oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,

Præsentationer af emnet: "oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,"— Præsentationens transcript:

1 oplevelse Smerte er en ubehagelig, sensorisk og emotionel ≈ sansning,
fornemmelse ≈ følelse oplevelse forbundet med aktuel eller potentiel vævsbeskadigelse, eller beskrevet i vendinger svarende til en sådan beskadigelse. IASP (International Association for the Study of Pain) 1979. Som oplevelse er smerte noget privat og subjektivt - kan ikke måles og ikke deles med andre. Den er sensorisk og emotionel - består af sansadata, men også en følelse (af ubehag). Uden den følelsesmæssige side, ville den ikke være smerte, men en fornemmelse, mere neutral. En måde at arbejde med smerteproblemer fra psykologisk side er at prøve at dæmpe eller bearbejde de ledsagende følelser, så smerten bliver mere ligegyldig, mere en baggrundsstøj. Smerte forbindes (i oplevelsen) med vævsbeskadigelse (jfr. ”brændende”, ”skærende”, ”borende” smerter) - også selv om der ikke er vævsbeskadigelse tilstede.

2 Nociception: (vævsskade, inflammation)
Akut smerte: Kronisk Varighed: vedvarende eller tibagevendende forbigående Nociception: (vævsskade, inflammation) tilstede ofte fraværende Typisk adfærd: motorisk uro inaktivitet Kronisk smerte er smerte der har varet mere end 6 måneder. Oprindelig definiton. Nyere definition: kronisk smerte er smerter, der varer mere end 1 måned længere, end de burde. Sammenlignet med den udløsende årsag, hvis den kendes. Nociception: den nervepåvirkning, der sædvanligvis udløser smerter. = vævsskade eller påvirkning på grænsen til at lave skade. Nogle kroniske smertetilstande (eks. ledegigt) indebærer fortsat nociception, der kan ses som gentagne tilfælde af akutte smerter, men ved mange kroniske smerter er der ikke (længere) nociception. Store forskelle i adfærden. Den er velkendt ved akutte smerter. Nogle iagtagere - både bekendte og behandlere kan tage fejl af den kroniske smertepatient ved at sammenligne med egne erfaringer fra reaktion på akutte smerter. ”Hvis jeg havde så ondt, ville jeg ikke sidde så stille.” f.eks. aktivitet isolationstendens ophidselse lighed med angst eller vrede) ( ( lighed med depression)

3 Formindsker smerteoplevelsen
Forværrer smerteoplevelsen Holdninger: Tryghed - Angst Neutral el. løftet stemning - Depression Handlemuligheder - Ufrihed Positiv forventning - Negativ forventning (om tålelig smerte) (om utålelig smerte) Adfærd: Højt aktivitetsniveau - Passivitet Socialt samvær - Social isolation

4 Angst-smerte cirklen Muskel- spænding, arousal Smerte Angst, Vagtsom-
hed

5 Model for hypotetisk risiko for depression
efter udviklingen af kroniske smerter. Disponeret for depression Hypotetisk loftværdi 80% ?? Ikke disponeret for depression 10% Smerter begynder 6 mdr. Gallagher & Verma, Prog Pain Res Man, Vol 27 Seattle IASP Press. 2004

6 ”Onde cirkler” og ”gode”
Angst Depression Ufrihed Negativ forventning Passivitet Social isolation Tryghed Neutral el. løftet stemning Handlemuligheder Positiv forventning Højt aktivitetsniveau Socialt samvær Mindre smerte Desværre kan alle de forhold, der virker forstærkende på smerter, også være fremkaldt eller forstærket af smerter i sig selv. Herved opstår mulighed for ”onde cirkler” der vedligeholder et for højt smerteniveau. Ved siden af disse psykologiske onde cirkler findes sociale og fysiologiske onde cirkler (eks. økonomiske problemer og kropslig stress-spændinger), der ligeledes kan forværre. Målet med tværfaglig smertebehandling kan ses som forsøg at afbryde flere sæt onde cirkler samtidigt. Mere smerte

7 Sygdom Tilpasset sit Traume handicap Destabiliseringsfase
Psykosocial belastning Smerte Mindre smerte? Inaktivitet Hjælp til selvhjælp CNS sensibilisering Mindre medicin Forventning om helbredelse Mindre behandling Skuffelser Destabiliseringsfase Rehabiliteringsfase Social tilpasning Doctor- shopping Nye aktiviteter Familie/sociale problemer Tilpasning til livet med smerter Tabt arbejde Træning Tabt selvværd Accept af tilstand Angst Depression Nyorientering Krise Selvmord?

8 Mestringsstrategier el. ”copingstrategier”
hensigtsmæssige - uhensigtsmæssige langsigtede - kortsigtede aktive - passive problemfokuserede - emotionsfokuserede

9 Hvad skal mestres? Kroniske smerter Begrænsninger i fysiske funktioner
Ændret krop Tab og sorg Følgevirkninger: Sociale/økonomiske Familiemæssige/seksuelle Psykiske: kognitive forstyrrelser , evt. angst og depression især nedsat koncentration og umiddelbar hukommelse

10 Aktiviteter Mental aktivitet afleder
Arbejde eller andre projekter giver mening i tilværelsen Samvær holder en mere i gang end soloaktiviteter Fysisk aktivitet/træning kan vedligeholde modstandskraften Brug fornuftig ”pacing” til at undgå forværring

11 Eksempel på dårlig ”pacing”
2 4 6 8 10 12 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Timers aktivitet Smerte

12 Eksempel på god ”pacing”

13 Tanker og følelser Erkend problemet
Se tab i øjnene og vedkend dig sorgen Bevar et realistisk håb Identificer og imødegå negative tanker Brug din vrede som drivkraft til dit program, ikke over for omgivelserne

14 Selvhjælp Styr din egen behandling – få den lagt ind i dagligdagen
Få styr på stress-faktorer Før dagbog over smerter og aktiviteter (i en periode)

15 Smertedagbog ved forværringer:
Tidspunkt på dagen - start og varighed Hvor henne sammen med hvem Hvad gik forud – aktivitet, tanker, følelser Nattesøvn foregående nat Måltider – fødevarer, evt. medicin Smertemønster over længere tid

16 Selvhjælp Styr din egen behandling – få den lagt ind i dagligdagen
Få styr på stress-faktorer Før dagbog over smerter og aktiviteter (i en periode) Lav en nødplan for dage med forværring Brug afspænding

17

18 Afspændingsmetoder Kontrolleret åndedræt
Autogen træning (gennemgang af kroppen) Progressiv relaxation (opspænding først) Meditation (kontrol med tankerne) Mindfulness meditation Fantasirejser - visualisering