Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Strukturreformen og kommunikationscentrene – Forandringer og konsekvenser Af Per Nielsen & Agnete Selvejer Masterafhandling, MPA-uddannelsen, Copenhagen.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Strukturreformen og kommunikationscentrene – Forandringer og konsekvenser Af Per Nielsen & Agnete Selvejer Masterafhandling, MPA-uddannelsen, Copenhagen."— Præsentationens transcript:

1

2 Strukturreformen og kommunikationscentrene – Forandringer og konsekvenser Af Per Nielsen & Agnete Selvejer Masterafhandling, MPA-uddannelsen, Copenhagen Business School, CBS, 2010

3 Først lidt om MASTER’ens form Evalueringen af masterafhandlingen tager udgangspunkt i 5 punkter:  Formål og problemformulering  Analysestrategi og metode  Empirisk analyse  Teoriforståelse og -anvendelse  Sammenhæng, konklusion og perspektiv

4 Formål og problemformulering  Præcisere formålet med analysen (beskriv- else, forklaring, evaluering, anbefaling)  Beskrive problemets baggrund, relevans og omfang  Formulere problemet, så det kommer til at sigte præcist på formålet  Formulere problemet i teoretisk afklarede kategorier  Overveje og udpege problemets empiriske genstand

5 Analysestrategi og metode  Skelne mellem forskellige analytiske spørgsmål, genstande og metodiske fremgangsmåder  Beskrive fortolknings-, forklarings- og evalueringsgrundlag  Fastlægge konkret metode (f.eks. læsestrategi, interviewmetode, frekvensanalyse)  Forholde sig kritisk til egen analyse og metode

6 Empirisk analyse  Definere og afgrænse det empiriske felt / den konkrete genstand  Fastholde den valgte genstand, anlagte analysestrategi og konkrete metode  Præsentere stoffet i en velstruktureret og analytisk stringent form  Forholde sig reflekteret til data- og kildegrundlag  Reflektere sammenhængen mellem an- vendt metode og analysens udsagnskraft

7 Teoriforståelse og anvendelse  Demonstrere overblik over relevante teorier i relation til problemstilling og empirisk felt  Demonstrere indsigt i valgt teori, dens forudsætninger og anvendelsesmuligheder  Præcisere og fastholde en eller flere teoretiske synsvinkler  Formulere og operationalisere teoretiske kategorier i konkret analyse  Bidrage til teorikritik, -anvendelse og - udvikling

8 Sammenhæng, konklusion og perspektiv  Strukturere fremstillingen i en indholdsmæssig klar, disponeret form  De opstillede spørgsmål besvares og reflekteres i en samlet konklusion  Problemets indløsning og analysens udsagnskraft vurderes  Demonstrere praktisk anvendelse af MPA- pensum på strategi-, organisations- og ledelsesproblemer i egen organisation eller anden konkret situation

9 Hvad undersøgte vi…? (problemformulering)  ”Hvordan kan lederne af kommunikationscentrene  …sikre organisationens overlevelse og udviklingsmuligheder (strategisk output),  …og samtidig fastholde faglighed og kvalitet (policy outcome)?”

10 Operationalisering (4 underspørgsmål) 1. Hvordan påvirkes relationerne mellem kom- munerne og kommunikationscentrene af de forandrede rammebetingelser? 2. Hvordan påvirkes den økonomiske ledelse af centrene af forandringerne? 3. Hvordan påvirkes den organisatoriske ledelse af centrene af forandringerne? 4. Hvordan påvirker BUM-modellen som styrings- teknologi centrene som fagprofessionelle organisationer?

11 Hvordan greb vi det an…? (Metodebeskrivelse)  På MPA er beherskelsen af ”den viden- skabelige metode” og ”de analytiske perspektiver” vigtigere end selve genstanden for undersøgelsen  ”Metoden” giver den nødvendige distance til det, man undersøger, og sikrer, at ens forforståelse ikke løber af med én…!

12 Genstand, iagttagelsespunkt og afgrænsning  Ledelsesmæssige konsekvenser af insti- tutionelle og økonomiske forandringer på kommunikationscentre i Region H  Vi iagttager fra en position som ledere af kommunikationscentre i Region H  Ikke fokus på  Medarbejderledelse (fx Mindfulness, Sensemaking)  Krise og kriseledelse

13 Teoretiske perspektiver  Konstruktivisme  New Public Management  Nyinstitutionel teori  Historisk  Økonomisk  Sociologisk

14 Konstruktivisme  Viden om virkeligheden formes af vores forståelse og bliver til (emergerer) gennem konstruktion  Virkeligheden erkendes gennem vores konstruktion af de perspektiver, vi vælger at anlægge  Fokus er på den virkelighed, der emergerer for os – andre kunne iagttage det samme problemfelt med andre metoder og nå til andre resultater, idet netop vores erkendelse er påvirket af den virkelighed, vi iagttager og handler i som ledere af kommunikations- centre, hvilket naturligvis også er med til at konstituere vores perspektiv

15 New Public Mangagement  Strømning i offentlig ledelse de sidste ca. 30 år:  Synlig, professionel ledelse  Eksplicitte mål for performance  Fokus på output  Disaggregering af den offentlige organisation med henblik på at skabe selvstændige resultatenheder  Konkurrence og markedsorientering  Brug af ledelsespraksis fra den private sektor, f.eks. større fleksibilitet i ansættelsesforhold  Effektiv ressourceudnyttelse

16 Historisk nyinstitutionel teori  Der lægges vægt på de økonomiske og de sociale kræfter og især på de institutionelle indretningers betydning for magtforhold  Fokus på, at både de formelle og mere uformelle regler, administrative strukturer, rutiner og normer mv. betragtes som institutioner, der er bestemmende for definitionen af andre institutioner  Aktørerne handler ikke udelukkende ud fra strategisk rationelle begrundelser, men også ud fra mere normative antagelser om, hvad der er rationelt

17 Økonomisk nyinstitutionel teori  Bygger på en tankegang om, at markedsmekanis- mer, økonomiske redskaber og styringsteknologier fra den private sektor er mere effektive koordinerings- mekanismer end de traditionelle bureaukratiske styringsformer  Effektivitet  Markedsteori og quasi-markeder  Principal-agent-teori  Kontraktstyring  Transktionsomkostningsteori  Incitamentsteori

18 Sociologisk nyinstitutionel teori  Sociale handlingsprocesser og praksisformer har stor indflydelse på både stabilitet og forandringer i samfundet  Aktørers handlingsvalg og handlingsmønstre er indvævet i processer, som bedst kan beskrives med begreber fra sociologien  Begreber som vaner, rutiner, kognition, usikkerhed, flertydighed, isomorfi og legitimitet er centrale i den sociologiske institutionalisme  Aktørsynet i den organisationssociologiske institu- tionalisme foreskriver multiple handlingsrationaler snarere end ensidig målrationalitet

19 Empiri – Her fandt vi vore data  3 Working Papers udarbejdet af Anvendt Kommunal Forskning (AKF), som beskriver udviklingen på handicapområdet efter strukturreformen,  Huset Mandag Morgen, Overset? - En analyse af strukturreformen og den faglige kvalitet af indsatsen for tale-hørehandicappede, 2005  Bogason Consulting, Strukturreformen og Kommu- nikationscentrene – Et udredningsprojekt, 2009  …desværre tillod tiden ikke interviews eller spørgeskemaer til kommunikationscentrene

20 Analyse 1 Hvordan påvirkes relationerne mellem kom- munerne og kommunikationscentrene af de forandrede rammebetingelser?  Ved hjælp af perspektiver fra nyinstitutionel historisk teori undersøger vi forandringer i ledernes magt og indflydelse på egen organisation ved flytning af institutionen fra amtsligt til kommunalt /regionalt regi:  Stiafhængighed og forandringsprocesser  Magt

21 Analyse 2 Hvordan påvirkes den økonomiske ledelse af centrene af forandringerne?  Ved hjælp af perspektiver fra nyinstitutionel økonomisk teori undersøger vi, hvad markeds- orienteringen betyder for den økonomiske ledelse af centrene:  Principal-agent-teori  Markedsteori (quasi-marked)  Transaktionsomkostningsteori

22 Analyse 3 Hvordan påvirkes den organisatoriske ledelse af centrene af forandringerne?  Ved hjælp af perspektiver fra nyinstitutionel sociologisk teori undersøger vi konsekvenserne af forandringerne for den organisatoriske ledelse af centrene:  Normer, regler, kognition  Typedannelse, vaner og rutiner  Institutionel isomorfi

23 Analyse 4 Hvordan påvirker BUM-modellen som styringsteknologi centrene som fagprofessionelle organisationer?  Vi undersøger BUM-modellens konsekvenser for kommunikationscentrene ud fra tre perspektiver ved hjælp af en analyseramme fra Christian Tangkjærs artikel ”De mange ledelsesværktøjer”, 2005:  Instrumentelt perspektiv  Institutionelt perspektiv  Radikalt perspektiv

24 Resultater – Analyse 1 Relationer… Hvordan påvirkes relationerne mellem kommunerne og kommunikationscentrene af de forandrede rammebetingelser?  Kommunikationscentrene mister magt og autoritet og kommer i afhængighedsforhold til kommunerne  Via indirekte magt flytter kommunen centrenes fokus over mod dokumentation og økonomistyring og væk fra den faglige indsats  Via bevidsthedskontrollerende magt italesættes dokumentation, effektivitet og økonomistyring som redskaber til opnåelse af legitimitet

25 Resultater – Analyse 1 ff Relationer…  Krav om forøget dokumentation, effektivitet og rationel økonomistyring aflejres med rationaliserede myter og opleves efterhånden som vigtigere end tidligere praksis  Det strategiske output for kommunikationscenter- lederne er accept af forandringerne og konstruktiv medvirken til reorganisering af institutionerne, så de fungerer optimalt under de nye styringsbetingelser  Dette vil medvirke til etablering af legitimitet omkring centrene og fungere som en magtbase, hvorfra centrene kan arbejde videre på at styrke egen position

26 Resultater – Analyse 2 Økonomisk ledelse… Hvordan påvirkes den økonomiske ledelse af centrene af forandringerne?  Den økonomiske ledelse skifter fokus fra budgetoverholdelse og faglig ledelse til udgiftsstyring ressourcestyring  Man følger (i et vist omfang) markedets signaler om udbud og efterspørgsel, transparens i ydelsesbeskrivel- ser og adskillelse mellem bestiller og udfører  Man på vej ind i en stabiliseringsfase, hvor det ledelsesmæssige fokus er på centrenes kapacitet som aktører på et udbyderstyret marked med et vist element af konkurrence

27 Resultater – Analyse 2 ff Økonomisk ledelse…  Konkurrencen om salg af ydelser udfolder sig mest i områder med høj befolkningskoncentration og flere etablerede udbydere fra amternes tid  Centrene opprioriterer samarbejdsrelationer med kommunerne og etablerer nye forretningsområder for at sikre lønsomhed i driften og reducere sårbarhed i tilfælde af ændringer i efterspørgslen af ydelser  Transaktionsomkostningerne er størst i landets tættest beboede egne, især hovedstadsregionen.  Konkurrence (creaming) og markedsdannelse kan skabe store vanskeligheder med at fastholde den meget specialiserede faglighed

28 Resultater – Analyse 2 ff Økonomisk ledelse…  På længere sigt kan spørgsmålet om forsyningssikkerhed på meget specialiserede områder blive afgørende for, om kommunerne vil fastholde konkurrencen eller vil hjemtage ydelser og samle aktørerne i en større enhed  Det strategiske output for den økonomiske ledelse er et øget fokus på: produktivitet, effektivitet, gennemsigtighed i ydelser og prisdannelser samt øget fokus på samarbejde og dialog som afgørende strategiske parametre for, om kommunerne fortsat vil benytte kommunikationscentrene

29 Resultater – Analyse 3 Organisatorisk ledelse… Hvordan påvirkes den organisatoriske ledelse af centrene af forandringerne?  Markant forøget pres på institutionerne for opnåelse af legitimitet fra omgivelserne  Dobbelt pres i kampen for legitimitet:  Man må kæmpe for sin eksistens og vinde omgivelsernes accept og anerkendelse ved tilpasning til og efterlevelse af de normer og regler, der gælder i det nye institutionelle landskab  Kommunikationscentrene har i kraft af deres tidligere position i den amtslige periode haft en svær udgangsposition for overgangen til kommunal myndighedsvaretagelse

30 Resultater – Analyse 3 ff Organisatorisk ledelse…  2 strategiske mønstre for centrenes opnåelse af legitimitet  Over tid ”retter man ind” efter de nye krav om standardise-ring, effektivitet, økonomistyring, dokumentation mv.  Andre holder fast i normer og værdier fra den tidligere organisering under amterne, især faglighederne på tale-, høre-, synsområderne som forudsætning for institutionens eksistens og berettigelse

31 Resultater – Analyse 4 BUM-modellen… Instrumentelt perspektiv  BUM-modellen er en velegnet teknologi til løsning af den styringsopgave, der i forbindelse med strukturreformen er peget entydigt på i forhold til kommunikationscentrene, nemlig større økonomisk styring og entydig placering af myndighedsansvar

32 Resultater – Analyse 4 ff BUM-modellen… Institutionelt perspektiv  Qua sin anvendelse på mange andre lignende områder er BUM-modellen en legitim og accepteret teknologi til løsning af transaktioner mellem kommuner og kommunikationscentre

33 Resultater – Analyse 4 ff BUM-modellen… Radikalt perspektiv  BUM-modellen konstituerer en række nye roller og relationer på centrene  De tidligere værdier med faglighed i højsædet og en høj grad af selvstændig faglig prioritering i forhold til den enkelte borgers behov, henvises til et umulighedsrum  I stedet installeres i organisationen nye subjekt- og objektformationer som henholdsvis ”købmænd” og ”paragrafryttere” (subjekter) samt ”samarbejdet med bestilleren” og ”standardiserede ydelser” (objekter)

34 Resultater – Analyse 4 ff BUM-modellen…  BUM-analysen understøtter de foregående analyser og afdækker, at ledelsens fokus flyttes fra faglig ledelse til overordnet kapacitetsstyring  Men… BUM-modellens har som indbygget konse- kvens, at kommunikationscentrenes faglighed erstattes med nye roller og relationer, der er forenelige med  Med BUM-modellen som styringsteknologi bringes kommunikationscentrenes faglighed dermed i farezonen

35 Konklusion – Strategi for centrenes fremtid 1 Centrene skal  …styrke deres autoritet ved accept af forandringerne og konstruktiv medvirken til reorganisering af institutionerne  …skabe af legitimitet omkring centrene og arbejde videre på at styrke egen position i relationerne til kommuner og andre aktører  …styrke deres kapacitet ved at have fokus på produktivitet, effektivitet og gennemsigtighed i ydelser og prisdannelse

36 Konklusion – Strategi for centrenes fremtid 2  …styrke deres legitimitet ved bevidst at indarbejde nye regler og normer svarende til behovene i de nye institutionelle omgivelser  …være opmærksom på risikoen for dekobling fra den aktuelle opgave ved at hænge fast i arbejdsgange, som ikke længere er relevante  …prioritere at bevare den specialiserede faglighed, da netop denne rummer nøglen til centrenes overlevelse og uundværlighed  … samarbejde med kommunerne om en mere hensigtsmæssig organisering af centrenes opgaver uden unødige transaktionsomkostninger

37 Perspektivering 4 mulige scenarier 1  Kommunerne går efter geografi og befolkningsunderlag sammen om at etablere egne, fællesejede kommunikationscentre  Denne model vil sikre kommunikations- centrenes overlevelse og udviklingsmulig- heder og rumme mulighed for fastholdelse af den hidtidige faglighed og kvalitet  Vi anbefaler denne model…!

38 Perspektivering 4 mulige scenarier 2  Kommunerne hjemtager så mange ydelser, at det ikke bliver muligt at opretholde centrene i deres nuværende form  De specialiserede fagligheder udvandes og risikerer at forsvinde  Kommunerne vil i dette tilfælde ikke kunne imødekomme strukturreformens prioritering af fagligt bæredygtige mljøer.

39 Perspektivering 4 mulige scenarier 3  Kommunerne hjemtager visse ydelser med høj omsætning og mindre grad af specialisering og ekspertisebehov  Sjældent forekommende opgaver med krav om høj specialisering varetages af de eksisterende centre, som sammenlægges til større enheder  Konsekvensen af dette vil være geografisk slagside og store afstande for borgere i tyndt befolkede områder samt kapacitetsproblemer

40 Perspektivering 4 mulige scenarier 4  Kommunerne vælger at entrere med private udbydere, der med små firmaer kan tilbyde høj fleksibilitet og lave transak.omkostninger  Dette kan på kort sigt fremstå som en attraktiv og økonomisk rationel løsning af ellers omkostningstunge opgaver  Men på langt sigt vil det indebære faglig udvanding, manglende faglig udvikling i større praksismiljøer og reduceret kvalitet

41 Tak for opmærksomheden  Det er spændende at blive MPA’er  …et stort arbejde undervejs  …men tiden og pengene værd!


Download ppt "Strukturreformen og kommunikationscentrene – Forandringer og konsekvenser Af Per Nielsen & Agnete Selvejer Masterafhandling, MPA-uddannelsen, Copenhagen."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google