelhistorie-fortælling, ja en anledning til meditation og gudstjeneste. Han må have kendt sin bibel særdeles godt! Og det er hemmeligheden bag hans geni, som det har været med mange andre geniale tænkere, Einstein, Newton, Edison... ”Guds frygt er visdoms begyndelse”. Den, der ærer Gud med sine evner, giver Gud ære. Det er uoverkommeligt at remse alle de bibelske beretninger, personer og symboler op, der findes i alle hjørner og sprækker af dette arkitektoniske vidunder, der selvfølgelig findes på UNESCOs såkaldte verdensarvs-liste.

29 Træstrukturen Gaudi planlagde skrå sidegrene på søjlerne i form af et træ i kirken. Udfra et langt empirisk studie af modeller med kæder og omvende lodder lykkedes det ham at bestemme skråheden af de bærende elementer, søjletræerne for at optimere den strukturelle opførelse ved at overføre vægt til den centrale kerne. På den måde lader han sammentrykningen virke og reducerer trykket på de bøjede elementer. Det lykkedes ham også at nedbringe den store vægt langs med de indre søjler i hovedskibet og ikke langs med gulvomkredsen eller de ydre elementer. Træstrukturen Himmelstræbende tårne Mest opsigtsvækkende er et mylder af tårne, der strækker sig op i himmelrummet over Barcelona. Seks af tårnene er samlet i en pyramideform. Det højeste tårn, som symboliserer Jesus med et 15 meter højt kors, er 170 meter højt. Det næsthøjeste tårn symboliserer Jesu mor, Jomfru Maria, og har en juvelagtig stjerne i toppen. Hvis man ikke er højderæd, kan man komme op i nogle af tårnene via trapper og elevator. Men man skal vente i køen en times tid. Fire andre tårne symboliserer evangelisterne med deres oldkirkelige symboler - Matthæus med en Engel, Lukas med en Okse, Markus med Løve og Johannes med en Ørn. De ”små” klokketårne på forsiden er for de 12 apostle og strækker sig 118 meter op. På dem er indgraveret i sten Sanctus, Sanctus, Sanctus... hellig, hellig, hellig... sammen med palmegrene og ordene Sursum Corda - opløft jeres hjerter!

30 Beregningerne Gaudi betragtede sin omvendte model som han havde brugt i kirken Colonia Güell, som det endegyldige eksperiment i udviklingen af det strukturelle koncept for Sagrada Família, altså en syntese af form og struktur. Gaudis grafiske beregninger for kirken blev forklaret i mange detaljer af Domènec Sugrañes i et foredrag i Architects Association, som var samlet i hans dagbog fra (1923). Her forklarede han sin strategi for beregning af hver del af taget og hvælvingerne, og så på vægten og tyngdekraftens påvirkning og søjlernes rejsning for at beregne vægten af disse. I dag har det været arkitekterne Carles Buxadé, Joan Margarit og Josep Gómez som har beregnet kirkens hovedskib ved hjælp af computerprogrammer og i overensstemmelse med vore dages regler og betingelser. Beregningerne

31 Forstærket (jern)beton
Brugen af jernbeton i Sagrada Família skulle ikke komme som nogen overraskelse, da Gaudi selv havde besluttet det. Han var en af de første arkitekter der brugte dette materiale, fordi hans altid nærværende støtte Eusebi Güell var ejer af den første cementfabrik i landet i Castellar de n’Hug. I Sagrada Família kan man finde jernbeton i tårnenes afslutninger på Fødselsfacaden, som direkte er bygget af Gaudi, som også foreslog at bruge det til hovedskibet til at samle de vandrette kræfter på søjlerne og dermed formindske bruges af stilladser ved konstruktionen. Forstærket (jern)beton Jernbeton er et udtryk for beton, som er forstærket med indlæg af armeringsjern. Jernbeton anvendes på byggepladsen til bærende konstruktioner, etageadskillelser, tage og i byggeindustrien til produktionen af færdigstøbte konstruktionsdele, dækkomponenter, facadeelementer og andet. Beton Beton er et kunstigt frembragt byggemateriale, der består af sand, sten, vand, cement og evt. kemiske tilsætninger. En blanding bestående af 1 del cement, 2 dele sand og 3 dele sten giver en beton, der kan bruges til betongulv. Afhængig af den ønskede egenskab varieres der med mængden af sand og sten. Beton har en meget høj trykstyrke, hvilket er godt udnyttet i en lodret søjle. Skal beton anvendes til en vandret bjælke, er det nødvendigt at ilægge stålstænger, der kan optage trækket. Dette kaldes armeret beton. I visse gulvtyper tilsættes syntetiske fibre. Dette materiale kaldes fiberbeton eller fiberarmeret beton. Beton blev opfundet af romerne og brugt blandt andet i Pantheons kuppel, men romernes betonopskrift gik tabt.

32 Antoni Gaudí (25. juni 1852 - 10. juni 1926) Catalansk arkitekt
Som barn var Gaudí plaget af gigt, hvilket gjorde det vanskeligt for ham at lege med andre børn. I stedet brugte han tid på at iagttage og analysere naturen og dens design. Han var ikke specielt dygtig i skolen, bortset fra i geometri, hvor han udviste store evner. Dette skulle få stor betydning for hans senere virke. Han blev uddannet arkitekt i Barcelona i 1878 på trods af middelmådige karakterer, men en af hans lærere udtalte ved hans afgang: "Jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni." Som 19-årig søgte Antonio Gaudí Cornet ind på arkitektskolen. I første forsøg fik han afslag, men til den spanske kulturarvs glæde blev han efterfølgende optaget. Han gik i gang med at tegne bygninger, og han tegnede blandt andet en række rigmandshuse, men mange af hans værker blev latterliggjort i begyndelsen. Han fik en rig industrimand, Eusebi Güell, som mæcen, hvilket satte ham i stand til at fortsætte sit arbejde, og efterhånden opnåede han større popularitet. Ud over arkitekturen var Gaudí erklæret katolik og catalansk nationalist. Senere koncentrerede han sig om katolicismen i forbindelse med arbejdet med Sagrada Família, som gjorde, at mange omtaler ham som "Guds arkitekt". Han arbejdede med dette værk i over 40 år, og i de sidste år blev han - måske som følge af en række dødsfald blandt familie og venner - meget indadvendt. Samtidig blev Barcelona trængt i økonomisk henseende, hvilket forsinkede opførelsen af katedralen. 7. juni 1926 blev Antoni Gaudí kørt over af en sporvogn. Da han ikke blev genkendt og i øvrigt så fattig ud, fik han ikke den nødvendige førstehjælp, men kom dog på et fattighospital. Her døde han få dage senere, og han blev begravet midt i sit ufuldendte mesterstykke Sagrada Família. (25. juni juni 1926) Catalansk arkitekt

33 Referencer: Billeder: Internettet http://www.google.dk/
Litteraturlisten Lydfiler fra CD: CORAL.mp3, Katalansk musik, fra nedenstående CD Doce danzas espanolas Andaluza.mp3, Andrés Segovia and Friends 1996 Referencer