Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Introduktion til Digitalisering af Samlinger Nuuk, 20. februar 2008.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Introduktion til Digitalisering af Samlinger Nuuk, 20. februar 2008."— Præsentationens transcript:

1 Introduktion til Digitalisering af Samlinger Nuuk, 20. februar 2008

2 Hvorfor digitalisere?  Nem tilgang  ”Døgnåbne” samlinger  Sikring og aflastning af de originale fotografiske samlinger  Fotografiets natur –Kemisk ustabilt –Miljøpåvirkeligt –Forventet kort holdbarhed

3 Ændringer i arbejdsprocesser  Indsamling –billedkvalitet, lagringsmedie  Registrering –metadata, filnavne, tilgængelighed, rettigheder  Bevaring –Back-up, genskabe originaler, migrering  Formidling –Publikation, webformidling, mangfoldiggørelse

4 Digitale billeder - de næste skridt Billed- & Plakatarkivet, Det Dansk Filminstitut

5 Planlægning  Start med slutningen! Hvad skal de digitale billeder bruges til?  Hvem er brugerne?  Udveksl erfaringer og ideer med andre arkiver, der findes ingen standardiserede retningslinier  Økonomi. Små samlinger har andre problemstillinger end store samlinger. Ekstern job?

6 Samlingen  Hvor stor er samlingen?  Hvad indeholder den? Identificering og kategorisering  Tilstandsvurdering. Tal med konservator  Bevaringsplan  Udvælgelsen og klargøring

7 Tidshorisont  30% forarbejde  20% Udvalg af materiale til digitalisering  20% konvertering (scanning, fotografering)  10% digitalt efterarbejde (metadata)  10% kvalitetskontrol  10% Lagring (cd brænding eller overførelse til magnetiske eksterne harddrive) (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

8 Økonomi  Uddannelse af personale og brug af ekstern ekspertise  Behov for øget arbejdskraft  Indkøb og vedligeholdelse af teknologi/udstyr  Drift og opgradering af billeddatabase  Bevaring af analog og digitalt materiale (Digitalisering av fotosamlinger af Hege Oulie, Norsk rapport)

9 Ophavsret  Tal med advokat  Lav standard kontrakter med private etc.

10 Udstyr  Flatbed-scanner  Digitale kameraer  Indretning af scanner-rum  Farvekalibrering af udstyr

11 Arbejdsgange - bevaring  Scannerpersonalet skal kunne vurdere tilstanden af det fotografiske materiale undervejs og frasortere nedbrudte materialer eller tale med konservator om specielle foranstaltninger.  Efter scanning ompakkes originalerne i gode opbevaringsmaterialer og returneres til arkiv / magasin.

12 Digitale billeder SAGLIG VURDERING  Tonal reproduktion – BITDYBDE  Detalje og kantreproduktion – OPLØSNING  Støj og skidt – MEKANISK OG DIGITAL STØJ  Farvereproduktion – KRAV TIL UDSTYRET, KALIBRERING

13 Hvad er et digitalt billed?  Bit dybde  Opløsning  Farve system  Komprimering  Platform kompertibel

14 Hvad er et digitalt billed?  Et digitalt billede består af pixels  Pixel = Picture Element  Definition: Et singulært punkt, som udgør den mindste byggesten i et digitalt billede  Digitale billeder produceres med scanner eller digitalt kamera

15 Digital opløsning  Angiver det antal pixels et billede er opdelt i (brede x højde)

16 Digital opløsning  Eksempel –Scanner: 600 ppi (pixels per inch) –Monitor: 72 dpi (dots per inch) –Digital kamera: 480 x 640 pixels

17 Digital opløsning  Et 8 x 10 print scannet ved 300 ppi giver en fil med 2,400 x 3,000 pixels  Et 35mm negativ scannet ved 2,100 ppi giver en fil på 2,000 x 3,000 pixels

18 Bitdybde – den 3. dimension  En bit er et binært ciffer med værdien 1 eller 0  Betegnelsen bitdybde definerer mængden af information i hver pixel  Bitdybde er synonym med farvedybde eller billeddybde

19  I et sort/hvid-billede vil bitdybden være 1, da hver pixel kun skal være sort (0) eller hvid (1)  I et gråtone-billede vil bitdybden normalt være 8, hvorfor hver pixel kan indeholde (2x2x2x2x2x2x2x2) = 256 nuancer af grå  I et farvebillede med en bitdybde på 24 (3x8), kan hver pixel indeholde = 16,7 millioner (256x256x256) farver Bitdybde – den 3. dimension

20 Bit gengivelse sort-hvid  2 bits gengivelse. Kun to nuancer, sort eller hvidt  8 bits gengivelse. Fuld acceptabel gråskala gengivelse til et sort-hvidt billede

21 Bit gengivelse farve  8 bit gengivelse. Ikke godt nok til fuld nuancering  24 bit (True Color) eller 16,7 mil nuancer

22 Fil størrelse  Filstørrelser angives i bytes  Størrelse af billedfilen = antal pixels (brede x højde) x bitdybden / 8 bits (1 byte = 8 bites)  Eks.: 3072(b) x 2304(h) x 24 / 8 = bytes eller 21.2 Mb

23 Filstørrelser og kvalitet  Højeste kvalitet arkivet har råd til at lave, opbevare og vedligeholde over tid  Masterfiler - bevaringsfil TIFF, ikke fremstillet med henblik på output (web, publisering, etc.), ingen eller tabsfri komprimering  Brugskopier - til daglig brug JPG, komprimeret til bestemt output

24 Data komprimering  For at spare plads og download tid  Muligt at komprimere med tab af data eller tabsfrit (Lossy and lossless)

25 Data komprimering  Tabsfri –Muligt at genskabe fil identisk med original filen  Tabsgenereret –Original data udsmides ved komprimeringen, kan ikke genskabes

26 Data komprimering  LZW (tabsfri) –Lempel-Ziv-Welch  JPEG (tab) –Joint Photographic Experts Group

27 Data komprimering

28 Filformater  RAW – det eneste 100% ukomprimerede filformat, samtlige data i en fil, forskellig for hver kamerafabrikant  TIFF – højkvalitets grafisk format, understøtter alle farver, krydskompatibelt, ukomprimeret, kan komprimeres i LZW  JPG – komprimeret filformat, fylder ikke, understøtter alle farver, krydskompatibelt  PDF – multiplatform, flere filer sammen, tekst/billeder, farveakkurat

29 Filformater - Hold øje med disse!  JPEG bedre komprimering end JPG  DNG Digital Negative Adobe konvertibelt med Tif kan læse alle RAW formater

30 TIF JPG

31 Anbefalet standard for scanning:  3000 ppi (punktopløsning) på den lange led  Bitdybde på 24 bit RGB for farve og 8 bit for s/h  Adobe RGB (1998) farveprofil  TIFF format (ukomprimeret), PC brugervenligt (MAC åbner alt!)

32 Ved fotografering:  Lav ISO-værdi (minimere støj, ”grovkornethed”)  RAW eller TIFF  Adobe RGB (1998) farveprofil  Højest opløsning muligt

33 Vælg rigtig dpi - ved out-put  Web 72 dpi  Avis185 dpi  Magasin250 dpi  Bogtryk300 dpi  Printer300 dpi I 100% størrelse

34 Så stort kan et billede blive: 2160x1440 pixels ~ 3 mio. pixels: OpløsningBreddeHøjde 72 dpi76 cm. 51 cm. 185 dpi 30 cm. 20 cm. 200 dpi 27 cm. 18 cm. 250 dpi 22 cm. 15 cm. 300 dpi 18 cm. 12 cm.

35 Filenavne  Undgå mellemrum i filnavne Oplæg Bibliotek.jpg vil se sådan ud i en internetadresse: %20Oplæg&20Bibliotek.jpg  Brug punktum, underscore eller bindestreg i stedet for mellemrum  Begræns filnavnet til 64 karakterer  Brug aldrig specielle karakterer som / : * " |, samt æ, ø og å

36 Sisimiut.Hundeslaede.Tepause.tif

37 Metadata  Metadata er data, der leverer information om anden data.  I forbindelse med billedbevaring er 3 typer af metadata centrale: –Deskriptive (Navngivning og katalogisering) –Administrative (Tekniske data) –Strukturel (Placering)

38 Metadata Eksempel:  Deskriptive: dato, titel, type, emne, etc.  Administrative: bit-dybde, dpi, filformat, filstørrelse, scanner hardware og software etc.  Strukturel: Forside/bagside, placering på albumside, sidenummer, etc.

39 Datering af billeder  Muliggør kronologiske søgninger og katalogiseringer.  Kun formatet åååå-mm-dd oplister filerne i korrekt rækkefølge

40 Digital arkivering – hvad går galt?  Media –Alder –Slid og håndtering  Hardware ikke mere på markedet  Software udgået af produktion  Brugerfejl  Hvem skrev hvad, hvor og hvordan?

41 Digitale optiske lagringsmedier  DVD-R –Medium: < 10 år –Format: 2-5 år –Håndtering  CD-R –Medium: 2-30 år –Format: 10 år –Håndtering

42 Digitalisering på Konservatorskolen

43 Fra passiv til aktiv arkiv  Konventionelle arkiver er passive arkiver  Fremtidige arkiver skal være mere aktive for at overleve  Bliv tekniknørd!!

44 Præventiv forebyggelse er bedre – også for digitale data  Backup, backup, backup  Brug data  Kontroller medie  Kopier i tide  Migrer i tide

45 Langtidsopbevaring  Gem som.tif  Gem i 300 dpi  Gem i maksimal størrelse  Mindst 2 kopier  Gem på forskellig teknologi (CD, DVD, magnetiske eksterne harddrive)  Gem et tørt og sikkert sted  Gem cd’er ved konstant temperatur –Stue eller derunder – aldrig frost  Spred kopier i forskellige bygninger  Årlig kontrol af filerne  Kopier hvert 3-4. år

46 HJÆLP OG VIDEN på WWW Digital bevaring overordnet – følg udviklingen i USA IPI - Forskningsinstitution, der udelukkende beskæftiger sig med fotografi i alle dets aspekter Hurtig afklaring af tvivlsspørgsmål otos_and_Scanned_Images.htm Digital tutorial fra de amerikanske arkivarer – SAA Digitale standarder – en ressourceliste med relevante sites man kan følge

47 HJÆLP OG VIDEN på WWW Best practices for digital billedbehandling In the picture - Preservation and digitisation of European photographic collections Det Kongelige Bibliotek – Afdelingen for digital bevaring Fotograf Vagn Ebbe Kier – ekspert i photoshop, scannere, kalibrering, outputformater m.m. Powerpoint fra foredrag i Silkeborg

48 Kontaktpersoner  Ulla Kajser Bøgvad, Kongelige Bibliotek,  Mogens Koch, Konservatorskolen, Lene Grinde,


Download ppt "Introduktion til Digitalisering af Samlinger Nuuk, 20. februar 2008."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google