Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Materiale- og bibliotekskundskab

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Materiale- og bibliotekskundskab"— Præsentationens transcript:

1 Materiale- og bibliotekskundskab
Udviklingsarbejde i Hadsten Kommune Projektet er gennemført i skoleåret på Hadbjerg Skole af skolebibliotekar Hans Erik Berthelsen og på Bavnehøjskolen af skolekonsulent Anna-Grethe Bøgh Mortensen.

2 Indholdsfortegnelse Baggrund Side 3 Formål Side 4 Indhold Side 5
Gennemførelse Side 8 Metode Side 9 Materialer Side 10 Undervisningens organisation og tilrettelæggelse Side 13 Arbejdsformer Side 15 Planer for de enkelte klassetrin Side 20 Evaluering Side 46 Kildefortegnelse Side 52

3 Baggrund I folkeskoleloven af 1993 beskrives skolebiblioteket som skolens pædagogiske servicecenter, hvilket indebærer at skolebiblioteket med hele sin virksomhed er en del af skolens hverdag og som sådan skal støtte skolens pædagogiske målsætning og lokale skoleudvikling. Det skal desuden medvirke til elevernes personlige udvikling ved at øge deres lære- og læselyst. Et aktivt skolebibliotek skal være elevernes indfaldsvinkel til at skaffe sig oplevelse og information og give dem forståelse af den verden af bøger og andre informationsbærende materialer, der er en forudsætning for at kunne deltage aktivt i samfundslivet. I medieværkstedet, som er en integreret del af skolebiblioteket, kan eleverne få vejledning og teknisk assistance til at arbejde med andre medier end bøger.

4 Formål Et overordnet mål i loven er, at gøre eleverne selvstændige og lære dem at tage ansvar for egen læring. I bekendtgørelsen for skolebiblioteker hedder det: ”Skolebiblioteket skal fremme elevernes virkelyst og give dem mulighed for faglig fordybelse og overblik. Eleverne skal have mulighed for at indsamle, bearbejde og præsentere eller formidle forskellige former for informationer og herved opleve sammenhæng.” Vi vil med projektet gerne være med til at realisere denne målsætning. For at gøre eleverne fortrolige med brugen af skolebiblioteket og dets muligheder inden for IKT og medier, må de tilbydes en undervisning i materialekundskab,der kan udvikle deres færdigheder inden for området og gøre dem selvhjulpne.

5 Indhold Vi kunne i skolebiblioteket tænke os, at der udvikles en progressivt opbygget undervisning i biblioteks- og materialekundskab, som strækker sig over hele skoleforløbet. Målet er: at gøre eleverne til aktive biblioteksbrugere. at lære eleverne at benytte forskellige informationssystemer. at støtte og udvikle deres læselyst. Det er vores mål, at alle elever, der har gennemført deres skolegang i Hadsten Kommune har opnået en fortrolighed med at anvende de nye edb-baserede informations- og kommunikationsmedier til selv at skaffe sig viden og informationer, til at bearbejde disse informationer samt at videregive resultater af de læreprocesser, de gennemfører.

6 Indhold Undervisningen i biblioteks- og materialekundskab trænger til fornyelse, således at den er i pagt med den pædagogiske og teknologiske udvikling. Bestemmelserne om at undervisningen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger stiller ændrede krav til undervisningsformerne og strukturen. Den hastige udvikling inden for informationsteknologien medfører, at undervisningen hele tiden må ændres, så den tilpasses de øgede muligheder. Indholdet vil derfor blive mere omfattende. Undervisningen vil naturligvis indeholde de grundlæggende færdigheder: Bøgernes opstilling på biblioteket, decimalklassesystemet, alfabetiseringsøvelser, kendskab til forskellige materialetyper, forskellige genrer inden for skønlitteratur, vurdering af fag- og skønlitteratur, søgning i trykte kataloger.

7 Indhold Udover de traditionelle opgaver bør undervisningen udvides til også at omfatte følgende: søgning i interne og eksterne databaser, søgning i elektroniske opslagsværker, elektronisk kommunikation, præsentation og demonstration af IT-faciliteter, der kan anvendes til bearbejdning og formidling af informationer, præsentation og demonstration af mulighederne i medieværkstedet.

8 Gennemførelse Vi vil i gennemførelsen af projektet undersøge, hvad der findes på markedet af eksisterende relevante materialer, læseplaner, rapporter, vejledninger, undervisningsmaterialer, trykte som elektroniske, afprøve forskellige metoder og opsamle erfaringer undervejs. Det foreslås, at man på Bavnehøjskolen udvikler et progressivt forløb, som tilgodeser Klassetrin, og Hadbjerg Skole følger op med udfordringer til Årgang. Et tæt samarbejde vil sikre kontinuitet i forløbet. Efter gennemførelsen evalueres forløbet og mangfoldiggøres til videre inspiration og anvendelse på kommunens skoler.

9 Metode Arbejdet har i praksis udformet sig som daglige iagttagelser af brugernes adfærd og færdigheder i forbindelse med benyttelse af skolebiblioteket, materialesøgning og brug af medier, samtaler med kolleger og specielt elever om deres viden, forventninger og holdninger til skolebiblioteket som pædagogisk servicecenter, gennemførelse af kurser, afprøvning af små sekvenser af undervisning, dels planlagt, dels spontant, herunder udvikling af specifikt materiale til brug for en mere lineært udformet og målrettet undervisning.

10 Materialer I undersøgelsen af materialer viste det sig, at der siden 1993 kun er udgivet ganske få materialer til bibliotekskundskab. Tidligere fandtes der integrerede materialer til klasseundervisning og individuelt arbejde i form af transparenter og tilhørende opgavehæfter til eleverne med øvelser i brug af kataloger og i at finde konkrete materialer på hylderne. Krav om aktualitet i titeludvalget og ændringer i undervisningsformerne har ikke gjort det til nogen indbringende forretning for forlagene at producere disse materialer. I de senere år er det oftere fra pædagogiske centraler eller fra kurser på Lærerhøjskolen at denne slags materialer er distribueret. Endelig har der på Internettet været ideer at hente i Lær-IT, Info-tek og Undervisningsministeriets F-2000 projekter. Også konferencer i Skolekom er et udmærket forum for udveksling af ideer og erfaringer på området. Enkelte softwareleverandører har produceret programmer til materialesøgning, boganmeldelser og oprettelse af databaser. Firmaer som Dantek og Mikromaster, som er dominerende på markedet for bibliotekssystemer, har programmer som på en overskuelig måde indefører eleverne i materialesøgning.

11 Materialer Tendensen går i retning af, at man lærer bedst teknikken, mens man bruger den, og at undervisningen integreres i fagene, således at man søger, når det konkrete behov opstår og tager udgangspunkt i den lokale samlings beholdning og udstyr. Mange skolebibliotekarer har da også udarbejdet deres egne materialer og metoder til brug på den lokale skole. Selvom undervisningen derved bliver mere individualiseret, kan der stadig være behov for at sikre sig, at hele klassen har været omkring det grundlæggende i biblioteket og har opnået elementære færdigheder inden for området. Øvelser i brug af biblioteket kan ske som en kombination af små kurser i konkrete færdigheder og opgaver integreret i fagene. I mange dansksystemer findes ofte opgaver i bibliotekets brug, materialesøgning, anmeldelser og kurser i faglig læsning. Også natur/teknik, historie og samfundsfag lægger naturligt op til, at man tager de nye medier og IKT i brug og søger informationer i databaser og på Internettet.

12 Materialer I projektarbejdsformen indgår som nogle meget vigtige elementer informationssøgning, bearbejdning og fremlæggelse, og undervisningsmaterialer inden for dette område indeholder ligeledes ofte instruktioner i brugen af IT og medier. Udgivelser af fagbøger inden for specifikke områder af IKT har været talrige i de senere år, men de forældes desværre ret hurtigt p.g.a. den hastige udvikling på området . På materialeområdet kan det konkluderes at det er formålstjenligt at kombinere brugen af traditionelle materialer, som sikrer en fortrolighed med bibliotekssystemet med forskellige lokale forløb, som tager udgangspunkt i konkrete og aktuelle behov. Skolebibliotekaren må hele tiden være ajour med udviklingen, såvel på medie- som på undervisningsområdet, således at man til stadighed kan opdatere det didaktisk-metodiske grundlag for biblioteksundervisningen.

13 Organisation & tilrettelæggelse
I bekendtgørelsen om skolebiblioteker beskrives, hvordan undervisningen i bibliotekskundskab kan foregå. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med klasselæreren eller med teamet omkring den enkelte klasse. Det kan være skolebibliotekaren eller klasselæreren, der står for undervisningen eller en kombination. Bibliotekskurser bør indarbejdes i klassens årsplan, så tidspunkter for bibliotekets medvirken kan koordineres med de øvrige opgaver. Skolebibliotekarens kendskab til klassens årsplan øger også mulighederne for en aktiv medvirken i klassens projekter.

14 Organisation & tilrettelæggelse
Undervisningen kan tilrettelægges i mange variationer. I nogle tilfælde vil det være hensigtsmæssigt at undervise en klasse samlet, for eksempel hvor det drejer sig om en fælles instruktion. I andre - nok de fleste - vil udbyttet blive bedst, hvis eleverne undervises i mindre grupper og i en funktionel sammenhæng, det vil sige, når de står og har brug for den specifikke teknik og færdigheden i at bruge den. Under de enkelte punkter i det følgende vil blive givet eksempler på, hvordan undervisningen i praksis kan tænkes at kunne udføres. Den kan sammensættes af korte oplæg efterfulgt af individuelle øvelser, eller man kan begynde med at slippe eleverne løs med konkrete opgaver og bagefter diskutere deres erfaringer og løsningsmodeller, således at der gives overblik over forskellige muligheder og anvisninger på, hvordan man på en hensigtsmæssig og hurtig måde opnår de ønskede resultater.

15 Undervisnings- og arbejdsformer
Studieteknik Færdigheder i studieteknik indgår som en integreret del af fagene, og skolebiblioteket kan her indgå ved udførelsen af de praktiske sekvenser for eksempel i forbindelse med brug af forskellige medier, fag- og skønlitteratur, elektroniske medier, brug af eksterne kilder og meget mere. Læsemetoder eller -strategier I forbindelse med de nye undervisningsformer bliver eleverne ofte stillet over for store udfordringer i form af informationsmateriale, bøger, artikler, internetsider med mere, hvor den store og ofte overvældende informationsmængde, som ikke er pædagogisk bearbejdet, stiller krav om at eleverne mestrer flere forskellige relevante læsemetoder eller -strategier som skimming (diagonallæsning), punktlæsning, indholdslæsning, nærlæsning med videre. Også her kan skolebiblioteket medvirke ved den praktiske udførelse og støtte eleverne i spontane eller planlagte situationer.

16 Undervisnings- og arbejdsformer
Problemformulering I sammenhæng med projektopgaven viser problemformuleringen sig ofte at være et stort problem i sig selv, idet eleverne ofte ikke er trænede i denne proces og heller ikke ser nytten heraf. Problemet melder sig imidlertid ofte i praksis ved søgningen på skolebiblioteket, for eksempel når eleverne beder om materialer til et emne. Dette vil ofte være meget overordnet og bredt, men ved indkredsning og afgrænsning af et mere specifikt delemne kan eleverne ved den fælles søgning med læreren og/eller skolebibliotekaren opleve processen i en funktionel sammenhæng. Ved at bevidstgøre eleven herom kan opnås en form for læring, som kan være til nytte senere i skoleforløbet ved projektlignende forløb, projektarbejder og ved den afsluttende projektopgave.

17 Undervisnings- og arbejdsformer
Søgning At medvirke - i samarbejde med lærer, lærergruppe, elev eller elevgruppe - ved søgningen og udvælgelsen af relevante materialer til brug i undervisningen er en af skolebibliotekarens væsentligste opgaver. Samarbejdet opkvalificerer på en måde begge parter. Skolebibliotekaren får indsigt i, hvor elevernes erfarings- og interesseområder ligger og kan fremover tage højde for at samlingen tilføres materialer, der imødekommer disse behov. Brugeren får indsigt og indblik i skolebibliotekets muligheder og begrænsninger og kendskab til skolebibliotekarens forskellige hjælpemidler og strategier, så hun på længere sigt bliver mere selvhjulpen. I søgeprocessen ligger også en vejledning af brugeren i at vurdere og sortere i det utal af materialer og informationer, som man får stillet til rådighed. Vurderingen går på at afgrænse udbuddet, så det er relevant i forhold til emnets ordlyd og problemformulering.

18 Eksempel Omverden / Samfund Oplevelser - Erfaringer - Informationer
Et eksempel på et undervisningsforløb viser, hvor skolebibliotekets vejledende funktion går ind og støtter gennemførelsen af de nyere undervisningsformer. Planlægning og procesevaluering Omverden / Samfund Oplevelser - Erfaringer - Informationer Informations indsamling Elever Lærer Informations bearbejdning Individuelt Gruppe Plenum Trykte Elektroniske Foto Film Personer Institutioner Iagttagelser Forsøg Forslag Diskussion Valg Formidling Produkt Emne - Problem Evaluering Erfaring - Viden Kilde-søgning

19 Projektarbejdsformen
Anvendelsen af selvstændige arbejdsformer får stadig større udbredelse i folkeskolen, og er især meget anvendt i de ældste klasser - en tendens, skolebibliotekerne har kunnet mærke i form af nye og øgede krav til materialebestand, rådgivning og udlån på materiale- og materielområdet. Ikke mindst fordi emnevalget her kan dække et meget bredt spektrum, hvor måske hverken lærere eller skolebibliotekarer i forvejen råder over blot et elementært kendskab til det af eleven valgte emne. Projektarbejdsformen med informationssøgning, bearbejdning og formidling har påvirket rådgivningen i retning af, at det overordnede mål må blive en aktivering i højere grad end en servicering af eleverne. Mediebrug i projektarbejde Projektarbejde og projektlignende arbejder er efterhånden godt indarbejdet i folkeskolens daglige undervisning, og dette og bestræbelserne i øvrigt på at skabe en afvekslende og dybdegående arbejdsform har medført, at skolebiblioteket har fået en langt større og væsentligere rolle at udfylde. Det betyder, at mediebestanden ikke blot skal være større, men tillige bør have et langt bredere udvalg i indhold, ligesom kravene til formidlingen og dokumentationen samt udarbejdelsen af produkter medfører, at faciliteter på elevernes pædagogiske værksted er til rådighed i langt højere grad end tidligere. Dette medfører også større krav om resurser til de personer, som skal kunne give vejledning og instruktion.

20 Forslag til læseplan Ud fra de erfaringer vi har gjort i det forløbne år, sammenholdt med tidligere års praksis, vil vi nu beskrive, hvordan en plan for målrettet progressiv undervisning i bibliotekskundskab kunne se ud for hele skoleforløbet.

21 Børnehaveklassen Mål Eksempler på praksis
Undervisningen på dette trin skal medvirke til at skabe tryghed og fortrolighed med at komme på skolebiblioteket. Børnene skal lære: Bibliotekets indretning Opstilling af hovedgrupper Låneprocedurer Adfærd på biblioteket Eksempler på praksis Udlånstimerne kan indledes med en fællessamling, hvor eleverne fortæller hinanden om bøger, de har fået læst op eller selv har billedlæst. Glæden ved oplæsning og fortælling anskueliggøres, og bibliotekaren præsenterer gode børnebøger og læser op. Lister med forslag til gode oplæsningsbøger uddeles til forældrene. Eleverne opstiller færdselsregler for adfærd på biblioteket. Forskellige kategorier af bøger og deres opstilling vises: -Billedbøger, "kapitelbøger", tegneserier og fagbøger præsenteres. Stor bog/ lille bog og andre bøger til den første læsning præsenteres. Sprogstimulerende spil og interaktive bøger på computeren afprøves. Andre kulturtilbud kan formidles via biblioteket, såsom biograf og teater. Skolebibliotekaren kan evt. deltage i forældremøde og fortælle om betydning af oplæsning og anden sproglig stimulering i hjemmet.

22 Børnehaveklassen Anvendelige UV-materialer:
Interaktive børnebøger på cd-rom fx. H C Andersens eventyr. Lekis programmer. Spil med kendte børnebogsfigurer. Pippi Langstrømpe. Peddersen og Findus. Leg og lær programmer. Magnus og myggen. Skattejagtopgaver til at øve materialekategorier og deres placering. Børnefilm fra Statens Filmcentral og Amtscentret for undervisning.

23 1. og 2. klasse Mål I denne fase øges kendskabet til bøgernes opstilling. Eleverne lærer at skelne mellem fag- og skønlitteratur. De lærer at finde lette bøger til den første selvstændige læsning. Låneprocedurer, behandling af bibliotekets materialer og adfærd på biblioteket repeteres. Medier Kendskab til brug af båndoptager, kamera og diasfremviser. Kendskab til tekstbehandling og tegneprogrammer på computeren.

24 1. og 2. klasse Eksempler på praksis Anvendelige UV-materialer
Repetition af bøgernes opstilling og udlånstyper kan foregå i tilknytning til elevernes boganmeldelser og lærerens oplæsning. En gennemgang af de forskellige materialetyper kunne indtales på bånd og ved aflytning får eleverne således kendskab til brug af båndoptageren. Anvendelsen af lydbøger og bog + bånd materialer styrker dette kendskab og giver både læsetræning og oplevelse. Øvelser i at skelne mellem skøn- og faglitteratur kan udformes som små konkurrencer og ”bogjagt” på hylderne. Fotos, som evt. kan være digitalt optaget, kan indgå i små historier, som eleverne skriver på computer.Øvelser i brug af tekstbehandling kan gennemgås her. Fremvisning af dias ledsaget af elevernes fortælling giver gode muligheder for differentiering. Bibliotekaren fortæller om letlæsningsserier og lette fagbøger. I samarbejde med dansklæreren arrangeres læsekurser på forskellige niveauer. Oplæsning og formidling af gode læseoplevelser har fortsat en væsentlig plads i udlånstimerne. Anvendelige UV-materialer Den talende bog, Tegneserien, Tastartur

25 3. og 4. Klasse Mål Eleverne skal lære
Elevernes grundlæggende viden om bøgernes opstilling udvides, samtidig med at deres muligheder for selv at finde frem til egnede materialer styrkes. Eleverne skal lære alfabetisering decimalklassesystemet at oprette og bruge en database at lave en udstilling at lave boganmeldelse at vurdere fagbøger

26 3. og 4. Klasse Eksempler på praksis
Læselysten styrkes ved præsentation af gode børnebogsforfattere og gennemgang af forskellige genrer. Eleverne anmelder bøger for hinanden mundtligt eller anmeldelserne skrives ind i en database, som senere bliver grundlag for øvelser i materialesøgning ud fra titel, forfatter, emne eller sværhedsgrad. Fagbøgernes opstilling gennemgås med øvelser i decimalklassesystemet. Søgning i Dankatalog kan introduceres som indledning til en selvstændig opgave med fagligt emne. Et kursus for hele klassen om faglig læsning vil hjælpe eleverne til at vurdere materialer og finde det bedst egnede til en given opgave. Laver eleverne selv små bøger med fagligt emne vil multimedieprogrammer med mulighed for at indsætte tekst, billeder og lyd være anvendelige. At tilrettelægge og lave en udstilling er en måde at præsentere resultatet af et arbejde. Selvproducerede ting fra håndarbejde eller billedkunst vises evt. sammen med bøger om emnet. Ledsagende tekster fremstilles ved forstørrelser på kopimaskine. Brug af databaser og elektroniske opslagsværker introduceres i forbindelse med faglige emner og i samarbejde med klassens lærere.

27 3. og 4. Klasse Anvendelige UV- materialer Anmelder Find bogen
Børnenes leksikon på cd-rom Ind i naturen Fuglene på Viksø Lademans leksikon

28 5. og 6. Klasse Mål Eleverne skal lære
Eleverne skal opnå større sikkerhed i anvendelse af søgesystemer, så de efterhånden bliver mere selvhjulpne. Øvelser i brug af medier gør eleverne i stand til at søge, bearbejde og præsentere deres produkter på den mest hensigtsmæssige måde. Eleverne skal lære at indsamle og registrere data at bruge Internettet at anvende elektronisk kommunikation at arbejde med journalistik, layout og billedbehandling at bruge video

29 5. og 6. Klasse Eksempler på praksis
Tidligt i undervisningsforløbet laves øvelser i projektarbejdsformen, hvor eleverne ud fra et givet emne søger informationer, bearbejder dem og endeligt fremlægger dem for hinanden. Materiale- og informationssøgningen udvides til at omfatte Internettet, hvor relevante søgemaskiner og hjemmesider præsenteres. Kidlink er et velegnet mødested for udveksling af informationer og erfaringer om projekter. Også Skolekom giver mulighed for at elever får deres egen adresse og kommunikerer med omverdenen. Andre biblioteksformer præsenteres og eventuelt besøges Hadsten Bibliotek. Skriv til avisen er et velegnet oplæg til lære at arbejde med journalistik i alle afskygninger. Mindmapping, interviewteknik, layout og billedbehandling med scanning og billedmanipulation kan læres i samarbejde med klassens lærere. Litterære genrer som eventyr, robinsonader, krimier mm. kan gennemgås og programmer til procesorienteret skrivning kan anvendes i et efterfølgende selvstændigt udtryk. Forfatterskabslæsning og eventuelt forfatterbesøg eller kommunikation via Forfatterweb og Skolekom kan foreslås. Et kursus i videooptagelse kunne tage udgangspunkt i fremstilling af et reklameindslag og indeholde forskellige teknikker til optagelse og redigering.

30 5. og 6. Klasse Anvendelige UV- materialer Leksika på CD-rom
Det levende Danmarkskort PS-skrivning Webportalen EMU Avisen i undervisningen.

31 7. til 9. (10.) klasse I det følgende listes en række punkter med forslag til emner og indhold i bibliotekskundskab. Listen gør ikke krav på at skulle opfattes som fuldstændig, men er et forsøg på at opfange, hvad der i dag må anses som et hensigtsmæssigt indhold, som eleverne vil kunne have gavn af, eller som er nødvendige for dem i deres søgen efter informationer og viden, men udviklingen tyder på, at det til stadighed vil være nødvendigt at justere et sådant indhold med korte mellemrum.

32 7. til 9. (10.) klasse Mål: Skolebibliotekets indretning
At eleverne opnår kendskab til skolebibliotekets fysiske indretning færdighed i at opsøge medier på skolebiblioteket kendskab til og færdighed i brug af skolebibliotekets hjælpemidler til mediesøgning kendskab til og brug af skolebibliotekets udlånsprocedurer Opslagsværker At eleverne opnår: kendskab til og færdighed i brug af leksika små/større kendskab til og færdighed i brug af aktuelle leksika kendskab til og færdighed i brug af håndbøger kendskab til og færdighed i brug af anden faglitteratur kendskab til og færdighed i brug af indholdsfortegnelse kendskab til og færdighed i brug af stikordsregister (indeks)

33 7. til 9. (10.) klasse Opslagsværker
Eleverne har tidligt gjort brug af opslagsværker, men har ofte en diffus idé om sådanne hjælpemidlers karakter og nytte, hvorfor det ofte kan være hensigtsmæssigt med en egentlig og kortfattet undervisning og instruktion heri. Ligeledes har mange elever et lidt usikkert kendskab til faglitteraturens kategorier og ikke mindst alfabetisering. Det vil ofte være godt at tage fat i disse problemer i starten af et skoleår, så eleverne har gavn af udbyttet i den resterende skoletid ( og forhåbentligt også derudover). Telefax At eleverne opnår: kendskab til og færdighed i brug af telefax En telefaxmaskine kan ofte være et hurtigt og nyttigt redskab til for eksempel bestilling eller indhentning af information fra kilder uden for skolen. Ofte vil en kort introduktion og instruktion i en funktionel sammenhæng være tilstrækkelig.

34 7. til 9. (10.) klasse Tekstbehandling At eleverne opnår:
kendskab til tekstbehandling færdighed i brug af aktuelt tekstbehandlingsprogram elementære færdigheder med hensyn til: layout skrift: fonte, størrelser og snit spalter indsætning af illustrationer, grafer og tabeller Kendskab til og brug af tekstbehandling fås i dag oftest i de yngre klasser, men det vil i skoleforløbet til stadighed være nødvendigt med en udvikling af elevernes færdigheder. Dette vil oftest ske optimalt i funktionelle sammenhænge. Undtagelsen kan for eksempel være introduktion af et nyt tekstbehandlingsprogram eller ønsket om fælles instruktion i nye faciliteter.

35 7. til 9. (10.) klasse Regneark At eleverne opnår:
kendskab til regneark færdighed i brug af det aktuelle regneark elementære færdigheder vedrørende: opsætning skrift: fonte, størrelser, snit opstilling af tabeller indsætning af tabeller i tekst Det vil sandsynligvis være hensigtsmæssigt, at den elementære undervisning i brug af regneark sker i forbindelse med matematikundervisningen, men brugen heraf vil optimalt kunne ske i forbindelse med også andre fag, for eksempel anvendelse af statistik i orienteringsfagene og ved behandling af resultater i forbindelse med for eksempel spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter.

36 7. til 9. (10.) klasse Aktuelle cd-rom medier At eleverne opnår:
kendskab til skolebibliotekets beholdning af relevante cd-rom’er kendskab til og færdighed i anvendelse af cd-rom-programmer leksika andre opslagsværker undervisningsprogrammer Cd-rom’er i denne forbindelse kan ses som en elektronisk bog eller undervisningsprogram, hvorfor det oftest vil være relevant med en kort introduktion og instruktion i en funktionel sammenhæng.

37 7. til 9. (10.) klasse Internet At eleverne opnår:
kendskab til Internettets historie og teori kendskab til Internettets tekniske baggrund kendskab til forskellige danske og udenlandske søgemaskiner kendskab til og færdighed i søgning kendskab til og færdighed i målrettet søgning kendskab til og færdighed i avanceret søgning kendskab til og færdighed i søgning i eksterne databaser tips til udvalg af relevante steder kendskab til og færdighed i brug af bogmærker kendskab til og færdighed i kopiering af elementer eller sider kendskab til og færdighed i arkivering af kopierede elementer eller sider kendskab til og færdighed i udskrivning fra Internetsider.

38 7. til 9. (10.) klasse Internet Allerede tidligt stifter eleverne bekendtskab med Internettet, men de har ikke meget kendskab til dets karakter, struktur og anvendelighed. Det vil være optimalt med et kortere kursus og en egentlig instruktion i de mest elementære søgemuligheder og mulighederne for at hente elementer og gemme dem, eventuelt udskrive dem til eget brug. Herudover vil det være hensigtsmæssigt at lære de udvidede muligheder ved en integreret og funktionel arbejdsform "hen ad vejen".

39 7. til 9. (10.) klasse Skolekom At eleverne opnår:
adresse kendskab til muligheder for kommunikation, for eksempel med andre elever, klasser og/eller skoler kendskab til og færdighed i brug af opslagstavler kendskab til og færdighed i brug af muligheden for at deltage i debat kendskab til og færdighed i brug af af SKODA Skolekom er så alment og bredt et redskab, at det mest hensigtsmæssige vil være, at kendskabet hertil formidles i et samarbejde med klasselæreren, hvorefter brugen heraf vil kunne støttes og udvikles i samarbejde med såvel klasse- som faglærere og skolebibliotekar, for eksempel ved emne- eller projektarbejder.

40 7. til 9. (10.) klasse Hjemmesider At eleverne opnår:
kendskab til teori (net, servere, hjemmesider, adresser mv.) kendskab til og færdighed i brug af hjemmesiders indretning og faciliteter kendskab til og færdighed i brug af links stifter bekendtskab med eksempler på forskellige hjemmesider kendskab til og færdighed i brug af kopiering af elementer kendskab til og færdighed i brug af arkivering af elementer kendskab til programmer til hjælp ved konstruktion af hjemmesider kendskab til og færdighed i brug af konstruktion af en enkel, personlig hjemmeside Eleverne stifter bekendtskab med talrige hjemmesider i deres jagt på informationer med videre på Internet. Det vil være befordrende for deres brug heraf, at de er vidende og bevidste om, hvordan sådanne sider er indrettet, hvordan de fremstilles, og ikke mindst hvordan informationer (og fejl- og misinformationer) kan rummes heri. Hertil kommer, at fremstilling af en hjemmeside i mange tilfælde kan træde i stedet for udarbejdelsen af en af de "evige plancher"-

41 7. til 9. (10.) klasse Billedmedier At eleverne opnår:
kendskab til historie og teori kendskab til terminologi kendskab til billedanalyse og -komposition kendskab til udsnit og beskæring I undervisningen gøres i udstrakt grad brug af mange og mange forskellige billeder og billedmedier. Undervisning heri er en del af blandt andre fag som dansk, billedkunst og fotolære, men i mange henseender vil det kunne være hensigtsmæssigt også at støtte og eventuelt udvide denne undervisning blandt andet ved at tydeliggøre og dokumentere dens nytte ved det praktiske arbejde med billeder, illustrationer med videre, i sammenhænge på skolebiblioteket, for eksempel ved udarbejdelse af plancher.

42 7. til 9. (10.) klasse Foto At eleverne opnår
et vist kendskab til historie og teknik elementære færdigheder kendskab til og færdighed i teknisk brug af det aktuelle kamera (fremkaldelse mv. kun på valghold i fotolære e.l.) Fotolære findes kun som valgfag, men ofte har eleverne brug for at fotografere på langt yngre klassetrin, hvorfor det er nødvendigt med et vist mindstemål af viden og færdighed. Her vil kunne etableres et samarbejde mellem klasse- eller faglærer, skolens fotolærer(e) og skolebibliotekarerne. Undervisningen vil mest hensigtsmæssigt kunne etableres i en funktionel sammenhæng, for eksempel når en klasse skal på lejrskole.

43 7. til 9. (10.) klasse Scanning - billedbehandling At eleverne opnår:
kendskab til hard- og software kendskab til billedbehandlingsprogrammer færdighed i teknisk brug af den aktuelle scanner færdighed i indsættelse af det scannede produkt i tekstbehandlingsprogram Den stærkt øgede brug af billedmedier har også skabt et behov for anvendelse af billeder, især illustrationer, i forbindelse med brug af computere, især tekstbehandlingsprogrammet, ved udarbejdelse af for eksempel rapporter fra undervisningsforløb. Scanning er her et redskab, hvis brug mest hensigtsmæssigt kan læres i funktionelle sammenhænge.

44 7. til 9. (10.) klasse Digital fotografering At eleverne opnår:
kendskab til teoretisk teknisk baggrund færdighed i teknisk anvendelse af det aktuelle kamera færdighed i overførsel af billeder til computer færdighed i brug af billedbehandlingsprogram færdighed i udprintning færdighed i indsættelse i tekstbehandlingsprogram Digital fotografering kan opfattes som en erstatning for traditionel fotografering, hvorfor læring af brugen heraf kan sidestilles hermed, mens introduktion og instruktion kan indgå i funktionelle sammenhænge.

45 7. til 9. (10.) klasse Video At eleverne opnår: kendskab til historie og teknik kendskab til teori (analogt/digitalt) kendskab til og færdighed i teknisk brug af det aktuelle kamera elementære færdigheder vedrørende: planlægning optagelse i sekvensrækkefølge drejebog mv. redigering på kamera på eventuelt redigeringsanlæg på computer færdiggørelse - anvendelse af det færdige produkt Videooptagelser indgår i dag i så mange sammenhænge og ofte på så tidlige trin, at undervisningen vil kunne ske som opfølgning, ajourføring og videreudvikling af allerede opnået viden, kendskab og færdigheder. Undervisningen kan indgå på valgfag, men for de øvrige elever vil det bedst kunne ske i mindre grupper og i en funktionel sammenhæng, hvor planlægning, optagelse og redigering bliver et redskab i det øvrige forløb.

46 Evaluering Skolebiblioteket har fra den spæde start udviklet sig fra overlærerens bogsamling over "læsestue" til det moderne skolebibliotek og mediatek og i dag "pædagogisk servicecenter", fra en passiv til en aktiv og endda offensiv rolle.

47 Evaluering Mens skolebiblioteket tidligere i nogen grad kunne opfattes som et tilbud til undervisningen om et bredere materialeudvalg specielt i dansk og orienteringsfag - udover tilbuddet om fritidslæsning i form af skøn- og faglitteratur - er det i dag som "pædagogisk servicecenter" en nødvendig og integreret del af skolens undervisning i så godt som alle fag. De nye krav om tværfaglighed og differentiering, nye selvstændige arbejdsformer med muligheder for et bredt valg af mange emner og alsidigt indhold stiller nye og langt højere krav til skolebibliotekets fysiske rammer, tidsmæssige resurser og personalets kompetencer. Det har hidtil været brugt at adskille den almindelige biblioteksvirksomhed og undervisningen i bibliotekskundskab, også på den måde, at der var afsat særlige undervisningstimer hertil. I mange tilfælde vil det stadig kunne være hensigtsmæssigt at kunne afvikle kortere instruktions- og undervisningsforløb for klasser eller grupper, men i de fleste tilfælde vil det være mest hensigtsmæssigt med en integreret og funktionel undervisning.

48 Evaluering Til støtte af en sådan udvikling vil det være nødvendigt, at skolebiblioteket er åbent i hele skoletiden med uddannet personale samt at der herudover er mulighed for at sætte ind med egentlig undervisning og/eller instruktion samt at samarbejde med andre resursepersoner med særlige kvalifikationer. Det er naturligt, at det pædagogiske servicecenter med sin centrale placering har armene ude i alle skolens fagområder. IKT skal som bekendt integreres i alle skolen fag, men hvem har ansvaret for om eleverne nu også når omkring de centrale færdigheder, og at undervisningen bygges progressivt op. Vi har lavet et forslag til, hvordan det kunne gøres og vil gerne indgå i samarbejdet med bl.a. IT-vejlederne om yderligere tilrettelæggelse og tilretning. Forslaget skal altså ikke ses som et endegyldigt produkt. Alene udviklingen på IT-området vil kræve, at planen løbende justeres ligesom lokale forhold kan nødvendiggøre en tilretning.

49 Evaluering I den daglige undervisning er det i første omgang klassens lærere, der vejleder eleverne, og derfor er det vigtigt at lærerne er opdaterede i bibliotekets muligheder. I gennemførelsen af projektet har der været afprøvet en kort kursus for lærerne, som gennemgår de vigtigste søgesystemer i Bibliomatik, Dankatalog og Amtscentrets materialesamling. Ikke alene klassens lærere men også personalet i det pædagogiske servicecenter har behov for til stadighed at få deres kompetencer opdateret, således at den vejledning og instruktion som gives elever og kolleger er på et kvalitativt forsvarligt niveau. Man skal derfor være opmærksom på at der på kommunalt plan afsættes ressourcer hertil.

50 Evaluering Da et skolebibliotek sjældent råder over så store og vidtfavnende resurser, at alle krav til emner og indhold vil kunne opfyldes, er samarbejdet med folkebiblioteket af væsentlig betydning. Her igennem kan også skaffes de mere eller helt specielle medier, som kan være nødvendige, hvis en elev eller elevgruppe ønsker at fordybe sig i et smalt emne Det er derfor af stor betydning, at undervisningen i bibliotekskundskab også omfatter, at eleverne bliver bevidste om og får kendskab til de muligheder der ligger her. Folkebiblioteket kan tillige hjemskaffe litteratur med videre fra Statsbiblioteket og specialbiblioteker. Dette kan for eksempel ske ved, at eleverne selv deltager i de nødvendige procedurer ved søgning, forespørgsel og bestilling samt ved modtagelse og aflevering af de lånte materialer. Samarbejdet med folkebiblioteket, som vi hidtil har haft stor glæde af, kunne givetvis udbygges til gavn for de kommende brugere. Et nyligt udgivet Idékatalog giver flere forslag til områder, som man kunne udvikle i fællesskab- især inden for informationsteknologien. I den forbindelse ville målet også være at gøre vore elever til bevidste brugere af alle biblioteksformer i deres fortsatte uddannelse eller i fritidssammenhænge.

51 Evaluering Vi vil anbefale at skolernes netværk udbygges så computere i de enkelte klasselokaler forsynes med Dankatalog-programmet, der gør det muligt via Sektornettet at søge materialer i alle kommuneskolernes beholdninger. Alle skolebibliotekers computere bør kobles på Sektornettet, så den udvidede søgning i databaser og på hjemmesider kan foregå herfra. Via en server til undervisningsnettet vil det være hurtigt og sikkert at overføre filer med de nyeste bibliografiske data. Opdatering af den fælleskommunale hyldeliste som hidtil er distribueret på cd-rom kan fremtidigt også ske via denne server. Den udbygning af skolernes medieværksteder, som så småt er i gang, bør fortsættes, så eleverne i deres skoletid stifter bekendtskab med og afprøver forskellige former, og vurderer hvilke der på den mest hensigtsmæssige måde understøtter deres bearbejdning og formidling af deres arbejde.

52 Kilder Status for IT-politisk handlingsplan 1995, Forskningsministeriet, 1996. IT-handlingsplan i folkeskolen. Skoledirektørforeningen 1997. IT i tal 1996, 23 billeder af info-samfundet, Forskningsministeriet, 1996. Information- og kommunikationteknologi i uddannelsessystemet. Handlingsplan Undervisningsministeriet 1998. Folkeskolen og informationsteknologien, Lær IT, Undervisningsministeriet, Folkeskoleafdelingen, 1995. Informationsteknologi i folkeskolen, Kommunernes Landsforening 1995 Folkeskolen og informationsteknologien, Lær IT, cd nr. 1, 1995. Folkeskolen og informationsteknologien, Lær IT, cd nr. 2, 1996. Folkeskolen og informationsteknologien, Lær IT, cd nr. 3, 1997. Skolebestyrelsen og Skolebiblioteket, Skole og Samfund, Danmarks Skolebiblioteksforening, 1990. Skolebiblioteket - Håndbog for skolebestyrelser, Danmarks Skolebiblioteksforening 1995. Kender du et skolebibliotek?, Danmarks Skolebiblioteksforening, uden udgivelsesår. Skolebiblioteket ... din hjælp i hverdagen, Danmarks Skolebiblioteksforening, 1990. Skolebiblioteket som mediecenter i 90érnes skole, Kroghs forlag 1994. Multimedier og undervisning, Undervisningsministeriet 1994. En guide til multimedier, Henrik Thomsen, HT-Data Aps, 1997. Medier i folkeskolen. Københavns Kommune 1998. Medier - hvordan og hvornår. Amtscentret for undervisning. Fyns Amt 1998. Mediebogen. Dansklærerforeningen 1998. Internet-Elevens guide.Marie Söderberg, Gyldendal 1998. Introduktion til Skolekom. Torben Frentz , Idg 1998. Forsøg med biblioteksundervisning. Søllerød Kommune 1996. Brug biblioteket. Pædagogisk Center Esbjerg 1996. Sådan finder du materialer på Skolebiblioteket. Bibliotekscentralen 1990. Bekendtgørelse for skolebiblioteket. Faghæfte nr. 15. Undervisningsministeriet 1996. IT og det pædagogiske servicecenter. Danmarks Skolebibliotekarforening 1997.


Download ppt "Materiale- og bibliotekskundskab"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google