Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen til SAS Data historiske præsentation ! Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen til SAS Data historiske præsentation ! Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til SAS Data historiske præsentation ! Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt ?

2 Solidt Grundlag. •SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de tre nationale luftfartsselskaber i Norge, Sverige og Danmark. SAS DC DC Og den flyver stadig …

3 Solidt Grundlag. SAS DC DC Og den flyver stadig …

4 Før Data kom på banen. •Den 17. September 1946, sendte SAS sin første transatlantiske flyver til New York. SAS DC Inflight

5 Før Data kom på banen. SAS DC Inflight

6 Godt samarbejde – folk nok. •Alt – Booking, Billetering, Check-in, Bagage transport, Kalkulering og udskrivning af Load Sheet m.m. blev udført af mange hænder og hoveder. SAS DC Inflight

7 Godt samarbejde – folk nok. SAS DC Inflight

8 Denne historie •Er skrevet af SAS ansatte i Danmark, som var med til at indføre Elektronisk Databehandling i SAS.

9 Den handler om Skandinavisk Data udvikling •I Oslo og Stockholm foregik lignende udvikling.

10 Danmark, Norge og Sverige •Medens de tre hovedsteder dækkede deres respektive landes behov, dækkede København i tillæg, resten af verden.

11 Bookingen •Var stedet hvortil alle billetbestillinger blev bragt af en piccolo. ”Plukkartoteket” (Booking)

12 Bookingen ”Plukkartoteket” (Booking) Telegram Afsendelse og Modtagelse

13 Passager Handling •I afgangshallen blev der oprettet indchecknings skranker og fly afgange blev annonceret v.hj.a. megafon. Indcheckingsskranke ~ 1950

14 Passager Handling Indcheckingsskranke ~ 1950

15 Passager Handling •Nu kunne passager gå til ventesalen, men der var stadig meget, der skulle gøres før flyet kunne tage af sted. SAS Convair Metropolitan SE-B

16 Passager Handling SAS Convair Metropolitan SE-B

17 Effektiviserings tiltag •Det øgende antal af fly og passagerer krævede effektivisering af de forskellige opgaver.

18 Effektiviserings tiltag

19 Den første Telegramcentral 1955

20 Booking •Her blev der opstillet rotorer/karruseller, der gav mulighed for 4 arbejdspositioner på samme tid.

21 Booking

22 Booking kontor 1958

23 Eksotiske Destinationer

24 Verden blev mindre …

25 Ikke ”kun” en billet … Billet Folder anno 1949Billet Folder anno 1952 Billet anno 1949Billet anno 1952

26 Telegramcentralen 1958 SAS og behovet for telegramtrafik voksede. I 1958 blev en moderniseret - og en mere effektiv central implementeret.

27

28 Problemer med SAS Reservationssystem 12 SAS bookingkontorer over hele verden meddelte deres transaktioner til den centrale bookingcentral i København, men her var man ikke i stand til at styre de mange reservationer.

29 For mange solgte sæder gav økonomisk tab. Det betød dårlig kontrol med, hvad der var solgt, og hvad der ikke var solgt, og det betød igen kaotiske forhold omkring visse flyafgange, hvor der var solgt for mange sæder.

30 ”SPAS” (Space Availability System) SAS besluttede at købe en elektronhjerne, og dette vidunder blev Europas første elektroniske reservationssystem. SAS Caravelle 1959 Det blev vort første REALTIDS system.

31 Ny teknologi. "SPAS" fungerede ved hjælp af transistorer, og kunne øjeblikkelig fortælle den lokale booking terminal ”Agent Set”, om der var plads på en flyafgang eller ej. Lejet SAS Coronado 1959

32 Agentset – Nyere model Nyt Terminaludstyr ”Agentset” •Lorenz Standard Electric ”Agentset”, var Booking terminalen, der blev benyttet på salgskontorene.

33 Agentset – Nyere model Nyt Terminaludstyr ”Agentset”

34 Space Availability System (SPAS) 1958

35 Det blev der lagt mærke til …

36 Afgangshal 1960 Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC •SPAS løste ikke alle problemer. Manglende automatisk pladskontrol resulterede i, at flyene matte gå med usolgte sæder, medens man kunne have solgt sæderne fra andre kontorer.

37 Afgangshal 1960 Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC -1960

38 ZEBRA 1961 … •Til brug for lastkontrollen (Weight and Balance) byggede Britiske STANDTEC en rørbaseret computer med tilnavnet ZEBRA.

39 ZEBRA 1961 …

40 Endnu en ny terminal … •Disse nye indcheckningsterminaler fik navnet “KEYSET”. Keysettet var ligesom agentsettene forsynet med kort. Keyset

41 Endnu en ny terminal … Keyset

42 Systemerne samordnes … •ZEBRA’en var koblet til vort bookingsystem SPAS og pladskontrol systemet RAMAC og alle tre systemer igen koblet på telegramcentralen. InflightSAS DC Først over Nordpolen

43 Systemerne samordnes … InflightSAS DC Først over Nordpolen

44 SAS Data Services grundlagt den 1.juli 1963 •Øverste chef blev svenske Charles Reuterskiöld. •Afdelingerne i Danmark, Norge og Sverige blev ledet af : •Arne Hansen. •Jorun Grundseth. •Egon Sandell.

45 I eftertid kan siges •At SAS Data, fra den dag da elektronisk databehandling holdt sit indtog i virksomheden, vokser sig til et af de væsentligste datacentre i Europa. SAS DC8 1960

46 I eftertid kan siges SAS DC8 1960

47 Samtidig med, at alt dette skete, blev telegram- centralen halv- automatiseret.

48 T-61 Strimmel sender Teloch-15F Strimmel Puncher T-100 Fjernskriver T-91 Strimmel sender Det væsentligste udstyr i Telegramcentralen

49 Datakommunikation … •Et luftfartsselskab med kontorer over hele verden og et internationalt rutenet er helt og holdent afhængig af hurtig kommunikation.

50 Datakommunikation …

51 Globalt Teletype Net •Telegramcentralen i Kastrup oprettede gennem årene faste linier til andre telegramcentraler i Europa.

52 Globalt Teletype Net

53 Teletype Network 1963

54 Et lille tilbageblik … •Da Curt Nicolin i 1961 kom til SAS som administrerende direktør med den opgave at redde SAS' økonomi og få skuden på ret køl, nedsatte han en effektivitetsgruppe, hvis formål var at gennemføre rationaliseringer overalt, hvor det var muligt.

55 Et lille tilbageblik …

56 SASCO 1 En plan om at integrere de tre systemer "SPAS", "ZEBRA”, ”RAMAC” og den halvautomatiserede telegramcentral med et IBM 1410 ”dual system” for Reservation og Load Control, blev nu realiseret.

57 1965: SASCO 1 … •Efter års forarbejde og afprøvninger i Paris, blev det nye system fragtet fra Paris til København.

58 1965: SASCO 1 …

59 •Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM,

60 1965: SASCO 1 …

61

62

63 Status så langt … •Vi var med beslutningen om køb af IBM 1410 blevet det mest avancerede luftfartsselskab i Europa med henblik på overgang til dataservice.

64 Status så langt …

65 •IBM 1410 fik tilknyttet 300 terminaler (Agentset/Keyset) i 21 byer, i 13 lande samt fjernskrivere. SK CPH-MMA

66 Status så langt … SK CPH-MMA

67 Status så langt •Endvidere blev computeren programmeret til at overvåge samtlige flyankomster og flyafgange. SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

68 Status så langt SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

69 Intet varer evigt … IBM havde lovet SAS, at 1410 kunne udvides til at klare en kapacitet dobbelt så stor, som den vi havde brug for i 1965, men da det kom til stykket, måtte man bekende, at man ikke kunne indfri løfterne.

70 På jagt efter løsninger. •Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet.

71 På jagt efter løsninger.

72

73 UNIVAC – SASCO Fortet •Det blev firmaet UNIVAC, der kom til at levere computerne. Boligproblemet løste vi ved køb af tre industrihuse på Engvej meget tæt ved Kastrupfortet.

74 UNIVAC – SASCO Fortet

75 UNIVAC 494 Den 8.november 1967 bestilte SAS efterfølgeren til SASCO I, baseret på UNIVAC 494. Et system for Reservation, et for Load Control og et som ’Fall Back’.

76 UNIVAC 494 videreudvikling •1974: 494 RES blev udvidet med PNR(Passenger Name Record). •1975: Automatic Ticketing blev udviklet og introduceret. •1976: Passenger Accounting System (PAS) blev introduceret. •1977: UNIVAC 1100 beslutning blev taget.

77 MESCO - DASCO •I perioden blev al vores telegramtrafik helautomatiseret gennem etableringen af MESCO og DASCO, der står for henholdsvis Message Switching Computer og Data Switching Computer.

78 MESCO - DASCO

79 •SAS var de første i hele verden, der indførte sådanne systemer. Vi koblede simpelt hen alle terminaler i hele SAS systemet ind på MESCO og DASCO, Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

80 MESCO - DASCO Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

81 SASCO II SASCO II blev indviet i december 1969, og SAS var stadig godt 10 år foran. Data staben var vokset til ca. 100 medarbejdere.

82 Fagforeningen PROSA Grundlagt 18.november 1965 •Et lille kuriøst bevis på at vi var i spidsen, var dannelsen af PROSA - den første fagforening i Danmark for programmører. SAS DC9 1968

83 Fagforeningen PROSA Grundlagt 18.november 1965

84 Visual Display Unit (VDU) Fra 1967 blev Agentset, Keyset og Fjernskriverudstyr erstattet af VDU’ere og små smarte printere. Det tog 3-4 år. Datasaab og Westinghouse ”Alfascope” i hele verden.

85 Visual Display Unit (VDU) •Fra nu af kunne man udføre alle opgaver fra samme terminal og modtage alle skriftlige beskeder på tilhørende printer. SAS Boeing

86 Visual Display Unit (VDU) SAS Boeing

87 Telcon 1 … •I 1971 blev det besluttet at indkøbe et kommunikations system baseret på Collins systemer. •Telcon 1 blev installeret og sat i drift maj •Telcon overtog MESCO og DASCO funktionaliteten (fra Univac 418). •Et antal ”Remote Ends” blev opstillet i Oslo, Stockholm og København. •De blev forbundet til respektive landes terminal Controllere. •Nogle af de danske ”Remote Ends” blev koblet til controllere i resten af verden.

88 Telcon 1,MESCO Operation

89 Netværks forbindelser Modem Rack

90 Global Airline kommunikation. •Luftfartsselskaber verden over har gennem alle år benyttet to globale netværk til ”Inter Airline Communication” og til at forbinde terminaler til sine værtssystemer. •De to netværk hedder ”SITA” og ”ARINC”. •Følgende SITA oversigt giver et indtryk af størrelse, dækning og sikkerhed.

91

92 Ricici •Når man automatiserer vigtige applikationer gør man sig samtidigt meget afhængig af computere og netværk.

93 Garderinger •Alle computere i systemet havde (og har stadig) en ”hot stand by” computer. •Vigtige data blev opbevaret i brandsikre arkiv. •Linieforbindelser blev tilført bygningen i flere kabler, således, at hvis et kabel blev afbrudt, fandtes der alternative forbindelser. •Et ”Non stop” anlæg bestående af batterier og diesel motorer sikrede strømforsyning uden afbrud. •En gang hver uge blev dette anlæg afprøvet. •En afdeling kaldet ”System Operations Control” (SOC) bevarede overblikket. •Moderne ”åbne” netværk resulterede senere i, oprettelsen af en ”Network Security” afdeling.

94 Brandsikret Tape arkiv

95 Batteri rum Gav strøm under Diesel opstart.

96 Diesel rum Nødstrøms Agregat

97 El-Forsyning under kontrol

98 Systems Operations Control •Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og gjorde dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø til en nødvendighed.

99 Systems Operations Control

100

101 Network Security •I 1998 blev der oprettet en afdeling kaldet ”Network Security”

102 Network Security

103 Billet Printer •I 1975 kom de første Billet printere (DIAN8100) på banen og effektiviserede billet udskrivningen. SAS DC

104 Billet Printer SAS DC

105 Telcon 2 Telcon 1 havde en kapacitet på 2500 terminaler. I 1977 blev Telcon 1 afløst af Telcon 2 som kunne klare op til 7000 terminaler. Collins systemet fortsatte dog med MESCO applikationen. SAS A

106 Boarding Pass Printer I 1980 blev de første Boarding Pass Printere (BPP) implementeret og gjorde check-in operationen enklere i det BP blev automatisk udskrevet efter endt check-in.

107 Telcon 3 Det næste kommunikations system skulle være effektivt, fremtidssikret og fri for ”hjemmelavede” løsninger. Målet var at implementere det kommende system i SAS F SAS F

108 Telcon 3 •Sperry Univac (Tidl.Univac) blev valgt som leverandør af TELCON 3 og systemet blev baseret på 12 DCP-40 maskiner. SAS F

109 Telcon 3 SAS F

110 Applikationer •Reservation (RES), Booking, Salg af billetter, Check-in, Passager og Baggage Handling og Load Control, var helt naturligt, de første applikationer, der blev automatiseret v.hj.a. elektroniske komputere. SAS MD

111 Applikationer SAS MD

112 Applikationer •Nye, større og hurtigere komputere gjorde det muligt at automatisere andre funktioner i selskabet.

113 Applikationer

114 IBM •Nye vækstområder kom til, områder der stillede store krav til en kapacitet, der lå udover, hvad de nuværende systemer kunne yde. •Hermed holdt IBM igen sit indtog i SAS datamiljø. Fra IBM 370 i 1974

115 IBM •IBM’s 360/370 mainframes blev introduceret og to parallelle udviklings- og driftsmiljøer (UNISYS/IBM) blev etableret i SAS Data. •De aircraft-tekniske applikation (maintenance, og reservedelsapplikationer) udvikledes med basis i IBM struktur.

116 MESCO til IBM 1984 •I 1984 blev Mesco flyttet fra Collins systemet til IBM 370 platformen, hvor den stadig kører på fuldt tryk. •I januar 2008 blev der registreret 16 millioner beskeder ind og 22 millioner beskeder ud af MESCO! •Til sammenligning blev der ekspederet beskeder ind og ud af Telegramcentralen på en måned i 1965

117 Applikationer •Følgende oversigt illustrerer SAS’ Applikations miljø.

118

119 Personlig Computer (PC) •I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. SAS MD SAS MD

120 Personlig Computer (PC) SAS MD SAS MD

121 Personlig Computer (PC) SAS MD SAS MD

122 Local Area Net (LAN) •Alle PC’er blev koblet til lokale net, der blev indbyrdes forbundet. Til de samme net blev der koblet ”Servere”, med mange forskellige funktioner. SAS MD

123 Local Area Net (LAN) SAS MD

124 Intelligent Work Station (IWS) PC’en voksede til. Den blev til en ”Intelligent Arbejdsstation”, hvorfra man kunne gøre ALT ! SAS MD

125 Fra Telcon til Comm. Servere Telcon 3 måtte efterhånden vige pladsen for Kommunikations Servere baseret på moderne PC teknologi. SAS B

126 TCP/IP Transmission Control Protocol/Internet Protocol Det var et stort projekt at indføre TCP/IP protokollen i SAS, men det var nødvendigt for at kunne kommunikere med resten av verden og drage nytte af det globale adresserings system protokollen også indeholdt. SAS B

127 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS •Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. SAS SAAB

128 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS SAS SAAB

129 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS SAS SAAB

130 Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma. •SAS og SAS Data deltog meget i ATA IATA komitéer, der udarbejdede standards, procedurer m.m. for kommunikation mellem computere, Passager og Bagage Handling og mere. SAS Dash 8Q

131 Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma. SAS Dash 8Q

132 Det har bl.a.resulteret i : •SAS’ systemer har forbindelser til alle luftfartsselskaber, de kan samarbejde med. For eksempel kan SAS sælge en rejse, der involverer flere selskaber og flere destinationer. SAS AirBus SAS Q

133 Det har bl.a.resulteret i : SAS AirBus SAS Q

134 1994 Nordens Bedste

135

136

137

138 Den teknologiske udvikling efter 2. Verdenskrig til nu, har været enorm. Her følger nogle af de mest iøjefaldende forandringer vi fik lov til at være med til.

139 Den Første Telefoncentral

140 Centralerne voksede

141 De blev Automatiseret

142 Via Fastnet, Radiobølger, Internet – lokalt eller globalt. IP telefoni via Internet Fastnet telefoni via terrestrikse kabler Kommunikations satellit Mobil telefoni via GSM Tale, spille, shoppe via Internet etc. Parabol park i NitedalSende/modtage antenne for mobiltelefoni

143 Check-in anno 1946

144 Check-in anno 1960

145 Selvbetjent Check-in 2005

146 Rejsebureau 1946

147 Booking kontor 1958

148 Internet Booking 2005

149 SAS Outsourcer I august 2003 bad SAS Scandinavian It Group (SIG), om at undersøge markedet for potentielle købere af SIG. Scandinavian It Group var SAS Data’s seneste navn.

150 Ny ejer Februar 2004: Scandinavian IT Group bliver en del af CSC (Computer Sciences Corporation). Det lovformelige navn bliver ændret til CSC Airline Solutions.

151 Alt tager en ende Og vor historie ender her. Præsenteret af Helge Grimstad På vegne af SAS DATA SENIOR KLUB


Download ppt "Velkommen til SAS Data historiske præsentation ! Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google