Velkommen til SAS Data historiske præsentation !

Præsentationer af emnet: "Velkommen til SAS Data historiske præsentation !"— Præsentationens transcript:

1 Velkommen til SAS Data historiske præsentation !
Historien handler meget om Scandinavian Airlines System (SAS), men hvad var SAS Data uden SAS og omvendt ?

2 Solidt Grundlag. SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de tre nationale luftfartsselskaber i Norge, Sverige og Danmark. DC SAS DC Og den flyver stadig …

3 Solidt Grundlag. SAS blev grundlagt i 1946 ved en sammenlægning af de tre nationale luftfartsselskaber i Norge, Sverige og Danmark. Det Danske Luftfartsselskab (DDL), er i øvrigt verdens ældste, og hedder i dag SAS-Danmark. DC SAS DC Og den flyver stadig …

4 Før Data kom på banen. Den 17. September 1946, sendte SAS sin første transatlantiske flyver til New York. SAS DC Inflight

5 Før Data kom på banen. Den 17. September 1946, sendte SAS sin første transatlantiske flyver til New York. Da var der ingen computere og man klarede sig godt uden. SAS DC Inflight

6 Godt samarbejde – folk nok.
Alt – Booking, Billetering, Check-in, Bagage transport, Kalkulering og udskrivning af Load Sheet m.m. blev udført af mange hænder og hoveder. SAS DC Inflight

7 Godt samarbejde – folk nok.
Alt – Booking, Billetering, Check-in, Bagage transport, Kalkulering og udskrivning af Load Sheet m.m. blev udført af mange hænder og hoveder. Informationer til destinations lufthavne og andre blev sendt som telegrammer. SAS DC Inflight

8 Denne historie Er skrevet af SAS ansatte i Danmark, som var med til at indføre Elektronisk Databehandling i SAS.

9 Den handler om Skandinavisk Data udvikling
I Oslo og Stockholm foregik lignende udvikling.

10 Danmark, Norge og Sverige
Medens de tre hovedsteder dækkede deres respektive landes behov, dækkede København i tillæg, resten af verden.

11 Bookingen Var stedet hvortil alle billetbestillinger blev bragt af en piccolo. ”Plukkartoteket” (Booking)

12 Bookingen Var stedet hvortil alle billetbestillinger blev bragt af en piccolo. Bestillingerne blev lagt ind i et ”Plukkartotek”, hvor personalet hentede, behandlede og returnerede svar med piccolo til en fjernskriver, hvorfra svaret blev afsendt. ”Plukkartoteket” (Booking) Telegram Afsendelse og Modtagelse

13 Passager Handling I afgangshallen blev der oprettet indchecknings skranker og fly afgange blev annonceret v.hj.a. megafon. Indcheckingsskranke ~ 1950

14 Passager Handling I afgangshallen blev der oprettet indchecknings skranker og fly afgange blev annonceret v.hj.a. megafon. Boarding Pass og Baggagetags blev udfyldt med hånd, baggagen blev bragt ombord i flyets lasterum. Indcheckingsskranke ~ 1950

15 Passager Handling Nu kunne passager gå til ventesalen, men der var stadig meget, der skulle gøres før flyet kunne tage af sted. SAS Convair Metropolitan SE-B

16 Passager Handling Nu kunne passager gå til ventesalen, men der var stadig meget, der skulle gøres før flyet kunne tage af sted. Passager liste, info til berørte afdelinger,til destinations lufthavn, vægt og balance skulle udregnes, Kaptainen skulle signere og godkende det hele, - og der var meget mere SAS Convair Metropolitan SE-B

17 Effektiviserings tiltag
Det øgende antal af fly og passagerer krævede effektivisering af de forskellige opgaver.

18 Effektiviserings tiltag
Det øgende antal af fly og passagerer krævede effektivisering af de forskellige opgaver. Fjernskrivere blev samlet i én afdeling.

19 Den første Telegramcentral 1955

20 Booking Her blev der opstillet rotorer/karruseller, der gav mulighed for 4 arbejdspositioner på samme tid.

21 Booking Her blev der opstillet rotorer/karruseller, der gav mulighed for 4 arbejdspositioner på samme tid. I starten kom alle meldinger pr. fjernskriver via piccolo, men hurtigt blev der langs hele vinduesvæggen opstillet transportbånd.

22 Booking kontor 1958

23 Eksotiske Destinationer

24 Verden blev mindre …

25 Ikke ”kun” en billet … Billet Folder anno 1949 Billet Folder anno 1952
Billet anno 1949 Billet anno 1952

26 Telegramcentralen 1958 SAS og behovet for telegramtrafik voksede. I 1958 blev en moderniseret - og en mere effektiv central implementeret.

27

28 Problemer med SAS Reservationssystem
12 SAS bookingkontorer over hele verden meddelte deres transaktioner til den centrale bookingcentral i København, men her var man ikke i stand til at styre de mange reservationer.

29 For mange solgte sæder gav økonomisk tab.
Det betød dårlig kontrol med, hvad der var solgt, og hvad der ikke var solgt, og det betød igen kaotiske forhold omkring visse flyafgange, hvor der var solgt for mange sæder.

30 ”SPAS” (Space Availability System)
SAS besluttede at købe en elektronhjerne, og dette vidunder blev Europas første elektroniske reservationssystem. Det blev vort første REALTIDS system. SAS Caravelle 1959

31 Ny teknologi. "SPAS" fungerede ved hjælp af transistorer, og kunne øjeblikkelig fortælle den lokale booking terminal ”Agent Set”, om der var plads på en flyafgang eller ej. Lejet SAS Coronado 1959

32 Nyt Terminaludstyr ”Agentset”
Lorenz Standard Electric ”Agentset”, var Booking terminalen, der blev benyttet på salgskontorene. Agentset – Nyere model

33 Nyt Terminaludstyr ”Agentset”
Lorenz Standard Electric ”Agentset”, var Booking terminalen, der blev benyttet på salgskontorene. Dermed var vi nået et langt skridt videre, og vi kunne i større grad effektivt udnytte sædekapaciteten i flyene. Agentset – Nyere model

34 Space Availability System (SPAS) 1958

35 Det blev der lagt mærke til …

36 Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC -1960
SPAS løste ikke alle problemer. Manglende automatisk pladskontrol resulterede i, at flyene matte gå med usolgte sæder, medens man kunne have solgt sæderne fra andre kontorer. Afgangshal 1960

37 Nye problemer, nye computere IBM 305 RAMAC -1960
SPAS løste ikke alle problemer. Manglende automatisk pladskontrol resulterede i, at flyene matte gå med usolgte sæder, medens man kunne have solgt sæderne fra andre kontorer. Et pladskontrol system ”RAMAC” blev implementeret. Afgangshal 1960

38 ZEBRA 1961 … Til brug for lastkontrollen (Weight and Balance) byggede Britiske STANDTEC en rørbaseret computer med tilnavnet ZEBRA.

39 ZEBRA 1961 … Til brug for lastkontrollen (Weight and Balance) byggede Britiske STANDTEC en rørbaseret computer med tilnavnet ZEBRA. Fra nyindrettede betjeningspulte i afgangshallen, udførte man ”Check-in” af passagerer og deres baggage.

40 Endnu en ny terminal … Disse nye indcheckningsterminaler fik navnet “KEYSET”. Keysettet var ligesom agentsettene forsynet med kort. Keyset

41 Endnu en ny terminal … Disse nye indcheckningsterminaler blev kaldt KEYSET. Keysettet var ligesom agentsettene forsynet med kort. Røde, grønne og gule lamper lyste som svar på input, desuden var der nogle enkelte service lamper. Keyset

42 Systemerne samordnes …
ZEBRA’en var koblet til vort bookingsystem SPAS og pladskontrol systemet RAMAC og alle tre systemer igen koblet på telegramcentralen. SAS DC7 1957 Først over Nordpolen Inflight

43 Systemerne samordnes …
ZEBRA’en var koblet til vort bookingsystem SPAS og pladskontrol systemet RAMAC og alle tre systemer igen koblet på telegramcentralen. Det var begyndelsen til det, der skulle blive SAS DATA. SAS DC7 1957 Først over Nordpolen Inflight

44 SAS Data Services grundlagt den 1.juli 1963
Øverste chef blev svenske Charles Reuterskiöld. Afdelingerne i Danmark, Norge og Sverige blev ledet af : Arne Hansen. Jorun Grundseth. Egon Sandell.

45 I eftertid kan siges At SAS Data, fra den dag da elektronisk databehandling holdt sit indtog i virksomheden, vokser sig til et af de væsentligste datacentre i Europa. SAS DC8 1960

46 I eftertid kan siges At SAS, fra den dag da elektronisk databehandling holdt sit indtog i virksomheden, voksede den sig til et af de væsentligste datacentre i Europa. Et center som konstant lå på forkant i sine udfordringer og sin udvikling af datatjenester indenfor luftfarten. SAS DC8 1960

47 Samtidig med, at alt dette skete, blev telegram- centralen halv- automatiseret.

48 Det væsentligste udstyr i Telegramcentralen T-61 Strimmel sender
Teloch-15F Strimmel Puncher T-100 Fjernskriver T-91 Strimmel sender Det væsentligste udstyr i Telegramcentralen

49 Datakommunikation … Et luftfartsselskab med kontorer over hele verden og et internationalt rutenet er helt og holdent afhængig af hurtig kommunikation.

50 Datakommunikation … Et luftfartsselskab med kontorer over hele verden og et internationalt rudenet er helt og holdent afhængig af hurtig kommunikation. SAS havde sin telegramcentral i Københavns nye Lufthavnsbygning, hvor man ekspederede telegrammer i døgnet og dermed indtog pladsen som Nordeuropas største privatejede telegramcentral.

51 Globalt Teletype Net Telegramcentralen i Kastrup oprettede gennem årene faste linier til andre telegramcentraler i Europa.

52 Globalt Teletype Net Telegramcentralen i Kastrup oprettede gennem årene faste linier til andre telegramcentraler i Europa. Via dem kunne man sende telegrammer over hele verden til en billigere pris (f.eks. København-Amsterdam-Tokyo).

53 Teletype Network 1963

54 Et lille tilbageblik … Da Curt Nicolin i 1961 kom til SAS som administrerende direktør med den opgave at redde SAS' økonomi og få skuden på ret køl, nedsatte han en effektivitetsgruppe, hvis formål var at gennemføre rationaliseringer overalt, hvor det var muligt.

55 Et lille tilbageblik … Da Curt Nicolin i 1961 kom til SAS som administrerende direktør med den opgave at redde SAS' økonomi og få skuden på ret køl, nedsatte han en effektivitetsgruppe, hvis formål var at gennemføre rationaliseringer overalt, hvor det var muligt. En af gruppens konklusioner var at mange opgaver i SAS kunne rationaliseres ved hjælp af elektroniske computere.

56 SASCO 1 En plan om at integrere de tre systemer "SPAS", "ZEBRA”, ”RAMAC” og den halvautomatiserede telegramcentral med et IBM 1410 ”dual system” for Reservation og Load Control, blev nu realiseret.

57 1965: SASCO 1 … Efter års forarbejde og afprøvninger i Paris, blev det nye system fragtet fra Paris til København.

58 1965: SASCO 1 … Efter års forarbejde og afprøvninger i Paris, blev det nye system fragtet fra Paris til København. Det blev derefter installeret på anden sal i København Lufthavn.

59 1965: SASCO 1 … Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM ,

60 1965: SASCO 1 … Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM , administrerende direktør. Karl Nilsson og fru Helle Virkner, gift med statsminister J. 0. Krag. Hun trykkede på den knap, der satte det hele i gang.

61 1965: SASCO 1 … Hele herligheden blev taget i brug i februar 1965 i overværelse af IBM 's administrerende direktør Thomas Watson, hvis far havde startet IBM , administrerende direktør. Karl Nilsson og fru Helle Virkner, gift med statsminister J. 0. Krag. Hun trykkede på den knap, der satte det hele i gang. En stor mediebegivenhed !

62

63 Status så langt … Vi var med beslutningen om køb af IBM 1410 blevet det mest avancerede luftfartsselskab i Europa med henblik på overgang til dataservice.

64 Status så langt … Vi var med beslutningen om køb af IBM 1410 blevet det mest avancerede luftfartsselskab i Europa med henblik på overgang til dataservice. Flot sagt var SAS 10 år foran alle andre.

65 Status så langt … IBM 1410 fik tilknyttet 300 terminaler (Agentset/Keyset) i 21 byer, i 13 lande samt fjernskrivere. SK CPH-MMA

66 Status så langt … IBM 1410 fik tilknyttet 300 terminaler (Agentset/Keyset) i 21 byer, i 13 lande samt fjernskrivere. Fra samtlige terminaler kunne man blot ved at trykke på nogle knapper skaffe øjeblikkelig bekræftelse ved bestilling af en flybillet. SK CPH-MMA

67 Status så langt Endvidere blev computeren programmeret til at overvåge samtlige flyankomster og flyafgange. SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

68 Status så langt Endvidere blev computeren programmeret til at overvåge samtlige flyankomster og flyafgange. Derudover påtog computeren sig at udføre lastekontrol, ligesom lønsystemer og andre administrative opgaver blev indprogrammeret. SAS’ systemer forsyner stadig lufthavnene med Ankomst og Afgange

69 Intet varer evigt … IBM havde lovet SAS, at 1410 kunne udvides til at klare en kapacitet dobbelt så stor, som den vi havde brug for i 1965, men da det kom til stykket, måtte man bekende, at man ikke kunne indfri løfterne.

70 På jagt efter løsninger.
Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet.

71 På jagt efter løsninger.
Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet. Samtidig stod det klart, at de nye computere ikke kunne installeres i lufthavnsbygningen. Der var simpelt hen ikke plads.

72 På jagt efter løsninger.
Resultatet blev, at nogle medarbejdere blev sendt jorden rundt for at se, hvad der fandtes på markedet. Samtidig stod det klart, at de nye computere ikke kunne installeres i lufthavnsbygningen. Der var simpelt hen ikke plads. Karl Nilsson stillede 25 mio. kr. til vor rådighed. For dette beløb skulle vi anskaffe tidssvarende computere og købe bygninger.

73 UNIVAC – SASCO Fortet Det blev firmaet UNIVAC, der kom til at levere computerne. Boligproblemet løste vi ved køb af tre industrihuse på Engvej meget tæt ved Kastrupfortet.

74 UNIVAC – SASCO Fortet Det blev firmaet UNIVAC, der kom til at levere computerne. Boligproblemet løste vi ved køb af tre industrihuse på Engvej meget tæt ved Kastrupfortet. Karl Nilsson navngav officielt hele komplekset "SASCO-Fortet”.

75 UNIVAC 494 Den 8.november 1967 bestilte SAS efterfølgeren til SASCO I, baseret på UNIVAC 494. Et system for Reservation, et for Load Control og et som ’Fall Back’.

76 UNIVAC 494 videreudvikling
1974: 494 RES blev udvidet med PNR(Passenger Name Record). 1975: Automatic Ticketing blev udviklet og introduceret. 1976: Passenger Accounting System (PAS) blev introduceret. 1977: UNIVAC 1100 beslutning blev taget.

77 MESCO - DASCO I perioden blev al vores telegramtrafik helautomatiseret gennem etableringen af MESCO og DASCO, der står for henholdsvis Message Switching Computer og Data Switching Computer.

78 MESCO - DASCO I perioden blev al vores telegramtrafik helautomatiseret gennem etableringen af MESCO og DASCO, der står for henholdsvis Message Switching Computer og Data Switching Computer. Dette skete på UNIVAC 418 maskiner, som fungerede som såkaldte "front-end"-systemer til SASCO II.

79 MESCO - DASCO SAS var de første i hele verden, der indførte sådanne systemer. Vi koblede simpelt hen alle terminaler i hele SAS systemet ind på MESCO og DASCO, Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

80 MESCO - DASCO SAS var de første i hele verden, der indførte sådanne systemer. Vi koblede simpelt hen alle terminaler i hele SAS systemet ind på MESCO og DASCO, hvilket betød store besparelser og gav en meget hurtig og effektiv kommunikation ikke mindst på reservationssiden. Stand by – MESCO - DASCO Front Panel - DASCO

81 SASCO II SASCO II blev indviet i december 1969, og SAS var stadig godt 10 år foran. Data staben var vokset til ca. 100 medarbejdere.

82 Fagforeningen PROSA Grundlagt 18.november 1965
Et lille kuriøst bevis på at vi var i spidsen, var dannelsen af PROSA - den første fagforening i Danmark for programmører. SAS DC9 1968

83 Fagforeningen PROSA Grundlagt 18.november 1965
Et lille kuriøst bevis på at vi var i spidsen, var dannelsen af PROSA - den første fagforening i Danmark for programmører. Den bestod kun af SAS programmører, og navnet PROSA stod for programmører i SAS. Den er siden blevet en meget magtfuld fagforening for danske datafolk. SAS DC9 1968

84 Visual Display Unit (VDU)
Fra 1967 blev Agentset, Keyset og Fjernskriverudstyr erstattet af VDU’ere og små smarte printere. Det tog 3-4 år. Datasaab og Westinghouse ”Alfascope” i hele verden.

85 Visual Display Unit (VDU)
Fra nu af kunne man udføre alle opgaver fra samme terminal og modtage alle skriftlige beskeder på tilhørende printer. SAS Boeing

86 Visual Display Unit (VDU)
Fra nu af kunne man udføre alle opgaver fra samme terminal og modtage alle skriftlige beskeder på tilhørende printer. Et kæmpe fremskridt! SAS Boeing

87 Telcon 1 … I 1971 blev det besluttet at indkøbe et kommunikations system baseret på Collins systemer. Telcon 1 blev installeret og sat i drift maj 1973. Telcon overtog MESCO og DASCO funktionaliteten (fra Univac 418). Et antal ”Remote Ends” blev opstillet i Oslo, Stockholm og København. De blev forbundet til respektive landes terminal Controllere. Nogle af de danske ”Remote Ends” blev koblet til controllere i resten af verden.

88 Telcon 1,MESCO Operation

89 Netværks forbindelser Modem Rack

90 Global Airline kommunikation.
Luftfartsselskaber verden over har gennem alle år benyttet to globale netværk til ”Inter Airline Communication” og til at forbinde terminaler til sine værtssystemer. De to netværk hedder ”SITA” og ”ARINC”. Følgende SITA oversigt giver et indtryk af størrelse, dækning og sikkerhed.

91

92 Ricici Når man automatiserer vigtige applikationer gør man sig samtidigt meget afhængig af computere og netværk.

93 Garderinger Alle computere i systemet havde (og har stadig) en ”hot stand by” computer. Vigtige data blev opbevaret i brandsikre arkiv. Linieforbindelser blev tilført bygningen i flere kabler, således, at hvis et kabel blev afbrudt, fandtes der alternative forbindelser. Et ”Non stop” anlæg bestående af batterier og diesel motorer sikrede strømforsyning uden afbrud. En gang hver uge blev dette anlæg afprøvet. En afdeling kaldet ”System Operations Control” (SOC) bevarede overblikket. Moderne ”åbne” netværk resulterede senere i, oprettelsen af en ”Network Security” afdeling.

94 Brandsikret Tape arkiv

95 Batteri rum Gav strøm under Diesel opstart.

96 Diesel rum Nødstrøms Agregat

97 El-Forsyning under kontrol

98 Systems Operations Control
Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og gjorde dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø til en nødvendighed.

99 Systems Operations Control
Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og gjorde dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø til en nødvendighed. Man kan med et moderne udtryk bruge begrebet ” HOTLINE ” om funktionen.

100 Systems Operations Control
Kravet fra DATA SERVICES kunder om ”næsten total uptime” voksede og dermed behovet for en direkte forbindelse mellem kunderne og DATAs produktionsmiljø en nødvendighed. Man kan med et moderne udtryk bruge begrebet ” HOTLINE ” om funktionen. Funktionen er blevet reorganiseret og har skiftet navn flere gange siden og endte op som ”Help Desk” i alle tre lande.

101 Network Security I 1998 blev der oprettet en afdeling kaldet ”Network Security”

102 Network Security I 1998 blev der oprettet en afdeling kaldet ”Network Security” Denne funktion er stadig høj-aktuel, idet ekstern adgang til SAS’ netværk v.hj.a. de nye kommunikations metoder, også kan give uønsket adgang, hvis man ikke passer på.

103 Billet Printer I 1975 kom de første Billet printere (DIAN8100) på banen og effektiviserede billet udskrivningen. SAS DC

104 Billet Printer I 1975 kom de første Billet printere (DIAN8100) på banen og effektiviserede billet udskrivningen. Da en billet er lige så god som rede penge, blev der samtidigt indført stramme sikkerheds rutiner i denne forbindelse. SAS DC

105 Telcon 2 Telcon 1 havde en kapacitet på 2500 terminaler.
I 1977 blev Telcon 1 afløst af Telcon 2 som kunne klare op til 7000 terminaler. Collins systemet fortsatte dog med MESCO applikationen. SAS A300 -  1980

106 Boarding Pass Printer I 1980 blev de første Boarding Pass Printere (BPP) implementeret og gjorde check-in operationen enklere i det BP blev automatisk udskrevet efter endt check-in.

107 Telcon 3 Det næste kommunikations system skulle være effektivt, fremtidssikret og fri for ”hjemmelavede” løsninger. Målet var at implementere det kommende system i 1983. SAS F27 -  1984 SAS F28 -  1986

108 Telcon 3 Sperry Univac (Tidl.Univac) blev valgt som leverandør af TELCON 3 og systemet blev baseret på 12 DCP-40 maskiner. SAS F50 -  1987

109 Telcon 3 Sperry Univac (Tidl.Univac) blev valgt som leverandør af TELCON 3 og systemet blev baseret på 12 DCP-40 maskiner. 4 Front ends i København, 4 Remote ends i Oslo og 4 Remote ends i Stockholm. SAS F50 -  1987

110 Applikationer Reservation (RES), Booking, Salg af billetter, Check-in, Passager og Baggage Handling og Load Control, var helt naturligt, de første applikationer, der blev automatiseret v.hj.a. elektroniske komputere. SAS MD80 -  1987

111 Applikationer Reservation (RES), Booking, Salg af billetter, Check-in, Passager og Baggage Handling og Load Control, var helt naturligt, de første applikationer, der blev automatiseret v.hj.a. elektroniske komputere. Disse applikationer var meget kommunikations krævende, derfor det store fokus på kommunikations systemer. SAS MD80 -  1987

112 Applikationer Nye, større og hurtigere komputere gjorde det muligt at automatisere andre funktioner i selskabet.

113 Applikationer Nye, større og hurtigere komputere gjorde det muligt at automatisere andre funktioner i selskabet. SAS’ vækst gjorde det rentabelt.

114 IBM Nye vækstområder kom til , områder der stillede store krav til en kapacitet, der lå udover, hvad de nuværende systemer kunne yde. Hermed holdt IBM igen sit indtog i SAS datamiljø. Fra IBM 370 i 1974

115 IBM IBM’s 360/370 mainframes blev introduceret og to parallelle udviklings- og driftsmiljøer (UNISYS/IBM) blev etableret i SAS Data. De aircraft-tekniske applikation (maintenance, og reservedelsapplikationer) udvikledes med basis i IBM struktur.

116 MESCO til IBM 1984 I 1984 blev Mesco flyttet fra Collins systemet til IBM 370 platformen, hvor den stadig kører på fuldt tryk. I januar 2008 blev der registreret 16 millioner beskeder ind og 22 millioner beskeder ud af MESCO! Til sammenligning blev der ekspederet beskeder ind og ud af Telegramcentralen på en måned i 1965

117 Applikationer Følgende oversigt illustrerer SAS’ Applikations miljø.
117

118

119 Personlig Computer (PC)
I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. SAS MD81 -  1988 SAS MD82 -  1988

120 Personlig Computer (PC)
I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. Den Personlige Computer åbnede en verden af muligheder. SAS MD81 -  1988 SAS MD82 -  1988

121 Personlig Computer (PC)
I de følgende år kom den ene revolution efter den anden indenfor Informations Teknologi (IT), som den nu kaldes. Den Personlige Computer åbnede en verden af muligheder. Langsomt overtog den VDU’ens rolle. Hardware og software blev udviklet. En enkelt PC blev Controller for mange PC’er og mange slags printere. SAS MD81 -  1988 SAS MD82 -  1988

122 Local Area Net (LAN) Alle PC’er blev koblet til lokale net, der blev indbyrdes forbundet. Til de samme net blev der koblet ”Servere”, med mange forskellige funktioner. SAS MD87 -  1989

123 Local Area Net (LAN) Alle PC’er blev koblet til lokale net, der blev indbyrdes forbundet. Til de samme net blev der koblet ”Servere”, med mange forskellige funktioner. Senere blev lokal nettene også koblet til Internettet, og den tidligere nævnte afdeling ”Network Security” blev aktuel. SAS MD87 -  1989

124 Intelligent Work Station (IWS)
PC’en voksede til. Den blev til en ”Intelligent Arbejdsstation”, hvorfra man kunne gøre ALT ! SAS MD90 -  1989

125 Fra Telcon til Comm. Servere
Telcon 3 måtte efterhånden vige pladsen for Kommunikations Servere baseret på moderne PC teknologi. SAS B-767 -  1989

126 TCP/IP Transmission Control Protocol/Internet Protocol
Det var et stort projekt at indføre TCP/IP protokollen i SAS, men det var nødvendigt for at kunne kommunikere med resten av verden og drage nytte af det globale adresserings system protokollen også indeholdt. SAS B-737 -  1995

127 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS
Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. SAS SAAB   1997

128 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS
Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. Belønningen bestod bl.a. i, at man kunne ændre software og configuration i alle arbejdsstaioner verden over fra et centralt punkt i scandinavien. SAS SAAB   1997

129 STANLI Standardisering har høj prioritet i SAS
Alle arbejdsstationer i SAS er blevet standardiseret. Belønningen bestod bl.a. i, at man kunne ændre software og configuration i alle arbejdsstaioner verden over fra et centralt punkt i scandinavien. Og der var kun arbejds relateret programvare i arbejdsstationen. SAS SAAB   1997

130 Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma.
SAS og SAS Data deltog meget i ATA IATA komitéer, der udarbejdede standards, procedurer m.m. for kommunikation mellem computere, Passager og Bagage Handling og mere. SAS Dash 8Q -  1998

131 Også på IT området Blev SAS et anerkendt firma.
SAS og SAS Data deltog meget i ATA IATA komitéer, der udarbejdede standards, procedurer m.m. for kommunikation mellem computere, Passager og Bagage Handling og mere. Vi blev ledende indenfor teknologiens udnyttelse og nød stor respekt i det internationale miljø. SAS Dash 8Q -  1998

132 Det har bl.a.resulteret i :
SAS’ systemer har forbindelser til alle luftfartsselskaber, de kan samarbejde med. For eksempel kan SAS sælge en rejse, der involverer flere selskaber og flere destinationer. SAS AirBus -  1999 SAS Q

133 Det har bl.a.resulteret i :
SAS’ systemer har forbindelser til alle luftfartsselskaber, de kan samarbejde med. For eksempel kan SAS sælge en rejse, der involverer flere selskaber og flere destinationer. SAS kan ligeledes udstede Boarding Pass for alle flights, der bliver benyttet på rejsen (Inter Airline Through Check-In -IATCI). SAS AirBus -  1999 SAS Q

134 1994 Nordens Bedste

135 1994 Nordens Bedste

136 1994 Nordens Bedste

137

138 Den teknologiske udvikling efter 2. Verdenskrig til nu, har været enorm.
Her følger nogle af de mest iøjefaldende forandringer vi fik lov til at være med til.

139 Den Første Telefoncentral

140 Centralerne voksede

141 De blev Automatiseret

142 Via Fastnet, Radiobølger, Internet – lokalt eller globalt.
IP telefoni via Internet Fastnet telefoni via terrestrikse kabler Kommunikations satellit Mobil telefoni via GSM Tale, spille, shoppe via Internet etc. Parabol park i Nitedal Sende/modtage antenne for mobiltelefoni

143 Check-in anno 1946

144 Check-in anno 1960

145 Selvbetjent Check-in 2005

146 Rejsebureau 1946

147 Booking kontor 1958

148 Internet Booking 2005

149 SAS Outsourcer I august 2003 bad SAS Scandinavian It Group (SIG), om at undersøge markedet for potentielle købere af SIG. Scandinavian It Group var SAS Data’s seneste navn.

150 Ny ejer Februar 2004: Scandinavian IT Group bliver en del af  CSC (Computer Sciences Corporation). Det lovformelige navn bliver ændret til CSC Airline Solutions.

151 Alt tager en ende Og vor historie ender her. SAS DATA SENIOR KLUB
Præsenteret af Helge Grimstad På vegne af SAS DATA SENIOR KLUB